Postnummer afgør aktivering

Af | @CarstenTerp

Løntilskud og virksomhedspraktik bruges vidt forskelligt på landets 94 jobcentre. I Morsø har tre gange så mange virksomheder som i Rudersdal haft ledige i en støtteordning. Professor dømmer kassetænkning og efterlyser en mere koordineret beskæftigelsesindsats. Det er der ingen grund til, mener kommunerne.

Foto: Foto: Per Folkver, Polfoto

TILPASNING - Der er kolossale forskelle på, hvor meget jobcentrene i de enkelte kommuner sender ledige i aktivering på virksomheder. I gennemsnit har hver fjerde danske virksomhed i perioden fra 2009 til 2011 haft ledige i løntilskud. Men det dækker over gigantiske variationer kommunerne imellem - fra 13,5 procent af virksomhederne i Rudersdal til næsten tre gange så mange Morsø og Slagelse.

Det viser en ny analyse af brugen af de to tilskudsordninger, som er foretaget af LG Insight – et privat konsulentfirma, som lever af at rådgive virksomheder og myndigheder, primært på beskæftigelsesområdet.

»Der er tale om forholdsvis store forskelle, når nogle kommuner bruger ordningerne tre gange så meget som andre. Der er ingen tvivl om, at det er udtryk for forskellige kommunale strategier,« siger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Der er varierende bud på årsagerne til de store forskelle. På Aalborg Universitet er professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ikke i tvivl om, at der er tale om kommunal kassetænkning.

»Der foregår en meget forskelligartet prioritering i de enkelte jobcentre. Man snakker med sin kommunalbestyrelse om, hvordan indsatsen skal lægges til rette, så den gavner ’os’. Og ’os’ er nogle gange lig med kommunekassen. Der er meget tænkning i, hvad der gavner kommunens økonomi,« siger Henning Jørgensen.

Kommuner afviser beskyldning

Kassetænkningen afvises i Kommunernes Landsforening, KL.

»Det er noget nonsens. Incitamentet for kassetænkning er jo lige stort i alle kommuner,« siger chefkonsulent i KL’s afdeling for arbejdsmarked og erhverv Ulrik Petersen. Han mener, forklaringen på de kommunale forskelle skal findes i de rammevilkår, kommunerne har.

»Der er et helt tydeligt mønster i brugen af tilskudsjob. De ti kommuner, som bruger løntilskud og praktik mest, hører stort set alle sammen til dem, der har de vanskeligste rammevilkår. Omvendt har kommuner med få ledige i ordningerne overvejende bedre rammevilkår. Så det er helt tydeligt, at dér, hvor man har vanskelige vilkår eller ikke så høj vækst, vil man have flere ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik,« siger han.

Henning Jørgensen medgiver, at forskelle i rammevilkår spiller en rolle, men det forklarer ikke alt, mener han.

»Der er forskelle på erhvervsstrukturen og problemerne rundt omkring. Men der er saftsuseme også forskelle i prioriteringen. Og det er det sidste, jeg hæfter mig mest ved. Der mangler simpelthen en koordinering af de kommunale beskæftigelsesstrategier,« siger han.

Jobcentre kontakter ikke virksomhederne

Også de to sammenslutninger for arbejdsgivere, DI og Dansk Erhverv, hæfter sig ved de store kommunale forskelle i brugen af løntilskud og virksomhedspraktik. Begge organisationer mener, analysen afspejler kommunernes prioritering af forholdet til det lokale erhvervsliv.  

»De forskelle, som undersøgelsen viser, er en konsekvens af den forskellighed, der er i kommunernes indsats. Den afspejler, om virksomhederne har et godt samarbejde med de enkelte kommuner,« siger arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen fra Dansk Erhverv.

I DI mener chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen, at kontakten mellem jobcenter og virksomheder halter gevaldigt i mange kommuner.

»Beskæftigelsesindsatsen ligger på jobcentrenes bane, og det er deres ansvar. Men det, vi hører allermest fra vores medlemsvirksomheder er, at man aldrig bliver kontaktet af jobcentrene. Mange virksomheder vil gerne hjælpe til, men hvis man ikke bliver spurgt, og jobcentrene ikke er opsøgende, så deltager man af naturlige årsager ikke,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

KL mener dog ikke, de kommunale forskelle er begrundet i jobcentrenes prioritering af forholdet til virksomhederne, men af den nytte, man kan se af ordningerne i de forskellige kommuner.

