Polsk arbejdsret undergraver den danske model

Af Jens Peter Houe

Den polske arbejdsret har dømt en udstationeret polsk håndværker til at tilbagebetale den løn, som han ved en fagretslig afgørelse fik tilkendt i Danmark. Flere lignende sager er på vej, og det vil komme til at undergrave den danske model, advarer både eksperter, arbejdsgivere og fagbevægelse. LO klar til at slæbe det polske firma i arbejdsretten.

LØNFUSK Endnu et søm i kisten for den danske model. Sådan lyder dommen fra både fagforening, arbejdsgivere og arbejdsmarkedseksperter, efter den polske arbejdsret har krævet, at en tidligere udstationeret polsk håndværker skal tilbagebetale 86.000 kroner til sin tidligere arbejdsgiver, det polske byggefirma GAL-MET. Den polske håndværker kunne ellers glæde sig over, at en afgørelse i det danske fagretslige system sidste år tvang GAL-MET til at betale ham pengene, fordi han var blevet underbetalt. Men de penge kan han godt vinke farvel til, hvis det står til den polske arbejdsret.

Det samme kan to andre polske arbejdere begynde at forberede sig på. GAL–MET’s polske advokat vil via den polske arbejdsret kræve, at de tilbagebetaler de i alt 136.000 kroner, som de tidligere har fået efterbetalt ved en anden fagretslig afgørelse i Danmark. Sagerne vækker stor vrede hos Malernes Fagforening, som repræsenterede polakkerne, da de var udstationeret i Danmark. Og LO har nu på vegne af Malerforbundet indkaldt GAL-MET til et såkaldt fællesmøde, hvilket er første skridt, før virksomheden igen kan slæbes for den danske arbejdsret.

»Dansk fagbevægelse står med ryggen mod muren. Hvis vores afgørelser blot kan underkendes i andre lande, får det alvorlige konsekvenser for den danske model og overenskomstsystem. Desuden tør ingen underbetalte polske arbejdere fremover henvende sig til os, når de ved, at firmaets gorillaer og advokater venter på dem, når de kommer hjem,« siger Bo Rosschou, næstformand i Malernes Fagforening i Storkøbenhavn.

Danske arbejdsgivere bekymrede

Arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeris direktør, Børge Elgaard, er enig og frygter ligeledes, at den særlige danske arbejdsmarkedsmodel er truet.

»Hvis det fagretslige system i Danmark bare kan underkendes af en udenlandsk arbejdsret, undergraver det fuldstændig den danske model og de løn- og arbejdsforhold, vi i fællesskab har aftalt i overenskomsterne,« siger Børge Elgaard.

Han mener, at det polske byggefirma har haft nogle »dygtige danske advokater« til at hjælpe med at slippe uden om den fagretslige afgørelse i Danmark.

Malernes Fagforening og Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov har bedt regeringen om at gribe ind over for den polske arbejdsrets dom, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har meddelt, at han også synes, at sagen virker urimelig og vil bede sine embedsmænd kigge nærmere på den.

Både Bo Rosschou og Børge Elgaard er enige om, at politikerne må til at få hænderne op af lommen og gøre noget ved problemet – ellers vil det få alvorlige følger for det danske arbejdsmarked i fremtiden.

Samme opfattelse har Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet:

»Det er klart, at det er et grundlæggende problem, hvis der i fremtiden kører sager som den i Polen. Det vil direkte undergrave det arbejdsretlige system, som er en hjørnesten i den danske model. Der rejser sig en række væsentlige spørgsmål, som vi må have udredt,« siger Søren Kaj Andersen.

Han mener, at sagen er principiel for det danske arbejdsmarked.

»Sagen understreger, at vi må holde blikket stift rettet mod de her problemer, og at der kræves en fælles, aktiv indsats fra arbejdsmarkedets parter og det politiske system, hvis den danske model skal bevares,« fastslår Søren Kaj Andersen.

At sagen er en trussel mod det danske forhandlingssystem, kan der ifølge professor i arbejdsret ved Handelshøjskolen på Aarhus Universitet, Ole Hasselbalch, ikke være nogen som helst tvivl om.

»Den her sag har stor betydning, da den sætter det fagretslige system under pres fra alle sider. Det vil få alvorlige konsekvenser for strejkeretten, og sagen gør det endnu vanskeligere for fagbevægelsen at holde styr på løn- og arbejdsvilkår i landet. Man skubber jo beslutningerne over i hænderne på alle mulige mystiske landes retssystemer,« siger Ole Hasselbalch.

»Finte« kan løse problemet

Han mener dog, at løsningen på problemerne i høj grad befinder sig i hænderne på fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne. I stedet for at arbejdsgiver og fagforening ved forlig kalder det beløb, som den udstationerede arbejder har krav på, for et »løntilgodehavende«, bør det kaldes for en »bod«, for så udbetales pengene til fagforeningen, som derefter kan overføre dem til arbejderen.

Det sker uden det juridiske systems kendskab, da arbejderens navn ikke står på domsudskriften, og således kan den udenlandske domstol ikke kræve pengene tilbageført igen til firmaet. Ole Hasselbalch mener, at hvis Dansk Byggeri og Malernes Fagforening, som repræsenterede polakken i den konkrete sag, havde betegnet de efterbetalte penge som en bod, ville det ikke have været muligt at dømme den polske arbejder til at tilbagebetale sin retmæssige løn. I så fald skal den polske arbejdsret dømme den danske fagforening til at tilbagebetale pengene, og det vil, ifølge Ole Hasselbalch, være meget svært og kompliceret.

Bo Rosschou fra Malernes Fagforening er positivt indstillet over for ideen om en »bods-løsning«. Han mener, der skal handles hurtigst muligt, for ellers vil det poppe op med lignende sager inden for kort tid.

»Man må lave et nødværge. I stedet for at kalde det for en mæglingsbeslutning eller en efterbetaling af løn, må vi kalde det for en bod, som fagforeningen modtager. For så kan den polske arbejdsret ikke bevise, at det er en polsk statsborger, der har fået pengene. Vi har her muligheden for selv at begrænse skadevirkningerne,« mener Bo Rosschou.

Men den løsning er direktør Børge Elgaard fra Dansk Byggeri ikke ubetinget begejstret for:

»Jeg er ikke modstander af bods-løsningen, men jeg tror ikke, at den polske domstol vil ændre praksis, bare fordi vi kalder det for en bod. Det er jo stadig en fagretslig forhandlingssituation, som polakkerne åbenbart ikke respekterer,« siger Børge Elgaard.

Han foreslår i stedet, at man fremover lader den danske arbejdsret afgøre de her spørgsmål i stedet for at indgå forlig. Til det siger Bo Ros­schou:

»Det tager måneder for Arbejdsretten at nå frem til et resultat, og inden da er de pågældende firmaer ude af landet, og de underbetalte østarbejdere står tilbage uden deres retmæssige løn. Den løsning duer ikke. Vi må i stedet handle nu,« fastslår Bo Rosschou.