Postnummeret afgør om ledige ufaglærte får uddannelse

Af Vivian Jordansen

Fagforbundet 3F raser over, at nogle kommuner giver uhyre få ledige ufaglærte uddannelse. I nogle kommuner slipper kun to procent af de ufaglærte ledige gennem nåleøjet til uddannelse. I andre kommuner er det næsten hver anden, som bliver opkvalificeret. Der skal helt andre boller på suppen, forlanger beskæftigelsesministeren.

Foto: Foto: Jakob Dall/Scanpix.

LEDIGHED I TOMGANG 25 kommuner er godt i gang med at gennemføre regeringens ambitioner om at løfte ledige ufaglærte med uddannelse. Men i resten af landets kommuner halter det, og nogle kommuner giver stort set ingen uddannelse til deres arbejdsløse ufaglærte.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har gennemført ud fra tal for, i hvor høj grad kommunerne bevilger uddannelse til arbejdsløse medlemmer af fagforbundet 3F. Medlemmer af 3F er typisk ufaglærte eller har en kort uddannelse.

Analysen viser, at der er enorme forskelle mellem kommunerne. I top er 25 kommuner - hvor andelen af arbejdsløse 3F’ere, som får uddannelse - ligger over landsgennemsnittet på 16,7 procent. I disse kommuner bliver helt op til 44 procent af de ufaglærte uden job beriget med for eksempel voksenuddannelser, AMU-kurser eller studenterhuer.

Men i den anden – og meget mere dominerende ende af skalaen – befinder 73 kommuner sig. De fleste af disse uddanner færre end hver tiende arbejdsløse 3F’er, og der er kommuner, hvor andelen af ufaglærte ledige, der uddannes, er så lav som to procent.

De store forskelle mellem kommunerne får forbundssekretær Per Christensen fra 3F helt op i det røde felt.

»Generelt er der alt for få ledige 3F’ere, der får tilbudt uddannelse. Men det bliver helt slemt, når vi ser på de kommunale forskelle. Det er simpelthen dybt uretfærdigt, at det er tilfældigheder og postadressen, der afgør kvaliteten af den beskæftigelsesindsats, som den ledige 3F’er får,« siger Per Christensen fra 3F.

Mette Frederiksen kritiserer kommuner

Ugebrevet A4’s oversigt over kommunernes uddannelsesindsats får også de stramme miner frem hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun har netop fået afsat 500 millioner kroner på næste års finanslov til at øge brugen af uddannelse til de arbejdsløse med allermindst uddannelse i bagagen.

»Der er for få, der får uddannelse, og de store forskelle mellem kommunerne er et problem, for der er mange ledige, der har brug for nye kompetencer for at klare sig på arbejdsmarkedet. Regeringen har vist vejen med en meget klar politisk prioritering i retning af mere uddannelse, og med næste års finanslov har vi taget et vigtigt skridt mod mere uddannelse til de ledige,« siger Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Hun understreger, at uddannelse er en tvingende nødvendighed:

»Arbejdsmarkedet flytter sig hele tiden, og for at de ledige kan flytte med, er de nødt til hele tiden at uddanne sig. På fremtidens arbejdsmarked er det ikke nok med en folkeskoleeksamen. Der skal mere til, og den danske arbejdsstyrke har derfor brug for evig efteruddannelse.«

Må kigge langt efter opkvalificering

A4’s beregninger er gennemført på basis af tal fra Beskæftigelsesministeriets database jobindsats.dk. Blandt alle ledige på dagpenge får 13 procent i år uddannelse. Men blandt de ledige 3Fere, er tallet lidt højere. Nemlig godt 16 procent – svarende til hver sjette ledige 3F’er.

Hvis de ledige 3F’ere bor i for eksempel Mariagerfjord eller Ringkøbing-Skjern, vil næsten hver anden af dem komme i aktivering med uddannelse. I den modsatte ende af skalaen må de ledige 3F’ere i Albertslund, Brøndby eller Helsingør kigge meget langt efter at få papir på, at han eller hun har fået nye kompetencer i form af en uddannelse. Her er det færre end fem ufaglærte ledige ud af 100, der får tilbudt aktivering med uddannelse. 

Selv blandt sammenlignelige kommuner som for eksempel landets fire største byer, er der enorme forskelle.  Aalborg ligger i toppen med næsten 40 procent af de ufaglærte ledige, der kommer på skolebænken. Det er tre gange så mange som i Odense, hvor det kun er 13 procent af 3F’erne, der får tilbudt uddannelse. 

