Psykisk arbejdsmiljø overses

Af | @MichaelBraemer

Selv om danske lønmodtagere får stadig mere ondt i det psykiske arbejdsmiljø, fanger Arbejdstilsynet meget få problemer på området. Tilsynet har brug for flere ressourcer og bedre værktøjer for at trænge til bunds i problemerne, konkluderer ny rapport. LO kræver en styrket indsats.

FOKUS Arbejdstilsynet sørger ikke i tilstrækkelig grad for, at der er orden i det psykiske arbejdsmiljø på landets virksomheder. Tilsynets ressourcer er for få, og dets værktøjer for dårlige.

Sådan lyder kritikken fra LO, og en rapport, »Har Arbejdstilsynet et godt øje til arbejdsmiljøet«, som Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv på Roskilde Universitet (RUC) har udarbejdet, bakker kritikken op.

Ifølge rapporten bruger tilsynet i gennemsnit 1,9 timer på den obligatoriske screening af virksomheder, som skal afdække eventuelle problemer med arbejdsmiljøet. Og den sparsomme tid bruges ikke primært til at opdage dårlig organisation og trivsel. Arbejdstilsynets kritiske blik falder fire gange så ofte på risiko for ulykker som på psyko-sociale risikofaktorer. Sidstnævnte har kun i seks procent af tilfældene været årsag til påbud, vejledning og forbud fra Arbejdstilsynet i 2009.

Når det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne endelig får Arbejdstilsynet til at reagere, er det i langt de fleste tilfælde vold og traumatiske hændelser, der er årsagen.

Klaus T. Nielsen, lektor på Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv på RUC, er ikke tvivl om, at det er manglen på ressourcer, som slår igennem i det mønster, der tegner sig i tilsynets påbud.

»Samlet set fanger Arbejdstilsynet ikke det, der er alvorligt, men det, der er nemt at fange. Psykisk arbejdsmiljø er et vanskeligt område, og tilsynets indsats skal i enhver sammenhæng ses i det lys. Det er ikke forkert at tage de lavest hængende æbler. Men hvis man kigger over det samlede billede af tilsynets indsats og den skævvridning, der finder sted, kan man spørge, om det er hensigtsmæssigt, at der sker den forskydning i retning af meget iøjnefaldende problemer,« siger han.

Svaret fra Ejner K. Holst, LO-sekretær med ansvar for arbejdsmiljø, er »nej«. Han ser det som et kæmpe problem, at virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø får en stedmoderlig behandling af Arbejdstilsynet, når man ved, at psykisk nedslidning er årsag til stadigt større udstødning fra arbejdsmarkedet, og at sygefraværet årligt koster samfundet 37 milliarder kroner.

»Vi ved, at en stor del af sygefraværet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er svineri med arbejdskraften, og Arbejdstilsynet bliver for det første nødt til at se på, om de har gode nok værktøjer. For det andet, om de har de ressourcer, der skal til at sikre et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø, for det nytter jo ikke med en værktøjskasse, hvis man ikke har nogen til at bære den rundt,« siger LO-sekretæren.

Som indsatsten foregår i dag, fokuserer Arbejdstilsynet næsten udelukkende på de forhold i arbejdsmiljøet, det næsten kan tage og føle på, og kommer på den måde til at skøjte på overfladen af problemerne, mener Ejner K. Holst.

Indflydelse og sociale relationer

Der er udbredt enighed om, at det psykiske arbejdsmiljø er en voksende udfordring for arbejdsmarkedet og samfundet. Anmeldelserne af arbejdsbetingede lidelser med udgangspunkt i dårligt psykisk arbejdsmiljø er i stigning, og fra politisk side er området udpeget som et prioriteret indsatsområde.

På den baggrund vil det ifølge Klaus T. Nielsens vurdering kunne betale sig at styrke Arbejdstilsynets indsats på området. Især efterlyser han redskaber, der kan trænge til bunds i de forhold, der virkelig betyder noget for trivslen på arbejdspladserne.

»Tilsynet med psykisk arbejdsmiljø er et område i udvikling, og man er stadig ved at udvikle redskaber. Der er sket en stor og positiv udvikling de seneste år. Men forhold som »indflydelse« og »opbakning fra ledelse og kolleger« er underprioriteret i Arbejdstilsynets spørgeguide, og spørgsmålet er, om de ikke skal have en mere fremtrædende rolle. Som jeg læser tallene, er der grund til større fokus på de mere komplicerede problemer. Men det kræver flere ressourcer,« siger han.

LO mener også, at der er psykiske arbejdsmiljøproblemer, som har en langt større udbredelse, end man umiddelbart kan se af Arbejdstilsynets opgørelser over påbud fordelt på risikofaktorer.

