SPONSORPENGE

Privat partistøtte under lup: Rød blok haler ind på blå

Af | @journallan
| @IHoumark

Partierne i rød blok tiltrækker flere penge fra erhvervslivet og private sponsorer, mens modstanderne i blå blok mister støtte. Det viser A4's granskning af private bidrag til partierne, som du kan få alle detaljer om her.

Alternativet og Radikale står tilsammen for en fremgang i private bidrag på 10 millioner kroner fra 2011 til 2015.

Alternativet og Radikale står tilsammen for en fremgang i private bidrag på 10 millioner kroner fra 2011 til 2015.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Partilederne Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K) har længe kunne glæde sig over rundhåndet opbakning fra især erhvervslivet og erhvervs-organisationer. Men nu falder der færre private penge ned i deres partikasser. I rød blok derimod kan især partilederne Morten Østergaard (R) og Uffe Elbæk (Al) glæde sig over gavmilde pengegaver. 

Det viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4, som har indsamlet partiernes regnskaber. A4 har analyseret den støtte, som privatpersoner, fonde, organisationer og virksomheder har givet partierne siden 2005. 

Hvem kommer pengene fra? Her kan du se hvem de private bidragydere er

Se tallene: Her er partiernes regnskaber for private bidrag

Rettet 16/12 klokken 9:20: I første version af artiklen fremgik det, at Venstre har modtaget støtte fra Ingeniørernes A-kasse. Dette er ikke korrekt. Fejlen stammer fra Venstres partiregnskab.


Ser man på de private bidrag, tegner der sig et klart billede, når man sammenligner 2011 med 2015. Begge år er interessante, fordi der var valg til Folketinget. Det er normalt i valgår, at partierne får de største beløb fra politiske støtter. 

De private bidrag til partierne i rød blok steg fra 21,3 millioner kroner i 2011 til 29,8 millioner kroner i 2015.

I blå blok derimod svandt de private penge ind. I 2011 fik partierne i blå blok 61,0 millioner kroner i private bidrag, mens bidragene i 2015 faldt til 51,5 millioner kroner.

Målt på privat støtte har rød blok altså halet ind på blå blok mellem de to valg. Der er dog stadig et godt stykke fra rød bloks 29,8 millioner kroner i 2015 til blå bloks 51,5 millioner kroner. 

Det ændrede styrkeforhold målt på private bidrag har betydning. Det vurderer ekspert i partistøtte og professor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

»Der er en sammenhæng mellem de private bidrag og mulighederne for at nå ud til vælgerne med sine budskaber. Ellers ville der slet ikke være nogen grund til at beskæftige sig med det,« siger Jørgen Albæk Jensen. 

Østergaard og Elbæk i mild pengeregn

En nærmere analyse af de private bidrag viser, at i rød blok er det især Radikales leder Morten Østergaard og Alternativets frontfigur Uffe Elbæk, som kan glæde sig over gavmilde donationer. 

Radikale er gået fra at få 2,5 millioner kroner i 2011 til i 2015 at få 9,9 millioner kroner fra private bidragydere. Altså næsten en firdobling af den frivillige støtte til Radikale. 

»Vi har sat mere fokus på indsamlingen af private bidrag. Vi har ikke mange penge at føre valgkamp for, så hvis vores synspunkter skal ud og blafre i vinden og nå ud til vælgerne, så har vi brug for økonomisk støtte,« forklarer Svend Thorhauge, som er landsformand for Radikale. 

I rød blok bidrager Alternativet til den samlede fremgang i privat støtte. I og med at valget i 2015 var det første for Alternativet til Folketinget, så tæller alle de private donationer til partiet med som fremgang fra '11 til '15.

Alt i alt fik Alternativet 2,8 millioner kroner fra private bidragydere i 2015.

S: Fagbevægelse ud - forretningsfolk ind

Socialdemokratiet har status quo målt på private bidrag. I hvert af årene 2011 og 2015 fik partiet 11,4 millioner kroner. Men der er dog sket en bemærkelsesværdig ændring i giverkredsen imellem de to valg. 

Fra 2011 til 2015 har en række organisationer i fagbevægelsen droppet større kontant støtte til Socialdemokratiet. Det gælder Dansk EL-forbund, HK Danmark, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, BAT Kartellet samt Serviceforbundet. 

I mellemtiden er Dansk Erhverv kommet til som sponsor for Socialdemokratiet. Og nok mest værd at bemærke: Erhvervsforum Vækst DK.

Det er socialdemokraternes indsamlingsklub, hvor man mod klækkelig betaling inviterer især erhvervsfolk til at møde topfigurer fra partiet. Hvor meget klubben spytter i partikassen, offentliggør partiet ikke. Men der kan være tale om alt fra 20.000 kroner til millioner af kroner.

Støtte til SF halveret

I rød blok måtte SF notere mere end en halvering af bidragene fra private fra 2011 til 2015. Støtten gik fra 5,0 til 2,2 millioner kroner.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi havde mere medvind op til valget i 2011. Det afspejlede sig også i de private bidrag. Hvis man har politisk medvind, er det noget nemmere at føre en valgkamp, og det er også mere attraktivt at gå ind og støtte økonomisk,« forklarer SF's partisekretær, Jens Andersen.

Saxo Bank skruer ned

Vender man blikket mod støtten fra private til partierne i blå blok, så springer især Liberal Alliance og Konservative i øjnene. Begge partiers ledere Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen måtte notere markant nedgang i giverlysten fra 2011 til 2015.

