Privatansatte: Hellere jobflugt end lønnedgang

Af

Lønmodtagerne i den private sektor frygter større arbejdsløshed, når danske virksomheder flytter dele af produktionen til udlandet. Med de tror ikke, at lønnedgang kan redde deres job. Især ingeniører og metalarbejdere forventer, at deres egen virksomhed vil udflytte job, viser en ny Gallup-undersøgelse.

Et massivt flertal af de ansatte i den private sektor vender sig mod SAS-funktionærernes skelsættende aftale om at gå 10 procent ned i løn for at hindre udflytning af deres job. Den model tror kun 22 procent af de privatansatte på. Hele 64 procent afviser blankt at bytte lønkroner for job. Det viser en analyse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.317 arbejdere, funktionærer, selvstændige og elever ansat i den private sektor.

Lønnedgangen i SAS har vakt voldsom debat. Kritikere i fagbevægelsen, industrien og blandt arbejdsmarkedseksperter mener, at nedgangen kun er en stakket frist, da danske lønmodtagere aldrig kan konkurrere på lønnen med lønmodtagere i lavtlønslandene. En kritik, der altså deles af flertallet af de ansatte i den private sektor, der selv risikerer at miste jobbet på grund af udflytning.

»Der er sikkert nogle i fagbevægelsen og i befolkningen, der mener, at vi går for langt. I teorien er jeg enig i, at det er forkert at konkurrere på lønnen. Men jeg skal også forholde mig praktisk til hverdagslivet for mine medlemmer. Med vores nye overenskomst har vi sikret arbejdspladserne i en periode til en fin løn og bedre bonusmuligheder end tidligere. Derfor har vi valgt at gå cirka 2.500 kroner ned i basisløn,« siger formanden for lufthavnsfunktionærerne, Nicolas Fischer.

I Estland kan SAS få en salgscentermedarbejder for 177.000 kroner inklusiv pension, feriepenge og forsikringer, mens samme medarbejder i København koster over en halv million kroner. SAS-ledelsen har brugt den store forskel som direkte argument i forhandlingerne med lufthavnsfunktionærerne, der blev stillet over for valget mellem at sige farvel til 200 ud af 500 arbejdspladser eller at gå ned i løn. Lufthavnsfunktionærerne valgte det sidste.

Nicolas Fischer nærer ingen illusioner om, at hans medlemmers arbejdspladser er sikret de næste mange år:

»Det er min klare fornemmelse, at mange allerede forsøger at finde nye job. Vi har købt os tid.«

Vækst i udflytning

Når SAS-funktionærernes lønnedgang har fyldt så meget i den offentlige debat, skyldes det ikke mindst, at aftalen kan ses som et forvarsel om, hvad der venter andre danske lønmodtagere. Rigtig mange lønmodtagere.

citationstegnDer er sikkert nogle i fagbevægelsen og i befolkningen, der mener, at vi går for langt. I teorien er jeg enig i, at det er forkert at konkur-rere på lønnen. Men jeg skal også forholde mig praktisk til hverdagslivet for mine medlemmer. Nicolas Fischer, formand for lufthavnsfunktionærerne i Københavns Lufthavn.

SAS står nemlig langt fra alene med planer om at flytte dele af produktionen til billigere himmelstrøg. Netop i disse år spreder udflytningen af job sig som en steppebrand i dansk erhvervsliv. Nu er det ikke kun de store koncerner, der flytter produktion – mange mindre og mellemstore virksomheder følger trop.

Koncernchef i Danfoss, Jørgen Mads Clausen, forudså for nylig, at Danmark alene i år vil miste mellem 25.000 og 50.000 arbejdspladser, fordi virksomhederne flytter job til de nye EU-medlemslande i Østeuropa eller til andre lande med lave lønninger.

Brancheforeningen for Elektronikindustri skønner, at 70-80 procent af de 22.000 arbejdspladser, der i dag findes i branchen, om få år vil være flyttet til Kina.

Men blandt de brancher, hvor udsigten til udflytning er størst, er der ikke megen opbakning til SAS-funktionærernes lønnedgang. 43 procent af Dansk Metals medlemmer siger i undersøgelsen, at det er sandsynligt, at deres virksomhed flytter dele af produktionen til udlandet. Alligevel har Lars Hansen, fællestillidsmand på Lindøværftet, en af Danmarks største arbejdspladser, kun hovedrysten tilovers for SAS-funktionærerne.

