Private jobfirmaer får millioner i statsstøtte

Af Illustration: Rasmus Juul

Når private firmaer udarbejder jobplaner for ledige borgere, får kommunen halvdelen af udgiften refunderet af staten. Vil kommunen derimod selv stå for sagsbehandlingen, er der ingen refusion at hente fra staten. Det minder om sagen med overbetaling af privathospitaler, siger professor.

ERHVERVSSTØTTE Unfair konkurrence.

Så kortfattet lyder konklusionen fra én af de kommuner, der går glip af statsstøtte, fordi kommunen lader sine egne medarbejdere håndtere administrationen af indsatsen over for de ledige borgere. For midtjyske Skive Kommune betyder det konkret, at kommunen ’mister’ cirka 1,5 million kroner i refusion årligt fra staten.

Havde kommunen i stedet valgt at udlicitere administrationen – som eksempelvis samtaler med ledige og udarbejdelse af jobplaner – til private firmaer, kunne kommunen have strøget den 1,5 million lige ned i den slunkne kommunekasse.

»Det er klart, at jeg hele tiden tænker over, at der ligger nogle penge, som vi måske kunne få fat i,« siger Lars Harder, der er arbejdsmarkedschef i Skive Kommune.

Da kommunerne i forbindelse med indføringen af det enstrengede beskæftigelsessystem overtog ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige fra staten sidste sommer, vedtog regeringen en ordning, der belønner kommunerne med en refusion på 50 procent af udgifterne, hvis de udlægger administrative opgaver til såkaldte ’andre aktører’. Men som de altså går glip af, hvis de selv varetager opgaverne.

Ordningen minder om statens overbetaling til private sygehuse, som ifølge blandt andet Rigsrevisionen har fundet sted. Det siger ekspert og professor fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Søren Winter.

»Regeringen har subsidieret brug af private firmaer for at få mere udlicitering af offentlige opgaver ved at gøre det mere lønsomt for private firmaer at udføre arbejdet. Det er blandt andet sket på sygehusområdet. Det er i en årrække også sket inden for den statslige beskæftigelsesindsats og nu sker det også i kommunernes beskæftigelsesindsats på grund af denne refusionsgulerod,« siger Søren Winter.

Favoriserer private

Anden aktør er oftest private virksomheder, men ifølge reglerne kan anden aktør også omfatte enheder i kommunen uden for jobcenteret, der byder ind på opgaverne. Men det til trods, mener Kommunernes Landsforening (KL), at der er tale om en ordning, som favoriserer de private aktører frem for de kommunale.

»Vi er modstandere af regler, der giver økonomiske incitamenter til fordel for de kommuner, som anvender private aktører. Anvendelsen af andre aktører bør alt andet lige hvile på et princip om frivillighed ud fra tankegangen om, hvad der er bedst og billigst for borgerne,« siger Lone Englund Stjer, konsulent i KL’s kontor for arbejdsmarked og uddannelse.

Og det er professor Søren Winter fra SFI helt enig i.

»Når refusionssatsen ikke er ens på området, giver det kommunerne et incitament til at bruge andre aktører væsentligt mere, end de måske ellers ville. Dermed fungerer ordningen som statslig subsidiering af brugen af andre aktører, hvor det bliver kunstigt billigere at bruge andre aktører. Det betyder i praksis, at sagsbehandlingen kan være op til dobbelt så dyr, som når kommunen selv varetager den. Men det vil alligevel være billigere for kommunen,« siger han og tilføjer:

»Man får ikke en effektiv udnyttelse af pengene, for kommunerne tænker i kommunaløkonomi, og derfor bliver det samfundsmæssigt meget dyrere.«

Dyr statsstøtte

Kort sagt betyder ordningen, at det kan betale sig for kommunen at sende opgaverne videre til private aktører, selv om de leverer opgaverne til en højere pris end kommunen. Og det finder KL problematisk.

»Ordningen indebærer en risiko for, at de samlede offentlige udgifter drives i vejret. En anden aktør vil nemlig kunne være en del dyrere end kommunen selv og alligevel betyde en besparelse for kommunen. Men samlet er det jo skatteborgernes penge, der betaler regningen, og det er et problem, hvis skatteborgerne i sidste ende kommer til at betale dyrere for administrationen,« tilføjer Lone Englund Stjer.