Imellem de to valg gik Liberal Alliance fra at få 17,7 millioner kroner i private bidrag til 9,1 millioner kroner. De færre penge skyldes nok især, at Saxo Bank og dets medstifter Lars Seier Christensen satte pengestrømmen til LA ned.

Efter valget til Folketinget i 2015 fortalte lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, om færre penge fra Saxo Bank. Han oplyste, at Lars Seier Christensen i fuld forståelse med partiet var ved at neddrosle "startstøtten" fra Saxo Bank:

»I de sidste år har støtten i øvrigt været på 2 mio. kr. om året. I valgåret 2015 1 mio. kr.,« skrev Anders Samuelsen på Facebook.

Siden 2007 har Konservative fået færre og færre stemmer ved valg til Folketinget. Alligevel har partiets venner trofast spyttet millioner af kroner i det stadig mindre parti.

Fra 2011 til 2015 måtte K dog konstatere en nedgang i den private støtte. Fra 26,6 til 19,9 millioner kroner.

V: Færre stemmer - flere penge

Selv om Venstre mistede over en kvart million stemmer ved valget til Folketinget i 2015 sammenlignet med 2011, så kunne formand Lars Løkke Rasmussen og partifællerne glæde sig over en tykkere pengestrøm. 

De private bidrag til Venstre steg med 6 millioner kroner - fra 14,0 millioner kroner i 2011 til 20,0 millioner kroner i 2015.

»Vi har målrettet de sidste fire år gjort enormt meget i vores kontakt med erhvervslivet. Jeg har selv været rundt hos rigtig mange erhvervsvirksomheder – dels for at drøfte politik, men også for at gøre opmærksom på muligheden for at bidrage til Venstre,« siger Venstres partisekretær, Claus Richter.

Fra 2011 til 2015 kom der en række nye større donorer til hos Venstre. Blandt andre virksomheden AVK Holding; organisationerne Dansk Erhverv og Industriens Arbejdsgivere i København samt privatpersonerne Thomas og Mette Voss.

Imellem valgårene forsvandt blandt andre Dansk Byggeri, Danmarks Rederiforening og rederiet J. Lauritzen som store givere.

R: Åbenhed koster ikke noget

Hvor meget blandt andre Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet præcis får fra hver enkelt privat bidragyder vides ikke. Partierne har nemlig ikke pligt til at opgive de præcise beløb. Partierne skal blot oplyse navnene på de bidragydere, der lægger 20.000 kroner eller mere i partikassen. 

Partierne Enhedslisten, Alternativet og Radikale har imidlertid valgt at oplyse, hvor meget deres store donorer giver. 

Det betyder eksempelvis, at vi nu ved, at Radikale får mange penge fra industriens organisationer.

Ud af 9,9 millioner kroner i private bidrag i 2015 fik Radikale i alt 7,0 millioner kroner fra Dansk Industri, Industriens Arbejdsgivere i København samt Fremstillingsindustrien. 

»Vi synes, det er vigtigt at have transparens i politik. Vores politik er aldrig nogensinde købt, så derfor er det heller ikke noget problem at offentliggøre beløbstørrelsen på bidrag til os,« siger Radikales landsformand Svend Thorhauge.

Når de fleste partier ikke oplyser om, hvor meget store sponsorer giver, hænger det blandt andet sammen med frygt for, at sponsorerne ikke ønsker det. Altså at sponsorerne vil trække støtten i det øjeblik, det bliver afsløret, hvor mange millioner de donerer. 

Hos Radikale har åbenheden ikke trukket giverlysten ned. Snarere tværtimod.

»Vores oplevelse er, at åbenheden snarere har den modsatte effekt. Vi havde flere penge at føre valgkamp for i 2015 end i 2011, så vi har ikke oplevet det som en hindring for at få støtte,« siger Svend Thorhauge.

V kritiseres for lukkethed

I 2014/2015 udarbejdede et udvalg af eksperter nedsat af den daværende regering en betænkning om partistøtte. Heri opfordrer eksperterne til, at partierne er mere åbne om den private støtte. 

En af eksperterne i udvalget var professor Jørgen Albæk Jensen. Hans indtryk er, at især Venstre ikke ønsker åbenhed om støtten fra private sponsorer. Om udvalgets anbefalinger til større åbenhed siger professoren nu:

»Anbefalingerne ligger pænt og venter. Og der bliver de nok liggende – i hvert fald under den nuværende regering. Venstre var jo det parti, der var mest negativ over for udvalgets anbefalinger, så der er ikke noget, der tyder på, at man her har lyst til at ændre noget.«

Venstres partisekretær Claus Richter giver ikke meget for kritikken fra Jørgen Albæk Jensen.

»Venstre er selv kommet med forslag til større gennemsigtighed, som rækker ud over udvalgets forslag. Blandt andet om noget så oplagt som større åbenhed om støtten til de enkelte kandidater til Folketinget. Her bliver der jo givet en masse penge, som offentligheden ikke får noget at vide om,« siger Claus Richter.

Adspurgt om det ikke vil være på sin plads for Venstre at offentliggøre de præcise støttebeløb over 20.000 kroner, siger Claus Richter:

»De præcise beløb ønsker vi ikke at offentliggøre. Det bygger nemlig på en præmis om, at man kan købe sig til indflydelse på vores politik. Men det kan man ikke. Det er kun i journalisters optik, at der er forskel på, om et parti fra en bidragyder modtager 21.000 kroner eller 10 millioner kroner.«