Privat sundhedsbehandling boomer

Af Jens Peter Houe
Research: Steen Nilsson
| @IHoumark

De seneste fem år er omfanget af private sundhedsforsikringer og behandlinger på privat- hospitaler vokset kraftigt, viser grundig kortlægning. Sundhedsvæsenet er ved at blive ændret fundamentalt, og det skriger på debat, mener fagfolk

PRIVATISERING »danmarksrekord: 2 millioner medlemmer« står der på plakater rundt om i byen. En dreng på plakaten kommenterer: »Nix! Så store klubhuse findes ikke.« Men så store klubhuse findes faktisk. Sygeforsikringen »danmark« vokser nemlig støt og har nu over to millioner medlemmer. Og næste år vil omkring en million danskere ifølge TrygVesta have en privat sundhedsforsikring. Samtidig behandles flere og flere patienter på privathospitaler på det offentliges regning.

Sundhedssystemet undergår i de her år en omvæltning, der bryder markant med den danske model med fri og lige adgang for alle – uanset beskæftigelse og pengepung.

Målt på penge og patienter er det kun gået en vej for privathospitaler og private forsikringer for helbredet: Op og op. Det viser en omfattende kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget. Siden regeringen kom til i 2001, har udviklingen set således ud:

  • Fire gange så mange danskere har i dag en privat sundhedsforsikring.
  • Tre gange så mange skattekroner ender i den private sundhedssektor.
  • Over dobbelt så mange patienter bliver behandlet på privathospitaler på det offentliges regning.
Opblomstringen af den private sundhedssektor i Danmark vil fortsætte, hvis man ikke griber ind politisk, vurderer en lang række fagfolk. Men udviklingen deler vandene blandt politikerne. De borgerlige ser privathospitaler som et sundt supplement til det offentlige sygehusvæsen, mens venstrefløjen kritiserer privatiseringen for at øge uligheden og være spild af skattekroner.

Blandt fagfolk er der frustration over, at udviklingen mod mere amerikanske tilstande – hvor de velstående forsikrer sig til effektiv sundhedsbehandling, mens de fattige må tage til takke med et nedslidt offentligt system – ikke bliver debatteret langt mere.

Jakob Kjellberg er senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut. Han siger:

»Sundhedsforsikringerne og det frie sygehus-valg er ikke noget, folk har efterspurgt. De er kommet langsomt snigende, og lige pludseligt er de der. Denne her udvikling med flere private sundhedsløsninger ser ud til at være tiltagende, og derfor bør alle aktivt forholde sig til den. Man bør have valget, om det er et forsikringsdanmark, man ønsker.«

VK-regeringen har bevidst banet vejen for den private sundhedssektor. Det er sket som led i en politik, der er ført med lempe for ikke at skræmme velfærdsdanskerne. Venstres chefideolog beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har sat ord på fænomenet ved at sige »det, vi har gjort, er at gennemføre liberal politik med små skridt«.

At de små skridt har effekt, ses tydeligt i forhold til privathospitalerne. Før regeringen kom til i 2001, måtte de kæmpe for deres eksistens. Eksempelvis blev Mermaid Clinic i Ebeltoft etableret i 1990, men gik konkurs få år efter. Under den nuværende regering er privathospitalerne derimod blomstret op og har formeret sig. Det oplyser Nis Alstrup, som er formand for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark. Fra sin direktørstol på Esbjerg Privathospital ser han en strålende fremtid for privathospitalerne.

»Privathospitalerne regner med en stigning på 10-20 procent i antallet af behandlinger. Hvis man medtager de patienter, vi får via private sundhedsforsikringer, kan vi forvente en fremgang på cirka 25 procent,« fortæller Nis Alstrup.

Uden om ventelister

Den voldsomme vækst i private sundhedsydelser hænger blandt andet sammen med en hurtig udbredelse af sundhedsforsikringer. Forsikringer som betyder, at folk i job kan få forebyggende eller hurtigere behandling for sygdomme på private klinikker og hospitaler. Antallet af danskere udstyret med en sundhedsforsikring er vokset i lyntympo fra cirka 45.000 i 2001 til nu omkring 720.000.

