UDDANNELSESPARTIET

Radikal leder: Historisk svigt at spare milliarder på uddannelse

Af | @GitteRedder

Regeringens forslag til besparelser på uddannelser vil betyde lukning af erhvervsskoler, fyring af tusindvis af lærere og færre unge, der får en uddannelse. Der vil være tale om et historisk svigt, advarer partileder Morten Østergaard (R). Og så skyder han med skarpt på sin tidligere regeringskollega Mette Frederiksen (S).

Regeringen vil gerne fremstå som erhvervsvenlig og fremtidsorienteret. Så hører det ingen steder hjemme at spare milliarder af kroner på uddannelse, mener partileder Morten Østergaard (R). 

Regeringen vil gerne fremstå som erhvervsvenlig og fremtidsorienteret. Så hører det ingen steder hjemme at spare milliarder af kroner på uddannelse, mener partileder Morten Østergaard (R). 

Foto: Foto: Olafur Steinar Gestsson, Scanpix.

 

»Fra ble til p.hd.«

Den radikale partileder Morten Østergaard bruger vendingen igen og igen, når han fortæller om de ekstra otte milliarder kroner, som Radikale vil investere i børns vækst og uddannelse frem til 2025.

»Milliardbesparelser på uddannelse er et historisk svigt.«

Det er det andet udtryk, som Morten Østergaard gentager flere gange på sit kontor på Christiansborg, da Ugebrevet A4 interviewer ham op til Radikales landsmøde i weekenden.

»Det kortslutter da helt for regeringen, når den for tredje år i træk demonstrerer, at den ikke kan fremlægge en finanslov uden at skære massivt på uddannelse. Vi har endegyldigt lagt krisen bag os. Derfor synes jeg, at det er et historisk svigt, at vi står i de bedste økonomiske tider i ti år, og så garnerer man dem med historiske besparelser på uddannelser,« siger Morten Østergaard med en hovedrysten.

Besparelser rammer bredt

Morten Østergaards eget regnestykke - på baggrund af blandt andet forslaget til finanslov for 2018 - viser, at VLAK-regeringen fra 2016 og frem til og med 2021 vil spare 13,5 milliarder kroner på uddannelse.

Sparekniven rammer hårdest på ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsskoler, der i alt skal spare godt 7 milliarder kroner frem mod 2021. Men også universiteter og professionshøjskoler rammes hårdt af regeringens »ukloge og kortsigtede spareiver« på uddannelser, fremfører han.

»Samtidig med at regeringen etablerer Disruptionråd og kerer sig om, hvad der skal ske på arbejdsmarkedet med digitaliseringen, saver man den gren over, som vores børn sidder på, og som skal gøre dem i stand til at forme og gribe fremtiden. Uden undtagelse skærer man ned på de uddannelsesinstitutioner, og jeg forstår det simpelthen ikke,« fastslår han.

Det er et spørgsmål om prioritering, om man synes, at billigere nødder og billigere biler er vigtigere, end at vores børn får gode uddannelser. Morten Østergaard (R), partileder

I opgangstider som nu, er der ingen undskyldning for at spare på netop uddannelse, pointerer Morten Østergaard.  

»Det er alene et spørgsmål om prioritering, om man synes, at billigere nødder og billigere biler er vigtigere, end at vores børn får gode uddannelser,« siger han.

Frygt for lukning af erhvervsskoler

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ustandseligt forsøger at fremstille sin regering som en regering, der brænder for at gøre en forskel til det bedre for både udkantsdanmark og udsatte unge, er det sidste han skal spare på uddannelse, mener Morten Østergaard.

Flere erhvervsskoler kommer til at lukke. Der bliver længere til ungdomsuddannelserne. Morten Østergaard (R), partileder

For milliardbesparelser på ungdomsuddannelser vil ifølge den radikale leder føre til øget centralisering, og at flere erhvervsskoler må dreje nøglen om.

»Flere erhvervsskoler kommer til at lukke. Der bliver længere til ungdomsuddannelserne. Det vil med sikkerhed føre til, at færre unge tager en uddannelse,« lyder kritikken.

Kvaliteten af uddannelserne vil uundgåeligt også blive ramt, fastslår han.

