Radikale freder skolepraktikken

Af | @GitteRedder

Frem for at lukke den dyre skolepraktikordning vil Marianne Jelved udvikle nye måder at kombinere skolepraktik med ordinære praktikpladser. Samtidig kræver den radikale leder en kortlægning af, hvorfor kommunerne i stigende grad anvender skolepraktik som revalidering.

Den radikale leder Marianne Jelved vil ikke være med til at nedlægge den udgiftskrævende skolepraktik på landets erhvervsskoler og dermed ødelægge tusindvis af unges mulighed for at gøre deres erhvervsuddannelse færdig.

»Skolepraktikken er et godt grundlag for at sikre, at de unge vælger erhvervsuddannelserne og har sikkerhed for at gennemføre deres uddannelse,« siger Marianne Jelved og understreger, at så længe der er en katastrofal mangel på ordinære praktikpladser, er der brug for skolepraktik under en eller anden form.

»Skolepraktikken er et sikkerhedsnet for unge under uddannelse, og indbygget i skolepraktikken er en uddannelsesgaranti og dermed er et springbræt til at komme videre,« siger Marianne Jelved.

Som radikal uddannelsesordfører kommer hun til at spille en central rolle i de politiske forhandlinger om fornyelse af erhvervsskole-uddannelserne og løsninger til erstatning af skolepraktikken. Da VK-regeringen i forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger indgik et erhvervsskoleforlig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, forpligtede forligspartierne sig til i foråret at tage hul på politiske drøftelser om de såkaldte vekseluddannelser og den omstridte skolepraktik, som sidste år kostede arbejdsgiverne 900 millioner kroner. Med de nye meldinger fra Marianne Jelved tyder meget på, at regeringspartierne allerede nu kan skyde en hvid pind efter deres ønske om at nedlægge cirka 6.400 skolepraktikpladser.  

Marianne Jelved ser gerne, at forligspartierne udvikler nye måder at kombinere ordinære praktikpladser med skolepraktikken. Ligeledes skal der ifølge Jelved laves flere kombinationsaftaler, hvor unge mennesker gennemfører en erhvervsuddannelse på flere forskellige praktikpladssteder eller kombinerer et kortere ophold i skolepraktik med en ordinær praktikplads, de såkaldte delaftaler. 

»Men først og fremmest handler det om at gøre os ihærdige anstrengelser for at få skaffet tilstrækkeligt med ordinære praktikpladser. Idealet er, at unge kommer ud i virksomhederne, for det er hele ideen med vores erhvervsuddannelser, at der er en vekselvirkning mellem undervisning på en teknisk skole og praktik på en virksomhed,« fastslår Marianne Jelved.

Kommunal nødløsning

Også den eksplosive vækst i antallet af revalidender i skolepraktik skal undersøges, mener den radikale leder og foreslår, at forligskredsen sammen med Kommunernes Landsforening, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) får kortlagt, hvorfor kommunerne i stigende grad anvender skolepraktik som revalidering. 

»Noget tyder på, at det ofte er en nødløsning fra kommunernes side, når de revaliderer folk i skolepraktik. Revalideringen er ikke altid drevet af muligheden for at få et job bagefter, fordi mange kommer i revalidering i kontorfagene, hvor der bliver stadig færre job. Det er ikke hensigtsmæssigt at revalidere folk til ledighed,« siger Marianne Jelved.

Hun understreger, at først når hun kender resultaterne af en sådan kortlægning, vil hun tage stilling til, om revalidendernes adgang til skolepraktik skal begrænses eller ej, og hvem der skal finansiere revalidender på skolebænken.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Louise Frevert vil først se et konkret oplæg fra undervisningsministeren, før hun lægger sig fast på fremtidens skolepraktik.

»Men vi skal have rippet op i de attraktive bonusordninger til erhvervsskolerne, som ansporer skolerne til at fastholde eleverne i skolepraktik,« siger Louise Frevert.

Også arbejdsmarkedets parter følger den politiske kamp om erhvervsuddannelsernes fremtid. Dansk Arbejdsgiverforening ser gerne adgangen til skolepraktik begrænset mest muligt, mens LO ikke ser noget alternativ til skolepraktikken.