LIVSVÆRDI

Prisen på liv kan tippe talkrig til fagbevægelsens fordel

Af | @andreasbay

Hvis fagbevægelsen vil vinde talkrigen mod erhvervslivet i EU, må den tage kontroversielle værktøjer i brug, fremhæver eksperter. Et af dem er at sætte kroner og øre på menneskeliv. I USA har metoden givet miljøforkæmpere gode kort på hånden. Alligevel tøver fagbevægelsen.

Ved at regne på værdien af et menneskeliv kan fagbevægelsen bide skeer med nogle af de økonomiske analyser, erhvervslivet disker op med i udviklingen af EU-politik, vurderer eksperter. 

Ved at regne på værdien af et menneskeliv kan fagbevægelsen bide skeer med nogle af de økonomiske analyser, erhvervslivet disker op med i udviklingen af EU-politik, vurderer eksperter.  Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Hvor meget vil du betale for at reducere risikoen for at dø i en arbejdsulykke i år med 0,0001 procent?

Svaret kan være vigtigt for fagbevægelsens indflydelse i EU-systemet.

EU-Kommissionen baserer i stigende grad sit arbejde på såkaldte konsekvensanalyser, der stiller omkostninger og fordele ved ny lovgivning op mod hinanden.

Det har erhvervslivet fanget. Og hvis ikke fagbevægelsen vil køres over af erhvervslivets excel-ark og økonomiske argumenter, bør den udforske nye analytiske værktøjer, vurderer eksperter over for Ugebrevet A4.

»Værdier som livskvalitet kan ikke gøres op i penge, fordi de ikke kan sælges. Du kan ikke handle de ting. Så hvordan sætter man tal på sociale værdier? Det har fået mange eksperter og økonomer til at komme frem med et begreb, man kalder værdien af statistisk liv,« siger Alberto Alemanno, juraprofessor på den anerkendte HEC business school i Paris og ekspert i området.

Vi er tilbageholdende med at bruge det ud fra et politisk synSpunkt om, at vi ikke ønsker at sætte en pris på liv. Laurent Vogel, seniorforsker, ETUI

I USA, hvor EU-Kommissionen har fundet inspiration til sin analyser, er det lykkedes især miljøorganisationer at give erhvervslobbyen kamp til stregen med de metoder. Alligevel tøver fagbevægelsen med at udvide den analytiske værktøjskasse.

»Vi er tilbageholdende med at bruge det ud fra et politisk synspunkt om, at vi ikke ønsker at sætte en pris på liv,« siger Laurent Vogel, seniorforsker ved fagbevægelsens europæiske forskningsinstitut, ETUI.

Det statistiske liv

Værdien af statistisk liv er netop det, som det kringlede spørgsmål fra indledningen handler om. For det er formålsløst bare at spørge folk, hvad deres liv eller fraværet af en kronisk lidelse er værd.

I stedet undersøger man for eksempel, hvor meget en stor gruppe mennesker er villige til at betale for at reducere deres risiko for sygdom eller død med en lille bitte smule. Andre studier ser på lønforskelle i job med henholdsvis høj og lav helbredsrisiko, men som derudover er sammenlignelige.

På den måde kan man pejle sig ind på værdien af et statistisk menneskeliv og ad den vej komme med konkrete tal, som kan holdes op mod de omkostninger, der kan være ved lovgivning.

Det kan ekstra rensning af vandforsyningen eller sikkerhedstiltag på arbejdspladsen, som man holder op mod værdien af de statistiske liv, der reddes.

»Metoden er blevet anfægtet, fordi folk fejlagtigt tror, at vi definerer værdien af et liv. Men det er ikke, hvad vi gør. Vi skaber en ’repræsentant’, som gør os i stand til at forstå den sociale værdi af fordelene ved et lovforslag. Hvis ikke vi gør det, så vil de økonomiske værdier altid prioriteres højere end de sociale værdier,« siger Alberto Alemanno.

Prisen på et statistisk liv svinger afhængigt af det faglige og geografiske område. I USA og Europa ender man typisk et sted mellem 25 og 60 millioner kroner.

Metoden har især vundet indpas i forbindelse med miljølovgivning. Her er den blevet et anerkendt redskab og har været anvendt af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA siden slutningen af 90’erne.

Ifølge Michael Livermore, juralektor ved University of Virginia og ekspert i cost/benefit-analyser, har det ændret spillet.

