Radikale vil blande skoleklasser

Af

Kommunerne skal hvert år redegøre for, hvordan børn fra forskellige sociale miljøer blandes på skolerne, foreslår de radikale. Forslaget skal hindre »ghettoskoler«.

OPVÆKST Ronnie og Ahmed fra betonkomplekset skal ikke bare gå i skole med hinanden, men også med Simon og Ida fra villavejen. Det er sigtet med et radikalt forslag, der pålægger kommunerne at udarbejde årlige redegørelser om, hvordan de skaber socialt blandede skoledistrikter. Redegørelserne skal indsendes til regeringen og bruges som løftestang til at sikre debat ude i kommunerne.

Det radikale forslag er i høj grad inspireret af de undersøgelser, som A4 har bragt i serien »Det delte Danmark«:

»Undersøgelserne viser, at socialt svage børn klarer sig bedre, hvis de går i skole med socialt stærke børn. Det giver bedre mulighed for at bryde den negative sociale arv. Men mange kommuner gør ikke nok for at trække stregerne mellem skoledistrikterne på en måde, så der skabes socialt blandede skoler,« siger udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen.

Analyserne viser således ikke kun, at ressourcesvage børn klarer sig bedre ved at gå i socialt blandede klasser. De viser også en stigende social opsplitning i folkeskolen, hvor de velstillede børn samles på nogle skoler, mens indvandrere og danskere med sociale problemer klumpes sammen på andre skoler (se A4, nummer 40/03).

»Kommunerne må sikre en folkeskole, hvor børn fra alle samfundsklasser går mellem hinanden.

Det kræver både ændringer i skoledistrikterne og i boligpolitikken. Der bliver store problemer i et boligområde, hvis en stor del af beboerne er uden for arbejdsmarkedet. Vi skal have fokus på problemet – også når der ikke er en højspændt situation omkring massevoldtægter og den slags.

Derfor må vi forpligte kommunerne,« siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Forslaget om socialt blandede skoledistrikter er led i en bredt anlagt radikal plan mod sociale ghettoer i boligområder, skoler og daginstitutioner. Partiet foreslår også, at kommunerne fremover ikke må anvise sociale klienter en lejlighed i boligområder, hvor over 30 procent i forvejen er på overførselsindkomst. Der lægges også op til, at kommuner uden ret mange almene boliger pålægges at opføre flere lejligheder til de svage på boligmarkedet.