Provinsen på piller

Af

Mindst 440.000 danskere tager i dag medicin mod depression og angst. Men der er store geografiske forskelle i udskrivningen af recepter; medicinforbruget blandt borgerne er dobbelt så stort på Langeland som i Allerød. Situationen får Praktiserende Lægers Organisation, til at slå alarm og fremhæve, at det er umuligt at give alle den bedste behandling.

LYKKELAND? Der er langt fra Allerød til Langeland. Hvis du bor i Allerød, så har du fundet middelklassens smørhul i Nordsjælland, og samtidig den by i landet, hvor den mindste del af dine naboer spiser antidepressiv medicin mod mildere psykiske lidelser som angst, stress og depression. Bor du derimod på Langeland, så er der dobbelt så stor en del af beboerne, der tager receptpligtig medicin mod samme lidelser. Hele 12 procent af øens borgere tager medicin mod depression og angst, mens kun fem procent af Allerøds borgere tager turen til apoteket efter samme recept. Det viser helt nye tal fra Lægemiddelstyrelsen, som Ugebrevet A4 har bearbejdet.

Tallene viser også, at otte procent af alle danskere i 2009 tog medicin mod depressioner og angst. Og det får blandt andre formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, op af stolen.

»Det her viser, at vi står over for et kæmpe stort problem, der næsten er større, end vi kan overskue det. Det er ikke nemt at lave en god, effektiv plan, når vi taler om knap hver tiende dansker,« siger han.

Også formanden for Psykiatrifonden mener, at det er bekymrende.

»Otte procent af befolkningen på landsplan er i behandling for depression eller angst. Det er meget, og jeg mener også, at det er i overkanten,« siger formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach, der understreger, at omfanget er særligt bekymrende, fordi flere undersøgelser peger på, at en tredjedel af alle, der får en mildere depression kan behandles uden brug af medicin.

Siden 2006, hvor antallet af danskere i medicinsk behandling udgjorde 394.700, er antallet steget med 12 procent til i 2009, hvor antallet udgør 440.100 danskere.

»Omfanget er alarmerende og et problem for samfundet, fordi psykiske lidelser ofte rammer yngre mennesker, end de andre store folkesygdomme som eksempelvis kræft og hjertekarsygdomme, der rammer senere i livet. Hvis folk har psykiske lidelser, så kommer problemerne ofte igen og igen gennem hele livet. Det er et stort og alvorligt problem,« siger seniorforsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) siger.

Ifølge Ugebrevet A4’s gennemgang af de nye tal fra Lægemiddelstyrelsen er der stor forskel på medicinering, alt efter hvor du bor i landet. Således udskrives der er i Morsø Kommune i Jylland godt 30 procent mere medicin mod depression og angst end landsgennemsnittet, mens der er i Allerød Kommune i Nordsjælland udskrives 30 procent mindre end landsgennemsnittet.

Sønderjylland mest medicineret

Nordjylland, Nordsjælland og Hovedstaden er generelt mere tilbageholdende med medicinering, mens Sønderjylland og Midtjylland i gennemsnit udskriver mere medicin til borgerne mod depression og angst end landsgennemsnittet. De forskere Ugebrevet A4 har talt med, har svært ved at forklare det mønster entydigt.

Men flere peger på, at der kan være tale om kulturelle forskelle blandt de praktiserende læger, der fører til enten over- eller undermedicinering af patienter, der henvender sig hos lægen med symptomer på stress, angst eller depressioner. Som professor i psykiatri ved Aarhus Universitet Poul Videbech siger:

»Det kan forklares med kulturforskelle. Læger kan være mere eller mindre opmærksomme på diagnoserne. Det kunne tyde på, at der er en underbehandling i hovedstadsområdet, for vi ved, at der er flere borgere med psykiske sygdomme i storbyerne. Derfor er det underligt, at hovedstadsområdet ligger under landsgennemsnittet.«

Psykiatrifonden bakker op om kulturforklaringen.

»Det burde nok være mere ensartet, men på den anden side, så er der forskel på de praktiserende læger. Nogle er mere interesserede i det her end andre. Og i nogle miljøer er man mere restriktive, mens man andre steder er mere liberale,« siger Jes Gerlach.

De Praktiserende Lægers Organisation har sammen med Psykiatrifonden netop fået en bevilling på ni millioner kroner fra Sundhedsministeriet til at opgradere de praktiserende læger, så de bliver bedre til at håndtere patienter med depression, stress og angst. Håbet er, at lægerne kan blive bedre til at stille diagnoser og rådgive:

»Vi ved, at en tredjedel af dem, der får diagnosen mild depression, kan behandles uden medicin. Lægerne skal blive bedre til at skrue ned for medicinen til dem, der ikke har behovet, og få skruet op, der, hvor det er nødvendigt,« siger Jes Gerlach.

