Private firmaer overtager kommuners børnesager

Af

Flere kommuner er kommet så langt bag ud med socialsagerne, at sagsbehandlingen af anbringelse af børn nu udliciteres til private firmaer. »Bekymrende,« siger Dansk Socialrådgiverforening. »Ikke afgørende,« siger socialministeren.

PRIVATISERING Når Kasper på otte år mistrives hos sin alkoholiske mor, og kommunen skal undersøge, om Kasper skal anbringes hos en plejefamilie, kan hans sag meget vel blive udliciteret til et privat firma. I Holbæk Kommune undersøger man lige nu, hvordan man kan udlicitere sagsbehandling af sager om anbringelse af børn. Ventetiden på sagsbehandlingen er nemlig blevet så lang, at kommunen ikke kan følge med, forklarer Holbæks borgmester Jørn Sørensen fra Det Radikale Venstre.

»Vi har en stor venteliste på de her sager, så vi er nødt til at lave en særlig indsats for at fjerne den. Socialpolitik er meget jura og regler, så det handler vel om at have indsigten og metodikken i sagsbehandlingen, og det bør kunne klares af et privat socialrådgiverfirma,« siger Jørn Sørensen (R), der understreger, at det stadig er kommunen, som skal træffe afgørelsen i sagerne, mens det private firma kun skal klargøre sagerne.

Holbæk Kommune er langt fra den første kommune, der sender sagsbehandling af socialsager ud af offentlige sagsbehandlerhænder. Hos firmaet CAFA, Center for anbringelse og forebyggende arbejde, er der ansat 30 medarbejdere, heraf er 20 konsulenter, til blandt andet at tage sig af de socialsager, som kommunerne ikke selv kan nå at behandle. Faglig leder, Susanne Katz, vil ikke offentliggøre, hvilke kommuner hendes firma har kontrakt med, men nævner overfor Ugebrevet A4 fem større kommuner på Sjælland.

»Vi har foretaget undersøgelser for masser af kommuner. De henvender sig, fordi de ikke kan nå deres sager, og det tror jeg ikke de pågældende kommuner er interesserede i at få offentliggjort,« siger faglig leder Susanne Katz.

Siden 2006 har CAFA foretaget 70-80 af de såkaldte § 50-undersøgelser, som kommunerne har pligt til at gennemføre, inden der træffes afgørelse om, hvilke tiltag der eventuelt skal iværksættes for et barn – for eksempel anbringelse uden for hjemmet.

Hos både Dansk Socialrådgiverforening og Børns Vilkår vækker udlicitering af sager om sårbare børn bekymring.

»Det er klart, at det skaber ikke mindre risiko for forvirring, når der med udliciteringen nu både er én, der skal undersøge barnet, og én der skal træffe en konkret beslutning om barnet. Risikoen for forvirring og for at barnet bliver usikkert, er selvfølgelig større, når der er endnu flere inde over sagen. Og det er et problem,« siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår.

Sagsbehandlernes kerneopgave

Et samlet overblik over hvor mange af landets kommuner, der sender sagsbehandlingen ud til private udbydere eksisterer ikke, ifølge de kilder Ugebrevet A4 har talt med. Men en undersøgelse fra Ankestyrelsen af sagsbehandling på området for udsatte børn og unge, viste i foråret 2009, at 3 ud af de 19 kommuner, der deltog i undersøgelsen, havde udliciteret hele eller dele af sagsbehandlingen. Og flertallet af dem, Ugebrevet A4 har talt med, vurderer, der er tale om en stigende tendens.

Som formanden for LOS, der er en interesseorganisation for landets private opholdssteder, botilbud, interne skoler og dagbehandlingstilbud, Geert Jørgensen, siger:

»Der er en række kommuner, der køber organisationer til at foretage § 50-undersøgelsen. Jeg tror, det er vokset gevaldigt efter kommunalreformen,« siger Geert Jørgensen og peger på to væsentlige årsager:

»Dels har der været et stort pres på sagsbehandlerne efter reformen, og dels er man meget underbemandede i børne- og ungeafdelingerne. Derfor er det af nød, kommunerne har måttet se sig om efter, hvem som kan løse det her.«

Private aktører på anbringelsessager er ikke et nyt fænomen. Der har i mange år været en tradition for, at anbringelser af børn i private plejefamilier blev formidlet af private organisationer, der enten var foreninger eller fonde. Når en kommune skulle have placeret et barn hos en plejefamilie, henvendte de sig til den private formidler, der samtidig stod for tilsynet med barnet i plejefamilien. Men den opgave tog kommunerne tilbage til egen forvaltning i forbindelse med kommunalreformen. Og det betød, ifølge faglig leder i CAFA Susanne Katz, at sagsbehandlerne i kommunerne fik endnu en opgave at se til, og dermed blev presset på kapaciteten forøget.

»Det barokke er, at de tager tilsynet hjem, men så har de ikke tid til at foretage § 50-undersøgelser, som de så nu sender i byen. Vi har måttet omstille vores faglige arbejde til de nye opgaver, men det har ikke været noget problem, fordi vi sidder med så dygtige folk her,« siger Susanne Katz.

Én af de kommuner, der har brugt eksterne leverandører, er Roskilde Kommune. Kommunens familiechef understreger, at undersøgelserne af de sårbare børn og deres familier kun har været lagt ud til private organisationer i nødstilfælde. Det har været i forbindelse med at kommunens socialrådgivere har været på diplomuddannelse.

