Psykisk syge kolleger er velkomne – i naboafdelingen

Af

Et massivt flertal af danskerne ønsker, at deres arbejdsplads bidrager til regeringens planer om at få flere psykisk syge i job. Alligevel er der ifølge en ny undersøgelse store betænkeligheder ved at skulle arbejde tæt sammen med en kollega med en psykisk lidelse. Hver femte lønmodtager mener slet ikke, at deres arbejdsplads er gearet til at ansætte personer med psykiske lidelser. Eksperter er bekymrede over lønmodtagernes skepsis

Foto: Illustration: Torben Christensen, Scanpix

FOBI Regeringen vil med sine reformer af blandt andet førtidspension og kontanthjælp have tusindvis af personer med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet. Men personer med depressioner, angst, social fobi eller andre diagnoser på psykiske lidelser vil kun blive budt velkommen med halvåbne arme af de kolleger, der i forvejen er på arbejdsmarkedet.

Ganske vist mener et stort flertal af lønmodtagerne i en helt ny undersøgelse, at deres arbejdsplads bør ansætte ansøgere, der er psykisk syge. Men alligevel er der en udbredt skepsis over om, det vil skabe problemer at have en psykisk syg kollega.

Ifølge undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4, har næsten tre ud af ti lønmodtagere i høj grad eller i nogen grad betænkeligheder ved at skulle arbejde tæt sammen med person med en psykisk lidelse. Dertil skal lægges, at yderligere 45 procent af danske lønmodtagere i mindre grad har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med psykiske lidelser.

Vilhelm Borg, cand.psych., ph.d. og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, mener, at danskernes betænkeligheder ved at arbejde sammen med psykisk syge, blokerer for at det vil lykkes at få de psykisk syge ud på arbejdsmarkedet.

»Mange personer med psykiske lidelser vil opleve diskrimination og stigmatisering, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Man risikerer, at de ikke får ordentligt fodfæste og hurtigt ryger ud af arbejdsmarkedet igen. Særligt når arbejdsmarkedet er så presset, som det er nu,« siger Vilhelm Borg.

Fodfæste er afgørende

I A4-undersøgelsen erklærer 45 procent af lønmodtagerne, at de ville være mere betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en nyansat person med en psykisk sygdom i forhold til at arbejde sammen med en kollega, der blev psykisk syg.

Samtidig mener seks ud af ti lønmodtagere, at ansættelse af en person med psykisk lidelse vil betyde dårligere kvalitet i det arbejde, der udføres på arbejdspladsen.

Landsformand for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen er bekymret for resultaterne og påpeger, at det kan gøre ondt værre, hvis en sindslidende person oplever skepsis fra kollegerne på arbejdspladsen.

»Det nytter jo ikke noget, at vi gør de her personer klar til arbejdsmarkedet, hvis arbejdsmarkedet ikke er klar til dem. Hvis de kommer ud på en arbejdsplads og møder modstand, kan det skubbe dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,« siger Knud Kristensen.

En sådan situation vil ifølge Sind-formanden også betyde, at kollegerne får bekræftet deres fordomme om psykisk syge. Han understreger dog, at det omvendt kan nedbryde en masse fordomme og medvirke til, at en person med psykisk lidelse får det bedre, hvis det lykkes at finde fodfæste på arbejdspladsen.

Brækket ben lettere at forstå

Hver tredje lønmodtager er i følge A4-undersøgelsen langt mindre betænkelig ved at arbejde sammen med en person med en fysisk lidelse i forhold til at arbejde sammen med en person med en psykisk lidelse.

Ifølge Vilhelm Borg skyldes forskellen blandt andet, at de fysiske lidelser generelt er lettere at forstå.

»Hvis en kollega har et brækket ben, er konsekvenserne tydelige for enhver. Men mange forstår ikke, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse. Man kan ikke umiddelbart se det på folk, og det kan derfor virke mystisk,« siger Vilhelm Borg.

Samme vurdering har seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Helle Holt.

»Fysiske handicap er synlige, så dem kan vi lettere forstå. Vi kan alle sammen have fysisk ondt et eller andet sted. Men mange ved ikke, hvad man skal forvente, når det kommer til psykiske lidelser, og det gør os utrygge,« fastslår hun.

