Privathospitaler har gyldne tider

Af | @IHoumark

Privathospitalerne får større og større overskud, og de udbygger i stor stil, viser en gennemgang af deres regnskaber. Fremgangen sker ifølge eksperter delvist på bekostning af de offentlige hos¬pitaler. Hvis der ikke politisk gribes ind nu, så knækker det offentlige sygehusvæsen sammen, mener hospitalernes politiske topchef, Bent Hansen.

PRIVATISERING Hvis du humper ind ad døren til et af landets lækre privathos­pitaler, kan du roligt glemme alt om finanskrise og mørke udsigter for økonomien. Her går det nemlig godt. Eksempelvis har Privathospitalet Mølholm i Vejle næsten tredoblet sit overskud fra 2005 til 2007, og Privathospitalet Hamlet ved København har fordoblet sit overskud i samme periode.

A4’s gennemgang af fem af de store privathospitalers regnskaber fortæller entydigt om en branche i rivende udvikling. Alene fra 2006 til 2007 er deres samlede overskud vokset med 15 procent. Samtidig udbygger de deres kapacitet for fuld kraft – ord som »ekspansion« og »nye investeringer« går igen i regnskaberne.

Vinni Breuning, administrerende direktør for landets største privathos­pital Hamlet, lægger ikke skjul på, at hospitalet har gode tider.

»Vi er på et marked, som er i stærk vækst, og jeg tror, at vi også fremover vil opleve pæn vækst,« siger Vinni Breuning.

Målt på udviklingen i egenkapital kan ejerne af hospitalerne også glæde sig over flotte tal. Eksempelvis var Privathospitalet Skørping i Nordjylland god for 4,7 millioner kroner i 2003. I 2007 var egenkapitalen vokset til 24 millioner kroner. En femdobling på fem år.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener, at forretningsgrundlaget for privathospitalerne i dag »ser fornuftigt ud«. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg tager større ord i brug:

»Sundhedsbranchen er generelt i vækst, og jeg tror, privathospitalerne går en lysende fremtid i møde. Ingen behøver bekymre sig om, hvorvidt lægerne får mad på bordet. Det skal de nok få,« siger Jakob Kjellberg.

Mens privathospitalerne og deres personale glæder sig over en struttende, sund økonomi, så kniber det mere med glæden over den udvikling hos den politiske ledelse for de regionale, offentlige sygehuse. Formanden for Danske Regioner, Region Midtjyllands formand Bent Hansen (S), mener, at de private hospitalers opdrift suger alt for mange penge og ressourcer ud af det offentlige sygehusvæsen. Det på trods af at de private hospitaler i dag højst udgør to procent af den samlede sundhedssektor.

»Det er fremdriften hos de private hospitaler, som bekymrer mig. Eksempelvis går det rigtig stærkt inden for ortopædkirurgi (operationer i eksempelvis knæ eller albuer, red.). I dag varetager de private over 15 procent af al ortopædkirurgi. Det er en farlig udvikling,« siger Bent Hansen og uddyber:

»Mit skrækscenarie er, at vi ender med amerikanske forhold. I USA kan man se, hvem der betaler prisen for en stor privat sektor: De ikke-forsikrede gamle på de medicinske afdelinger, dem med gigtsygdomme og dem med lungesygdomme. Alle de, der fejler mest, får den dårligste behandling – for pengene og personalet er forsvundet over til privathospitalerne.«

Hos privathospitalerne er der stor optimisme. Ifølge regnskaberne bliver der investeret kraftigt i nye afdelinger og udbygninger. Eksempelvis har kæden Danske Privathospitaler inden for det seneste halve år udvidet med nye faciliteter i Herning og Odense.

Ifølge privathospitalernes regnskaber hyrer de flere og flere folk. På Hamlet er personalet vokset fra omkring 100 mennesker i 2002 til nu omkring 300. Privathospitalerne har i modsætning til de offentlige sygehuse ingen problemer med at tiltrække folk. Forklaringen på det er ifølge politikeren Bent Hansen såre enkel:

»En sygeplejerske ansat i det private får 30 til 40 procent mere i løn end i det offentlige, og hun vil som regel ikke skulle arbejde i weekenden, og hendes job er ustresset, for alle de komplicerede og besværlige patienter kommer ikke på de private sygehuse.«

Personalemangel i det offentlige

Løngabet mellem privathospitaler og offentlige hospitaler er meget naturligt, mener Nis Alstrup, formand for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark og til daglig speciallæge og centerchef ved Danske Privathospitalers afdeling i Esbjerg.