Aalborgs tredjeplads er ifølge jobcentret udtryk for en bevidst holdning om, at uddannelse er godt for de ledige, der har brug for hjælp til at skifte branche.

»Aktiveringen skal give mening for de ledige, og der er god mening i, at en ufaglært ledig får lov til at komme nogle uger på en af de lokale voksenuddannelser, hvor han eller hun kan blive klar på, at vejen ud af ledighed måske er at skifte branche eller tage det helt store spring med en faglært uddannelse,« siger jobcenterleder Peter Thomsen.

I Aalborg har jobcenteret et samarbejde med de lokale VEU-centre, AMU-centre og erhvervsskoler om at tage imod alle de ledige ufaglærte, som jobcentret sender i uddannelse. Det er typisk fire ugers uddannelse, hvor de ledige har gode muligheder for selv at vælge spor, lige meget om de vil have et kursus inden for ældrepleje eller et svejsekursus.

Helt frit valg er der dog ikke. Jobcenterchef Peter Thomsen understreger, at uddannelsesstederne er meget ferme til at dirigere de ledige i retning af brancher med gode jobmuligheder.

»Der er ikke mange job inden for blomsterbinding. Det ved de ledige også godt selv, derfor er der for eksempel meget mere søgning på kurser i kloakering og rørlægning,« siger Peter Thomsen fra Aalborg.

EU-penge giver gode muligheder

Jobcentret i vestjyske Ringkøbing-Skjern er nummer to i landet, når det drejer sig om at tilbyde ufaglærte at få uddannelse som aktivering. Men den flotte placering med 43,2 procent af alle aktiverede 3F’ere i uddannelse er en smule ’snyd’.

Ringkøbing-Skjern har nemlig været så heldige at få 29 millioner kroner af EU til et projekt, der skulle give uddannelse til de ufaglærte, der blev fyret fra Vestas for nogle år siden. En del af de fyrede er heldigvis allerede i arbejde.

»Men de tidligere Vestas-folk, der stadig er ledige, får så alt, hvad de kan ønske sig af uddannelse – også kurser, som vi normalt aldrig ville have råd til eksempelvis til bilinspektør,« forklarer Susanne Nielsen, som er afdelingsleder i jobcenter Ringkøbing-Skjern.

De rare EU-penge må kun bruges til uddannelse af tidligere Vestas-ansatte. Men de øvrige, ledige 3F’ere i kommunen er nu ikke blevet helt glemt.  Jobcenteret bruger en del jobrotation blandt andet inden for ældreplejen.

»Jobrotation synes vi er en god metode. For det giver efteruddannelse til de allerede ansatte, og samtidig giver det også uddannelse til de ledige, som i en periode er inde som vikarer. For vi tilbyder de ledige, der vil tage en uddannelse inden for ældrepleje, at vi supplerer deres elevløn op til dagpengeniveau i et halvt eller et helt år,« siger Susanne Nielsen.

Målrettet uddannelse virker

Hos den absolutte topscorer med uddannelse af ufaglærte, Mariagerfjord i Østjylland, med næsten hver anden ledig 3F’er i uddannelsesaktivering, er opskriften helt klar. Her er det ikke noget med, at den ledige skal skifte branche. Her er det klare sigte at give de ledige de kompetencer, som erhvervslivet har brug for.  

»Det drejer sig om at investere i de uddannelser, der er brug for i erhvervslivet. Derfor er det oplagte tilbud til en ufaglært ledig at give ham eller hende et opkvalificerende uddannelsesforløb inden for den branche, de allerede er i,« siger jobcenterchef Lene Andersen.

Hun nævner eksempler på kurser i rørlægning, som der er brug for, hvis de ledige skal ansættes på nogle af de store byggeprojekter på egnen. Også særlige svejsekurser har givet ledige metalarbejdere de nødvendige kvalifikationer, så de kan søge job i Norge.

»De ledige fra kurset med henblik på at få job i Norge har fået arbejde. Men det sjove er, at de fleste har fået job her i lokalområdet, hvor de særlige svejsekompetencer også kan bruges. Det viser bare, at det altid betaler sig at tage uddannelser i det, erhvervslivet har brug for,« forklarer Lene Andersen, der nu vil udvide modellen med at uddanne ledige til job i Norge til andre lande som Sverige og England.

