Professor: Brugerbetaling er et brud med skattestop

Af | @GitteRedder

DA og LO frygter, at færre vil tage efteruddannelse, hvis regeringen indfører brugerbetaling. Professor beskylder undervisningsministeren for ikke at lytte til argumenter.

Regeringens brugertaling på uddannelsesområdet er i strid med skattestoppet og vil betyde, at langt færre vil få efteruddannelse. Det mener bestyrelsesformand i Arbejdsmarkedets Uddannelses Fond (AUF), professor Kjeld Møller Pedersen. AUF-bestyrelsen indstiller til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), at hun opgiver brugerbetaling på voksen- og efteruddannelser for 2002.

Både Dansk Arbejdsgiverforening og LO, der sidder i AUF-bestyrelsen, frygter, at tilgangen til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse vil falde markant. Trumfer regeringen sin plan igennem trods advarslerne, skal kursusdeltagerne eller arbejdsgiverne fremover betale 400 kroner for et ugekursus. Et IT-kursus vil koste 750 kroner per deltager.

»I dag kommer det hele arbejdsmarkedet til gode, at der er stor økonomisk støtte til uddannelse af både faglærte og ufaglærte. Nøgternt vurderet vil brugerbetaling på efteruddannelse på lang sigt risikere at nedsætte fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, svække kompetenceopbygningen og skabe en strukturel arbejdsløshed. Det har ingen interesse i,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han kritiserer desuden Ulla Tørnæs for ikke tage imod rådgivning.

»Det er væsentligt i en dialog, at begge parter er åbne for argumenter,« siger han.

Voksen- og efteruddannelsesområdet befinder sig i et vadested. Der sker store ændringer med sammenlægning af skoler, nye reformer og uddannelsestyper, samtidig med store nedskæringer.

»Jeg mener, at brugerbetalingen er et brud med skattestoppet. Man pålægger arbejdsgiverne en ny, ekstra udgift for at sende medarbejdere på efteruddannelse,« siger professoren.

I Finansministeriet arbejdes der i øjeblikket på en slags fortolkningsbibel af skattestoppet. Kjeld Møller Pedersen forudser, at den vil argumentere for, at betaling for frivillig efteruddannelse ikke kan tolkes som skat. Men uddannelse af arbejdskraften er nødvendig, også selv om det sker ad frivillighedens vej, og derfor er det en skjult ekstra skat, påpeger Kjeld Møller Pedersen.

Siden 1960 har virksomheder haft mulighed for at sende ufaglærte og faglærte medarbejdere på erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelser uden gebyrer. LO-sekretær Harald Børsting siger:

»Det er vanvittigt, at regeringen forfølger en strategi, der vil give færre og dyrere uddannelsestilbud til de grupper på arbejdsmarkedet, der har størst behov.«