Private plejefirmaer betaler ikke skat i Danmark

Af Illustration: Mai-Britt Amsler

Selv om danske kommuner på fem år har postet cirka 800 millioner kroner ind i driften af privat hjemmepleje og plejehjem, har plejefirmaerne aldrig betalt skat i Danmark. Årsagen er store underskud, og at politikerne er alt for tilbageholdende med udlicitering, lyder forsvaret. En ekspert vurderer, at der kan spekuleres i underskud, fordi det ikke er velset at tjene penge på svage ældre.

ÆLDREOMSORG A/S Hvad koster det at skifte 80-årige fru Jensens ble ..?

Det spørgsmål har private plejehjemsfirmaer og kommuner forholdt sig til siden slutningen af 1990’erne, hvor private firmaer begyndte at drive plejehjem og privat hjemmehjælp i Danmark – men at dømme ud fra plejefirmaernes regnskaber er det mere end almindelig svært at ramme den rigtige pris for fru Jensens bleskift.

Underskud på underskud hober sig i hvert fald op i selskaberne, og selv om kommunerne alene de seneste fem år har brugt cirka 800 millioner kroner på drift af private plejehjem og hjemmepleje, er det endnu ikke lykkedes at skabe nævneværdige overskud, der kunne føres tilbage til de offentlige kasser i form af selskabsskatter.

»Man kan forestille sig, at firmaerne ikke har haft en særlig lyst til at have overskud, fordi det ikke anses for legitimt at tjene en masse penge på at passe svage mennesker,« vurderer Bent Greve, professor på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet (RUC).

Han påpeger dog også, at et firma helt lovligt kan skubbe negative skatteregninger foran sig for at reducere skattebetalingen.

»Det er klart, at selskaberne på sigt skal have et overskud, ellers kan de ikke foretage nyinvesteringer, vedligeholde bygninger og andet. Så man kan sige, det er lidt mærkeligt at drive en forretning uden at have et egentligt overskud,« siger Bent Greve.

Tre spillere

I Danmark drives de private plejehjem primært af følgende aktører:

• Aleris Omsorg, der er ejet af en svensk kapitalfond.

• Attendo Care A/S, der er Skandinaviens største ældreplejeleverandør og også opererer i Sverige og Norge.

• OK-Fonden, som er en erhvervsdrivende fond.

Aleris tilbyder hjemmepleje i fire nordsjællandske kommuner, og driver fire omsorgscentre til både ældre og handicappede, blandt andet i Gribskov og Solrød kommuner. Firmaet har 350 ansatte og omsatte fra 2005 til 2009 for samlet 561 millioner kroner, viser selskabets regnskaber.

Trods overskud i både 2004 og 2005 har Aleris Omsorg endnu ikke haft råd til at betale en eneste krone i skat her i landet, hvilket står i umiddelbar kontrast til firmaets administrative hovedkvarter: En smuk, hvidkalket herskabsvilla i Humlebæk i Nordsjælland, kun et stenkast fra Øresund.

Ifølge Aleris-direktør Geir Lægreid skyldes den manglende skattebetaling, at firmaet i de fleste år har haft underskud – 2009-regnskabet havde eksempelvis en omsætning på 122 millioner, men endte med et minus på godt to millioner kroner, og derfor afviser Geir Lægreid enhver mistanke om urent trav eller dårligt købmandskab.

»Vi ser Danmark som et spændende marked, og selv om vi ikke har tjent penge her endnu, tænker vi langsigtet. Vi forholder os til danske forhold, når det handler om skat og indtægt, og vi vil tjene penge fra nu af. 2010, tror vi, giver overskud,« siger Geir Lægreid.

Det tager tid

Attendo Care, som driver et plejecenter i Gribskov og tilbyder hjemmepleje i seks sjællandske kommuner, omsatte skønsmæssigt for 30 millioner kroner i 2008. Også her spås en lys fremtid.

»Attendo har i de 13 år, vi har drevet virksomhed i Danmark understøttet dansk ældrepleje med 30 millioner kroner, da virksomheden har haft store underskud. Derfor har vi heller ikke betalt selskabsskat i Danmark. Det tager tid at etablere en pleje- og omsorgsvirksomhed i et nyt land, og vores håb er naturligvis, at virksomheden på sigt kommer til at generere et overskud. Det er vores håb, at udliciteringen vil stige, og at private pleje- og omsorgsvirksomheder får mulighed for at konkurrere med kommunerne på neutrale vilkår,« skriver Attendos kommunikationsdirektør Claes Kugelberg i en mail fra Stockholm.

Markedets tredje aktør, OK-Fonden, er lidt speciel, fordi den er etableret som en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at virksomheden ikke er sat i verden for at tjene på drift af fondens plejecentre i blandt andet Kolding og Vejle.

»I den årrække, jeg har været med, har vi ikke betalt nævneværdig selskabsskat, og det er blandt andet, fordi vi i enkelte år har oparbejdet nogle underskud i vores drift, samt fordi vi er en almen fond og kan udlodde eventuelt overskud til almene formål,« siger OK-Fondens administrerende direktør Paul Erik Weidemann.

»Ses der på starten af et plejehjem, så skal vi hver gang starte en ny organisation op, rekruttere en leder, rekruttere en hel stab af omsorgspersonale, viceværter og pedeller, og når vi har bygget et nyt plejehjem, skal vi naturligvis starte det hele op fra bunden. De første to år giver driften af plejehjemmene traditionelt et mindre underskud. Får vi som leverandør kun fire-årige kontrakter, er det næsten umuligt at komme rundt om det med et acceptabelt resultat,« siger han og uddyber, hvorfor OK-Fonden trods alt fortsætter.