Bor man på Langeland får 12 procent af naboerne medicin mod depression og angst, mens man i Allerød eller Egedal Kommune kun giver medicin mod angst og depression til fem procent af borgerne. Seniorforsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) mener imidlertid, at årsagerne til forskellene på landsplan også skal findes i de mere socioøkonomiske faktorer.

»Det, man ved, er, at depression er skævt socialt fordelt, fordi de årsagsfaktorer, der spiller ind, er skævt fordelt. Det er både genetiske faktorer, men også livsbegivenheder, som fremmer risiko for depressioner. For eksempel mishandling, omsorgsvigt og sociale brud. Disse risikofaktorer er skævt fordelt. Der er flere alvorlige livsbegivenheder og omsorgssvigt i lavere sociale klasser,« forklarer han.

Desuden påvirker psykiske lidelser ens sociale status og dermed ens livsbane. Det betyder, at folk med psykiske lidelser ikke har lige så gode chancer for at klare sig godt som personer uden en psykisk lidelse. Det har så indflydelse på, hvilken indtægt man får og det har igen indflydelse på, hvor man har mulighed for at bosætte sig.

»Nogle af de steder, hvor der er signifikant flere, som tager medicin mod depression og angst, er for eksempel Langeland, Morsø og Thisted. Det er områder, hvor folk har mulighed for og vælger at flytte hen, hvis de har det dårligt,« siger Vilhelm Borg.

Et billede som borgmesteren på Langeland til dels godt kan genkende.

»De billige huspriser lokker mange hertil, som er på kontanthjælp. Vi har vores del af sociale problemer og har for eksempel mange børnesager,« siger Bjarne Nielsen (K), borgmester i Langeland Kommune, der dog under- > streger, at man ikke bliver deprimeret af at bo på Langeland.

»Tværtimod så er her godt at være med frisk luft og et godt sammenhold. Og så gør vi en stor indsats for at forebygge blandt andet stress. Vi har for eksempel sendt alle kommunens ansatte på kursus i at opdage symptomerne i tide,« siger han.

Uoverskueligt at behandle alle

Der, hvor symptomerne oftest adresseres, er hos familielægen eller den praktiserende læge. Men formanden for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mener, at omfanget af patienter, gør det uoverskueligt at give alle de syge den bedste behandling.

»Var det en ideel verden, og havde vi uendelige ressourcer, så ville vi helst tilbyde samtaleterapi til alle patienter med depression eller angst. Men vi er langt fra i en ideel verden, og vi har ikke selv ressourcer til det,« siger formanden for PLO, Henrik Dibbern, der har regnet på det.

Han når frem til, at hvis man skulle give det mest almindelige og overkommelige tilbud til patienten, som de praktiserende læger selv kan tilbyde, så er der tale om et forløb på cirka fem timer per patient. Hvis alle patienter med depression eller angst skulle have det tilbud, svarer det til, at lægerne bruger 1,25 millioner arbejdstimer i almen praksis på den opgave.

»Hvis vi skal gribe den halve million danskere, der har depression og angst, og give dem et behandlingstilbud, så ville det optage 625 praktiserende lægers tid hele det næste år. Det svarer til 20 procent af vores arbejdsstyrke til at behandle denne ene diagnose. Det kan vi jo ikke,« siger Henrik Dibbern og tilføjer:

»Det vil sige, der er simpelthen ikke et samtalebehandlingstilbud til alle mennesker med angst og depression, fordi vi ikke har behandlere nok. Derfor må vi medicinere i stedet for.«

Konsekvenserne for samfundsøkonomien såvel som for den syge borger er ikke ubetydelige. Ifølge professor i psykiatri ved Aarhus Universitet Poul Videbech, har halvdelen af dem, der i dag får tildelt førtidspension, en psykisk lidelse. Og ofte er der tale om lidelser, der kunne behandles.

»De opgives af systemet, og i stedet for at få den rette behandling mod deres psykiske lidelser, får de tildelt invalidepension. Det koster rigtig mange penge, og det er noget der både belaster samfundsøkonomien og den enkeltes liv voldsomt,« siger Poul Videbech.

Hos Psykiatrifonden vurderer man, at depressioner koster samfundet tre til fire milliarder kroner årligt, hvoraf 30 procent er direkte omkostninger til hospitalsophold, medicin og behandling, og 70 procent er omkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste.