Privatskoler er mere ensfarvede end folkeskoler

Af

Andelen af elever med en udenlandsk baggrund er i nogle kommuner større på privatskolerne end på de lokale folkeskoler. Men privatskolerne er meget mere polariserede end landets folkeskoler. Nogle privatskoler har nemlig ikke en eneste elev med udenlandsk baggrund, mens andre stort set ikke har andet. »Bekymrende«, siger ekspert, mens undervisningsministeren kritiserer privatskolerne for ikke at løfte deres del af ansvaret for de tosprogede elever.

Foto: Foto: Thinkstock

GHETTOER Københavns Kommune har længe været centrum for debatten om elevsammensætningen på både folkeskoler og privatskoler. I dag er elevsammensætningen for privatskolerne dog næsten den samme som i folkeskolen. Men hvor kommunens folkeskoler har forsøgt at fordele andelen af tosprogede elever ud på forskellige skoler, ser det helt anderledes ud i hovedstadens privatskoler. På privatskolerne er eleverne nemlig koncentreret på betydeligt færre skoler end i folkeskolen.

Mens 22 privatskoler har under ti procent elever med udenlandsk baggrund, har 20 privatskoler tilsvarende mere end 40 procent elever af udenlandsk herkomst. Det viser en analyse af tal fra Undervisningsministeriet, som Ugebrevet A4 har gennemført.

Professor ved Århus Universitet Niels Egelund kalder denne etniske polarisering bekymrende. Blandt andet fordi man ved for lidt om resultaterne hos de københavnske privatskoler med mange indvandrerelever.

»De københavnske privatskoler er ekstremt opdelte. På den ene side har vi de klassiske privatskoler, der kun tager elever med etnisk dansk eller vestlig baggrund. På den anden side har vi altså en række indvandrerfriskoler, hvor elevsammensætningen er meget skæv. Vi ser meget blandede resultater fra disse friskoler,« siger Niels Egelund.

Folkeskolerne må samle op

Én af de folkeskoler, der har haft udfordringerne med elevsammensætningen på byens skoler tæt på i mere end tyve år, er Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Her ærgrer skoleinspektør Lise Egholm sig over, at mange elever med indvandrerbaggrund søger til skoler, der allerede har en høj koncentration af indvandrerelever.

»Jeg har gang på gang oplevet, at elever tages ud af folkeskolen efter børnehaveklassen, fordi forældrene ønsker deres børn skal gå på en indvandrerfriskole. Ofte sker det, at eleverne vender tilbage til os i folkeskolen med ekstremt mangelfulde kundskaber. Der findes derfor utallige tilfælde, hvor vi i folkeskolen får lov til at samle elever op, der er blevet tabt af indvandrerfriskolerne,« siger skoleinspektøren.

Den kritik afviser formanden for Privatskolerne, Kurt Ernst. Han mener nemlig ikke, at opdelingen mellem privatskoler i forskellige kvarterer på nogen måde skiller sig ud fra opdelingen mellem kommunens folkeskoler.

»Jeg anerkender ikke den udlægning, at privatskolerne er knækket i de klassisk etniske privatskoler og indvandrerfriskoler. Der er i København en enorm spredning og polarisering. Men privatskolernes elevsammensætning adskiller sig ikke fra folkeskolerne, når man ser på den geografiske fordeling,« siger Kurt Ernst, der fremhæver, at der på Nørrebro findes eksempler på holdningsskoler, der har langt flere elever af udenlandsk herkomst end folkeskolen.

Data fra Undervisningsministeriet, som Ugebrevet A4 har analyseret, viser da også, at der i visse kommuner er langt større andel af elever af udenlandsk herkomst på privatskolerne end på kommunens folkeskoler. Eksempelvis i Hvidovre, hvor andelen af udenlandske elever udgør næsten det dobbelte af folkeskolernes andel. Således er 29 procent af eleverne på kommunens privatskoler af udenlandsk herkomst, mens folkeskolerne har en andel på godt 15 procent.

Konsekvenser for indlæring

Ser man på landsplan er der i alt 40 privatskoler, der har en andel af udenlandske elever på mere end 40 procent, mens det samme gør sig gældende i 59 af landets offentlige folkeskoler. Men tallet afspejler ikke, som man umiddelbart kunne tro, at landets privatskoler er begyndt at integrere en større andel af tosprogede elever i skolerne.

Det vurderer blandt andre professor Niels Egelund, der mener, at en række muslimske friskoler i storbyerne udgør en betydelig andel af disse privatskoler.