»Man kan jo ikke spare tæt på 14 milliarder kroner, uden at det har konsekvenser. Og det er dårligere uddannelser. Skal vi være den første generation, hvor vores børn ikke bliver bedre uddannet end os?« spørger han.  

Hykleri om udkantsdanmark

Morten Østergaard henviser til, at undersøgelser viser, at vi kommer til at mangle op mod 70.000 smede, elektrikere, håndværkere og andre faglærte i 2025. Også på det punkt tager han sig til hovedet over, at en borgerlig såkaldt erhvervsvenlig regering skærer virksomhedernes adgang til faglært arbejdskraft ved at spare på erhvervsskolerne.

»Jeg fatter simpelthen ikke regeringens logik, der åbenbart er, at hvis bare vi rammer erhvervsskolerne på pengepungen, kommer der flere faglærte,« konstaterer han.

»Det, der bekymrer virksomhederne mest, er, om de kan få folk med de rette kvalifikationer. Manglen på faglærte springer i øjnene mange steder, og derfor skal vi da have erhvervsuddannelser over hele landet.«

»Alene de besparelser, som regeringen foreslår på uddannelsesområdet, vil betyde, at der nedlægges tusindvis af lærerstillinger i udkantsdanmark, og målt i tal er det langt flere end de statslige arbejdspladser, som regeringen flytter ud,« fastslår han.

Morten Østergaard noterer også, at der i dag kun er 17 ledige smede i Vestjylland. At hver anden lærer, der bliver ansat i Vestsjælland, ikke er uddannet folkeskolelærer. At der mangler alt fra industriteknikere til ingeniører udenfor de store byer.

Prioriteringen hos Dansk Folkeparti er jo stilstand. Det er, at i morgen skal ligne i går mest muligt. Morten Østergaard (R), partileder

Morten Østergaard mener ikke bare, at besparelser handler om uddannelsespolitik, men også om fremtidens velfærdssamfund. Og det vil han slå på fra talerstolen på Radikales landsmøde i weekenden i Nyborg. Det bliver med klar adresse til både Mette Frederiksen, der holder socialdemokratisk kongres i Aalborg, og Kristian Thulesen Dahl, der holder Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.

»Det lyder lidt højt svunget, men nu er det landsmødesæson, og her skal alle forstå, at de økonomiske planer, som vi lægger nu, rækker frem til år 2025. Og så er den første fjerdedel af det 21. århundrede gået.«

»Skal der være stilstand for Danmark? Skal der være fremgang? Og skal den fremgang komme alle til gavn?« spørger han retorisk og fortsætter:

»Et flertal på Christiansborg – og nogle gange med assistance fra Socialdemokratiet – skærer i vores uddannelser i stedet for at investere i vores fremtid, og det er en historisk fejltagelse,« siger han.

Mette Frederiksen får med grovfilen af sin tidligere regeringsmakker i synet på uddannelse:

»Vi har et økonomisk råderum. Selv socialdemokraterne henviser til det, når de præsenterer deres finanslovsforslag. Så annullerer de godt nok besparelserne på erhvervsskolerne, men ikke de øvrige. Samtlige HF-skoler, gymnasier, erhvervsakademier og universiteter ville skulle spare, hvis man følger Socialdemokratiets finanslovsforslag.«

»Det begriber jeg simpelthen ikke, når jeg tænker på den fælles forståelse, vi ellers har af, hvor vigtig uddannelse er. Jeg er bekymret over, at Socialdemokratiet kun friholder erhvervsuddannelserne for besparelser,« siger han.

Den radikale partileder pointerer, at hans parti er det eneste, som med jævne mellemrum er med til at lave finanslov, der har viljen til at prioritere uddannelse på alle fronter.

Fra ble til ph.d. skal tages alvorligt, noterer han.

»For mig er uddannelsespolitik også værdipolitik,« fastslår han.

Radikale vil ikke spare en eneste milliard, faktisk ikke en eneste krone på uddannelse. Og oven i vil de bruge en ekstra milliard kroner om året. På bedre normeringer i daginstitutioner, på at udvikle folkeskolen, på obligatorisk brobygning mellem folkeskoler og erhvervsskoler, på gymnasieuddannelser - hvor læring frem for karakterræs kommer i fokus.

- Hvor skal pengene komme fra?