Vigtigt at gå på to ben i indsatsen

I 3F er forbundssekretær Per Christensen helt med på både uddannelsesmodellen fra Aalborg og Mariagerfjord. For når det drejer sig om uddannelse, er der to lige gode ben at gå på.

»Det drejer sig om at have blik for de brancher, der er gang i, og så give de ledige uddannelse i netop de kompetencer, som for eksempel byggebranchen efterspørger. Det er lige så vigtigt at bruge uddannelse, når den ledige har brug for et kærligt skub over i en anden branche,« siger Per Christensen, som i øvrigt fremhæver AMU, som et unikt dansk uddannelsessystem for voksne:

»AMU er et genialt skolesystem, fordi man tager udgangspunkt i og starter med de erfaringer, som hænderne har. Så kan man hælde teori ind i hovedet hen ad vejen. Det er den rigtige metode for vores medlemmer,« siger Per Christensen.

Kan jeg ikke bare få et job i stedet for?

Brøndby Kommune på den københavnske vestegn ligger helt i bunden af skalaen, når det gælder uddannelse af ufaglærte. Her mener jobcenterchefen, at det ofte er de ledige selv, der ikke har så meget lyst til uddannelse:

»I Brøndby har indbyggerne generelt et meget lavt uddannelsesniveau. Det mærker vi også i jobcentret. Hvis vi foreslår en af de ledige, at han burde forbedre sine stave- og regnekundskaber på et kursus, så lyder svaret ofte: ’Det er da sikkert meget godt med det uddannelse, men kan jeg ikke bare få et job i stedet for?’,« fortæller jobcenterchef Bjarne Bo Larsen.

I Brøndby er jobcentrets strategi at sende ledige ud i virksomhederne i praktik eller løntilskud og ellers vejlede de ledige til at skifte dagpengene ud med SU og gå ind i det ordinære uddannelsessystem.

I Helsingør med kun 4,2 procent af de ufaglærte ledige på uddannelsesaktivering, forklarer centerchef for Job og Arbejdsmarked, Mette Gregersen, den kedelige bundplacering med, at jobcentret hidtil har satset på virksomhedsrettet aktivering i stedet for uddannelse.

»Vi ved fra undersøgelser og forskningsresultater, at den virksomhedsrettede indsats er effektiv, mens uddannelse i nogle tilfælde kan virke fastholdende, fordi de ledige ikke søger job, mens de er i uddannelse,« forklarer Mette Gregersen.

Men de seneste par måneder er Helsingør vendt rundt og har skruet op for tilbud til de ledige om at blive aktiveret med uddannelse. Det gælder især de ledige, der er ved at ryge ud over dagpengekanten.

»Hvis man har været ledig i tre-fire år og ikke brugt sit fag, kan der være god mening i noget uddannelse, der giver nye og up to date kompetencer,« lyder det fra Mette Gregersen.

Hun mener, at bundplaceringen i forhold til uddannelse også skyldes, at mange af kommunens ledige ufaglærte har svært ved at deltage i uddannelser, fordi de har helbreds- eller sprogproblemer.

3F’ere skal have kærligt skub

Argumenterne fra Brøndby og Helsingør om, at ufaglærte skulle mangle motivation for at deltage i uddannelse, køber man ikke i 3F:

»Jobcentrene skal bare komme til os, hvis de har en 3F’er, der ikke er interesseret i uddannelse. Så skal vi nok tage affære og give vores medlem det nødvendige i form af et kærligt skub i ryggen. Uddannelse er godt, men skubbet der hen imod skal være blidt og nænsomt,« siger forbundssekretær Per Christensen.

3F har gennemført en analyse, der dokumenterer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor høj ledigheden er i kommunerne, og hvor meget uddannelsesaktivering de ledige i kommunerne får.

Som et grelt eksempel nævner 3F’s analyse den københavnske vestegnskommune Albertslund, hvor 7,9 procent af de ufaglærte er ledige. Det er en del højere end landsgennemsnittet. Alligevel er det kun 2,7 procent af de ledige 3F’ere i Albertslund, der får tilbudt et kompetencegivende kursus.

»De tal viser os, at kommunerne ikke bør have ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. De giver for lidt uddannelse til de ledige, og det er helt tilfældigt, hvem der får uddannelse. Kommunerne tænker mere på økonomi og penge til børnehaver, skoler og plejehjem end på at give de ledige kompetencer til at få et job,« siger Per Christensen.