»Det er tankevækkende, at »indflydelse på eget arbejde« slet ikke optræder i opgørelserne, og at »manglende støtte fra leder og kolleger« står langt ned på listen over afgivne påbud til trods for dokumenteret viden om, at netop de forhold har helt afgørende betydning for sygefravær og førtidspensionering,« mener Ejner K. Holst.

I Arbejdstilsynet afviser direktør Jens Jensen både ressourceknaphed og manglende værktøjer.

»Vi har præcis de ressourcer, vi skal bruge i forhold til de opgaver, vi har fået stukket ud. Der blev taget en politisk beslutning om, at vi fra april 2007 skulle se på det psykiske arbejdsmiljø på samtlige virksomheder, vi besøger, og vores egen vurdering er, at vi egentlig er kommet godt af sted. Omfanget af psykiske arbejdsmiljøproblemer afhænger meget af branche. I nogle brancher er der meget vold og mange traumatiske oplevelser, og dem griber vi ind overfor. Og det er skam alvorlige problemer,« påpeger han.

Jens Jensen mener, at det hører med til historien om det gennemsnitlige timeforbrug på 1,9 per screening, at det er et gennemsnitstal, og at 80 procent af de besøgte virksomheder har under 10 ansatte.

»Man kan godt stille spørgsmålet, om det ikke er kort tid til en screening af det psykiske arbejdsmiljø. Men hvis vi får mistanke om noget under en screening, så kommer vi tilbage og graver dybere,« forsikrer han.

Fingrene væk

Det er imidlertid helt bevidst, at Arbejdstilsynet ikke træffer afgørelser udelukkende om medarbejdernes indflydelse på eget arbejde. Tilsynet holder sig striks til de retningslinjer, det såkaldte metodeudvalg i enighed mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og regering definerede i 1995 efter års diskussioner om, hvad Arbejdstilsynet måtte og ikke måtte gå ind i.

Ifølge retningslinjerne, der værner om arbejdsgivernes ledelsesret, skal Arbejdstilsynet alene beskæftige sig med opgaver, der knytter sig til arbejdets udførelse, mens det er op til virksomheden selv at tage sig af samspillet mellem ledelse og ansatte, overenskomstmæssige forhold og så videre.

Ejner K. Holst er opmærksom på, at han med sine krav til en styrket indsats fra Arbejdstilsynet på det psykiske arbejdsmiljøområde balancerer på kanten af ledelsesretten. Men det får ham ikke til at dæmpe kravene.

»Vi respekterer metodeudvalget og ledelsesretten, men det betyder jo ikke, at vi for tid og evighed siger, at alle elementer i arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet skal ligge lige der, hvor den gør nu. Metodeudvalget skal ikke være en barriere for at gøre noget ved de problemer, der ligger på det psykiske arbejdsmiljøområde,« mener han.

Klaus T. Nielsen fra RUC mener også, at der kan være grund til at se på Arbejdstilsynets beføjelser i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet.

»Der er ingen tvivl om, at psykisk arbejdsmiljø har fået væsentligt større betydning for den almindelige lønmodtager, siden metodeudvalget fastlagde sine retningslinjer,« siger han.

Arbejdsgiverne står fast

Hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) står man fast på metodeudvalgets anbefalinger. Fagleder Anders Just Pedersen finder det i forvejen mærkeligt, at tilsynet altid skal se særskilt på psykisk arbejdsmiljø under screeningen af virksomhederne. Det gælder ikke for eksempel arbejdsulykker eller instruktion af børn og unge, påpeger han.

Selv om der er blevet større opmærksomhed om psykisk arbejdsmiljø, anerkender Anders Just Pedersen heller ikke, at problemerne på området er blevet større.

»Når man kun kan bruge en tilsynstime én gang, kan man spørge, om det er det rigtige at overprioritere psykisk arbejdsmiljø i forhold til for eksempel arbejdsulykker,« siger faglederen.

Eventuelle problemer med trivsel og det psykiske arbejdsmiljø hører efter hans mening bedre hjemme i virksomhedens samarbejdsorganisation mellem lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanter.

»Dels kender de bedre røgen i bageriet end eksterne konsulenter. Dels er de til stede og kan fastholde en efterfølgende proces i virksomheden,« mener han.

Ejner K. Holst er med på, at der kan hentes meget i et forbedret samarbejde på virksomhederne, og at en styrket indsats fra Arbejdstilsynets side ikke kan stå alene.

»Vi har lavet nye kurser, hvor vi uddanner tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i at samarbejde med arbejdsgivere. Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø handler om både samarbejde og arbejdsmiljø og skal foregå i et tættere samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter,« siger han.