Privathospitaler dumper på kvaliteten

Af

Kvaliteten er i top på de offentlige sygehuse, mens det halter på flere privathospitaler. Trods usikker håndtering af medicin får privathospitalerne fortsat patienter fra det offentlige. Det skal der sættes en stopper for, siger flere politikere.

Foto: Foto: Thomas Borberg/Polfoto.

PATIENTSIKKERHED Mens alle de 39 offentlige sygehuse har fået blåstemplet kvaliteten, er der stadig problemer med kvaliteten på hvert fjerde af de 35 privathospitaler, som behandler patienter på det offentliges regning.

Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af afgørelser fra det såkaldte Akkrediteringsnævn.

Et af de problemområder, der går igen på flere af de ikke-blåstemplede hospitaler, er håndteringen af medicin, fortæller Per Østergaard Jensen, næstformand i Akkrediteringsnævnet.

»Det kan være, hvis medicinen ikke bliver opbevaret ved korrekt temperatur, eller det kan være, hvis man ikke har systemer i orden til at dosere medicinen,« siger Per Østergaard Jensen og forklarer, at det kan være dødsensfarligt for patienter, hvis man ikke får den rigtige medicin i den korrekte dosis.

Han pointerer også, at problemer med medicineringen hvert år resulterer i et betydeligt antal utilsigtede hændelser – altså episoder, der skader patienten eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger. Faktisk er medicinering det område, hvor patienter og personale fra hospitalerne indrapporterer flest utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, viser den seneste årsberetning. Og hvert år dør mange danskere på grund af fejlmedicinering.

Gennem de seneste tre år har alle offentlige danske sygehuse og privathospitaler, som leverer ydelser for offentlige midler, skulle gennemgå et kvalitetstjek, som blandt andet skal forbedre kvaliteten og forebygge dødbringende fejl. Det er Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som har forestået undersøgelserne. På den baggrund har Akkrediteringsnævnet truffet den endelige afgørelse, om et sygehus skal have blåstemplet kvaliteten med en såkaldt ren akkreditering. Eller om sygehuset skal have det gule kort i form af en akkreditering med bemærkninger. Eller om sygehuset står til det røde kort: ingen akkreditering.

Størrelsen kan være forklaring

Når det er privathospitalerne, der stadig ikke kan leve op til kvalitetskravene, kan det hænge sammen med deres organisering, vurderer Per Østergaard Jensen.

»Det er meget små organisationer, og den kvalitetsorganisation, der knytter sig til de små hospitaler, er lidt mindre, end den er på de store offentlige sygehuse, hvor man har en hel organisation, der tager sig af det,« siger Per Østergaard Jensen.

Tidligere har 26 af de 39 offentlige sygehuse også haft en akkreditering med bemærkninger. Men på nuværende tidspunkt har alle de offentlige hospitaler fået rettet op på kvalitetsbristene, så de står noteret med en ren akkreditering.

Anderledes står det til blandt de 35 privathospitaler, der behandler patienter på det offentliges regning. 26 af privathospitalerne har en ren akkreditering, mens 9 hospitaler har fået det gule kort i form af en akkreditering med bemærkninger. Det gives ’når ikke alle standarder er opfyldte, og der gives bemærkninger af et vist omfang og/eller af væsentlig betydning, men når disse i alt væsentligt forventes opfyldt inden for en rimelig tidsfrist’. 

Hvis et hospital får en akkreditering med bemærkninger efter første besøg, har de mulighed for at rette op på manglerne og få en ren akkreditering i anden omgang. Fem af privathospitalerne med bemærkninger har ikke været igennem anden behandling endnu, mens de fire andre stadig har bemærkninger efter andet besøg.

»Vi har forsøgt«

Et af de hospitaler, som stadig har bemærkninger efter anden runde, er privathospitalet Ciconia i Aarhus, hvor HR-chef og akkrediteringskoordinator Helle Rasmussen forklarer, at de gjorde, hvad de kunne.

»Vi har forsøgt at lave et system, der lever op til kvalitetskravene, men der var nogle mangler. Vi har ikke læst eller forstået godt nok, hvad man skulle,« forklarer Helle Rasmussen.

I Aarhus på Grymer Privathospital, som er en del af Teres-gruppen, blev der også fundet kvalitetsbrist, hvilket resulterede i en akkreditering med bemærkninger.

»Det har ikke været i fokus, eller man har ikke prioriteret det. Men nu er der mere fokus på det,« forsikrer hospitalschef Helle Hartvig, som blev ansat kort før, IKAS foretog undersøgelse på Grymer Privathospital. Hospitalet har kun haft et besøg, og Helle Hartvig forventer, at hospitalet får en akkreditering uden bemærkninger næste gang.

Men lige meget, hvad privathospitalerne bruger af forklaring på, at de er dumpet på en række kvalitetskrav, så kan de fortsætte med at få patienter fra det offentlige, fremgår det af den nuværende standardkontrakt mellem Danske Regioner og privatleverandører. Kun hvis de slet ikke bliver akkrediteret, kan Danske Regioner opsige aftalen.

