TRAUMER

Professorer dumper behandlingen af PTSD-ramte veteraner

Af

Posttraumatisk stress kan være undervejs i årevis, siger eksperter. Men hver tredje afviste veteran får afslag på erstatning, fordi symptomerne kom mere end et halvt år efter udsendelse. Det er imod intentionen med veteranloven, kritiserer veteraner og deres forening.

»Vi finder det ikke dokumenteret, at din sygdom er opstået i tilknytning til og som følge af belastningerne under udsendelserne.« Sådan lyder et typisk afslag.  

»Vi finder det ikke dokumenteret, at din sygdom er opstået i tilknytning til og som følge af belastningerne under udsendelserne.« Sådan lyder et typisk afslag.  

Foto: Claus Fisker/Scanpix - MODELFOTO

Efter grufulde oplevelser under udsendelse til Afghanistan og andre af Danmarks krige oplever hjemvendte soldater med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) gang på gang at få nej til erstatning med den begrundelse, at deres symptomer først er dukket op længe efter hjemkomsten.

Det viser en gennemgang af 161 afslag siden 2015, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i. 

I 37 procent af afslagene står der, at der er gået for lang tid efter udsendelse, inden symptomerne eller selve den psykiske lidelse er dukket op, og at udsendelsen derfor ikke kan være årsagen.

Oplevelserne og de følgende psykiske symptomer har i de pågældende sager været tilstrækkeligt slemme til, at de speciallæger, der undersøger soldaterne efter hjemkomsten, er nået frem til, at der er tale om PTSD udløst af krigen.

Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen er ikke enige:

»Vi finder det ikke dokumenteret, at din sygdom er opstået i tilknytning til og som følge af belastningerne under udsendelserne,« skriver de.

Sådan lyder eksempelvis et afslag til en veteranen, der først havde fuldt udviklet PTSD mere end fire år efter, han kom hjem - og der var ikke tegn på symptomer indenfor de første seks måneder efter udsendelsen, står der i afslaget.

Læs også: »Traumer hober sig op i nervesystemet. Det er dråbe på dråbe på dråbe«

Soldat dræbt af mine

Men hvor lang tid, skal der gå, før veteraner får at vide, at krig og PTSD ikke hænger sammen? Det viser blandt andet afslaget til Jeff Dragsbæk Jensen.

I august 2009 til februar 2010 var han udsendt til Afghanistan.

Særligt én oplevelse har sat sig på nethinden og afspilles igen og igen i flashbacks:

Jeff kører i en pansret mandsskabsvogn. Alt er roligt, og de forventer først kamp om eftermiddagen. Soldaterne går i en grøft lidt foran kampvognen. Forreste mand er træt af at få våde fødder og springer op på bredden. Minen går af. Sekundet efter bliver han slynget 10-20 meter op i luften og falder stærkt lemlæstet til jorden.

»Episoden, hvor han bliver slynget op i luften, går hele tiden igen.«

Symptomer kom for sent

Det er seks år siden, at Jeff var med til at samle soldaterkammeraten op. Han døde i helikopteren. Syv andre mistede livet og flere blev såret under udsendelsen. Jeffs stemme bliver spinkel, og han holder armene beskyttende rundt om sig, mens han fortæller.

I dag har den 29 årige veteran det bedre, men flere år af ungdomslivet er ødelagt af PTSD. Da han havde det værst isolerede han sig på landet. Speciallægeerklæringen beskriver symptomer som »angst, undvigelsesadfærd, flashbacks, mareridt, vagtsomhed, koncentrationsbesvær, sammenfarenhed, irritabilitet, isolationstendens, tristhed og træthed.«

Både en psykolog og psykiater vurder, at PTSD skyldes krigen, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afviser erstatning.

»Vi har lagt vægt på, at der ikke er dokumentation for, at du havde psykiske symptomer tidligere end efteråret 2011 - altså halvandet år efter du kom hjem, og at du ikke havde fuldt ud udviklet posttraumatisk belastningsreaktion 5 år efter ophør af udsættelserne,« skriver Ankestyrelsen i begrundelsen.

Jeff er vred over afslaget.

»Det er sygt at tro, at der har været andre opleveler, der var mere traumatiske end turen til Afghanistan. Det føles som om, de har sagt nej, du fejler ikke noget. Det var som at få fingeren,« siger han.