»Vi har været udmærket tilfredse med det, vi har købt ude. Men det er almindeligvis socialrådgivernes kerneopgave at foretage § 50-undersøgelserne. Og vi vil absolut helst gøre det selv,« siger familiechef i Roskilde Kommune, Margit Næsby og uddyber:

»Det er jo i forbindelse med undersøgelserne, man skaber dialogen med den familie, der på den ene eller anden måde skal have hjælp. Og gennem dialogen lærer man familien at kende og skaber en kontakt, der hjælper, når man skal træffe en beslutning om det rigtige tilbud til familien.«

Mens kommunens sagsbehandlere træffer afgørelse om foranstaltninger af mindre omfattende karakter, afgøres anbringelse af et barn uden for hjemmet af kommunens Børn og Ungeudvalg, der består af tre kommunalbestyrelsesmedlemmer, byretsdommeren i retskredsen og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig person, udpeget af statsforvaltningen.


Socialrådgivere bekymrede

Netop dialogen med borgeren er så essentiel en del af sagsbehandlingen, i socialsager, at formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, bliver bekymret over den stigende tendens til udlicitering af blandt andet § 50-undersøgelser.

»Mange af mine medlemmer sidder i private organisationer, men jeg har det egentlig sådan, at det er problematisk at være borger i det her. Når man udliciterer undersøgelserne, så opstår der et ekstra led. Og det er problematisk, fordi det splitter sagsbehandlingen op. Jeg er ikke bekymret for selve kvaliteten i løsningen, det er jo dygtige medarbejdere, også i det private, og kvaliteten kan være mindst lige så god. Men jeg synes, det er synd for borgeren, at de skal have mere end én sagsbehandler,« siger Bettina Post og tilføjer:

»Helt ærligt, så synes jeg, det er bedst, at der er én sagsbehandler, som kender borgeren og følger det til dørs. I forhold til fragmenteringen, så er det her et område, hvor der i den grad ikke er brug for mere af det – tværtimod.«

Men selv om Dansk Socialrådgiverforening er skeptisk overfor udliciteringen, anerkender Bettina Post, at kommunerne er så pressede, at udlicitering kan være en nødløsning.

»For at få enderne til at nå sammen, når ressourcer er små i kommunerne, så vælger man nogle steder at entrere med private firmaer. Det er ikke uden problemer, at der udliciteres. Det kræver et meget godt samarbejde mellem den private leverandør og kommunens sagsbehandlere, og særlig opmærksomhed på at borgeren bliver inddraget. Hvis ikke det fungerer godt, så risikerer man der opstår fejl,« siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hos Børns Vilkår er man enig med Dansk Socialrådgiverforening i, at en tæt kontakt mellem barn og sagsbehandler er vigtig i de komplicerede sager. Men formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, mener dog, at det er svært at afgøre, om udliciteringen i sidste ende er et plus eller et minus for de børn og unge, der får sendt deres sag til undersøgelse hos en privat sagsbehandler.

»Om udlicitering af § 50-undersøgelser er godt eller skidt for barnet kan man ikke sige noget konkret om, før vi har undersøgt kvaliteten af de her udliciterede undersøgelser. Der kan være både fordele og ulemper ved udlicitering af undersøgelserne. Derfor vil jeg anbefale at man får undersøgt dels omfanget af udlicitering, og dels kvaliteten,« siger Peter Albæk.

Bare kvaliteten er i orden

Direktør Geert Jørgensen i interesseorganisationen for de private aktører på området, LOS, er mindre bekymret. Han mener kommunerne trygt kan udlicitere § 50-undersøgelser af udsatte børn til private organisationer.

»Man kan dele det op. Det, som kommunerne aldrig kan udlicitere, er myndighedsdelen og afgørelsesdelen. Men de kan sagtens udlicitere selve undersøgelsen af barnet. Det er en faglig opgave, og man kan sige, at de kommuner, der køber sig til undersøgelser hos private, siger sig fri for beskyldninger om, at de af økonomiske hensyn ikke undersøger børnene godt nok. Så umiddelbart mener jeg ikke, det er et problem, hvis man sikrer sig at samarbejdspartnerne er kvalificerede til at løse opgaven,« siger Geert Jørgensen, der vurderer at mindst ti private organisationer eller konsulenter på landsplan leverer § 50-undersøgelser til danske kommuner.

Hos Ankestyrelsen, der behandler klager over afgørelser eller sagsbehandling i blandt andet sager om anbragte børn, ser man hverken flere eller færre fejl i de sager, hvor private firmaer har stået for de indledende undersøgelser af barnet. Som børn- og ungechef i Ankestyrelsen, Henrik Horster siger:

»Ankestyrelsen træffer hvert år afgørelse i mere end 400 konkrete klagesager, hvilket vil sige, at vi ser et hav af § 50 undersøgelser. Generelt er kvaliteten god i de her sager. Jeg har ikke bemærket, at der har været private aktører inde over,« siger Henrik Horster og understreger samtidig:

»Generelt har jeg ikke nogen mening om, hvem der bør lave undersøgelserne, bare de overholder lovens regler og intentioner, og undersøgelserne er af god kvalitet. Det er således hele tiden hensynet til barnet eller den unge, der skal være i centrum. Hvis der er fejl eller mangler, henvender vi os udelukkende til kommunerne, for det er dem, der har ansvaret.«

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) ser ikke noget problem i, at kommunerne udliciterer sagsbehandlingen af socialsagerne.

»For mig at se, taler vi om den uddannede sagsbehandler, der sidder med sin faglige viden og håndterer meget, meget vigtige sager i forhold til svigtede børn. Det er ikke afgørende for mig, hvorfra man får sin løncheck, det afgørende for mig er, at man er fagligt rustet og fagligt klædt på til at løse de meget vigtige opgaver,« siger Karen Ellemann.