Rammer Finansministeriet rigtigt denne gang?

Af

Da Finansministeriet i 2009 skulle forudse udbetalingen af SP-midlerne, skød ministeriet 30 milliarder kroner forkert. Nu står Finansministeriet klar med en beregning for efterlønsudbetalingerne, som ifølge eksperter kan risikere at være lige så usikker. Oppositionen anklager regeringen for at ville bruge efterlønsindbetalernes opsparinger til at redde økonomien ud af recessionen.

FEJLSKØN Da regeringen og Dansk Folkeparti med Forårspakke 2.0 i 2009 frigav SP-midlerne, vurderede Finansministeriet, at en fjerdedel af de samlede 43 milliarder kroner ville blive udbetalt. Men i stedet endte kontohaverne med at lænse SP-midler for 41,5 milliarder kroner i 2009 - eller fire gange mere end Finansministeriets forventninger. Med Tilbagetrækningsreformen frister regeringen med udbetalinger af efterlønskroner til alle, der har indbetalt til efterlønnen. Denne gang forventer Finansministeriet, at 17 milliarder kroner fra efterlønsindbetalerne vil blive sendt til udbetaling.

Men professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen vurderer, at Finansministeriets efterlønsberegninger meget vel kan vise sig at være lige så meget på glatis, som da ministeriet i 2009 gættede 30 milliarder kroner forkert med SP-udbetalingerne.

»Det er et ukendt beløb på mellem 0 og 50 milliarder kroner, der ryger ud i økonomien. Finansministeriet undervurderede størrelsen på SP-udbetalingerne markant og de kan nemt gøre det igen. Når regeringen laver en kickstart med en finanspolitisk stimulans, er det altså noget rod, at de ikke kender størrelsen. Det gælder uanset, hvad man i øvrigt måtte mene om reformen. Skulle S-SF vinde regeringsmagten, kan de desuden risikere en dobbelt kickstart, fordi de også selv har én.«

Søren Leth-Petersen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, er enig i, at der er stor usikkerhed behæftet med efterlønsudbetalingen. Han stod i 2010 bag en større undersøgelse af SP-udbetalingerne.

»Finansministeriets opgave med at forudse efterlønsudbetalingerne er nok ligeså svær som med SP-udbetalingerne. Det skyldes især at beløbsforskellene mellem indbetalerne svinger langt mere end ved SP-udbetalingerne. Men Finansministeriet har jo også understreget at beregninger bør tages med væsentlige forbehold,« siger han.

Søren Leth-Petersen vurderer, at folk vil bruge mere tid på at planlægge hvad de vil sætte pengene i. Går det for efterlønspengene som med SP-midlerne, vil 60 procent ende i forbrug, mens resten til vil ende i pensionsopsparinger eller nedbragt gæld. Søren Leth-Petersen vil dog ikke spå om, hvor mange af efterlønsudbetalingerne, der vil ende i forbrug.

»Denne gang vil vi se en del borgere med indbetalinger, der rækker langt ud over de beløb, som SP-udbetalingerne lød på. De vil måske derfor bruge mere tid på at overveje at sætte dem i opsparing. Omvendt kan det større beløb give plads i budgettet til varige forbrugsgoder som bil eller boligforbedringer. Så det kan gå begge veje.«

Ifølge Jørgen Goul Andersen bør man væbne sig med tålmodighed, hvis man vil vide, om efterlønsindbetalingerne ender i forbrug eller ender i opsparing. For pengene skal udbetales og efterfølgende vil indbetalerne finde ud af, om pengene skal gå til opsparing eller forbrug.

»Selv når vi ved, hvor mange af efterlønspengene, der bliver hævet, ved vi ikke, hvad de bliver brugt til. Den store ubekendte er, hvor mange der vil erstatte den offentlige efterløn med en form for privat efterløn. Her vil der uden tvivl stå forsikringsselskaber på spring med annoncekampagner, meget mere end i 2009. Sat på spidsen tror jeg, vi kommer langt ind i 2013, før vi vil vide, hvilken politik, der bør føres i 2012.«

Opposition:  Kasinoøkonomi

Hos professor og overvismand Hans Jørgen Witta-Jacobsen er usikkerheden om efterlønsudbetalingernes størrelse og anvendelse ikke alarmerende, når han kigger på hele Tilbagetrækningsreformen.