»Grundlæggende er det problematisk, at opdelingen på privatskolerne er så gennemgående, for på de privatskoler, hvor andelen af tosprogede er meget høj, vil det utvivlsomt få konsekvenser for elevernes indlæring. Enkelte af disse skoler klarer sig rigtig godt, men for en betydelig andel er der grund til at være over ordentlig bekymret. Vi kender nemlig slet ikke nok til deres resultater.«

En sammenligning af elevsammensætningen hos landets godt 2.100 grundskoler viser imidlertid også, at privatskolerne er mere polariserede end folkeskolerne. Privatskolerne har således relativt flere skoler med få eller ingen elever med indvandrerbaggrund end folkeskolen. Samtidig har privatskolerne i den anden ende en relativ stor andel skoler med mere end 40 procent elever af udenlandsk herkomst.

Privatskoler løfter ikke ansvaret

Den socialdemokratiske Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini genkender udfordringerne.

»Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og i privatskoler er stort set det samme, men for privatskolerne gælder imidlertid, at fordelingen af elever af udenlandsk herkomst mellem skolerne er meget skæv,« konstaterer ministeren i en mail til Ugebrevet A4, der fortsætter:

»Det er altså ikke alle privatskoler, som er med til at løfte ansvaret for disse elever. Tilbage står en række skoler med særlige udfordringer med mange elever med sprogvanskeligheder og socioøkonomisk svag hjemmebaggrund.«

Men den kritik er formanden for Privatskolerne, Kurt Ernst, imidlertid uforstående overfor. Han mener at al snak, om at privatskolerne ikke tager deres del af slæbet med elever af udenlandsk herkomst, nu må høre op.

»Helt generelt følger privatskolerne meget fint den geografiske fordeling på tværs af landet. Når det er sagt, er det en selvfølgelighed, at der eksisterer større spænd til folkeskolen i de dele af landet, hvor der ikke er ret mange elever af udenlandsk herkomst,« siger han.

Høje andele i Ishøj

Én af de kommuner, hvor fordelingen er helt skæv, er Ishøj Kommune, der ligger på vestegnen nær København. Her har andelen af elever af udenlandsk herkomst i folkeskolen rundet 42 procent, mens privatskolerne følger efter med godt 28 procent. Borgmester Ole Bjørstorp fra Socialdemokraterne er enig med undervisningsministeren i, at privatskolerne burde tage en større del af ansvaret.

»Der er ingen tvivl om, at folkeskolen skal udgøre et stærkt tilbud til alle, og at den skal levere de særtilbud, som elever med indvandrerbaggrund måtte kræve. Når det er sagt, er det imidlertid vores oplevelse, at privatskolerne godt kunne tage mere ansvar, for der er helt klart en stor gruppe elever som privatskolerne ikke er meget for at tage.«

Ifølge Ole Bjørstorp er elevudgifterne i Ishøj kommune blandt nogle af landets højeste. Han er ganske overbevist om, at en af årsagerne er kravene til elever af udenlandsk herkomst, som blandt andet har ansporet forsøg med helhedsskoler.

»Privatskolerne er ikke altid villige til at modtage de elever, der kræver lidt ekstra ressourcer. Så de efterlades i folkeskolen, hvor vi gør et stort arbejde med at tilbyde de rigtige tilbud. Folkeskolen skal være for alle, men privatskolerne kunne med fordel løfte mere.«

Konsekvensen er at børnene flyttes

Men ikke bare på Vestegnen er der stor forskel mellem andelen af elever af anden etnisk baggrund end dansk i skolerne. I hele hovedstadsområdet er andelen af elever af udenlandsk herkomst i dag allerede af et omfang, hvor det har betydelig indflydelse på både skolevalg og den egentlige indlæring. Det påpeger blandt andre Mette Wier, der er direktør for AKF.

»Når andelen af indvandrerelever er mere end 40 procent i den enkelte klasse, er der kontant afregning på særligt indvandrerelevernes karakterer. De præsterer ganske enkelt dårligere, end hvis de havde flere danske klassekammerater. De etnisk danske elever går det imidlertid ikke ud over. Alt i alt siger forskningen derfor, at der er tungtvejende grunde til at sikre en afbalanceret grundskole,« siger AKF-direktøren, der dermed understreger, at elevsammensætningen er helt afgørende for at sikre eleverne gode resultater i grundskolen.

Mette Wier tilføjer, at afsivningen i folkeskolen af ressourcestærke elever allerede begynder, når andelen af indvandrerelever helt ned i den enkelte klasse når 30 procent.

