Ræs på landet og prop i byen

Af | @JanBirkemose

Pendlerne har sat hastigheden op de seneste år – i hvert fald uden for byerne. Især selvstændige og børnefamilier kommer hurtigt frem i trafikken, mens studerende tager sig god tid, viser tal fra Danmarks Statistik.

De danske pendlere rejser hurtigere og hurtigere på de lange ture, men på de korte ture går det til gengæld langsommere og langsommere. Pendlernes adfærd er et direkte spejlbillede af den danske trafik: Ræs på landevejene og trafikpropper i byerne.

Ugebrevet A4 har foretaget en særkørsel om pendlerne i de mest omfattende data om den danske trafik – den såkaldte Transportvaneundersøgelse, der udarbejdes løbende af Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på pendlerne afhængigt af landsdel, erhverv og familietype.

Fælles for alle pendlerne er, at de i takt med, at gruppen er vokset, må bruge længere tid på at komme på arbejde. Især gælder det for den store gruppe af pendlere, der rejser mellem 20-50 kilometer om dagen. I 1997 klarede de i gennemsnit den tur på 22,5 minutter, mens de i 2001 måtte bruge 26,2 minutter. Den eneste undtagelse er dem, der rejser mere end 54 kilometer. De kommer i dag hurtigere frem end tidligere.

Hastighederne viser også tydeligt, at folk i dag kører hurtigere end for bare fem år siden. Således har pendlerne på de lange ture i dag en gennemsnitshastighed på 75 kilometer i timen, mens den i 1997 var 71 kilometer i timen. Til gengæld er hastighederne på de korte ture – typisk byture – faldet. En af de samfundsgrupper, der er med til at sætte farten i vejret, er børnefamilierne. På alle distancer er børnefamilierne de hurtigste. Både på cykelsti og motorvej. Selv på de helt korte stræk på mindre end to kilometer, som typisk gøres til fods eller på cykel, overhaler de travle børneforældre alle og bruger hele 30 procent mindre tid end enlige, der skal samme vej.

Ikke overraskende kommer folk på landet hurtigere frem end byboere, der skal køre en tilsvarende distance. Den helt korte distance på under to kilometer tilbagelægger landfolket på fem minutter, mens københavnerne skal bruge 13 minutter. Men jo længere distancen er, jo mere nærmer de to grupper sig hinanden, indtil de er stort set lige hurtige på de helt lange ture.
Der er også stor forskel på, hvilken erhvervsgruppe man tilhører. Generelt snegler de studerende sig af sted med cykel eller tog, mens de selvstændige har fart på i deres biler. På de lange distancer bevæger de selvstændige sig hele 19 kilometer mere i timen end de studerende. Gruppen med det højeste tidsforbrug er de højere funktionærer, der topper med 27 minutter i gennemsnit om dagen til ren bolig-arbejde-transport. Men i den gruppe har hele 36 procent også over 20 kilometer til og fra arbejde. De studerende bruger dog næsten lige så lang tid – ikke fordi de rejser langt, men fordi de er langsommere.

09BILLEDETallene afslører også, at langt de fleste langdistance-pendlere bor i hovedstadsområdet. I Københavns ydre forstæder har flere end fire ud af ti beboere over 20 kilometer til og fra arbejde. Til sammenligning er det kun halvanden ud af ti borgere i de mellemstore provinsbyer. Heller ikke mange af københavnerne bevæger sig særlig langt uden for voldene. Hele 59 procent har mindre end fem kilometer frem og tilbage til jobbet, og kun knap to procent rejser ud, hvor markerne begynder, med en daglig transport på mere end 54 kilometer.

Transportvaneundersøgelsen gennemføres som løbende ugentlige interviews med danskere mellem 17 og 70 år. Indhentning af data foretages af Danmarks Statistik, mens Danmarks Transportforskning, DTF, bearbejder tallene.