Polske søfolk truer danske rederier med millionkrav

Af | @JanBirkemose

Kollision mellem EU-aftale og dansk lov giver 4.000 polske sømænd mulighed for at kræve erstatning for ti års underbetaling på danske skibe. Rederiforeningen afviser sagen, men frygter lukninger af rederier, hvis polakkerne får medhold.

Erstatningskravet kan løbe op i flere hundrede millioner kroner, hvis op mod 4.000 polske sømænd får medhold i en sag om underbetaling på danske skibe. Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD, har rejst sagen for det ukendte antal polske søfolk, der op gennem 90’erne har været hyret som besætninger på danske skibe. Forbundet mener nemlig, at polakkerne ulovligt er blevet forhindret i at få løn efter de overenskomster, som gælder for danske søfolk, der har udført det samme arbejde.

Forskelsbehandlingen skyldes, at loven om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, forbyder udenlandske søfolk at organisere sig i danske fagforbund og dermed få samme løn som deres danske kolleger. Men SiD mener, at loven er i konflikt med den associeringsaftale, som den polske stat og EU indgik i 1991 i forbindelse med Polens ansøgning til EU. Her fremgår det, at polske statsborgere, der arbejder i EU, ikke må diskrimineres i forhold til EU-landenes statsborgere. Det betyder, at polakkerne skal have de samme arbejdsvilkår og aflønnings- og afskedigelsesforhold som EU’s egne borgere.

Men ifølge forretningsfører for transport- og servicegruppen i SiD, Henrik Berlau, har alle de polske søfolk været ansat på individuelle kontrakter, der kun har givet dem en brøkdel af de danske lønninger.

»Vi ser kun de polske lønninger, når der sker uheld eller dødsulykker. Derfor kender vi ikke det præcise lønniveau, men jeg har set lønninger for befarne sømænd på 400-500 dollars om måneden. Vi kender også til en polsk sømand, der tjente mindre end tre dollars i timen for at arbejde 14 timer hver eneste dag. Det siger lidt om, hvad det er for nogle vilkår, polakkerne bliver budt,« siger Henrik Berlau.

Polakkerne har primært været hyret på mindre skibe, og SiD retter derfor sit krav mod Rederiforeningen for mindre skibe. Her afviser forretningsfører Michael Wengel-Nielsen dog, at EU-aftalen skulle kollidere med DIS-loven.

»Arbejdsretten har tidligere afgjort, at hollandske tjenere på danske DFDS-skibe skulle under hollandske overenskomster. Da de er fuldgyldige EU-medlemmer, kan jeg ikke tro, at de skulle stilles ringere end polakkerne bliver i deres ansøgningsperiode,« siger Michael Wen-gel-Hansen fra Rederiforeningen for mindre skibe og fortsætter:

»Desuden er associeringsaftalen mellem Polen og EU en mellemstatslig aftale, som jeg ikke mener, vi som organisation kan gøres ansvarlig for.«

SiD henviser omvendt til en sag fra EF-domstolen fra 2002, der afgjorde, at associeringsaftalen blev brudt, da en polsk kvinde ikke fik samme vilkår som sine tyske kolleger på en tysk arbejdsplads. Indtil videre eksisterer de polske søfolk kun som ukendte navne på mønstringslister, som SiD ikke har adgang til. Derfor vil SiD indrykke annoncer i polske aviser og fagblade for at opfordre søfolkene til at gøre deres krav gældende.

»Det er den eneste måde, vi kan grave beviserne frem i sagen. Nok er polakkerne ikke er vores medlemmer, men det er vores overenskomst, der bliver knægtet ved, at de ikke har fået lov til at komme ind under den. Derfor har vi en legitim ret til at rejse sagen,« siger Henrik Berlau.

Foreløbig er LO’s jurister gået ind i sagen, og der er aftalt et fællesmøde med Rederiforeningen 1. december. Selv om Rederiforeningen håber, at SiD dropper sagen, lægger Michael Wengel-Hansen ikke skjul på, at en tabt sag vil blive dramatisk for hans medlemmer.

»Det vil få store konsekvenser for omkostningsniveauet, og i yderste konsekvens kan det betyde, at nogle rederier må lukke, mens andre nok vil flage ud fra det danske skibsregister.«

Det får dog ikke Henrik Berlau til at tvivle:

»Med den billige arbejdskraft, som de har sejlet med i årevis, må de have sparet en masse penge op. De har haft nogle gode år, hvor de har cyklet uden cykellygte, men nu er det ved at blive mørkt, og så må de altså købe cykellygter, selv om det gør ondt.«