»Realiteten er, at i tråd med høje faglige standarder godkender cost/benefit-analyser nu ofte ret stringent sundheds- og miljøregulering,« siger Michael Livermore.

Analyse, analyse…

Når det kan blive nødvendigt at anvende omstridte metoder som værdien af statistisk liv, skyldes det EU-Kommissionens fokus på konsekvensanalyser.

De her analyser er kommet for at blive. De forsvinder ikke. Det er spillets nye regler. Alberto Alemanno, juraprofessor, HEC business school

Den type analyser er blevet en del af virkeligheden, som fagbevægelsen ikke kan lukke øjnene for, vurderer Alberto Alemanno.

»De her analyser er kommet for at blive. De forsvinder ikke. Det er spillets nye regler,« siger han.

Analyserne laves, før kommissionen overhovedet har fremsat et forslag og har derfor stor betydning. I de fleste tilfælde benyttes den såkaldte cost/benefit-tilgang, hvor omkostninger og fordele ved ny regulering stilles op mod hinanden.

Selvom der afholdes høringsrunder, hvor alle berørte parter kan give deres besyv med, er fagbevægelsen og ngo’er ofte bagud på point fra start, fordi deres mærkesager – for eksempel sundhedsfordele – er svære at sætte på formel.

Erhvervslivet og industrien har langt nemmere ved at levere dokumentation for forventede omkostninger i kroner og øre.

Som A4 tidligere har beskrevet, har det givet anledning til kritik fra fagbevægelsen.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Fagbevægelsen skal opruste for ikke at tabe talkrigen i EU

Det sker på et tidspunkt, hvor EU-Kommissionen netop arbejder på at sætte brugen af analyserne yderligere i system.

Michael Livermore kender diskussionen fra USA. Her blev cost/benefit-tænkningen i 80’erne indført som led i den republikanske præsident Reagans kamp mod regulering.

»Visse progressive grupper bryder sig fortsat ikke om den tilgang, fordi de mener, det undervurderer værdien af miljø- og sundhedsfordele, og det kan man diskutere,« siger Michael Livermore til Ugebrevet A4.

Der er metodiske slagsider i cost/benefit-analyser, men den bedste løsning er at forbedre metoden i stedet for at klage over eller afvise brugen af dem. Michael Livermore, juralektor, University of Virginia

Han forklarer, at udviklingen i den økonomiske videnskab i 90’erne og 00’erne imidlertid har ændret spillet. Demokraterne har taget cost/benefit-analysen til sig og har med de nye økonomiske værktøjer inkluderet sociale og miljømæssige hensyn.

»Jeg vil sige, at der er metodiske slagsider i cost/benefit-analyser, men at den bedste løsning er at forbedre metoden i stedet for at klage over eller afvise brugen af dem,« siger han.

Med andre ord: Hvis fagbevægelsen og ngo’er vil styrke deres indflydelse, må de udnytte hele den videnskabelige værktøjskasse, der er til rådighed.

Forskere tøver

Når fagbevægelsen ikke har kastet sig frådende over et værktøj som værdien af statistisk liv, skyldes det principielle betænkeligheder, forklarer Laurent Vogel, seniorforsker ved ETUI.

Han påpeger, at der med brugen af metoden accepteres en forskel i værdien af et statistisk liv i for eksempel Bangladesh og Storbritannien.

»I mine øjne er vi ikke nødt til at bruge det, fordi vi allerede har ret mange muligheder for at udregne prisen for social sikkerhed og offentlig sundhed. I de fleste tilfælde kan du finde tilstrækkelige argumenter uden at inddrage prisen på menneskeliv,« siger Laurent Vogel.

»Men jeg ved, at nogle økonomer gerne vil anvende det, og at det måske er blevet en del af spillet,« tilføjer han.

Allerhelst så han dog, at konsekvensanalyserne ikke fik for meget indflydelse.

»Der er så mange faktorer, der er totalt ukendte, både når det gælder omkostninger og fordele. Vi så gerne, at cost/benefit ikke var hovedelementet i diskussionen,« siger han.

Følelser og adfærd

Et andet muligt værktøj er den såkaldte adfærdsøkonomi, der i de senere år har fået større opmærksomhed i økonom-kredse.

Adfærdsøkonomi gør op med antagelsen om, at mennesker altid opfører sig rationelt og altid forsøger at optimere deres egen vinding. Det er ellers en grundantagelse i de fleste økonomiske modeller.

