MISMATCH

Psykisk syge svigtes af jobcentre

Af | @MichaelBraemer

Kendskabet til psykiske lidelser er alarmerende ringe hos de kommunale fleksjobambassadører, som er sat til at hjælpe psykisk syge i fleksjob. Det mener Landsforeningen SIND på baggrund af ny undersøgelse. Kritikken bakkes op af Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, hvor medlemmer med psykiske problemer fylder mere og mere.

Det kniber med at få kvalificeret hjælp til fleksjob, hvis man har en psykisk lidelse, viser ny undersøgelse. 

Det kniber med at få kvalificeret hjælp til fleksjob, hvis man har en psykisk lidelse, viser ny undersøgelse. 

Foto: Camilla Stephan, Polfoto

De kommunale medarbejdere, som efter reformen af førtidspensionen skal hjælpe psykisk syge til en plads på arbejdsmarkedet, mener ikke selv, at de har kvalifikationerne til at arbejde med personer med psykiske lidelser.

Kun hver sjette af de såkaldte fleksjobambassadører føler sig fuldt kvalificerede til at arbejde med psykisk syge.

Det fremgår af en undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Psykiatrifonden blandt de såkaldte fleksjobambassadører i kommunerne.

Man vil da for pokker heller ikke ansætte en svejser, der ikke kan svejse. Som interessevaretager for personer med psykiske lidelser må jeg sige, at det ikke er godt nok. Knud Kristensen, formand, Landsforeningen SIND

Den manglende kommunale kompetence på området chokerer formanden for Landsforeningen SIND, Knud Kristensen.

»Vi har hele tiden vidst, at det er rigtig, rigtig svært for et menneske med psykisk lidelse at komme ind på arbejdsmarkedet. Og det er ikke underligt, når vi nu kan se, at dem, der er ansat til at hjælpe dem, er så usikre,« siger han.

Ambassadørerne skal bane vejen

Fleksjobambassadørerne er et resultat af den aftale om flere fleksjob, som regeringen og Enhedslisten indgik som led i finansloven for 2013.

Det sværeste er at skulle snakke med virksomhedenFleksjobambassadørers behov for information i forbindelse til indsatsen for at få personer med psykiske lidelser i fleksjob
Kilde: Rambøll for Psykiatrifonden. Survey blandt fleksjobambassadører, april 2014. Tallene bygger på 167 gennemførte besvarelser.

Med førtidspensionsreformen, som trådte i kraft i 2013, ville man begrænse tilgangen til førtidspension og i stedet sikre personer med nedsat arbejdsevne en plads på arbejdsmarkedet i form af fleksjob.

Derfor blev der iværksat forsøg i alle landets kommuner med ansættelse af mindst to fleksjobambassadører i hver kommune, som skulle skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere gennem opsøgende og oplysende arbejde over for virksomhederne.

Men ifølge den nye undersøgelse kniber det alvorligt med at hjælpe den del af de ledige, som har psykiske lidelser.

Som jeg læser undersøgelsen, er fleksjobambassadørerne præget af god, gammeldags usikkerhed og har et stort behov for et oplysningsarbejde. Hans Dankert, formand, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere

Kun hver sjette (17 procent) af fleksjobambassadørerne vurderer, at de i høj eller meget høj grad har forudsætninger for at arbejde med problemstillinger knyttet til psykiske lidelser.

Færre end hver fjerde (23 procent) mener, at de i høj eller meget høj grad har forudsætninger for at vejlede virksomheder om ansættelse og fastholdelse af personer med psykiske lidelser. Og nogenlunde samme beskedne andel (24 procent) vurderer, at de i høj eller meget høj grad er i stand til at arbejde med personer med psykiske lidelser i det hele taget.

Langt størstedelen af fleksjobambassadørerne er ifølge undersøgelsen ansat på fuld tid. For det store flertal udgør sager med psykisk syge under halvdelen af deres arbejde.

Duer ikke – næste!

SINDs formand undrer sig over, at kommunerne ikke har gjort sig mere umage med at udpege de rigtige til jobbet.

»Man vil da for pokker heller ikke ansætte en svejser, der ikke kan svejse. Som interessevaretager for personer med psykiske lidelser må jeg sige, at det ikke er godt nok. Ansætter man nogle uden de fornødne kvalifikationer, må man sørge for, at de tilegner sig dem. Eller ansætte nogle andre. Punktum!,« siger Knud Kristensen.

Virksomhedernes største bekymringerDet oplever fleksjobambassadørerne, at virksomhederne bekymrer sig om, når de overvejer at ansætte personer med psykiske lidelser
Kilde: Rambøll for Psykiatrifonden. Survey blandt fleksjobambassadører, april 2014. Tallene bygger på 167 gennemførte besvarelser.