Helle Holt understreger på baggrund af en række forskningsprojekter om lønmodtageres holdning til psykisk syge, at det er vigtigt at holde sig for øje, at psykiske lidelser er meget forskellige.

»Personer med psykiske lidelser dækker over en meget blandet gruppe. Nogle er velfungerende, og man kan ikke mærke, at vedkommende har problemer, mens andre har store udsving,« siger hun.

Reelle problemer

Betænkeligheder bygger dog ikke kun på fordomme. I undersøgelsen oplyser mere end hver tredje af de adspurgte lønmodtagere, at de allerede har arbejdet sammen med en person med en psykisk lidelse. Blandt dem oplevede knap seks ud af ti, at personen med en psykisk lidelse havde svært ved at indgå i arbejdsmæssige sammenhænge på lige fod med de øvrige medarbejdere.

Et problem, der ifølge Vilhelm Borg blandt andet opstår på grund af, at der ofte er et højt tempo på arbejdspladsen, samt at der er mange sociale spil mellem kollegerne. Et miljø, der ifølge Vilhelm Borg kan være svært at indgå i, hvis man har en psykisk lidelse.

»Nogle psykisk syge frembringer sommetider konflikter og besvær på arbejdspladsen. Hvis man eksempelvis har diagnosen ’aspergers’ kan man have svært at forstå og indgå i det sociale spil, der er på arbejdspladsen,« konstaterer han.

En anden faktor, der er medvirkende til, at netop psykiske lidelser skaber skepsis blandt kollegerne i forhold til fysiske lidelser, er ifølge Vilhelm Borg, at symptomerne kan være meget varierende.

»Hvis man eksempelvis har en depression, kan man nogle dage have det rigtig godt. Andre dage kan man have det enormt skidt og være ude af stand til at lave noget. Og det kan være svært for kollegerne at forstå og ikke mindst acceptere,« siger han.  

Vilhelm Borg understreger samtidig, at eventuelle problemer afhænger af, hvad det er for en type arbejde, der udføres på arbejdspladsen.

»Arbejde, der involverer samarbejde med mange mennesker, er sværere at håndtere for psykisk syge i forhold til arbejde, hvor man er mere isoleret,« siger han.

Netop psykiske lidelser er inden for alle aldersgrupper hovedårsag til, at der tildeles førtidspension, viser tal fra Ankestyrelsen. Men det er særligt de unge, der rammes af psykiske lidelser. I 2011 havde 73 procent af førtidspensionisterne under 40 har fået tildelt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser.

Kendskab er afgørende

Hos de lønmodtagere, der tidligere har arbejdet sammen med en person med en psykisk lidelse, er der færre betænkeligheder ved at skulle arbejde tæt sammen med en person med psykiske lidelser, viser A4-undersøgelsen.

Blandt de lønmodtagere, der tidligere har haft en kollega med psykiske problemer, erklærer 31 procent, at de slet ikke ville have nogen betænkeligheder ved at skulle arbejde tæt sammen med en person med en psykisk lidelse. Blandt lønmodtagere, der ikke tidligere har arbejdet sammen med personer med psykiske lidelser, svarer kun 19 procent, at de ville være helt fri for betænkeligheder.

Ifølge Vilhelm Borg er kendskab til og kontakt med psykisk syge vigtigt, hvis man vil mindske lønmodtagernes betænkeligheder.

»Når folk lærer hinanden at kende, forsvinder nogle af betænkelighederne. Det ser man også i forhold til andre stigmatiserede grupper, eksempelvis indvandrere,« siger han.

Arbejdspladserne ikke gearet til psykisk syge

Hver femte lønmodtager mener ifølge A4-undersøgelsen, at deres arbejdsplads slet ikke er gearet til at ansætte personer med psykiske lidelser.

Knud Kristensen fra Landsforeningen Sind er ikke overrasket over resultatet.