»Det er en løsning jeg ikke tror på. Vi kan ikke konkurrere på løn alligevel, og gik vi ned i løn, ville de bedste af mine makkere hurtigt finde et nyt job. Mister vi de bedste folk, ja så kan det være ligegyldigt. Vejen frem for os hedder bedre kvalifikationer og højere produktivitet,« siger Lars Hansen.

Det synspunkt står han ikke alene med. 69 procent af de adspurgte metalarbejdere i Gallup-undersøgelsen tror ikke på, at man kan bevare arbejdspladser i Danmark ved at gå ned i løn.

For Lars Hansen og de cirka 1.400 andre timelønnede metalarbejdere på Lindøværftet har udflytning af arbejdspladser længe været en del af hverdagen. På godt ni år er cirka 30 procent af skibsværftets produktion blevet flyttet til Estland og Litauen. I Litauen bliver hele sektioner til skibene bygget for senere at blive fragtet til Lindøværftet på Fyn.

»Vi må løbe hurtigere end tidligere, og vi taler ofte om udflytningen af arbejdspladser. Det er klart, at vi er bekymrede. Ikke bare for vores job nu og her. Med udflytningen er også fulgt flere opgaver, som er grundlæggende i skibsbyggerfaget. Så det er sværere at uddanne unge skibsbyggere i dag,« siger han.

Fællestillidsmanden på Lindøværftet er overbevist om, at udflytningen vil fortsætte de kommende år. Alligevel er han optimist, når det gælder fremtidens danske metalarbejdere – hvis de vel at mærke hele tiden uddanner sig.

»Mange metalarbejdere bliver ansat i andre industrier, fordi deres uddannelse er så bred, og de kan omstille sig løbende,« siger han.

Pres på de højtlønnede

Hvor metalindustrien og andre fag i eksportsektoren gennem mange år har konkurreret med lavtlønslande om arbejdspladser, er det relativt nyt for akademikergrupper at være under pres. I takt med at lande som Indien får veluddannede befolkninger, bliver de i stand til at udføre job, der tidligere var forbeholdt løntunge akademikere. Det gælder særligt en gruppe som ingeniørerne. På få år er store danske virksomheder som Rambøll begyndt at flytte dele af deres virksomhed til udlandet, hvor det er billigere at få foretaget beregninger og udført tegninger. Og de danske ingeniører er klar over, at de befinder sig i en barsk konkurrencesituation. 56 procent af ingeniørerne i Gallup-undersøgelsen siger, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres virksomhed vil flytte produktion til udlandet.

Men ingeniørerne afviser blankt lønnedgang som en farbar vej i den globale konkurrence. Kun 14 procent tror på SAS-løsningen. Hele 74 procent er imod, hvilket er det højeste tal for nogen enkelt erhvervsgruppe og tre procentpoint højere end gennemsnittet for ansatte i den private sektor med en højere videregående uddannelse. Det er der ifølge Per Ole Front, formand for Ingeniørforeningen i Danmark, en god grund til:

»Det er en stakket frist at gå ned i løn. Vi bliver aldrig billigere end kinesere og indere alligevel.

Inden for de seneste år er de blevet rigtigt dygtige, og med de billige transportomkostninger både for mennesker og informationer er de blevet en del af vores marked. Vi bliver spist op nedefra, hvis vi prøver at slå dem på lønnen,« siger Per Ole Front.

Når Per Ole Front ikke er pessimist, skyldes det, at han kan se flere områder, hvor danske ingeniører kan noget unikt:

»Danske ingeniører har en særlig arbejdskultur, hvor de er gode til at indgå i tværfaglige teams.

De er meget fleksible og omgængelige, og det er en utroligt vigtigt egenskab i store udviklingsprojekter,« siger han.

Netop udvikling er kodeordet for ingeniørformanden, der ser en fremtid, hvor flere af hans medlemmer er ansat i forskningsafdelinger beskæftiget med at udvikle nye produkter til verdensmarkedet. Men det er ikke bare de veluddannede, der kan se frem til et mere omskifteligt arbejdsliv, hvor man hele tiden skal blive bedre til det, man i forvejen kan. Hele det danske samfund skal ifølge Per Ole Front længere op i den økonomiske værdikæde, hvis Danmark fortsat skal være et rigt land.

Derfor mener Per Ole Front, at SAS-løsningen er dybt betænkelig.

»Den anviser en helt forkert vej for de danske lønmodtagere, hvis de vil klare sig i den globale økonomi,« siger han.