Det kniber især for fleksjobambassadørerne at forstå, hvordan en bestemt psykisk sygdom udmønter sig. Det volder dem også problemer at skulle præsentere den psykiske sårbarhed eller sygdom for virksomheden. Over halvdelen af fleksjobambassadørerne mener, de har behov for mere information på de to områder.

Den viden ser også ud til at være tiltrængt.

For når fleksjobambassadørerne skal komme med deres bud på, hvad virksomhedernes største bekymringer er i forhold til ansættelse af personer med psykiske lidelser, peger de som de tre vigtigste forhold på manglende viden om psykiske lidelser generelt, usikkerhed om, hvilke opgaver en psykisk sårbar medarbejder kan påtage sig og usikkerhed om, hvilke krav ansættelsen af en person med psykisk lidelse stiller til de øvrige medarbejdere og ledelsen.

God gammeldags usikkerhed

I Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, LAFS, oplever man det også som et voksende problem at få personer med psykiske lidelser i fleksjob.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere og flere medlemmer med psykiske problemer efterspørger foreningens hjælp, når de skal til møde i deres kommune for at drøfte mulighederne for at komme i arbejde.

»Vi har et tilbud til medlemmerne om at få en bisidder med til møde med kommunen – et tilbud, mange benytter sig af i disse tider. Og der ser vi i stigende grad, at bisidderordningen bruges af personer med forskellige former for psykiske problemer. Derfor har vi prøvet at opruste de frivillige bisiddere på det område,« fortæller LAFS’ formand, Hans Dankert.

Jeg synes, det vidner om en modenhed hos fleksjobambassadører, når de siger, at det er et område, de gerne vil vide mere om for at kunne gøre sig umage. Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune

Behovet for en tilsvarende oprustning hos fleksjobambassadørerne mener han, at Rambølls undersøgelse slår en tyk streg under.

»Som jeg læser undersøgelsen, er fleksjobambassadørerne præget af god, gammeldags usikkerhed og har et stort behov for et oplysningsarbejde,« mener Hans Dankert.

Konkret foreslår han, at der iværksættes erfaringsudveksling blandt fleksjobambassadørerne, der sidder meget alene med deres udfordringer i forhold til psykisk syge.

Et spørgsmål om virksomhedskultur

Men han ser også andre udfordringer i undersøgelsen end manglende viden om psykisk sygdom hos fleksjobambassadørerne.

»Tallene viser jo også, at ledelserne har en bekymring for, hvordan de andre medarbejdere vil reagere på kolleger med psykiske lidelser. Det problem handler om virksomhedskultur og om at arbejde med retningslinjer og en personalepolitik, som understøtter rummelighed. Så der skal en informationsindsats til rettet mod virksomhedernes ledelser, men så sandelig også mod kolleger og medarbejdere«, pointerer Hans Dankert.

Fleksjobambassadørerne har en betydning for, om personer med psykiske lidelser bliver ansat i fleksjob. Men når ambassadøren er ude af døren igen, og fleksjobberen skal finde sig til rette i jobbet, er det kollegernes holdning, der har størst betydning, påpeger LAFS-formanden.

Unødvendige prøvelser

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange personer med psykiske lidelser, der er kommet i fleksjob, efter at førtidspensionsreformen og aftalen om flere fleksjob trådte i kraft i 2013.

Fleksjobambassadørerne har ikke nødvendigvis socialfaglig baggrund, men er en broget flok med forskellige baggrunde. Mange ved en masse i forvejen. Da de blev ansat i ’13 var det meningen, at de skulle skaffe en hel masse nye fleksjob, og det har de Trine Lund, projektleder, Psykiatrifonden

Men mens der i 2012 blev tildelt 14.450 nye førtidspensioner, var tallet i 2013 faldet til 5.687, altså et godt stykke under det halve. Det styrtdyk fandt sted samtidig med, at det samlede antal nyoprettede fleksjob forblev nogenlunde uændret – godt 13.000.

Antallet af de nye minifleksjob med under 10 timers ugentlig arbejdstid, som reformen åbnede for, blev nemlig modsvaret af tilsvarende fald i ordinære fleksjob.

Knud Kristensen fra Landsforeningen SIND peger på, at der nu er et stort antal personer, som tidligere ville have fået en førtidspension, parkeret på en lav ydelse i det sociale system uden at være hjulpet nærmere arbejdsmarkedet. Og undersøgelsen blandt fleksjobambassadører overbeviser ham langtfra om, at der er bedring på vej.

»Hvorfor skal den tredjedel af de psykiatriske patienter, der har det ad helvede til og ifølge eksperter ikke har udsigt til at få det bedre, trækkes igennem den ene prøvelse efter den anden, når det alligevel ender med, at de får en førtidspension,« spørger han.

