FRIVILLIG VELFÆRD

Pressede kommuner vender blikket mod frivillige

Af

Fem kommuner søger dispensation fra regler, der forhindrer dem i at bruge frivillige kræfter. Blandt andet vil de gerne kunne bruge arbejdsløse som frivillige uden at skulle gå gennem en forening. Forsker i frivillighed kalder kommunernes ønsker 'vidtgående'.

Fremtidens velfærd skal ikke kun være pålagt kommunale kræfter. Frivillige skal i langt højere grad inddrages i løsningen af velfærdsopgaver. Sådan lyder strategien fra fem kommuner, der ønsker status som frikommune. De vil blandt andet lade dagpengemodtagere slippe for at blive trukket i ydelse, hvis de foretager arbejde i kommunens institutioner, der ellers ville blive lønnet.

Fremtidens velfærd skal ikke kun være pålagt kommunale kræfter. Frivillige skal i langt højere grad inddrages i løsningen af velfærdsopgaver. Sådan lyder strategien fra fem kommuner, der ønsker status som frikommune. De vil blandt andet lade dagpengemodtagere slippe for at blive trukket i ydelse, hvis de foretager arbejde i kommunens institutioner, der ellers ville blive lønnet.

Foto: Asger Ladefoged/Scanpix

Mens ældrebyrden venter rundt om hjørnet, kæmper mange kommuner allerede med at få budgetterne til at passe. 

Det har fået fem kommuner til at søge om status som frikommune, så de nemmere kan udnytte frivillige kræfter til at løse fremtidens velfærdsopgaver.

Som frikommune har de nemlig mulighed for at få dispensation for en række regler, som de mener, spænder ben for frivillige.

Regler for frivilligt arbejde på dagpenge

I foråret 2015 vedtog Folketinget under den tidligere SR-regering, en forsøgsordning, der lempede reglerne for dagpengemodtagere. 

Frem til marts 2017 kan dagpengemodtagere udføre frivilligt arbejde i op til 15 timer om ugen, uden at blive trukket i ydelse. 

Men dette gælder kun frivilligt arbejde i organisationer eller foreninger.

Ni kommuner har i dag gennem frikommune-forsøg dispensation fra enkelte regler vedr. frivillige.

UDVID

Udover at kunne mobilisere flere kræfter som supplement til de pressede budgetter, bunder ansøgningen ifølge kommunerne også i et generelt ønske om mere borgerinddragelse.

»Det flyver ikke om os med penge at drive kommunen for. Og det har jo vist sig at være ligemeget, hvem der sidder i regeringen. Derfor er det vigtigt for os at vække alle de frivillige kræfter, der er i kommunerne,« siger Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune, der sammen med Holbæk, Assens, Ringkøbing-Skjern og Slagelse er gået sammen om ansøgningen.

De fem Venstre-ledede kommuner ønsker blandt andet, at lade dagpengemodtagere arbejde frivilligt for kommunen uden at blive trukket i deres ydelse. Det er i dag kun muligt, hvis det sker gennem en forening. Dertil skal de kunne forsikre dem og betale telefon- og transportomkostninger.

Hvis man skal skære den lidt skarpt til, virker det til, at de vil have lov til at bruge de frivillige i kommunerne som ekstra arbejdskraft Lars Skov Henriksen, professor, Aalborg Universitet

Venstres kommunalordfører, Carl Holst ønsker ikke at kommentere direkte på ansøgningen, der stadig bliver behandlet, men fortæller, at han ligesom kommunerne ser et stort potentiale i de frivillige kræfter.

»Nogle af de udfordringer, vi står overfor inden for det sociale område, kan løses ved et større brug af civilsamfundet,« siger Carl Holst.

Det samme gælder kommunalordfører for Socialdemokratiet Magnus Heunicke, der er positivt indstillet overfor tiltag, der kan øge borgerinddragelsen.

Men de fem kommuners ønsker er vidtgående, vurderer professor fra Aalborg Universitet Lars Skov Henriksen. Han forsker i frivilligt arbejde og socialpolitik.

»Hvis man skal skære den lidt skarpt til, virker det til, at de vil have lov til at bruge de frivillige i kommunerne som ekstra arbejdskraft,« siger Lars Skov Henriksen efter at have læst kommunernes ansøgning.

Pressede på budgetterne

I ansøgningen til Social- og Indenrigsministeriet skriver de fem kommuner, at "nye metoder, nye teknologier og en strammere økonomi medfører, at vi må udfordre vores måde at drive kommunerne på".

Brugen af frivillige er måske det, der sikrer, at den velfærd vi har i dag også er til rådighed fremadrettet Morten Andersen (V), borgmester, Nordfyns Kommune

Borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen peger blandt andet på de demografiske udfordringer, der venter forude.

For når små generationer kommer ind på arbejdsmarkedet, mens store ældre generationer går på pension, vil kommunerne have mindre at bruge på flere. 

Og derfor håber han, at de frivillige kan hjælpe med at holde niveauet oppe.