»Fra min egen virksomhed ved jeg, at sygeplejerskernes løn i gennemsnit ligger cirka 20 procent over, hvad de får i det offentlige. Og det er velbegrundet, for de er også 20 procent mere produktive i det private, hvor der er langt mindre spildtid end i det offentlige. Hos os arbejder man i alle de timer, som man får løn for,« siger Nis Alstrup.

Ifølge fagforbundet Dansk Sygeplejeråd ligger sandheden om de privatansatte sygeplejerskers løn et sted mellem Bent Hansen og Nis Alstrups udlægning. Dansk Sygeplejeråd oplyser, at sygeplejerskerne på privathospitaler i gennemsnit får 20 til 30 procent mere i løn end i det offentlige.

Det bekymrer Bent Hansen meget, at der er et stort skel mellem at arbejde på et privathospital og et offentligt sygehus.

»Hvis den store forskel får lov at bestå, så knækker det offentlige sygehussystem sammen. Vi har regnet os frem til, at vi i 2016 vil mangle rundt regnet 5.000 sygeplejersker i det offentlige. Vi vil selvfølgelig lægge os i selen for, at det ikke går så galt, men som forholdene er nu, kan jeg ikke se, hvordan vi kan undgå stor mangel på personale,« siger Bent Hansen.

Nis Alstrup mener, at Bent Hansen overdriver personalevandringen fra det offentlige til det private.

»I dag er der cirka 500 fastansatte sygeplejersker i det private mod 60.000-70.000 i det offentlige. Så det er svært at se det store problem. Og selv om der kommer flere sygeplejersker i det private, så behøver det jo ikke være noget problem. Tværtimod – for når de er mere effektive i det private, så giver det jo også en bedre udnyttelse af dem som personalegruppe,« siger Nis Alstrup.

Fremdriften for de private ses tydeligt, hvis man kigger på hospitalernes økonomi over en lang årrække. Eksempelvis var Privathospitalet Skør­ping gennem nogle store nedture i 1990’erne, og i samme årti kørte Privathospitalet Hamlet år efter år med røde tal på bundlinjen. I 2003 kom Hamlet så ud med plus på én million kroner før skat, og siden da er det gået stærkt. I fjor kunne hospitalets ejere glæde sig over, at der var et plus på 23,5 millioner kroner på bundlinjen.

Regeringens fortjeneste

De kronede dage for branchen kan VK-regeringen ifølge eksperterne tage størstedelen af æren for:

Regeringen indførte i 2002 det udvidede, frie sygehusvalg. Det betød, at patienter med mere end to måneders ventetid på offentlig behandling kunne vælge at blive behandlet gratis på en række private eller udenlandske sygehuse. I oktober 2007 blev den maksimale ventetid sat ned til én måned. Selv om garantien nu er sat midlertidigt ud af kraft, har garantien sendt tusindvis af patienter fra det offentlige til det private.

Regeringen har fået lavet en lovændring, så arbejdsgiverne siden 2003 har haft mulighed for at give deres medarbejdere en sundhedsforsikring skattefrit. Det har givet et boom i privat sundhedsforsikring, og i dag er op mod én million lønmodtagere omfattet af en forsikring.

Regeringen har fastsat betalingen, som privathospitaler får for patienter overført fra det private, på et for højt niveau, mener flere eksperter.

Professor Kjeld Møller Pedersen ser en tæt sammenhæng mellem de politiske rammer og privathospitalernes opblomstring.

»Såfremt der fortsat sker en vækst i de arbejdsgiverbetalte forsikringer, og Folketinget genindfører en måneds behandlingsgaranti 1. juli 2009, så har privathospitalerne et fornuftigt forretningsgrundlag i fremtiden, og der vil fortsat ske udvidelser,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Set fra Bent Hansens skrivebord hos Danske Regioner kan det ikke gå stærkt nok med at få afskaffet skattefriheden for sundhedsforsikringer. Og der skal også hurtigst muligt ændres på de priser, som det offentlige betaler for at få patienter behandlet på privathospitalerne. Ifølge Bent Hansen ligger priserne 20-30 procent over det, som privathospitalerne ville kunne opnå på et frit marked. Sundhedsøkonomerne Kjeld Møller Pedersen og Jakob Kjellberg vil ikke sætte procenter på, men begge taler om »overkompensation« til privathospitalerne.

»Man skal ikke skælde hospitalerne, lægerne og sygeplejersker i det private ud for at samle guld op på gaden. Man skal angribe dem, der lægger guldet på gaden. Og det er regeringen,« siger Bent Hansen.