Advokat: Veteranloven bliver omgået

Lige som mange andre veteraner havde Jeff håbet, at Veteranloven kunne hjælpe ham. Veteranloven blev vedtaget af alle folketingets partier i 2013 efter en større ballade i medierne, hvor det kom frem, at veteraner automatisk fik afvisning for PTSD, hvis de ikke havde været til læge inden for et halvt år efter udsendelse. Med Veteranloven skulle veteraner, der også havde sent udviklet PTSD, kunne få erstatning.

Mads Pramming advokat fra Ehmer Pramming fører mange af erstatningssagerne. Han mener, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen ser stort på intentionerne i Veteranloven.

»Det er den gode gamle ballade. Men det nye er, at man har fundet en måde at omgå særloven på. Det skriger til himlen,« siger han.

Også Soldaterlegatet, der hjælper hjemvendte soldater, mener Veteranloven bliver gradbøjet.

»Man har fundet en praksis, hvor man fortolker særloven på en uhensigtsmæssig måde i forhold til de gode intentioner, folketinget havde,« siger Thore Clausen, sekretariatschef for Soldaterlegatet.

Ankestyrelsen afviser, at loven bliver bøjet. Symptomer på PTSD skal være til stede inden for et halvt år, før man kan få erstatning, skriver de klart i Jeffs afslag.

»Der er ikke med Veteranloven indført en lempelse af kravet til selve diagnosen. Det vil sige, at der fortsat skal være begyndende symptomer indenfor seks måneder efter ophør af udsættelserne,« står der.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uddyber i et skriftligt svar til A4, at man retter sig efter forskningen. PTSD kan godkendes, hvis der kan dokumenteres symptomer inden for seks måneder og fuldt udviklet sygdom efter maksimalt tre-fire år.

»Kravene til den tidsmæssige sammenhæng er meget faste. Det ligger i den lægelige viden om PTSD, at symptomerne udvikles indenfor en vis periode efter de belastende oplevelser,« skriver chef for veteransekretariatet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Jesper Hartvig Pedersen.

Tidsgrænsen holder ikke

Flere forskere forstår dog ikke tidsgrænsen, som bruges til at afvise at veteraner. Det gælder blandt andre Edna Foa, som er professor på University of Pennsylvania og en af anerkendt forsker i PTSD. I en mail skriver hun til A4, at det ikke er nødvendigt at have mange symptomer på PTSD, inden for seks måneder for at have sygdommen.

»Svaret er nej. Department for Veterans Affairs (VA i USA) ser mange veteraner som klager over PTSD symptomer år efter traumet. På det seneste har mange veteraner fra Vietnam søgt behandling for PTSD for første gang.«

Lige så klar er udmeldingen fra professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har forsket i traumer gennem mere end 25 år.

»Det virker fuldkommen forrykt. Der er ikke belæg for at opretholde en seks måneders grænse for symptomer på PTSD. Det grænser til det kriminelle at bruge den begrundelse,« siger han.

Jens Peter Bonde, der er klinisk professor på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, har tidligere lavet en redegørelse til Folketinget om PTSD. I dag anerkender han, at man godt kan have PTSD, selvom alle symptomer ikke er til stede efter et halvt år.

Måske kan man være helt symptomfri i en længere perioode, men forskningen har endnu ikke leveret sikre data vedrørende dette, fortæller Jens Peter Bonde.

»Det holder ikke med de seks måneder. Vi er ikke i stand til at sige, hvor lang tid efter en udsendelse, man kan få PTSD. Det ser ud til, at det kan optræde inden for et par år,« siger han.

Jens Peter Bonde fastholder dog, at diagnosen i dag forudsætter, at der er mindst nogle symptomer inden for de første måneder efter traumet.

Kun lægens ord tæller

Veteranerne har vanskeligt ved at bevise, at de har symptomer hurtigt nok, fortæller Åse Lindman, konsulent og jurist i Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF). Hun oplever, at bedømmelsen af symptomer er stram i Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

»De lægger entydigt vægt på, at en læge har noteret noget i journalen. De fleste veteraner går ikke til lægen, selvom de har symptomer. Og så kan de ikke bevise det, men der vil næsten altid være tegn på, at noget har ændret sig. Veteranerne arbejder vildt meget, begynder at drikke eller trækker sig ind i sig selv. Pårørende eller kolleger vil ofte kunne bekræfte en forandring. Det tæller bare ikke, hvis det ikke står i lægejournalen,« siger hun.

Ankestyrelsen oplyser, at vidneudsagn fra pårørende og veteranen selv kan bruges til at afgøre, hvornår symptomerne er opstået. Men PTSD kan dog kun anerkendes, hvis en speciallæge beskriver, at sygdommen brød ud inden for et halvt år. Ugebrevet A4 har set flere afslag, hvor advokater slås med Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvornår PTSD er brudt ud - og hvor beskrivelser fra familie ikke tillægges større værdi.