»Hvis usikkerheden omkring de tilbagebetalte efterlønsbidrag skulle forhindre den samlede øvelse, så ville det effektivt udelukke, at de offentlige finanser blev forbedret ad denne vej. Det ville være en absurd konsekvens. Når det er sagt, er det rigtigt at størrelsen og anvendelsen af de udbetalte bidrag er svære at forudsige, men det er altså til at leve med. Efterlønnen er stærkt støttet af det offentlige, men dog en frivillig ordning. Derfor forventer jeg, at en større del vil blive stående i efterlønsordningen eller gå ind på egne pensionsordninger, end tilfældet var med SP-pengene.«

Heller ikke Søren Leth-Petersen mener, at der er risiko forbundet med at sende efterlønskroner ud i økonomien. Siden Tilbagetrækningsreformen blev vedtaget, er det endda blevet klart, at Danmark er tilbage i recession med negativ vækst i de seneste to kvartaler.

»Når økonomien er i recession, skal man gøre noget, der virker hurtigt. 17 milliarder kroner er selvfølgelig mange penge, men lige nu bør forbruget ikke begrænses. Man kan diskutere hvad pengene skal bruges til, men en stimulering af økonomien af den størrelse som efterlønsudbetalingerne udgør, vil ikke være uansvarligt,« siger han.

Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov betegner imidlertid udbetalingerne som stærkt risikable.

»Regeringen og en række økonomer har brugt en af danmarkshistoriens største nedture til at tale dunder imod øgede offentlige investeringer. Nu mener de så, at det er helt naturligt at sende et milliardbeløb ud i økonomien med bind for øjnene. Det er slingrekurs og udtryk for ren kasinoøkonomi.«

Finansordfører for Venstre Jacob Jensen erkender, at der er stor usikkerhed forbundet med Finansministeriets bud: »Det er klart, at det er behæftet med en del usikkerhed, for vi ved jo ikke hvor mange, der vil søge pengene udbetalt. Jeg er ikke klar over, hvordan ministeriet kom frem til deres skøn, hverken dengang eller i dag. Men grundlæggende handler det jo om, at det er borgernes penge, og derfor er der jo kun én ting at gøre, nemlig at sætte dem fri.«

Dårlig krisemedicin

Enhedslistens Frank Aaen ærgrer sig dog over, at regeringen med de radikale og DF lukker 17 milliarder kroner ud i økonomien, når 60 procent risikerer at ende i forbrug i form af rejser og importerede biler: »Det er ufatteligt, at S og SF skal kritiseres for ansvarligheden, når regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale nu igen sender milliarder ud i økonomien uden klar adresse. Som med SP-udbetalingerne vil en stor andel blive brugt på import i form af rejser og biler. Det skaber ikke job, og forværrer danskernes langsigtede økonomi mærkbart,« mener han.

I maj 2009 var de radikale imidlertid imod SP-udbetalingerne. Dengang betegnede finansordfører Morten Østergaard udbetalingerne af SP-midlerne, som rent lotteri. I dag afviser han imidlertid at SP-udbetalingerne fra dengang kan sammenlignes med efterlønsudbetalingerne, der i dag foreslås med tilbagetrækningsreformen.

»SP-udbetalingerne var dårlig krisemedicin fra regeringen. Det står vi stadig ved. Men efterlønsudbetalingerne er ikke på samme måde sat i verden, for at sætte gang i økonomien. De er en konsekvens af den reform, der skal være med til at løse det langsigtede holdbarhedsproblem for økonomien.« 

Jacob Jensen (V) vil dog ikke udelukke at efterlønsudbetalingerne kan sætte gang i forbruget, så yderligere investeringer kan undgås.

»Det er selvfølgelig fint, hvis udbetalingerne kan være med til at stimulere den hjemlige efterspørgsel, for så behøver vi ikke at lave alle mulige andre økonomiske lempelser. Så det er klart at efterlønsudbetalingerne vil blive vurderet som en del af den samlede finanspolitik.«

Men Morten Bødskov (S) anklager regeringen for at spænde lønmodtagernes efterlønspenge foran vognen, der skal redde Lars Løkke Rasmussen ud af recessionen: »Det er de almindelige lønmodtagere, der har betalt for krisen med høj arbejdsløshed og en historisk skæv skattereform. Nu skal de samme lønmodtagere så med deres efterløns-indbetalinger skubbe Lars Løkke Rasmussen ud af endnu en recession ved at forbruge deres egen opsparing. Imens kan dem med de højeste indkomster tage endnu en rødvinsskål, for de slipper som vanligt fra regningen,« siger Morten Bødskov.