»Vi er ikke blege for at sige til den voksne generation, at når levealderen stiger, er vi villige til at dele nogle af de år med arbejdsmarkedet, og så vil vi give jeres børn og børnebørn en bedre opvækst. Det er det, vi kalder generationsgaven,« siger han. 

Morten Østergaard vakler ikke, når det handler om at stå fast på det upopulære forslag om at hæve pensionsalderen yderligere for at få penge til at investere i endnu mere uddannelse.

Rituel stammedans om Tulle

- Du fremfører, at du ikke fatter, at Socialdemokratiet kan spare på uddannelsesområdet. Fatter du, hvad Mette Frederiksen har gang i, når det handler om alliancen med Dansk Folkeparti?

»Næh! Jeg synes jo, at uanset om det er statsministeren eller Socialdemokratiets statsministerkandidat, så bruger de mere tid på at bejle til Kristian Thulesen Dahl end at forholde sig til de udfordringer, som Danmark står overfor.«

»Der er sådan en rituel stammedans om Kristian Thulesen Dahls gunst i stedet for fokus på, hvordan vi i fællesskab og hen over midten kunne glæde os over de gode tider og sørge for at investere i vores børns fremtid,« siger han.

Morten Østergaard taler længe om både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussens skæven til Dansk Folkeparti.

»Prioriteringen hos Dansk Folkeparti er jo stilstand. Det er, at i morgen skal ligne i går mest muligt,« siger han.

S-leder gået længere end forgænger

Morten Østergaard kommer også med hårde ord til Socialdemokratiet i udlændingepolitikken. Især falder det ham for brystet, at partiet bakker op om regeringens stop for at modtage FN-kvoteflygtninge.

Mette Frederiksen er måske gået længere end sin forgænger. Det triste er, at det ikke løser nogle problemer. Morten Østergaard (R), partileder

»Desværre er det jo sådan lidt et vant mønster, at Socialdemokratiet drejer sig i opposition, fordi man opfatter udlændingepolitikken som noget, magten står og falder med. Det er Mette Frederiksen jo ikke den første leder, der gør, men hun er måske gået længere end sin forgænger.«

»Det triste er, at det ikke løser nogle problemer. Der bliver ikke færre flygtninge i verden af, at Danmark ikke tager kvoteflygtninge, men det kan være, at der kommer flere flygtninge over Middelhavet,« siger han.

Når selv socialdemokrater siger, at man er nødt til at lukke grænsen for kvoteflygtninge, illustrerer det ifølge Morten Østergaard, at det for Mette Frederiksen ikke handler det mindste om at tage ansvar i en verden, hvor mange er på flugt.

»Det er alene indenrigspolitik,« siger han stilfærdigt.

- Synes du, at Socialdemokratiet ligner Dansk Folkeparti lidt for meget efterhånden?

»Jeg synes, at det virker som om, at de søger at udviske forskellene,« lyder det.

Nogle radikale fik måske caffe latten galt i halsen, da partiet tidligere på ugen begyndte at sige, at antallet af flygtninge betyder noget. At der skal internationale løsninger til, og Danmark ikke kan modtage alle flygtninge i verden. Men Morten Østergaard afviser, at det handler om en ny strammerkurs:  

»Omverdenen forsøger vedvarende at karikere vores politik. Men vi går ind for, at asylspørgsmålet afklares ved de ydre grænser, og at flygtningene herefter fordeles mellem de europæiske lande. Den eneste måde, vi kan tackle flygtningekrisen på, er ved europæisk samarbejde. Det kan vi da ikke gøre med grænsekontrol,« siger han.

Morten Østergaard fremfører, at han ikke vil acceptere en karikatur af Radikale, som et parti, der kun er for velbjærgede akademikere, og som i øvrigt ikke mener, at antallet af flygtninge i Danmark betyder noget.   

Ugebrevet A4 interviewer partilederne

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne.  

Vi vil høre partiledernes bud på aktuelle emner og nogle af de store spørgsmål, som kommer til at kendetegne folketingsåret 2017-18.

Vi vil især stille spørgsmål om udfordringerne på arbejdsmarkedet og om velfærd. 

Her finder du tidligere interviews i serien:

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Pia Olsen Dyhr (SF)

Søren Pape Poulsen (K)