»Brugen af frivillige er måske det, der sikrer, at den velfærd, vi har i dag, også er til rådighed fremadrettet,« siger Morten Andersen.

Vil kunne gå uden om foreninger

Flere af de regler, som kommunerne vil have dispensation fra, sætter restriktioner for brugen af frivillige uden om foreninger:

  • Som frivillig på dagpenge eller efterløn, kan man for eksempelvis godt arbejde frivilligt gennem en forening uden at blive trukket i sin ydelse. Men sker det direkte under kommunen, vil det have økonomiske konsekvenser.
  • Samme princip gælder, når en kommune vil give offentlige støttemidler. Gøres det uden om en forening og direkte til enkeltpersoner eller grupper, vil det medføre skattemæssige konsekvenser.

Ønsket om at kunne gå uden om foreningerne stammer fra borgerne selv. Det fortæller flere af de kommunale chefer, som Ugebrevet A4 har snakket med.

Og når borgerne ønsker det, så mener borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V), at det er deres opgave at fjerne forhindringerne.

Det er ret vidtgående ønsker i retning af at kunne udnytte de frivillige som en ressource i den kommunale velfærdsproduktion Lars Skov Henriksen, professor, Aalborg Universitet

»Det er jo helt lavpraktisk. Når folk byder ind til for at hjælpe, kan de stå forskellige steder i livet. Og hvis det hindrer dem, at de er arbejdsløse, så må vi få den barriere ryddet af vejen,« siger Søren Steen Andersen.

"Vidtgående ønsker"

Kommunernes ønsker går meget længere, end det man før har set. Det vurderer Lars Skov Henriksen, professor på Aalborg Universitet.

Han kan godt forstå kommunernes syn på mulighederne, men han tror at ulemperne er større end fordelene.

»Jeg har svært ved at se, at det skulle være klogt at ændre på de her regler,« siger Lars Skov Henriksen og fortsætter:

»Det er ret vidtgående ønsker i retning af at kunne udnytte de frivillige som en ressource i den kommunale velfærdsproduktion. De åbner i hvert fald principielt for muligheden.«

Der er klart, at hvis vi med det her begynder at afskedige ansatte, så er vi gået for langt Morten Andersen (V), borgmester, Nordfyns Kommune

Derved bryder de ifølge ham med en årelang uskreven kontrakt om, at frivillige er et supplement frem for en erstatning til de kommunalt ansatte.

Ikke intentionen at erstatte

Men ifølge de borgmestre, som Ugebrevet A4 har talt med, er det bestemt ikke intentionen at erstatte lønnede ansatte med frivillige. 

»Vi gør det jo ikke for at spare og sige, at nu har vi fundet 100 frivillige, der kan fortrænge 75 i hjemmeplejen og 25 inde for det grønne område,« siger Søren Steen Andersen i Assens.

Han bakkes op af sin kollega på Nordfyn:

»Der er klart, at hvis vi med det her begynder at afskedige ansatte, så er vi gået for langt,« siger Morten Andersen.

Det er jo ikke faktorernes orden, det er bare rækkefølgen. Nogle gange vil vi skulle spare. Sådan er virkeligheden bare Søren Steen Andersen, borgmester, Assens Kommune

Men ingen af de to borgmestre kan afvise sig, at strammere budgetter på et tidspunkt kan betyde nedskæringer på et område, som frivillige senere vil tage sig af.

»Det er jo ikke faktorernes orden, det er bare rækkefølgen. Nogle gange vil vi skulle spare. Sådan er virkeligheden bare. Bagefter kommer der noget andet,« siger Søren Steen Andersen.

En gratis omgang

At sige, at det ikke er hensigten, er dog alt for let sluppet, mener Lars Skov Henriksen.

»Det virker lidt som en gratis omgang at sige, at man ikke har intentioner om at erstatte lønnede ansatte med frivillige. Det er det økonomiske pres, der kommer til at bestemme, hvis der ikke er nogen regulering,« siger Lars Skov Henriksen.

Netop derfor er det ifølge ham risikabelt at lempe på lovgivningen. 

»Lige så snart reguleringen bliver lempet, så risikerer vi, at det stille og roligt skrider. Og hvis der ikke er en lovgivning, der siger, at her går grænsen, så er der ingen stopklodser,« siger Lars Skov Henriksen. 

Vender ikke om på det hele

Lars Skov Henriksen tror ikke, at kommunerne har gennemtænkt alle de mulige konsekvenser, som deres ønsker kan medføre.

Når man lader borgerne i lokalområdet stå for visse opgaver, kan det ifølge forskeren medføre større ulighed, da nogle geografiske områder har måske hverken ressourcerne til eller traditionen for at arbejde frivilligt.

Derudover påpeger han, at frivillige uden en forening vil stå alene, hvis forventninger fra de offentlige institutioner vokser. Normalt ville de frivillige have en forening i ryggen, der bedre kunne sige fra på deres vegne.