Ifølge Søren Winter ved ingen præcis, hvad kommunernes egen sagsbehandling koster, eller hvor meget ekstra det i dag koster kommunerne at sende administrationen ud af huset til andre aktører. Men beregninger på basis af de senest offentliggjorte kommunale enhedsomkostninger til andre aktører for 2007 har vist, at prisen var langt højere.

»Det er dyrere at få lavet sagsbehandlingen hos andre aktører. I forhold til indsatsen over for de forsikrede ledige, så ved vi, at dengang staten havde ansvaret, var det mindst dobbelt så dyrt at udlicitere, som når staten selv varetog opgaven,« siger Søren Winter fra SFI.

Og han tilføjer, at prisforskellen var endnu større, når man sammenligner med kommunernes egen indsats for ikke-forsikrede ledige; kontanthjælpsmodtagerne.

Kommunerne tilbageholdende

Alle de kommuner, Ugebrevet A4 har talt med, vurderer, at der er »mange penge at hente«, hvis de benytter ordningen. Men alligevel står de kommunale jobcentre ikke i kø for at sende sagsbehandlingen af ledige borgere ud til private aktører.

Beskæftigelsesministeriet har da heller ikke afsat et større beløb på Finansloven 2010 til refusion, end det kan dække udgifterne til refusion hos 12 kommuner – af Skive Kommunes størrelse, vel at mærke. I 2010 er der blot afsat 18 millioner kroner på finansloven til refusion til kommunerne som følge af ordningen.

Søren Winter, professor hos SFI, har forsket i det offentliges brug af private aktører på beskæftigelsesområdet, og han genkender kommunernes tilbageholdne facon.

»Kommunerne er meget kritiske over for de andre aktører, og det er formodentlig en del af baggrunden for, at beskæftigelsesministeriet har indført den her gulerod. Kommunerne føler blandt andet, at de mister kontrol, når de sender opgaverne ud til private aktører,« forklarer Søren Winter.

Spørger man de kommunale beskæftigelsesforvaltninger, er det ikke hensynet til samfundets samlede udgifter, der holder dem tilbage fra at benytte sig af ordningen.

Arbejdsmarkedschef i Skive Kommune Lars Harder har valgt at beholde administrationen af beskæftigelsesindsatsen på offentlige hænder og forklarer:

»Vi har indtil nu haft dårlige erfaringer med private, andre aktører. Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg har nogle millioner, som jeg principielt kan få refusion på, hvis jeg vælger at bruge anden aktør – herunder mine egne kolleger. Men det har ikke endnu fået os til at ændre adfærd og bruge anden aktør,« siger han og tilføjer:

»Gevinsten har endnu ikke stået mål med risici og omkostninger forbundet med udbud af opgaverne.«

Frygter skandaler

Blandt de større kommuner har ordningen heller ikke udløst massiv overførsel af opgaverne fra offentlige til private hænder.

Spørger man eksempelvis Aalborg Kommune, svarer jobcenterchef Arne Lund Kristensen, at Aalborg kommune ikke har øget sin brug af andre aktører som følge af de ændrede refusions­regler.

I Københavns Kommune har man heller ikke udlagt mere end det, som man ifølge lovgivningen er forpligtet til, forklarer Kaj Ove Christiansen, direktør i Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune.

»I Københavns Kommune vurderer vi, at selv om der er virkelig mange penge at hente i refusion, så opvejer gevinsten ikke det beløb, vi kunne miste, hvis kommunen ikke opfylder sine forpligtelser over for de ledige,« siger Kaj Ove Christiansen og tilføjer:

»Det kan godt være, vi kunne spare penge, men vi kunne risikere at få gigant regninger for manglende overholdelse af reglerne. Der er en afvejning af risici forbundet med at lægge myndighedsopgaver ud, og der har vi valgt at lade kommunen selv varetage administrationen af beskæftigelsesindsatsen.«

Kommunerne er kort sagt nervøse for, at de private aktører ikke lever op til de krav, som loven og de selv stiller til håndteringen af de ledige, forklarer Søren Winter.

»Kommunerne er bange for at miste kontrol, og de er hunderædde for at blive hængt op på, at de har udliciteret til andre aktører, der ikke magter opgaven. En frygt, som, man kan sige, de har både med rette og urette,« siger Søren Winter.