Udbredelsen hænger tæt sammen med, at et flertal bestående af Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti i 2002 begunstigede forsikringerne med hensyn til skat. Siden har medarbejdere ikke skullet betale skat af personalegodet, og virksomhederne kan trække præmierne til selskaberne fra som en almindelig driftsudgift.

I forsikringsbranchen får direktørerne julelys i øjnene, når de taler om sundhedsforsikringer som forretningsområde. Eksempelvis spår direktør i TrygVesta koncernen Jens Stener, at antallet af solgte sundhedsforsikringer næste år runder en million.

I pensionskoncernen PFA betegnes sundhedsforsikring som helbredssikring, og dem vil der blive solgt mange flere af, vurderer underdirektør i PFA med ansvar for sundhedsforsikringer Anette Damgaard.

»Vi har oplevet en kraftig vækst i helbredssikringer. Og det vil fortsat være et område i vækst, for det er et produkt, som virksomhederne og medarbejderne efterspørger,« siger Anette Damgaard.

Hun mener, at sundhedsforsikringer har fire vindere.

»Den enkelte får en højere livskvalitet med hurtigere og præventiv behandling, virksomheder får nedbragt sygefraværet, pensionsselskaber får færre udbetalinger; og samfundet som sådan sparer udgifter til behandling af sygdom. Tilmed sikrer man et større udbud af arbejdskraft i en periode med mangel på den,« siger Anette Damgaard.

Helt andre toner anslår formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen.

»Sundhedsforsikringer bryder med det grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen: At alle skal have fri og lige adgang til sundhedsydelser, og at de finansieres solidarisk. Sundhedsforsikringer kommer kun den bedst stillede del af befolkningen til gode, men alle er med til at betale til den, fordi forsikringerne er begunstiget af skattereglerne,« siger Jens Winther Jensen.

Ifølge en ny rapport fra den uvildige Økonomigruppe i Folketinget gik det offentlige alene i 2006 glip af 405 millioner kroner i skatteindtægter som følge af skattebegunstigelsen af sundhedsforsikringer. Et beløb, der vokser i takt med forsikringernes udbredelse. Lægeforeningen vil have skattebegunstigelsen væk, og det samme vil Ny Alliance, de radikale, SF og Enhedslisten.

Socialdemokraterne derimod vil bevare skattebegunstigelsen med den begrundelse, at hvis tilliden til det offentlige sundhedsvæsen genoprettes, så vil forsikringerne blive overflødige. Sundhedsordfører Jens Peter Vernersen (S) siger til dagbladet Børsen:

»Hvis man er sikker på at blive ordentlig behandlet i det offentlige sundhedsvæsen, vil in-gen med sund fornuft betale den samme regning to gange – nemlig først over skatten og dernæst til en forsikring.«

A- og B-hold

Ifølge en undersøgelse, som Epinion Capacent foretog for A4 for knap et år siden, er tendensen klar: Jo højere indkomst du har, desto større er sandsynligheden for, at du har en sundhedsforsikring.

En række fagfolk inden for sundhedsområdet er enige om, at sundhedsforsikringerne kan øge uligheden i samfundet. Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg siger:

»Hvis bare det nuværende antal private sundhedsforsikringer fordobles, vil betingelserne for at skabe et A- og B-hold i forhold til sundhed være til stede. Her vil de velstillede på arbejdsmarkedet have adgang til det private sygehus, mens de svage i samfundet må nøjes med et offentligt sygehusvæsen, som med tiden kan udvikle sig til et kvalitetsmæssigt ringere tilbud.«

Forskningschef Niels Ploug fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – efterlyser debat om sundhedsforsikringerne. Han mener, at når ansatte som en del af en lønpakke får en privat sundhedsforsikring, så gør de sig ikke nærmere overvejelser om, hvorvidt forsikringen kan være med til at undergrave det offentlige sundhedssystem med fri og lige adgang for alle.

Den private sundhedssektors fremmarch skyldes også, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti i 2002 gav patienter ret til – med få undtagelser – at blive gratis behandlet på et privat sygehus i ind- eller udland, hvis de skulle vente mere end to måneder på behandling på et offentligt sygehus. I år har det borgerlige flertal taget et skridt videre ved med virkning fra 1. oktober at nedsætte den maksimale ventetid til én måned.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som det ikke har været muligt at træffe, kaldte tidligere på efteråret den kortere ventetid for »endnu et skridt – et stort skridt ikke mindst for patienterne – i retning af et sundhedsvæsen i verdensklasse«.

