Privatisering af sundhed i støbeskeen

Af

Nye behandlingsformer, stigende forventninger hos borgerne og et stort antal private sygeforsikringer. Der er mikset en eksplosiv cocktail, som kan udløse dramatiske systemforandringer og bane vej for et mere privat sundhedsvæsen.

10bOm ti år ligner velfærdsstaten sig selv – og dog? Sundhedsvæsenet er det område, hvor der er størst udsigt til systemforandringer. Det offentlige sundhedsvæsen er under pres, og resultatet kan blive øget brugerbetaling og flere privathospitaler.

Det vurderer mange af samfundsforskerne i A4’s panel om velfærdssamfundet anno 2013. De peger især på tre faktorer, som presser sundhedsudgifterne i vejret:

  • Videnskaben betyder, at der hele tiden opstår nye præparater og behandlingsformer – og ofte koster nyskabelserne det hvide ud af øjnene.
  • Med øget velstand forventer borgerne mere tryghed og en høj grad af sundhed. Hvis der opstår ny medicin eller andre behandlingsformer, vil folk også have del i det.
  • Danskerne lever længere – også i de år, hvor vi har større behov for behandling og pleje.

»Politikerne bliver nødt til at overveje, hvordan udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen kan aflastes. Det kan for eksempel ske ved, at alle virksomheder skal sygeforsikre deres ansatte, sådan som den socialdemokratiske amtsborgmester i Århus for nylig foreslog. I de fleste andre lande spiller arbejdsmarkedets parter en langt større rolle i løsningen af opgaverne i velfærdssamfundet,« siger Nina Smith, økonomiprofessor ved Handelshøjskolen i Århus.

Også Nils Groes, der er direktør i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, forudser, at de næste ti år ændrer dramatisk på det offentlige sundhedsvæsen. Han peger på, at nutidens patienter er langt mindre autoritetstro. De sætter sig godt ind i spørgsmål om sygdom og sundhed og skifter om nødvendigt læger og behandlere. Og mange har råd til selv at betale. Dertil kommer den teknologiske og medicinske udvikling:

»Efterspørgslen og udgiftspresset er enormt, og det vil ændre hele det offentlige sundhedsvæsen. Politikerne siger, at der ikke må være ventelister. Dermed vil udbud og efterspørgsel blive reguleret på anden vis, nemlig ved brugerbetaling og markedsgørelse af sundhedsvæsenet,« forudser Nils Groes.

Opbakning til det offentlige

Professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen peger på, at vælgerne entydigt bakker op om det offentlige sundhedsvæsen, der sikrer lige adgang til sundhed uanset indkomst. Alligevel ser han potentialer til et »sporskifte« i de mange sygeforsikringer, der er tegnet i de seneste år både af privatpersoner, og ved at virksomhederne forsikrer deres ansatte. Det næste skridt kan meget vel blive, at sygeforsikringerne kommer ind i overenskomsterne, og at dele af befolkningen dermed vænnes til at tænke sundhed i mere private baner.

Goul Andersen understreger, at privathospitaler sagtens kan spille en rolle »i udkanten« af det offentlige sundhedsvæsen, uden at det udløser en dramatisk ændring af systemet. For eksempel bestiller offentlige myndigheder allerede i dag behandlinger på privathospitalerne, hvis de ikke har plads på deres egne sygehuse.

»Det vil formentlig vokse i årene fremover. Vi vil også se, at privathospitalerne på anden vis udfører flere opgaver for det offentlige – uden at det udløser de store ændringer. Det store skred sker imidlertid, hvis det økonomiske ansvar ikke længere ligger hos offentlige myndigheder. Hvis ansvaret for store grupper af erhvervsaktive flyttes over til virksomhederne, så har vi et helt andet sundhedssystem, hvor der ikke længere er lige adgang for alle,« påpeger Jørgen Goul Andersen.

Han bruger omhyggeligt ordet potentielt sporskifte. For nok er der skabt en situation, som kan udløse ændringer af systemet, men ingen ved, om det rent faktisk sker.

Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab ved Århus Universitet, er blandt de mere skeptiske i rundspørgen. Han fremhæver, at privathospitalerne ikke hidtil har givet overskud, og at de stadig har ret få sengepladser. De kommende år vil godt nok give privathospitalerne friere rammer, men spørgsmålet er, om det for alvor ændrer systemet:

»Vi har haft frit sygehusvalg gennem de senere år, men patienterne bevæger sig generelt meget lidt. Faktisk er det kun et par procent, der benytter sig af tilbuddet, selv om de kan springe en lang venteliste over. Folk vil behandles i nærområdet, og den adfærd, tror jeg ikke, bliver ændret de næste ti år. På det punkt er danskerne konservative,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen, der minder om, at befolkningen generelt er godt tilfredse med det offentlige sundhedsvæsen.

Problematisk brugerbetaling

De fleste eksperter i rundspørgen vurderer, at privathospitaler vil spille en markant større rolle om ti år – måske som supplement til det offentlige, måske som led i en dybere systemforandring. Derimod er der delte meninger om, hvorvidt det fortsat vil være gratis at gå til læge. Brugerbetaling på lægebesøg er meget synligt – og dermed kontroversielt:

»I 1970’erne var jeg fuldmægtig i Finansministeriet, og allerede dengang var der tanker om gebyr på lægebesøg. Det er en tanke, der på et eller andet tidspunkt har været støttet af konservative, venstrefolk og socialdemokrater – og hver gang skudt ned af konservative, venstrefolk og socialdemokrater. Den politiske pris er for høj. Man skal bare være klar over, at der er masser af egenbetaling på andre sundhedsudgifter, såsom medicin og tandlæger, og at disse udgifter godt kan stige i fremtiden. Her kan der nemlig skrues på betalingshåndtaget, uden at det vækker et politisk ramaskrig,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.