Projektmagerne

Af

Centrum-venstre partierne er trængt. De mangler vælgere, og de mangler ideer. Sænk skatterne, løft skolerne og start en åndelig vækkelse, lyder det fra Morten Bødskov og Henrik Dahl. De vil omstille Danmark til globaliseringen.

Hvorfor benægte det indlysende: Den politiske dagsorden i Danmark bliver sat af Venstre og Anders Fogh Rasmussen. Temaer som udlændinge, skattestop og valgfrihed dominerer fuldstændig den offentlige debat – det er de emner, folk diskuterer på arbejdspladserne og i avisspalterne.

Det er kort sagt de emner, der afgør, hvor den politiske magt i det danske samfund skal ligge. Men det er også de emner, som de såkaldte centrum-venstre partier, Det Radikale Venstre, Socialdemokratietog venstrefløjen har sværest ved at tackle. Og det var i meget høj grad de emner, der kostede SR-regeringen magten.

Det er den korte historie. Den lidt længere historie er, at valgnederlaget var kulminationen på et årti, hvor centrum-venstre partierne har haft magten, men ikke har været i stand til at fremstille en samlet vision for fremtidens Danmark. Det, som politiske kandestøbere ud på de små timer kalder et politisk projekt.

Ugebrevet A4 har sat Henrik Dahl og Morten Bødskov i stævne for at diskutere, i hvilken retning centrum-venstre skal bevæge sig. 

De er begge, hvad man kunne kalde politiske projektmagere. Henrik Dahl er – udover at være kendt for at vide alt om hvilke mennesker, der bruger hvilket vaskepulver, hvorfor og hvornår – også en ivrig forfatter og debattør. Morten Bødskov er tidligere formand for DSU og nyvalgt socialdemokratisk folketingsmedlem. Og så er han ved at springe ud som ideolog med bogen »Forsvar for Fællesskabet«, som Bødskov i næste uge udsender sammen med en gruppe, der også tæller LO´s næstformand Tine Aurvig Huggenberger, det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet, Helle Thorning-Schmidt, SF’eren Villy Dyhr og Lars Olsen, journalist på UgebrevetA4.

Sammenhængskraft

Bogen er bygget op om tesen, at det danske samfund er ved at miste sin sammenhængskraft. En tese som Henrik Dahl grundlæggende støtter. På den ene side er der en voksende middelklasse, der nyder glæde af de muligheder, globaliseringen giver, og som bruger velfærdssamfundet som et springbræt for deres egen udfoldelse. På den anden side er der en voksende gruppe, som bliver koblet af den moderne globale økonomi, dem der enten er arbejdsløse, eller som er havnet med et nedslidende og dårligt betalt job, dem som bliver klumpet sammen i boligkvarterer uden ressourcer og med trængte skoler.

 For Bødskov er udfordringen for centrum-venstre klar:

»Den blok, der først får defineret, hvordan velfærdssamfundet skal forsætte i en globaliseret verden, vinder magten i meget lang tid.«

Projektet for Bødskov er lige så klart: 

»Jeg mener ikke, at vi skal flå det her samfund fra hinanden. Der er intet samfund i verden, der er bedre end det danske. Punktum. Der er mange modeller, men de holder ikke. Og i bund og grund er vores vision om, at hvis man giver folk ordentlige vilkår, ja ,så vil de også udfolde sig til glæde for sig selv og til gavn for alle, jo en smuk vision. Troen på det gode i det enkelte menneske er det bærende.«

Et af de steder man kan mærke, at det knirker i det danske samfunds sammenhængskraft er i folkeskolen. Bygningerne er ved at falde fra hinanden, lærerne flygter, det faglige niveau bliver kritiseret, og 13 procent af skoleeleverne bliver sendt i privatskole – en fordobling på lidt over 20 år. Bødskov og hans medforfattere lægger op til et markant løft af folkeskolen. Der skal være ens pensum over hele landet for at sikre alle det samme høje niveau, og det skal gøres til en politisk målsætning at mindske optaget på privatskolerne.

»Jeres bog er rigtig fed på skoleområdet,« siger Henrik Dahl og forsætter:

»Men jeg mangler nogle tanker om, hvad der skal til for tænde en gnist i skolevæsnet. Vi ved, at mødet med den enkelte engagerede og karismatiske lærer, der tror på sine elever, er helt afgørende for, at mennesker kan bryde fra et belastet miljø. Mange af de her ting handler ikke om penge, men om holdninger. Derfor skal vi heller ikke udråbe privatskolerne som skurke, de er en udfordring for folkeskolen.«

Styr retorikken

I det hele taget vender han sig mod forsøgene på at puste liv i centrum-venstre ved at skrue op for retorikken.

»Det nytter ikke noget at tale om de velbjærgede, whiskey-bæltet, eller at forfalde til venstre-højre klicheer, for verden er mere kompleks. Centrum-venstre får ikke den folkelige opbakning, hvis man bliver opfattet som nogle, der udsteder sociale diktater og moraliserer i overdreven grad,« siger han.

Et sted, hvor centrum-venstre ifølge Henrik Dahl særligt skal passe på retorikken, er skatteområdet, som Anders Fogh Rasmussen med held har sat på dagsorden. Skat er det rene politiske kviksand, hvor selv den mindste justering kan skabe ravage i hele velfærdssamfundets omfordelingsmaskine. Alligevel, eller måske derfor, er det helt klare budskab i »Forsvar for Fællesskabet«, at man skal rykke til venstre på fordelingspolitikken. Den højere middelklasse skal være parat til at løfte den omkostning, det giver, at skabe bedre udfoldelsesmuligheder for de lavtuddannede og lavtlønnede. Det er ganske enkelt den pris, de priviligerede må betale for et harmonisk og retfærdigt samfund.