»Det kan være vanskeligt pludselig at skulle forholde sig til en psykisk syg i en travl hverdag. Både fra kollegernes og ledernes side,« siger han og understreger samtidig, at det ikke kun er personer med psykiske lidelser, der i nogle tilfælde kræver særlige tiltag på arbejdspladsen.

»Hvis man sidder i kørestol, er det jo ikke alle steder man kan komme hen, uden at der skal sættes ramper op.«

Knud Kristensen, mener dog, at langt de fleste barrierer, der opstår, uanset hvad der er galt, kan løses, hvis blot man gennemfører de rette tiltag på arbejdspladserne.

En pointe Vilhelm Borg er enig i. Men han er samtidig nervøs for, at for meget særbehandling kan skabe øget usikkerhed hos personen med en psykisk sygdom.

»Nogle vil nok tænke: ’Gad vide hvor længe mine kolleger vil acceptere det?’, « siger Wilhelm Borg og vurderer, at der er større risiko for, at arbejdsgiverne vil foretrække folk, der ikke kræver særlige tiltag.

Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen vil da heller ikke afvise, at personer med psykiske lidelser kan stå dårligere i en ansættelsessituation i forhold til personer uden en psykisk lidelse.

 »Det er klart, at en psykisk diagnose kan betyde, at der er nogle jobfunktioner, som personen i mindre grad kan udfylde. På den måde er arbejdsgiverne ikke anderledes end lønmodtagerne, der jo også har betænkeligheder,« siger Erik Simonsen.

Næstformand i HK, Mette Kindberg, er enig i, at det er en udfordring for hele arbejdspladsen. Hun mener alligevel, at arbejdsgiveren har et større ansvar end lønmodtageren.

»Det er arbejdsgiverens opgave at være med til at sikre og skabe rummelighed på arbejdsmarkedet så alle, også de psykisk syge, får del i det,« siger hun.

Arbejdsmarkedet parter

Ifølge Vilhelm Borg er det nødvendigt, at lederne på arbejdspladserne efteruddannes, så de bliver i stand til at håndtere personer med psykiske lidelser. Han mener, at man burde se på, hvordan vores naboer i Sverige håndterer ansættelserne. I Sverige har myndighederne udarbejdet detaljerede retningslinjer for, hvordan lederne skal håndtere eventuelle problemer.

»Det er lederens opgave at sørge for, at medarbejderne informeres om psykiske lidelser, så det bliver mere accepteret på arbejdspladsen. Men det kræver, at lederne har større kendskab til psykiske lidelser,« siger han.

Hos fagforbundet HK håber man også, at medarbejderne på de enkelte arbejdspladser bliver involveret mere, når personer med en psykisk sygdom bliver ansat.

»Det handler om at skabe kontakt, så den rette kemi opstår mellem kollegerne. Alle skal være med på, at det er en god ide at ansætte den nye kollega. Det handler jo om at sikre, at både den psykisk syge, og de kommende kolleger, ikke har betænkeligheder over for hinanden,« siger Mette Kindberg.

Når der skal ansættes en person med en psykisk sygdom foreslår HK-næstformanden derfor, at man inddrager en medarbejderrepræsentant i ansættelsesfasen.  

Hos Landsforeningen Sind bakker op om, at arbejdsmarkedets parter skal spille en større rolle end de hidtil har gjort. Landsforeningen Sind er en af parterne bag kampagnen ’En Af Os’, der blandt andet arbejder for at skabe større forståelse for psykisk sygdom på arbejdspladser.

»Hele oplysningen er noget arbejdsmarkedets parter er nødt til at løfte i fællesskab. Man kan ikke knipse de betænkeligheder væk, som lønmodtagerne har,« siger Knud Kristensen.

Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening er enig i, at der skal skabes mere klarhed blandt arbejdsgiverne om, hvad psykiske diagnoser indebærer.

»Der er brug for en rådgivning, hvor lederne på de enkelte arbejdspladser, kan henvende sig og få konkret viden om, hvad man kan gøre,« siger han.

Erik Simonsen pointerer samtidig, at der er brug for, at medarbejdere med en psykisk lidelse er åbne om, hvad de fejler, så både ledere og medarbejdere kan tage hånd om eventuelle problemer.