En ganske anden melding kommer fra læger og fagfolk på sundhedsområdet. De omtaler den nedsatte ventetid som en stor og meget dyr gave fra almindelige skatteborgere til private sygehuse og klinikker. En gave, der risikerer at gå ud over patienter med livstruende sygdomme, vurderer Jens Winther Jensen fra Lægeforeningen.

»Behandlingsgarantien indebærer en risiko for, at de offentlige hospitaler eksempelvis vælger at operere patienter med nedgroede negle frem for hurtigere behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme, simpelthen for at undgå at sende patienterne videre til privathospitalerne,« siger Jens Winther Jensen.

Når de offentlige hospitaler gerne undgår at sende patienter videre til de private hospitaler, hænger det sammen med, at privathospitalerne får relativt høj betaling for forskellige behandlinger. Eksempelvis fremgår det af en artikel i avisen 24timer, at en scanning for knogleskørhed koster 300 kroner at foretage på Herlev Sygehus, mens de private hospitaler tager 2.600 kroner for den samme scanning. Den store prisforskel generer i høj grad den øverste politiske leder for sygehusene i hovedstadsområdet, regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

»Det er fint, at det offentlige sundhedsvæsen får konkurrence. Men det generer mig, når resultatet af behandlingsgarantien er, at vi bruger skattekroner på at finansiere et ideologisk tiltag i retning af større privatisering. Alene i Region Hovedstaden brugte vi i fjor 40-50 millioner mere på behandling, end vi egentlig behøvede, fordi vi sendte patienter videre til det private. Det er mange penge, skatteyderne skal betale for at få gang i en privat sektor,« siger Vibeke Storm Rasmussen.

De høje priser for behandlingen på et privat sygehus skyldes anvendelsen af de såkaldte DRG-takster (Diagnose Relateret Grupperings-takster). Taksterne er beregnet som en gennemsnitspris for en bestemt behandlingsform i det offentlige sygehusvæsen. Taksterne bruges til at afregne, når private sygehuse skal behandle patienter på det offentliges regning.

Flere eksperter mener, at DRG-taksterne, som minister Lars Løkke Rasmussen har valgt at bruge, er alt for fordelagtige for de private sygehuse. Taksterne er nemlig ikke fastsat efter, at de offentlige sygehuse i modsætning til de private har pligt til at udføre akut behandling af patienter, forskning og uddannelse af læger og sygeplejersker. Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg siger:

»Mit bud er, at de private bliver rigeligt betalt via de offentlige DRG-takster. De er formodentlig fastsat i overkanten, hvis man sammenligner med de privates udgifter.«

Private sygehuse tjener godt

Ifølge en ny rapport udarbejdet af uvildige Økonomigruppe i Folketinget er de offentlige udgifter til behandling af patienter på privathospitaler vokset fra 178 millioner kroner i 2002 til 447 millioner kroner i 2006. Jakob Kjellberg fortæller, at privathospitalerne har tjent styrtende med penge, siden de nye regler kom til i 2002.

»Man kan i privathospitalernes regnskaber se, at det er blevet meget lønsomt at drive privathospital efter indførelsen af den udvidede fritvalgsordning, hvor pengene følger patienten over i det private sygehusvæsen,« forklarer Jakob Kjellberg.

Strømmen af penge fra det offentlige sundhedsvæsen til det private kan meget vel blive endnu større. Ifølge Folketingets økonomigruppe kostede det private sundhedsvæsen i 2006 skatteborgerne omkring 3,1 milliard kroner.

»Patienterne vænner sig langsomt til at bruge de private sygehuse. Samtidig har vi en kæmpe demografisk udfordring foran os, hvor der bliver mange ældre og få unge til at passe dem. Det ville derfor ikke undre mig, hvis det offentliges udgifter til betaling af privathospitaler stiger med eksempelvis 80 procent i løbet af det næste par år,« siger Jakob Kjellberg.