»Systemet skal blive bedre til at erkende, at nogle har bedre af førtidspension og så skånejob i få timer. Det drejer sig om at give dem fred og et forsørgelsesgrundlag. Er de ikke i fleksjob, lever de af kontanthjælp. Eller, hvis de er visiteret til fleksjob, af ledighedsydelse, som stadig er peanuts i forhold til førtidspension. De holdes på ussel forsørgelse i årevis og får det bare dårligere og dårligere,« mener Knud Kristensen.

Hvem skal have førtidspension?

Hans Dankert fra LAFS er enig i, at for mange i dag afskæres fra den førtidspension, som ifølge ham vil være det eneste rigtige for manges vedkommende. I bedste fald til fordel for et minifleksjob med så lavt et timetal, at det ifølge hans vurdering ikke giver nogen mening.

»Det er ikke barmhjertigt at placere folk med meget lav arbejdsevne og psykiske problemer i en arbejdssituation, som de ikke kan håndtere.  Og vi er nede på så lavt et timetal, at det overskrider grænsen for rimelighed. Vi ser det som et problem, at man ikke har forsøgt at definere kriterierne for førtidspension i dag,« siger han.

Jobformidlere står famlende over for psykiske lidelserFleksjobambassadørernes vurdering af egne forudsætninger. Svar i procent.
Kilde: Rambøll for Psykiatrifonden. Survey blandt fleksjobambassadører, april 2014. Tallene bygger på 167 gennemførte besvarelser.

Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune, har mange års erfaring med reformer af beskæftigelsesindsatsen. Hun er også tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen og nu medlem af Carsten Koch-udvalget.

Personligt brænder Vibeke Jensen for indsatsen for at få personer med begrænsninger som for eksempel psykiske problemer ud på arbejdsmarkedet. Også selv om det kun er i fleksjob på mindre tid.

Men selv om hun erkender, at det er en svær udfordring, er hun ikke alarmeret over, at fleksjobambassadørerne tilsyneladende er klædt så dårligt på til opgaven.

»Vi er i gang med at ændre tilgangen til borgere med begrænset arbejdsevne - fra at give dem førtidspension til gerne at ville hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. Og jeg synes, det vidner om en modenhed hos fleksjobambassadører, når de siger, at det er et område, de gerne vil vide mere om for at kunne gøre sig umage,« siger beskæftigelseschefen.

Kommunerne trænger til kompetenceløft

Når det er sagt, giver Vibeke Jensen kritikerne ret i, at der behov for et kompetenceløft i kommunerne.

»Vi har et efteruddannelsesbehov her, hvis vi skal skabe resultater ikke bare for psykiatriske patienter, men til vores fælles bedste. Ikke sådan, at vores jobkonsulenter skal være psykiatere eller psykologer, men man skal have lidt indsigt i problemerne og udfordringerne. Og for at kunne samarbejde med virksomheder, når der opstår problemer. Og det gør der jo af og til,« siger hun.

Det er Psykiatrifonden, der efter et udbud er udpeget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at rådgive virksomheder, der har fleksjobansatte med psykiske lidelser.

Fonden skal også opkvalificere fleksjobambassadører og andre kommunale medarbejdere, som arbejder med borgere i fleksjob. Og det er som led i den indsats, at Psykiatrifonden har afdækket behovet for opkvalificering med sin undersøgelse blandt fleksjobambassadørerne.

På den baggrund understreger projektleder i Psykiatrifonden Trine Lund, at det ikke er fondens rolle at skulle vurdere fleksjobambassadørernes kvalifikationer som enten gode eller dårlige. Men hun siger samtidig, at det giver god mening at opkvalificere dem.

»Fleksjobambassadørerne har ikke nødvendigvis socialfaglig baggrund, men er en broget flok med forskellige baggrunde. Mange ved en masse i forvejen. Da de blev ansat i ’13 var det meningen, at de skulle skaffe en hel masse nye fleksjob, og det har de gjort. Mange af dem, der før fik førtidspension, får nu fleksjob. Men vi har også set på hvad virksomhederne har brug for af rådgivning, så det er et spørgsmål om at klæde fleksjobambassadørerne endnu bedre på til at klare jobbet,« mener hun.

Begrænset kususudbytte

For Trine Lund er det vigtigt, at fleksjobambassadørerne i undersøgelsen viser stort kendskab til Psykiatrifondens forskellige rådgivningstilbud.

Det imponerer til gengæld ikke Knud Kristensen fra Landsforeningen SIND.

»Hvad nytter det, at stort set alle kender Psykiatrifondens tilbud om telefonisk rådgivning og sparring, når 88 procent ikke benytter sig af det? Og når to tredjedele oplyser, at de har været på fondens to-dages kursus for fleksjobambassadører, men stadig ikke ved noget, må man jo spørge sig selv, hvad de så har lavet,« siger han.