Eksperter påpeger, at en akkreditering med bemærkninger bør få konsekvenser, hvis systemet skal virke.

»Når der ikke er nogen konsekvenser, vil det for nogle være det samme som, at det ikke er nødvendigt at rette op på. Hvis man virkelig vil sikre, at privathospitalerne lever op til akkrediteringsstandarderne, kunne man lave økonomiske incitamenter,« siger Christina Holm-Petersen, seniorprojektleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), som forsker i kvalitetssikring i sundhedsvæsenet.

Patienter reagerer sjældent på kvalitetsbrist

Sarah Wadmann, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, som forsker i akkreditering i et teoretisk perspektiv, påpeger også manglen af konsekvens i forhold til privathospitalerne.

»Det offentlige sundhedsvæsen er ejet af regionerne, så alle dem, der er ledere i det offentlige sygehussystem refererer til et politisk system. Derfor kan man politisk lægge et pres, som kan fordele sig ned gennem systemet - helt ned til de enkelte afdelinger, hvor det kan få konsekvenser for personalet, hvis man ikke lever op til de ordrer, man får. Det er sværere at styre det private. Politisk har man ikke redskaber til direkte at styre privathospitalerne. Her er man nødt til at forhandle. Det er muligt, at akkrediteringsresultaterne kan anvendes som et forhandlingsinstrument i den forbindelse,« siger Sarah Wadmann.

Egentlig kunne man forstille sig, at borgerne bare lod være med at vælge de privathospitaler, som har bemærkninger, og dermed ville markedet være med til at få hospitalerne til at leve op til standarderne. Men det er ikke tilfældet, forklarer Sarah Wadmann.

»Alle de undersøgelser, vi kender, viser, at det sjældent er kvalitetsinformation, som får patienter til at anvende det ene hospital frem for det andet. Det er typisk andre faktorer,« siger hun.

Dog påpeger hun, at forsikringsselskaberne kan bruge akkrediteringerne til at vælge, hvilke privathospitaler de vil samarbejde med. På den måde kan der fra aktører på det private sundhedsmarked lægges pres på privathospitalerne.

Politikere vil straffe privathospitaler

Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget og bestyrelsesmedlem i Danske Regioner, er klar til at lave aftalerne med privathospitalerne om, så de ikke længere kan modtage patienter på det offentliges regning, hvis der er vedvarende kvalitetsbrist.

»Vi har en interesse i at holde øje med at sikre, at behandlingsforholdene er i orden for patienterne, så vi vil ikke acceptere, at man i en længere periode kun er akkrediteret med bemærkninger. Kan man ikke blive akkrediteret uden bemærkninger anden gang, man får besøg, hvor man altså har haft en ekstra chance til at få det rettet op, så må det have den konsekvens, at vi må opsige aftalen,« siger Ulla Astman, som vil tage problemstillingen op på næste bestyrelsesmøde i Danske Regioner.

Den udmelding får opbakning af Birgit Tystrup (V), regionsmedlem i sundhedsudvalget i Danske Regioner. Hun har dog et forbehold.

»Danske Regioner skal se på, hvad det er for nogle bemærkninger. Hvis det er nogle stærkt kritisable bemærkninger, så skal de selvfølgelig agere på det. Og det kunne ende ud i en opsigelse,« siger Birgit Tystrup.

Vent med pisken

Professor i kvalitetsudvikling ved Syddansk Universitet Jan Mainz mener, det er for tidligt, at politikerne kommer frem med pisken. Perioden 2009 til 2012 var første gang, de danske hospitaler skulle akkrediteres efter nationale standarder. Når et hospital er akkrediteret gælder det tre år, og derefter skal det igennem processen igen. I den nye runde er der ændret lidt på nogle af kravene, ligesom nogle er fjernet, og andre er kommet til.

»Vi er i gang med at implementere nye krav, så jeg synes, man skal være forsigtig med at sætte konsekvenser allerede. Det er vigtigt, at man i første omgang er helt skarp på, hvad der skal til for at blive akkrediteret uden bemærkninger,« siger Jan Mainz og tilføjer, at det ville være oplagt at indføre konsekvenser efter den næste treårige periode.

Også Lars Ehlers, professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet, siger, at politikerne skal være varsomme med at svinge hammeren allerede nu.

»Det kan godt være, at man på længere sigt skal indføre konsekvenser, hvis ikke de pågældende private sygehuse følger op på bemærkningerne til akkrediteringerne, men jeg tror, at det vil ødelægge systemet, hvis man gør det nu. For logikken bag systemet har ikke udelukkende været kontrol, men snarere at hjælpe hospitalerne med at opbygge deres egen organisation, der kan arbejde med kvalitetsudvikling,« siger Lars Ehlers.