I videnskabelige studier har mennesker eksempelvis  vist sig villige til at ofre en del af deres egen gevinst for at kunne straffe folk, der snyder eller kører frihjul i forbindelse med en gruppeopgave. Stik imod det, der umiddelbart er i deres økonomiske interesse.

Det handler også om de psykologiske mekanismer, der gør, at vi ender med at købe tre kanelsnegle for tos pris – selvom vi egentlig bare skulle have én.

Alberto Alemanno undersøger i øjeblikket for EU-Kommissionen, hvordan viden om adfærd kan inddrages i konsekvensanalyserne.

»Man kan ændre konteksten, ændre miljøet, give information på forskellige måder eller spille på gruppepres og naming-and-shaming. Det er alle mekanismer, som kan skabe en ændret adfærd, og som måske kan integreres i lov,« siger Alberto Alemanno. Også når det gælder beskæftigelse.

»Spørgsmålet er, i hvilket omfang folks arbejdsløshed hænger sammen med deres egen adfærd og arbejdsgiverens adfærd, og i hvilket omfang vi kan adressere det ved at bruge de teknikker, vi kender,« siger han.

I ETUI har ikke aktuelt noget særligt fokus på adfærdsøkonomi, men det kan ændre sig.

»Jeg vil ikke afvise, at vi kan blive nødt til det i fremtiden,« siger Laurent Vogel.

Den djævel, du kender

Hvis fagbevægelsen og ligesindede organisationer ellers er villige til at bruge disse værktøjer, har de alt mulig grund til at omfavne cost/benefit-metoden i EU-kommissionens analyser.

For alternativet kan være langt værre. I USA er modstanderne af regulering begyndt at se sig om efter nye måder at få overtaget i krigen om regnearkene, fortæller Michael Livermore.

»Efterhånden som metoden er blevet mere balanceret, har republikanerne og erhvervslobbyen i høj grad droppet cost/benefit-analyser og fokuserer i stedet på makroøkonomiske faktorer som ledestjerne for økonomisk politik,« siger han.

De forsøger med andre ord at dreje diskussionen over på, hvordan lovgivningen påvirker overordnede – eller makroøkonomiske -  tal som økonomisk vækst,  arbejdsløshed og international konkurrenceevne.

Der skal fagbevægelsen ikke ønske sig hen, understreger han.

»Hvis du kun ser på konkurrenceevne, vækst og BNP, så ignorerer du mange af de sundheds-, miljø- og sikkerhedsfordele, som ikke optræder som økonomisk produktivitet i BNP,« siger Michael Livermore.

Han mener, det er decideret useriøst at bruge den slags makromodeller til at sige noget om beskæftigelseseffekter af ny lovgivning.

»Seriøse økonomer, der undersøger beskæftigelseseffekter af regulering, finder typisk ud af, at effekterne er minimale og totalt drukner i andre faktorer som f.eks. renteudsving. I Europa har du euroen og Grækenland – ting som er markant vigtigere for beskæftigelsen end en eller anden miljøregulering,« siger Michael Livermore.

Ring til Alberto

Et problem med de nye værktøjer er, at de koster på ressourcekontoen. De er komplicerede,  og de kræver dyb ekspertise. Og selv hvis man har ekspertisen, er det tungt arbejde.

Men det skal man ikke nødvendigvis lade sig slå ud af, mener Alberto Alemanno. Heller ikke selvom man bare er en lille ngo.

»Hvis de var mere villige til at engagere sig og til at få professionelle økonomer og andre eksperter til at hjælpe dem pro bono, så vil deres stemme også blive hørt og matche industrien høje stemme,« siger han.

Alberto Alemanno står selv bag den nystartede organisation eLabEurope, der er et samarbejdet mellem HEC Paris og New York University School of Law.

eLabEurope beskriver sig selv som ’lobbyister i offentlighedens tjeneste’ og hjælper forskellige organisationer med juridisk og økonomisk forskning og rådgivning, der kan styrke deres argumenter i forbindelse med EU-politiske diskussioner i Bruxelles.

Sloganet er ’Tag rationaliteten tilbage’.

»Rationalitet er det, som konsekvensanalyser handler om. At finde så meget dokumentation som muligt for at træffe den bedst mulige beslutning. Men hvis du ikke dukker op og ikke er en del af processen, så er det uundgåeligt, at konsekvensanalysen bliver partisk imod dig,« siger han.

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.