»Kommunerne skal gå efter de instrumenter i arbejdsmarkedsindsatsen, der giver de bedste resultater. Tilskudsjob er ikke noget mål i sig selv. Målet er at få de ledige i ordinært arbejde. Det har aldrig været og kan aldrig blive et selvstændigt mål at have så mange pladser som muligt i forskellige ordninger,« siger Ulrik Petersen.

Jobcentre overser små firmaer

I DI fortæller chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen, at jobcentrene per refleks griber fat i kommunens største virksomheder hver gang, de vil aktivere ledige.

»Vores medlemmer siger, at jobcentrene tager fat i de samme 50 virksomheder hver gang, de har noget, de gerne vil bede om,« siger han.

Tilsvarende slipper jobcentrene alt for hurtigt ansvaret, mener DI. Og det er et problem for mindre firmaer, der ikke har de samme ressourcer, som større virksomheder har.

»Man kan godt skræmme små virksomheder væk, hvis man overlader opgaven helt til dem,« siger Thomas Qvortrup Christensen og fortsætter:

»Der er meget stor forskel på, hvor meget jobcentrene hjælper virksomheder i gang med løntilskud. Hvis man skal prøve noget første gang, er det altid mere besværligt, end hvis man har prøvet det mange gange før. De store virksomheder ved, hvad det er for blanketter, de skal udfylde. Det er noget andet end den enkelte mester, som skal gøre det hjemme ved køkkenbordet om aftenen.

Politisk prioriteret mål

Seniorresearcher Helle Holt fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, understreger dog, at jobcentrene er begyndt at tage hånd om de små og mellemstore firmaer. 

»Vi har spurgt virksomhederne, om de har været i kontakt med jobcentrene. Og i vores seneste opgørelse fra 2011 kan vi se, at den kontakt har været stigende. Det er rigtig godt, for det er et potentiale, hvis man kan gøre det attraktivt for små virksomheder at komme i gang med det her,« siger Helle Holt.

Hos LO forventer sekretær Ejner K. Holst, at jobcentrene skruer endnu mere op for kontakten til erhvervslivet – og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder.

»Virksomhedskontakten er et af de fire politiske mål, som beskæftigelsesministeren har sat for 2014. Så det er vores forventning, at jobcentrene i højere grad vil udarbejde strategier for at få også de små virksomheder i spil. 80 procent af virksomhederne i den private sektor er små eller mellemstore. Så det er strengt nødvendigt med en bred kontakt med virksomhederne,« siger han.

Satser på støttede job

Jobcentrene i Morsø og Slagelse topper statistikken over kommuner, som sender ledige ud i støttet beskæftigelse. Begge kommuner er ramt af en arbejdsløshed, der ligger over landsgennemsnittet.

I Morsø, som har en ledighed på 7,4 procent, har knap 35 procent af kommunens virksomheder haft en ledig i enten løntilskud eller virksomhedspraktik i perioden fra 2009-11.

Det er udtryk for en bevidst strategi, lyder det fra jobcentrene i begge kommuner.

»Det har stor fokus på at få ledige ud i virksomhedsrettet aktivering. Vi mener, det er en rigtig god måde at holde hænderne varme på de ledige. Derfor har vi også en forholdsvis stor stab på ti virksomhedskonsulenter,« fortæller lederen af jobcentret i Morsø, Jan Pedersen.

Han fortæller, at jobcentret lægger meget vægt på at opdyrke kontakt til nye virksomheder. Og hvis der opstår problemer, når en ledig er kommet i praktik eller løntilskud, griber jobcentret hurtigt ind.

»Vi har en aftale om, at hvis en virksomhed henvender sig med et problem, så er vi der som et søm,« siger Jan Pedersen.

Målet er permanente job

I Slagelse er ledighedsprocenten højere end i Morsø – nemlig 8,1 procent. Her har hver tredje virksomhed haft en ledig i løntilskud eller praktik. Arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen beretter om en tilsvarende tæt kontakt til erhvervslivet.

»Vi har opbygget partnerskaber med en række virksomheder og gør meget for at indbyde det lokale erhvervsliv til oplæg og til at drøfte vores arbejdsmarkedsindsats,« siger han.