Forfatterne foreslår blandt andet at lægge en skat på nettoprovenuet ved salg af fast ejendom, en »bruttofisering« af børnechecken, og at offentlige udgifter til ældrepleje modregnes, før der udbetales arv til velstillede ældres børn. Pengene skal bruges til at indføre et socialt skatteloft, så det ikke er dem i bunden af skattepyramiden, der bliver belastet hårdest, når de arbejder mest. Samtidig foreslår de, at der gives en uddannelsescheck på 100.000 kroner til alle 30-50 årige på arbejdsmarkedet, som forlod skolen uden videre uddannelse. Checken kan kun bruges til egentlig efteruddannelse.

Sænk skatten – også for de rige

Det er tanker som Henrik Dahl finder sympatiske, men han savner en radikalitet i Bødskovs tankegang.

»Vi er nødt til at erkende, at det samlede skattetryk er et voldsomt problem. Jeg tjener selv en del penge og betaler min skat med noget, der ligner glæde. Men sandheden er, at jeg får meget lidt for mine skattepenge,« siger Dahl og understreger, at der er mange flere som ham.

Problemet bliver forstærket, fordi der opstår større ulighed i det danske lønsystem i årene, som kommer. Folk med gode uddannelser og gode ideer bliver mere og mere værd, og det vil vise sig i individuelle lønforhandlinger.

»Hvis der kommer en ansat til direktøren i Novo og siger, »jeg har formlen på en pille i hovedet. Men jeg vil have en masse, masse penge for den«, så siger direktøren: »ok«. Og det er til alles bedste, at manden med formlen bliver i Novo og ikke tager til udlandet med sin ide og arbejdspladserne. Problemet er, at han ikke får særlig meget ud af sine mange penge på grund af skattetrykket,« siger Henrik Dahl.

Skal manden med pillen blive i Danmark, må vi fremover acceptere en større økonomisk ulighed – den skal netop være accepteret af alle – det, som Dahl kalder retfærdig ulighed. Derfor vil han have sænket skatterne med fire-fem procent, og han foreslår blandt andet en finansiering, der gør folkepensionen helt formueafhængig, samt at man afskaffer SU’en på de videregående uddannelser. For som han siger:

»De fleste akademikere scorer kassen. I Holland er der billige lån til de studerende, og der er ingen, som kalder Holland for et uland.«

Tanken om at afskaffe SU er ikke ligefrem noget, som tænder Morten Bødskov, der, indtil han blev valgt til Folketinget, selv var studerende. Samtidig mener han ikke, det er realistisk at stille skattelettelser i udsigt for folk med høje lønninger, der også typisk er dem med de mest udfordrende job. Grundlæggende er de dog enige i, at skattesystemet skal skrues sammen på en måde, der gør det til en bedre forretning at arbejde – og særligt for dem i bunden.

Åndelig vækkelse

Men velfærdssamfundets fattigdom er langt fra økonomisk betinget. Tværtimod er både Henrik Dahl og Morten Bødskov optaget af at komme en  ny type fattigdom til livs.

»Der er for mange, der er isolerede, uden engagement og mulighed for at præge deres dagligdag. Her tror jeg, at vi kan skal skubbe til den offentlige sektor, så der kommer flere valgmuligheder for den enkelte. Det kan ske gennem udliciteringer. Vi skal tvinge den enkelte til at prioritere i sit liv. Folk skal tage stilling til, at de er en del af et fællesskab, og at deres handlinger har konsekvenser for alle,« siger Morten Bødskov.

»Jeg er helt enig,« siger Henrik Dahl og forsætter:

»Men jeg tror, at centrum-venstres succes er snævert forbundet med, om vi kan skabe en åndelig vækkelsesbølge. Jeg tænker på Grundtvig, der mente, at bønderne var fremtiden, men at de trængte til at tage sig gevaldigt sammen. Sandheden er, at der er masser af gode, gratis tilbud til folk i pressede forhold, men at de ikke bruger dem. Vi mangler en hård diskussion om de ny fattiges åndelige vækkelse.«

Bødskov nikker samtykkende, men, understreger han, det må ikke få et elitært præg. Og elite kan være nøgleordet til at forstå den måske allerstørste udfordring for centrum-venstre partierne. Valgresultatet sidste år viste, at centrum-venstre partierne har stadigt sværere ved at holde taget i almindelige lønmodtagere og de ufaglærte.

»Jeg bliver meget bekymret, når jeg ser, at SF’s nye medlem af Folketinget, Kamal Qureshi, hellere vil have en stemme fra en progressiv gymnasielærer end fra en reaktionær SID’er. Det er helt afgørende, at centrum-venstre bliver opfattet som den mest troværdige repræsentant for lønmodtagerne og ikke et opsamlingsheat for de sidste dages hellige,« siger Morten Bødskov.

Men er det i virkeligheden interessant, hvor store forskelle centrum-venstre kan rumme? Som Henrik Dahl siger:

»Vi skal ikke gå så meget op i, hvem der stemmer hvad. Vores største udfordring er at formulere en politik, der på troværdig vis kan sikre samfundets sammenhængskraft.«