Prisen for en pension

Af

Pensionsopsparerne må have mulighed for at placere deres penge der, hvor afkastet forventes at blive størst, og udgifterne til administration er lavest. Derfor skal ATP kunne tilbyde opsparing på individuelle konti.

Papirpenge Hvor meget skal det koste at spare op til sin alderdom? Ja, i nogle pensionsselskaber koster det flere hundrede tusind kroner at forvalte en enkelt opspares formue.

Pensionsselskabernes administrationsbidrag er blevet et varmt tema i debatten om liberalisering af hele pensionsmarkedet. ATP offentliggjorde ved årsskiftet en række beregninger af selskabernes administrationsbidrag, og hvad de betyder for den enkelte opsparer.

Og tallene, som endnu ikke er tilbagevist, taler deres tydelige sprog. I toppen ligger Skandia Liv med et bidrag til administration på i gennemsnit 1,74 procent årligt. I bunden ligger ATP med blot 0,05 procent i administrationsbidrag. Umiddelbart lyder det som beskedne beløb, men over et langt liv og med renters rente betyder det ifølge ATP, at 250.000 kroner placeret i Skandia Liv i 40 år vil give et afkast på 739.968 kroner med en årlig forrentning på 4,5 procent, mens de samme penge placeret i en ordning med blot 0,05 procent i bidrag er vokset til næsten det dobbelte 1.426.520 kroner efter 40 år.

citationstegnMan bør se sig godt for, før man placerer sine penge – ligesom man kigger på gebyrer i banken på mæglersalær ved en hushandel. Hvor stor en del af mine penge går i virkeligheden til at administrere?

Opgørelsen er forsimplet alene af den grund, at indbetalingerne til ATP sker løbende, og der er heller ikke taget højde for en forskellig forrentning i de forskellige ordninger. Men regneeksemplet fortæller alligevel, at man bør se sig godt for. Hvor stor en del af mine penge går i virkeligheden til at administrere?

I dele af pensionsbranchen bryder man sig ikke om ATP's regnestykker. Som en lovreguleret halvoffentlig fond burde ATP holde sig tilbage med den slags, har flere ment. Andre har påpeget, at det, man taber på dyr administration, vindes ind igen på dygtige investeringer. Men argumentet holder ikke, viser en række analyser. Nogle selskaber kan have et højt afkast over en kortere årrække, men set i det lange perspektiv vil alle investeringer af denne type nærme sig hinanden. Og de dyre administrationsomkostninger, som man har betalt i starten, påvirker afkastet hele vejen. Det er penge, som er tabt for altid.

Forklaringen på den dyre administration i en række pensionsselskaber er, at man her i modsætning til ATP bruger store summer på markedsføring og på at kunne tilbyde en række forskellige sammensætninger af den enkeltes investering. Den lovbestemte ATP er derimod meget nem at administrere og kræver ingen markedsføring, netop fordi den er lovbestemt.

Diskussionen er aktuel på baggrund af VK-regeringens ændringer af den særlige pensionsopsparing, SP, som i dag administreres af ATP. SP-opsparingen, som blev indført i 1998, skal fremover sættes ind på individuelle konti og kunne flyttes ud af ATP. Det har givet ATP en ny mulighed for også at modtage pensionsbidrag med individuelle navne på. Spørgsmålet er derfor, om lovgiverne vil tillade, at ATP åbner for frivillige indbetalinger, således at ATP kommer til at konkurrere på lige fod med andre selskaber om danskernes pensionsopsparing. Der kan være mange hensyn at tage til den sag – ideologiske, strukturmæssige og så videre. Men ud fra lønmodtagerens synsvinkel er der ingen tvivl om, at ATP med sine lave omkostninger som minimum skal fungere som den konkurrent på markedet, der presser de andres administrationsudgifter i bund