»Du kan godt tjene penge på at agere i ældresektoren. Men du skal nok gøre det på en mere holistisk måde. OK-Fonden har traditionelt et driftsresultat i størrelsesordenen fra 200.000 til 500.000 kroner, men vi har altså også en omsætning på 215 millioner kroner. På den måde kan man sige, at der ikke er noget superoverskud, og det er der ikke mange profitvirksomheder, der stiller sig tilfredse med. Men det gør vi, fordi det er det, vi er kommet af. Vi er kommet af det frivillige liv og en formålsparagraf, der fastholder os i, at gøre noget for de ældre i Danmark. Derfor bliver vi ved.«

Konkurs-frygt

Men hvorfor er det så så svært at tjene penge på private plejehjem i Danmark?

Ifølge Konkurrencestyrelsen seneste redegørelse kan kommunerne være sløve til at udlicitere.

Sidste år udbød kommunerne 25 procent af de opgaver, som må konkurrenceudsættes, og selv om det er en stigning på 0,2 procent fra året før, er der langt til regeringens mål om, at kommunerne samlet set skal udbyde mindst 31,5 procent af sine opgaver i 2015.

I en undersøgelse fra Udbudsrådet påpegede 83 kommuner sidste år, at de holder igen med at udlicitere plejehjem og hjemmepleje, fordi der er for få interessante aktører på markedet.

Men dernæst frygter kommunerne også at miste kontrol, eller at plejefirmaerne krakker. De ældre ville dermed ikke få den pleje og omsorg, de har krav på. Og aben lander altid hos kommunen.

Sådan en situation oplevede den svenske Ängelholm Kommune, da firmaet ’Tre O Vård och Omsorg’ i februar sidste år overtog plejecentret Willan med plads til 69 beboere.

Ved at udlicitere sparede kommunen 16 procent af udgiften til Willan. Men fem måneder senere gik firmaet konkurs, og kommunen måtte ’hive’ plejecentret hjem igen.

Ifølge Ängelholms socialchef, Britta Söderberg, mærkede de ældre dog ikke noget til det økonomiske kaos.

Ängelholm har en målsætning om, at 50 procent af de kommunale opgaver skal udliciteres, men alligevel er centret ikke på vej til at blive udliciteret igen. I hvert fald ikke lige med det første.

»Men det skyldes mest hensynet til vores ansatte. Det skabte en del uro, da firmaet gik konkurs, og det ønsker vi ikke igen for vores personale,« siger Britta Söderberg.

Ikke vores opgave

Men privat konkurrence er ikke kun profit, iskolde kalkuler og vindere og tabere i en udbudsrunde.

Ifølge Aleris-direktør Geir Lægreid bliver de kommunale ældreplejer faktisk bedre af at få privat konkurrence. Derudover mener han, at kommunernes økonomi gør det nødvendigt i stigende grad at gå til private og købe hjælp til pleje.

»Vi tror, at det danske marked vil udvikle sig i samme retning som i Sverige. Der bliver flere ældre – efterkrigsgenerationen – og der tror vi, at samfundet har behov for vores assistance til at løse opgaverne. Vi er 15 procent billigere end kommunerne. Og i den fase vi er i med krise, har det offentlige brug for at spare penge gennem os. Hvis vi kan levere 15 procent billigere, er det klart, at vi er interessante,« siger Geir Lægreid.

Gribskov må være den kommune i Danmark, der historisk har været mest optaget at udlicitere. Ifølge borgmester Jan Ferdinandsen (K) har kommunen et glimrende samarbejde – og får en upåklagelig service – gennem de private plejehjemsfirmaer, og det er det vigtigste for borgmesteren.

At Aleris og Attendo så ikke kan skabe overskud og betale skat, vil Jan Ferdinandsen ikke blande sig i. Det er enhver forundt at etablere virksomhed i Danmark og så længe, Gribskov får den ’vare’, kommunen betaler for, sover Jan Ferdinandsen roligt:

»Men almindelig sund fornuft ville være, at man havde et vist overskud, når man driver en virksomhed – og særlig, når man har gjort det i nogle år,« siger Gribskovs borgmester.

Professor Bent Greve peger dog på, at gevinsten ved at udlicitere ofte overdrives.

Udbudsrådet fastslog sidste år, at en privat aktør på ældreområdet sparer kommuner for 15 procent af plejeomkostningerne. Men Bent Greve mener ikke, det er ordentligt dokumenteret i rapporten. Forklaringen er, at det ofte er svært at sammenligne opgaverne på pleje og omsorg.

»Det er i virkeligheden søgt at sige, at de private altid er billigere. For selv om en kommune udliciterer driften af et plejehjem, skal kommunen jo eksempelvis også kontrollere og sikre, at tingene er i orden, og de omkostninger skal man også tage i betragtning,« siger han.

»Det betyder ikke, at der er noget i vejen med konkurrence. En vis mængde konkurrence er altid fornuftig. Man skal bare ikke gøre det og tro, det så altid bliver billigere. Det mener jeg er misforstået i den diskussion. Der er derimod meget fornuft i konkurrence for at sikre, at man får den bedste service,« siger Bent Greve.