Ikke bare en storbyproblematik

Ugebrevet A4’s analyse af tallene fra Undervisningsministeriet viser desuden, at problematikken ikke længere er forbeholdt landets storbyer. Fordelingen af indvandrerelever er også blevet en sag for forstæder og provinsbyer, siger professor Niels Egelund.

Privatskolerne tager især udenlandske elever ind i Sønderjylland, Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Omvendt har folkeskolerne i jyske, sjællandske og vestegnskommuner en højere andel elever af udenlandsk herkomst end privatskolerne. Professor ved Århus Universitet Niels Egelund hæfter især sig ved, at de store spænd mellem privatskoler og folkeskoler er flyttet ud af storbyerne.

»Det er tydeligt, at udfordringen med at sikre en afbalanceret elevsammensætning mellem folkeskolen og privatskolerne har spredt sig til landets provinsbyer og købstæder. Hvor opdelingen imellem privatskoler og folkeskoler tidligere udgjorde et storbyfænomen, kan vi i dag konstatere, at det i dag i højere grad viser sig i provinsen,« siger han.

Niels Egelund understreger, at privatskolernes indsats er svær at sammenligne med folkeskolens, og henviser til, at tyske elever i Sønderjylland og vestlige indvandrere i Nordsjælland udgør en væsentlig del af opgørelsen.

Om privatskolernes elevsammensætning siger Liberal Alliances uddannelsesordfører Merete Riisager.

»Det interessante er ikke elevernes herkomst, men at flere og flere familier uanset baggrund i dag vælger privatskolen. Så i stedet for at gøre privatskolernes brede rekruttering til et socialt problem, burde folkeskolen gøre langt mere for at lære, hvad privatskolerne rent faktisk gør rigtigt, og tage ved lære,« siger hun.

Et stærkere tilsyn eller større frihed

Tilsynet med de frie grundskoler blev senest ændret i 2010 og består af forældrevalgte tilsynsførende, som fra august skal være certificerede.

Skoleinspektøren fra Nørrebro, Lise Egholm, mener dog, at den svingende kvalitet på indvandrerfriskolerne i København berettiger til et langt skarpere tilsyn.

»Jeg anerkender fuldt ud, at nogle indvandrerfriskoler scorer både relativt høje karakterer og gode trivselsmålinger. Fra disse skoler vil jeg gerne lære mere. Men omvendt kan jeg også se en række skoler, hvor både de pædagogiske rammer og fagligheden lader meget tilbage at ønske. Disse skoler ville have glæde af et mere opsøgende tilsyn fra Undervisningsministeriet.«

Det forslag betegner formanden for privatskolerne Kurt Ernst dog som et vildskud ude af proportioner.

»Der eksisterer allerede et meget opsøgende tilsyn med de private skoler og i særdeleshed med indvandrerskolerne. Det er nærliggende, at foreslå at folkeskolerne udsættes for et systematisk tilsyn, svarende til det de frie skoler underlægges.«

Heller ikke Merete Riisager (LA) finder grund til øgede krav om tilsyn.

»Karaktergennemsnittet på friskolerne er markant højere end karaktergennemsnittet på folkeskolerne. Der er derfor ikke umiddelbart nogen grund til bekymring. Forudsætningen, for at friskolerne kan tilrettelægge undervisningen frit, er, at de kan skabe et højt fagligt niveau. Det tyder meget på, at de kan,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti er man imidlertid villige til at se på, om tilsynet kan justeres.

»Privatskolerne skal ikke have tvunget alle mulige dokumentationskrav ned over hovedet. Når det er sagt, kunne man godt overveje at styrke tilsynet med privatskolerne. Det kunne eksempelvis gøres ved, at lade Undervisningsministeriet udpege en tilsynsperson i stedet for skolen selv,« siger børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Børne- og ungeminister Christine Antorini (S) fastslår overfor Ugebrevet A4, at hun vil se resultatet af de nyligt gennemførte ændringer i tilsynet an.

»Vi er i fuld gang med at styrke det forældrevalgte tilsyn med undervisningen på privatskolerne, herunder i form af uddannelse af de forældrevalgte tilsynsførende. Jeg synes, at vi skal se virkningerne af lovændringen fra 2010, som ændrede tilsynsordningen, før vi gør yderligere.«

Christine Antorini fremhæver endelig den nyetablerede Tosprogs-Taskforce, der rådgiver kommuner og folkeskoler om, hvordan de tosprogede elevers faglighed kan styrkes.