Torben Bahn Petersen fortæller, at jobcentret bruger virksomhedspraktik til at give unge mulighed for at snuse til et fag, så de kan se, om de vil uddanne sig inden for det. Løntilskud bruges derimod målrettet på at opkvalificere ledige. Og selv om ansættelse i løntilskud er midlertidig, så er det et mål fra starten, at det skal føre til et permanent job.

»Hvis vi oplever, at virksomheder tager for mange i tilskud og ikke ansætter nogen, så stopper vi samarbejdet,« siger Torben Bahn Petersen.

Løntilskud er intet vidundermiddel

I Nordsjælland ligger fem af de kommuner, som benytter sig mindst af de to tilskudsordninger. En af dem er Rudersdal Kommune, hvor ledigheden ligger på beskedne 3,4 procent. Her har kun 13,5 procent af virksomhederne har haft en ledig i praktik eller løntilskud mellem 2009 og 2011. Men det er ikke så underligt, mener beskæftigelseschef Susanne Vænggaard.

»På Lolland kan man ikke få folk i arbejde. Det kan vi. Og så bliver løntilskud sekundært. Der, hvor det giver mening i forhold til den enkelte borger, bruger vi det,« siger hun.  

I 2012 har politikerne imidlertid vedtaget en strategi om at bruge løntilskud mere aktivt. Derfor skruer jobcentret nu op for indsatsen, fortæller Susanne Vænggaard. Hun understreger dog, at løntilskud ikke er vidundermiddel, der udvirker mirakler for enhver arbejdsløs.

»Der findes ikke ét redskab, som er det eneste, der virker. Der er en vifte af redskaber. Og det er vigtigt at vælge dét, der passer bedst til den enkelte ledige,« siger Susanne Vænggaard.

Struer drosler praktik ned

Ved Limfjorden har Struer Kommune aktiveret sig frem til en danmarksrekord. Med en ledighed på 7,1 procent ligger kommunen over gennemsnittet. Og det har ført til en intensiv brug af både løntilskud og virksomhedspraktik.

Og især praktikken har været et populært redskab over for ledige med problemer, der gør, at de ikke kan gå direkte i job på en virksomhed.

»Vi har haft en bevidst strategi om få de unge ud i snusepraktik på en virksomhed efter fem ugers undervisning om arbejdsmarked og uddannelse,« fortæller arbejdsmarkedschef Alice Brink.

14,4 procent af kommunens virksomheder har haft såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i virksomhedspraktik. Det er markant flere end i nogen anden kommune i landet. Men det har ikke haft den ønskede effekt.

»Vi kunne se, at det i meget ringe grad førte dem i ordinær beskæftigelse eller ind på en uddannelse. For de unge, der har problemer ud over ledighed, skal der mere til. Derfor sadlede vi sidste år om og droslede brugen af praktik ned,« fortæller Alice Brink.

Nu sender kommunen færre i praktik og bruger flere kræfter på at finde det rigtige match mellem ledige og virksomheder.

Efterlyser regional styring

På Aalborg Universitet kigger professor Henning Jørgensen med bekymring ud over et danmarkskort, hvor beskæftigelsesindsatsen stritter i mange forskellige retninger.

»Det er en konsekvens af, at man i 2009 kommunaliserede beskæftigelsespolitikken. Når der ikke længere er krav om regional koordinering og kontrol af, at man kører på en fælles strategi, så får man 94 forskellige fremgangsmåder. Man udlægger dét, der kommer fra Christiansborg, efter sine egne interesser,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der på vegne af beskæftigelsesministeren gransker brugen og effekten af aktivering, bør overveje en styringsreform, som sikrer en regional styring af beskæftigelsesindsatsen.

»Hvis ikke der kommer noget koordination og en synkronisering af politikkerne, så vil vi også fremover se disse store forskelle imellem kommunerne. Og det kan ministeren og landet ikke være tjent med,« mener Henning Jørgensen.

Den udlægning afviser KL, som godt kan lide de muligheder, det lokale selvstyre giver for at lægge en lokalt tilpasset strategi.

»Der er ikke noget i vejen for, at der er forskelle mellem kommunerne,« siger chefkonsulent Ulrik Petersen og tilføjer:

»Forskellene er ikke noget problem i sig selv. De er bare et udtryk for, at man satser forskelligt på at få de bedste resultater.«