Prøveklud for privatisering

Af Finn Danielsen, medlem af den kollektive ledelse i Pædagoisk Medhjælper Forbund

FAGLIGT TALT Regeringens planer om privatiseringer og frit-valg-ordninger i daginstitutioner vil føre til mere ulighed. Og indsatsen mod den sociale arv er forfejlet

Børneområdet er blevet prøveklud for regeringens opgør med velfærdsstaten og den offentlige sektor. Under de faste kampråb «frit valg« og «konkurrence« sætter V og K angrebene ind mod traditionelle og grundlæggende principper i offentligt og pædagogisk arbejde.

Nye lovforslag gør det krystalklart, at regeringen målrettet vil organisere børnepasningen efter skabelonerne i det liberalistiske tankegods. Men forslagene udstiller også konflikterne og inkonsekvenserne i regeringens børnepolitik.

Socialministeren vil have bedre daginstitutioner. Men kun til de forældre, der har råd til at betale for en højere kvalitet, siger ministeren, der har det politiske ansvar for de dårligst stillede i vores samfund. Det er jo netop »frit valg«, forklarer ministeren. Børnepasningen skal derfor privatiseres, så vi får en bredere vifte af tilbud, hvor pengepungens tykkelse kan afgøre, hvad man «vælger« til sine børn.

Forslaget om privatisering af børnepasningen kommer samtidig med, at regeringen vil gøre noget ved den sociale arv. Socialministeren kræver læreplaner i børnehaverne for at sikre »ensartede forudsætninger« hos børnene inden skolestart. Desværre har ministeren endnu ikke oplyst, hvordan de ensartede forudsætninger kan opnås i institutioner med vidt forskellig standard.

Som forsmag på de glade dage med A-, B- og C-institutioner foreslår regeringen, at det pædagogiske personale i børnehaverne skal servere mad for de børn, hvis forældre kan og vil betale for det. Fattigrøvenes børn må hive den flade madpakke frem og så bare glæde sig til, at regeringen får afskaffet den sociale arv!

24bDen fulde forældrebetaling for madordningerne foreslås oven i kommunale budgetvedtagelser, der for tredje år i træk får prisen for børnepasning til at stige mere end både lønnen og den almindelige prisudvikling. Børnefamilierne har med andre ord ikke meget glæde af skattestoppet, der ellers ikke måtte føre til øget brugerbetaling - sagde regeringen. Men forældrene skal såmænd også betale regningen for forslaget om frit valg af børnepasning på tværs af kommunegrænsen. Og måske mere ekstrabetaling: Kommunerne vil have lov til at give »dumme-bøder« til den enlige mor, der kommer for sent til den forkortede åbningstid!

Der er et meget synligt misforhold mellem ord og gerninger i regeringens børnepolitik. Regeringen vil skabe mere lighed ved at gøre større forskel. Det er ikke en øvelse, der har meget udsigt til at lykkes. Forklaringen er forholdsvis enkel. Vi har en offentlig sektor for at skabe mere lighed i et samfund med meget ulighed. Når ligheds-principperne i den offentlige sektor privatiseres væk, fører det til mere og ikke – som regeringen hævder – mindre ulighed.