Selve baggrunden for at lave de her forsøg, netop at man er i en økonomisk presset situation, er ikke det bedste udgangspunkt for at lave et godt frikommuneforsøg Olav Felbo, chefkonsulent, Ældre Sagen

Morten Andersen forstår godt problemstilingerne, som forskeren sætter op. Men det er ikke noget, han ser skulle være et problem i dag.

Desuden er det ifølge ham slet ikke intentionen at undgå frivillige foreninger. 

»Nu er det jo ikke sådan, at vi skal vende op og ned på det hele, så det fremover kun er enkeltpersoner, der skal være kendetegnende,« siger Morten Andersen.

Ældre Sagen: En rambuk

Også Ældre Sagen ser problemer i kommunernes ansøgning.

Chefkonsulent i foreningen Olav Felbo ser rigtig mange gode muligheder i at styrke det frivillige arbejde. Men når motivationen bunder i stramme budgetter, er det ifølge ham problematisk.

»Selve baggrunden for at lave de her forsøg, netop at man er i en økonomisk presset situation, er ikke det bedste udgangspunkt for at lave et godt frikommuneforsøg. For man vil jo så netop skæve til, hvor man kan spare penge,« siger Olav Felbo. 

Han frygter derfor, at fokus i mindre grad vil være på at give den bedste livskvalitet og tryghed for de ældre.

det er ikke sådan, at den kommunale forpligtigelse skal forsvinde. Det er bare andre, der bør levere den Carl Holst, kommunalordfører, Venstre

»Problemet er hvis frikommuneforsøget bliver brugt som en rambuk og et eksperimentarium til at rykke grænsen ind på det territorium, der handler om driftsopgaver,« siger han. 

Driftsopgaverne udfyldes nemlig af lønnet arbejdskraft af en grund. Svækkede mennesker skal nemlig kunne regne med hjælpen. Både at den kommer hver gang, de har brug for den, og at den udføres af folk med de rette kompetencer, fortæller Olav Felbo.

Vil ikke lægge hovedet på blokken

Heller ikke det er ifølge borgmester Morten Andersen intentionen med forsøget. Men det er ikke noget han kan love ikke kommer til at ske.

»Jeg vil da ikke stå her og lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke er en eneste driftsopgave, der på nogenmåde kunne tænkes at blive løst af en frivillig,« siger Morten Andersen.

Til gengæld fortæller alle de kommuner, som Ugebrevet A4 har snakket med, at de er i tæt dialog med faglige organisationer.

I Holbæk kommune bliver der blandt andet snakket en del om, hvordan man undgår at de frivillige overtager alle de sjove opgaver, så personalet efterlades med alle de tunge faglige opgaver.

V: Ser ikke grænser men muligheder

Blandt partifælderne på Christiansborg er der ikke meget hjælp til at finde en klar grænse for de frivillige. 

Venstres kommunalordfører, Carl Holst, forklarer, at det vigtigste for regeringspartiet, er, at kvaliteten er i orden.

»Jeg ser ikke grænser. Jeg ser muligheder. Og jeg vil ikke være begrænsende. Men det må jo bero på, at man kan levere et ordentligt stykke arbejde,« siger Carl Holst.

Jeg tror, at man kommer til at ryste på hovedet af den her diskussion i fremtiden Morten Andersen (V), borgmester, Nordfyns Kommune

Han mener til gengæld godt, at frivillige kan erstatte en kommunal forpligtigelse.

»Men det er ikke sådan, at den kommunale forpligtigelse skal forsvinde. Det er bare andre, der bør levere den,« siger Carl Holst.

Hvem slår rabatten?

Selvom kommunerne ikke ønsker at frivillige skal erstatte ansatte, kan borgmestrene godt se, at grænsen bliver slørret.

Søren Steen Andersen fortæller, at han flere gange har været med til at hjælpe til med renovering i podernes børnehave. I Assens Kommune er der nemlig tradition for, at forældrene hjælper et par gange om året hjælper til.

De fylder sand i sandkassen, skraber ukrudt væk, maler og renser sandfanget i nedløbsrørerne, fortæller borgmesteren.

»Så er der nogle, der påpeger, at det fortrænger nogle 3F'ere. Og det kan da godt være, men det er mange år siden, at de blev sparet væk, for pengene er der åbentbart ikke,« siger Søren Steen Andersen.

I nabokommunen påpeger borgmester Morten Andersen ligeledes, at der er mange opgaver, som man selvfølgelig godt kunne have ansatte til at tage sig af.

»Jeg bor selv ude på landet, og dér er der jo mange, der selv slår rabatten, de bor op til. Og så kan man jo spørge, om ikke de har taget arbejde fra kommunens ansatte,« siger Morten Andersen.

Men når midlerne ikke er at finde i budgetterne, skal man så forbyde folk at gøre en indsats, spørger han retorisk.

Og i fremtiden, er det måske slet ikke et spørgsmål, hvorvidt frivillige bør tage sig af flere opgaver.

»Jeg tror, at man kommer til at ryste på hovedet af den her diskussion i fremtiden. For dér vil man sige, at man simpelthen er nødt til at frivillige kommer og løser opgaverne,« siger Morten Andersen.