Presseklip med tidligere udmeldinger fra velfærdskommissionen

Hovedparten af de ti medlemmer af velfærdskommissionen har tidligere offentligt krævet efterlønnen afskaffet. Andre kæpheste er lavere overførselsindkomster og egenbetaling på sundhedsområdet, viser denne samling presseklip.

Torben M. Andersen (formand), professor, overvismand indtil 2. december

»Den reelle tyngde af problemerne er undervurderet. Tit løber debatten af sporet, fordi man siger, at det og det har vi da nok råd til. Og så stiller man ikke spørgsmålet, hvad man så vil afgive i stedet. For eksempel kan man sagtens mene, at man vil bevare efterlønnen. Man må så bare give afkald på noget andet. For eksempel bliver det ikke muligt at bruge det, man gerne vil på sygehuse, uddannelse og børnepasning.« (Politiken, 15. juni 2003)

»Det er vanskeligt at se, hvorfor arbejdsduelige personer i alderen 60-64 år skal kunne trække sig tilbage med offentlig støtte. Der er gode argumenter for at reducere skatten på arbejdsindkomst.«

»Fra et økonomisk udgangspunkt er det naturligt at pege på muligheden for at forbedre boligmarkedets funktionsmåde gennem beskæring af de omfattende subsidier på dette område.« (Jyllands-Posten, 5. februar 2003).

Jørgen Elmeskov, vicedirektør i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD

»Når man ser på de 60-64-årige, styrtdykker erhvervsfrekvensen på en måde, som der ikke er paralleller til i andre lande.« »Efterlønnen er helt klart et problem. Hvis den ikke eksisterede, var der ingen, der ville drømme om at indføre den. Men vælgerne elsker den, og det gør det svært at afskaffe den.« (Politiken, 8. juni 2003).

Stine Bosse, administrerende direktør i forsikringskoncernen Tryg. Tilhører den konservative partileder Bendt Bendtsens netværk.

»Kigger vi på alderssammensætningen og lægger den sammen med den teknologiske udvikling, er vi snart ikke nok til at betale for alt det, som vi kan. Vi kunne lave en opdeling om, at vi er fælles om at betale for behandling af grundlæggende sygdomme, mens vi kan oprette en privat opsparing, der kan finansiere alt det, som vi frivilligt vælger at skifte ud.« (Jyllands-Posten, 18. august 2003).

Nina Smith, tidligere vismand, professorer ved Handelshøjskolen i Århus

»Politikerne bliver nødt til at overveje, hvordan udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen kan aflastes. Det kan for eksempel ske ved, at alle virksomheder skal sygeforsikre deres ansatte. (…) I de fleste andre lande spiller arbejdsmarkedets parter en langt større rolle i løsningen af opgaverne i velfærdssamfundet.« (Ugebrevet A4, 20. januar 2003).

»Vi skal også have revideret pengeoverførslen til fremtidens ældre, så de, der ikke har behov for offentlig hjælp, klarer sig selv. Det er en nødvendighed for at bevare velfærdsstaten og leve op til fremtidens internationale forpligtelser.«

»I Tyskland og Holland har man en langt større forsørgelsespligt inden for familiens rammer, ligesom flere sociale ordninger finansieres af arbejdsgiverne. Der er masser af idéer at hente andre steder.« (Jyllands-Posten, 2. marts 2003).

Jørn Henrik Petersen, professor på Syddansk Universitet

»Det reelle problem er, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i dag ligger på 61,1 år. Især i kraft af efterlønsordningen. (…) Hvis man vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, så er det efterlønsordningen, man skal gøre noget ved. Men da den er ekstremt tabubelagt, så fokuserer politikerne på alt muligt andet.« (Politiken, 12. maj 2003).

»Skal de onde cirkler brydes, er det nødvendigt, at der tænkes i sammenhængende løsninger, hvor ingen føler, at et indgreb er rettet specielt mod den gruppe, den enkelte tilhører. Derfor bør politikerne koncentrere opmærksomheden om en helhedsløsning. Justeringer i SU-systemet, strømmen gennem uddannelsessystemet, tilskyndelserne i dagpengeordningerne, efterlønnen, pensionsordningerne, pensionsaldrene og så videre er alle elementer, der kan virke med til at sikre velfærdsstatens overlevelse.« (Jyllands-Posten, 6. juni 2003).

Jørgen Søndergaard, direktør i Socialforsk-ningsinstituttet

»Det er ikke bare det, at der bliver flere gamle. Det er i høj grad også, at de bliver ældre og ældre. På et eller andet tidspunkt må man ind og røre ved, hvordan man får en fornuftig overgang fra erhvervsaktiv til pensionist. Det kan jo ikke passe, at det skal ligge fast ved 60 eller 61 år i halve og hele århundreder. Det er simpelt hen ikke en fremtidssikret model. Det tror jeg, alle ved.« (Berlingske Tidende, 28. august 2003).

Peter Birch Sørensen, tidligere vismand, professor på Økonomisk Institut, Københavns Universitet

»Man bliver nok nødt til at kigge på efterlønsordningen igen. Det skal selvfølgelig annonceres i god tid, så folk kan nå at tage højde for det. Men det virker oplagt, at når folk lever længere og har en bedre sundhedstilstand, så må de også kunne være lidt længere på arbejdsmarkedet.«
(Berlingske Tidende, 15. januar 2003).

Derudover består kommissionen af følgende medlemmer

Peter Højland, direktør i lægevikarfirmaet Transmedica, formand for bestyrelsen i Center for Ledelse, tidligere koncernchef for Superfos og administrerende direktør i SAS Danmark. Sad også med i den forrige velfærdskommission. Han var i 1996 medarkitekt til et oplæg fra Dansk Industri til en arbejdsmarkedsreform, som blandt andet foreslog at hæve efterlønsalderen, nedsætte mindstelønnen og lempe personskatten:

Tilhører statsminister Anders Fogh Rasmussens net af sparringspartnere i erhvervslivet (Børsens Nyhedsmagasin, 12. november 2001).

Birgitte Hansen, socialdirektør i Brøndby Kommune. Har en fortid i Finansministeriet som kontorchef for arbejdsmarked og har også været direktionssekretær i Dansk Arbejdsgiverforening.

Bente Hyldahl Fogh, direktør i Praktiserende Lægers Organisation
Indgår i netværket omkring Kristian Ebbensgaard (V), formand for Amtsrådsforeningen og amtsborgmester i Roskilde.