Soldater fortæller ikke forsvaret sandheden

Soldater kan være længe om at erkende, at de har traumer og behov for at søge læge. Forsvaret får heller ikke altid besked, hvis de har psykiske problemer. I flere tilfælde har veteraner været i kontakt med Veterancentret, som ligger under forsvaret. Her har de fortalt, at alt er i orden, men senere beretter de til andre psykiatere i sundhedsvæsenet, at de længe har haft det skidt.

Nu får de afslag på erstatning, fordi de først har fortalt forsvarets psykologer, at de havde det godt.

Soldaterne er fanget i et svært dilemma, fortæller Thore Clausen sekretariatschef for Soldaterlegatet.

»Man sætter sin karriere i forsvaret på spil ved at gå til læge. Soldater har incitamenter til at skjule, at man har det dårligt,« siger han og fortæller, at ansættelsen hos forsvaret og drømmen om en ny udsendelse er i fare, hvis soldaten har traumer.

En hård kultur gør også, at man holder igen med at gå til lægen, mener Thore Clausen. Men:

»Det er ansvarsfuldt at søge hjælp, når man har det psykisk dårligt – både over for sig selv og sine kolleger.«

Mors død koster erstatningen

Jo længere tid der går, før veteranen får stillet diagnosen PTSD, des sværere er det at bevise, at netop krigen var årsagen. Halvdelen af veteranerne, som får afslag, fordi der er gået lang tid, har fået stillet diagnosen mere end 10 år efter hjemkosten.

I mellemtiden har livet budt på andre tunge oplevelser: skilsmisser, partnerbrud, dødsfald i nærmeste familier, et dødfødt barn, konkurs og overfald er nogle af de ting, som bliver nævnt i sagerne.

Åse Lindman fra HKKF peger på, at sker der andre ting i livet, bliver det brugt mod veteranerne.

»Hvis der i sagen står, at man har mistet sin mor og er ked af det, så er det lige meget, hvor mange symptomer der i øvrigt er på PTSD. Så bliver symptomer henført til, at man har mistet sin mor. Der er ingen logik i det. Man kan jo ikke får PTSD af at miste sin mor,« siger hun.

Professor Jens Peter Bonde forklarer, at selve diagnosen PTSD netop skyldes, at der først sker en traumatiserende begivenhed. Dernæst får man det skidt. Den sammenhæng er svær at vise, når der går lang tid.

»Mange symptomer på PTSD er uspecifikke. Det kan være, at man ikke kan sove eller koncentrere sig. Det er symptomer, som mange mennesker har og som fortoner sig, når tiden går,« siger han.

Afslag skal granskes

På Christiansborg vil Socialdemokratiet se på, om Veteranloven bliver tolket forkert.

»Intentionerne har været, at PTSD kan indtræde senere. Hvis kriterierne ikke bliver fulgt, så må vi have sagerne på bordet,« siger Bjarne Laustsen, næstformand i beskæftigelsesudvalget (S).

Udvalg kan se på traumer

Erhvervssygdomsudvalget har mulighed for at vurdere sager med PTSD - også hvis veteranen ikke kan bevise symptomer inden for seks måneder og fuld PTSD, inden for 3-4 år. Mange sager forelægges dog ikke udvalget. Hærens Konstabel og Korporalforening fortæller, at det sker næsten aldrig, at en sag anerkendes, hvis der ikke er dokumenteret symptomer inden for seks måneder.

UDVID

Konservative er enige, men mener omvendt, det er vigtigt, at der er dokumentation for, at PTSD skyldes krig.

»Vi skal ikke betale erstatning på grund af skilsmisse. Det skal heller ikke være sådan, at man kan komme mange år efter og sige, man har fået en skade fra tjeneste,« mener forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

Jeff Dragsbæk Jensen har det i dag bedre. Han undgår ikke længere mennesker, men er flyttet til byen og begynder i august på uddannelse. Oprindeligt ville han gerne være pædagog, men PTSD gør, at han ikke længere magter det, så nu er planen at blive softwareudvikler.

Han fortsætter nu kampen i retten for erstatning for de ungdomsår, som blev ødelagt af sygdommen.

»Jeg blev ikke syg af at gå i Netto. Selvom jeg har fået det bedre, fordi sagen er trukket i langdrag, har PTSD stadig taget omkring fem år af mit liv,« siger han.