Protester mod korte uddannelser

Af | @GitteRedder

En række regionale arbejdsmarkedsråd, erhvervsskolernes direktører og de faglige udvalg advarer regeringen mod at begrænse skolepraktikken og dermed sende unge ud på arbejdsmarkedet med ultrakorte erhvervsuddannelser.

Hverken de unge, der er i gang med en faglig erhvervsuddannelse, eller arbejdsgiverne efterlyser korte erhvervsuddannelser. Og regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti risikerer at ødelægge både de faglige uddannelser og arbejdsmarkedet, hvis de som planlagt begrænser skolepraktikken og i stedet tvinger unge uden ordinær praktikplads til at nøjes med en kort uddannelse.

Sådan lyder de enslydende advarsler fra skoledirektører, regionale arbejdsmarkedsråd og fra de faglige udvalg, hvor arbejdsgivere og fagbevægelse i fællesskab udformer indhold og længde på de faglige uddannelser.

Kritikken kommer, netop som de fire forligspartier er ved at lægge sidste hånd på en aftale om fremtidens erhvervsuddannelser.

Formand for skoledirektørerne på de tekniske skoler i Danmark, Per Skovgaard Andersen, mener, at regeringens strategi er uønsket af både elever og virksomheder.  

»De unge er interesseret i at tage en fuld faglig uddannelse, og virksomhederne er interesserede i at ansætte fuldt uddannede unge. De unge ved, at de risikerer aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis de nøjes med en halv uddannelse, og derfor viser erfaringen indtil nu, at de unge generelt vælger de korte erhvervsuddannelser fra,« siger Per Skovgaard Andersen

Et fåtal søger korte uddannelser 

Som direktør for Center for Erhverv og Uddannelse, Storstrøms Amt, med 2.000 elever har Per Skovgaard Andersen oplevet, at unge hellere tager en fireårig snedkeruddannelse end benytter sig af muligheden for at skære uddannelsen ned for at blive fræser eller drejer.

»Jeg er nervøs for, at de unge, som ikke får en hel kompetencegivende uddannelse, bliver et nyt proletariat. Regeringen tager nogle økonomiske sparehensyn og nedlægger skolepraktikken, men de burde i stedet arbejde for at få flere ordinære praktikpladser,« siger han.

På de erhvervsskoler, hvor der i flere år har været mulighed for at tage kortere erhvervsuddannelser i form af delkompetencer, har søgningen ikke været stor, viser en ny undersøgelse gennemført af sekretariatet for skoledirektørernes forening. Sekretariatsleder Carsten Eberhardt fortæller, at langt under 1.000 årselever i dag søger ind på de korte uddannelsesforløb. Til sammenligning begynder omkring 20.000 unge hvert år på de tekniske skolers hovedforløb – altså en fuld erhvervsuddannelse.

»Det er bekymrende, at regeringen vælger en forkert strategi alene af sparehensyn og ikke for at sikre de unge faguddannelser i top,« mener Carsten Eberhardt.

Bjørnetjeneste 

Også mange af de regionale arbejdsmarkedsråd er skeptiske over for at introducere flere kortere erhvervsuddannelser, viser en LO-rundringning til 12 arbejdsmarkedsråd.

Rådene er usikre på, hvad de skal bruge kort uddannede til, ligesom det er en gennemgående vurdering, at korte erhvervsuddannelser først og fremmest vil være til gavn for voksne ufaglærte, men ikke være et attraktivt tilbud til unge uddannelsessø-gende.

Medlem af det regionale arbejdsmarkedsråd i Vejle, direktør i Siemens Technology Services Syd, Per Krogh Terkelsen, modsætter sig regeringens planer.

»Man gør de unge en bjørnetjeneste ved kun at give dem halve faglige uddannelser. Mellem to ansøgere vil en arbejdsgiver altid foretrække ham med den hele faglige uddannelse, fordi han vil være mere fleksibel og have flere kompetencer. Lønforskellene mellem den kort og langt uddannede vil være minimal og derfor uden betydning,« siger Per Krogh Terkelsen.

Han peger på, at ingen virksomheder efterspørger unge med korte faglige uddannelser, ligesom der heller ikke kommer mere beskæftigelse ved at korte uddannelserne.

»Det her er en varm politisk kartoffel, men vi er nødt til at sige højt, at vi lader unge mennesker i stikken, hvis vi nøjes med at give dem korte faglige uddannelser. Vi skal overleve på kompetencer og ikke på halve kompetencer,« siger han og tilføjer, at flere arbejdsgivere bør gøre deres borgerpligt og oprette flere praktikpladser. 

Faglige udvalg siger nej

Ifølge Per Krogh Terkelsen dækkes behovet for arbejdskraft fint af de lange faglige uddannelser i dag. Og den vurdering bakkes op af de faglige udvalg. 

I et notat fra Undervisningsministeriet dateret 23. september står der efter et møde mellem Rådet for Erhvervsuddannelser og de faglige udvalg: »De faglige udvalg vurderer generelt set, at der ikke er væsentlige behov for yderligere etablering af korte uddannelser«. Samtidig understreges det i notatet, at kun enkelte faglige udvalg overvejer at indføre korte uddannelser.

På trods af de faglige udvalgs vurdering fortsætter de fire forligspartier med deres plan, som de forventes at præsentere om kort tid. Også erhvervsskoleeleverne protesterer, og i morgen tirsdag vil der være aktioner på en række handels- og tekniske skoler landet over.