Selv om refusionsordningen kan lyde som en gylden gulerod, er der ikke carte blanche til at hæve refusion fra statskassen. Ligesom aktiveringsindsatsen generelt er underlagt et udgiftsloft, der er aftalt mellem regeringen og KL, skal udgifterne til sagsbehandling hos de private leverandører holdes under samme loft for at udløse refusion. Overstiger udgifterne loftet, må kommunerne selv betale hele regningen. Det er én af årsagerne til, at nordjyske Rebild Kommune ikke har følt sig fristet af den nye ordning.

»Vi har ikke brugt private aktører ret meget, men det gør vi nu. Det skyldes dog andre ting. Vi er opmærksomme på, at vi kan få 50 procent refusion, men fordi der er loft over udgifternes omfang, er det ikke afgørende i valget mellem offentlige eller private aktører,« siger Jannie Knudsen, jobcenterchef hos Rebild Jobcenter.

Kommunernes Landsforening frygter dog, at netop loftet over udgifterne til beskæftigelsesområdet også kan blive et incitament til at bruge private aktører mere end hidtil.

»Ordningen tilskynder en kommune til at lægge en opgave ud til anden aktør for ikke at presse servicerammen, sådan som ansættelse af ekstra personale i kommunen vil gøre,« siger Lone Englund Stjer, konsulent i KL’s kontor for arbejdsmarked og uddannelse.

Ingen ideologisk bagtanke

Selv om kommunerne altså ikke i stor stil har kastet sig ud i udlicitering af administrationen, mener Socialdemokraternes skatteordfører og næstformand Nick Hækkerup alligevel, at ordningen er problematisk.

»Lægger man administrationen ud til private, får man refusion af administrationsudgifterne. Beholder man det hjemme, får man ingen refusion. Det er forskelsbehandling på samme vis, som vi så det med overbetaling af privathospitalerne, med det eneste formål at skabe et privat marked,« siger Nick Hækkerup (S), der i forsommeren stillede spørgsmål til beskæftigelsesministeren om ordningen.

Men den kritik afviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) blankt.

»Der har ikke fundet nogen overbetaling af privatsygehusene sted,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tror, at det er en velbevaret hemmelighed både på og udenfor Christiansborg, at den socialistiske del af Folketinget ikke ønsker, at der skal private aktører på banen. Derfor er det bare vigtigt for mig at slå fast, at for mig er det ikke et spørgsmål om ideologi, men alene et spørgsmål om, at vi skal have det bedst mulige beskæftigelsessystem. Og det, mener jeg, vi får ved, at der også er private aktører på banen.«

Nick Hækkerup understreger dog, at det set med socialdemokratiske øjne ikke i sig selv er et problem at udsætte den kommunale administration for konkurrence.

»Det bekymrende er, at man skaber et privat marked uden lige og fair konkurrence, og det betyder, at vi spilder samfundets penge. I tider, hvor kommunernes økonomi er presset, og vi står for at skulle spare på de statslige budgetter, tænker regeringen ikke på, hvordan pengene i den fælles kasse bliver anvendt bedst muligt. Man taber derimod penge, alene fordi man ideologisk vil skabe et privat marked, der ikke er der,« siger Nick Hækkerup og tilføjer:

»De penge, vi ellers kunne bruge på nogle af alle de opgaver, der presser sig på i det offentlige, risikerer vi bliver brugt på kunstigt at skabe et privat marked.«

Men beskæftigelsesministeren kan ikke se, at refusionsordningen giver de private firmaer en økonomisk fordel. Hun medgiver dog, at ordningen ikke ligefrem sender private leverandører ud i kulden.

»Det her er et spørgsmål om at gøre beskæftigelsessystemet mest muligt fleksibelt, og det gør vi ved at have private firmaer inde på banen, så der både er offentlige aktører og private aktører. Det styrker hele beskæftigelsesindsatsen. Det er det, der ligger til grund. Der ligger ikke et ideologisk ’raid’ bag den her ordning,« siger Inger Støjberg.

Beskæftigelsesministeren forsikrer dog, at hun vil holde øje med, om der opstår misbrug af ordningen.

»Det er klart, at jeg følger det her område hele tiden, og er det sådan, at der bliver spekuleret i det, så er det selvfølgelig noget, der skal kigges på. Det er ikke meningen, at det er noget, der skal spekuleres i.«