Politiske journalister stemmer på midterpartier

Af Erik Albæk

De politiske journalister støtter i mindre grad end befolkningen som helhed de traditionelle venstrefløjspartier. Men de vil af med Anders Fogh Rasmussen og have større indflydelse til midten i dansk politik.

ANALYSE UDEFRA Umiddelbart efter folketingsvalget i november 2007 foretog Jyllands-Postens politiske kommentator Ralf Pittelkow en analyse af tv-nyhederne i DR og TV 2 under den just overståede valgkamp. Han konkluderede om sin analyse, at den »efterlader ingen tvivl: Samlet set havde indslagene en voldsom slagside til fordel for oppositionen«. Årsagen til denne slagside skulle findes i det forhold, at »journalister ligger politisk langt til venstre for befolkningen som helhed«.

Men er det rigtigt? Det spørgsmål kan nu besvares med en ny spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Folketingets Presseloge, som er blevet spurgt, hvor venstre- eller højreorienterede de er, og hvilket parti de stemmer på.

Umiddelbart kan Pittelkow forekomme at have ret: Danske politiske journalister stemmer mere venstreorienteret end befolkningen som helhed. Hvor kun 49 procent af befolkningen ville stemme på et af de partier, der ikke pegede på Anders Fogh Rasmussen som statsminister i forbindelse med det seneste valg, drejede det sig om hele 68 procent af de politiske journalister.

Er det et videre overraskende resultat? Nej. For danske journalister udgør ikke noget tværsnit af den danske befolkning, men adskiller sig på en række dimensioner fra denne. Blandt disse er ikke mindst uddannelsesniveauet væsentligt: Bortset fra nogle få ældre journalister vil danske journalister i dag mindst have en studentereksamen bag sig, inden de starter på journalistuddannelsen. Derfor er det relevant at sammenligne de politiske journalister med 30-65-årige, som har mindst en gymnasieuddannelse bag sig.

Ligesom de politiske journalister stemmer de 30-65-årige med gymnasieuddannelse i højere grad end befolkningen som helhed på oppositionspartierne end på regeringen og de partier, der støtter denne. Men betydeligt mindre end de politiske journalister: Hvor 68 procent af de politiske journalister stemte på Socialdemokraterne, SF, de radikale, Enhedslisten eller Kristendemokraterne, stemte kun 54 procent af de 30-65-årige med gymnasieuddannelse på samme kombination af partier. Umiddelbart kunne de politiske journalister forekomme at stemme mere venstreorienteret end den befolkningsgruppe, de uddannelsesmæssigt bedst kan sammenlignes med.

Ingen Journalister på fløjene

Et nøjere blik på stemmefordelingen afslører imidlertid, at billedet er mere nuanceret end som så. Det viser sig nemlig, at de politiske journalister i betydelig mindre omfang end de 30-65-årige med gymnasieuddannelse stemmer på de to venstrefløjspartier Socialistisk Folkeparti og Enhedslis­ten. Hvor 23 procent af sidstnævnte stemmer på de to venstrefløjspartier, er det kun seks procent af de politiske journalister. Med hele 17 procent stemmer befolkningen som helhed også i ganske betydeligt omfang mere på de to venstrefløjspartier end de politiske journalister.

Ser vi samlet på de fem partier, der ved det seneste valg ikke støttede Anders Fogh som statsminister, er det kun Det Radikale Venstre, der er markant overrepræsenteret blandt de politiske journalister, mens især Socialistisk Folkeparti er markant underrepræsenteret både i forhold til befolkningen som helhed og de 30-65-årige med gymnasieuddannelse. På den anden fløj har især Venstre markant færre vælgere blandt politiske journalister end blandt befolkningen som helhed.

Stemmefordelingen kan tolkes derhen, at de politiske journalister i mindre grad end befolkningen som helhed og de 30-65-årige med gymnasieuddannelse støtter de traditionelle venstrefløjspartier. I stedet ønsker de et regeringsskifte og større indflydelse til midten i dansk politik.

I forbindelse med de danske valgundersøgelser, som gennemføres i forbindelse med folketingsvalg, beder man respondenterne – et tværsnit af den danske voksenbefolkning – angive, hvor de vil placere sig selv på en højre-venstreskala, hvor 0 er mest venstreorienteret og 10 mest højreorienteret. Beskriver man sig selv med et femtal, er man hverken højre- eller venstreorienteret. Placerer man sig på 0-4, ser man sig selv som venstreorienteret, og 6-10 som højreorienteret.

Når dette mål for politisk orientering benyttes, adskiller de 30-65-årige med en gymnasieuddannelse sig kun ubetydeligt fra befolkningen som helhed derved, at fire procent flere placerer sig selv som venstreorienterede end blandt befolkningen generelt. Derimod adskiller de politiske journalister sig ganske betydeligt fra både de 30-65-årige med gymnasieuddannelse og befolkningen som helhed derved, at væsentlig færre angiver at befinde sig politisk til venstre og til højre på det politiske spektrum.

Holdning uden betydning

Til gengæld angiver en betydelig større andel af de politiske journalister, at de er orienteret mod midten af dansk politik, 37 procent, mod henholdsvis 12 og 15 procent blandt de 30-65-årige med gymnasieuddannelse og befolkningen som helhed. Endvidere er det værd at bemærke, at ingen politiske journalister – i modsætning til, hvad der er tilfældet i de to øvrige grupper – placerer sig selv i de to yderpositioner på henholdsvis højre og venstre side af det politiske spektrum.

Blandt de politiske journalister, der angiver, at de er henholdsvis højre- og venstreorienterede, er der en større tendens til at trække ind mod midten af dansk politik, end tilfældet er blandt de 30-65-årige med gymnasieuddannelse og befolkningen generelt. Alt i alt synes de politiske journalisters selvplacering på højre-venstreskalaen at understøtte tolkningen af, at de adskiller sig fra befolkningen generelt, ved at orientere sig mod midten af dansk politik, snarere end ved at være mere venstreorienterede.

Sammenfattende kan man sige: Ralf Pittelkow har fat i noget. Danske politiske journalisters politiske holdninger afspejler ikke befolkningens. Han har imidlertid ikke ret i, at »journalister ligger politisk langt til venstre for befolkningen som helhed«. Både når det gælder stemmeafgivning og selvplacering på en højre-/venstreskala er danske politiske journalister betydelig mindre venstreorienterede end befolkningen som helhed såvel som den befolkningsgruppe, de uddannelsesmæssigt ligner mest, de 30-65-årige med gymnasieuddannelse. Hvad der adskiller danske politiske journalister markant fra befolkningen som helhed såvel som de 30-65-årige med gymnasieuddannelse er, at de er midtsøgende – omend i opposition til den siddende regering.

Har journalisternes personlige politiske holdninger overhovedet betydning for deres journalistik som hævdet af Pittelkow? Nej, tyder udenlandske undersøgelser på. Langt vigtigere er for eksempel den kultur, der kollektivt opstår over tid i en nyhedsorganisa­tion. Og de professionelle journalistiske normer, der har udviklet sig på tværs af nyhedsorganisationer.

I øjeblikket er vi på Syddansk Universitetscenter ved at foretage en undersøgelse af den politiske balance i nyhedsdækningen i DR og TV 2 i alle valgkampe i de seneste 10 år. Vi undersøger altså Ralf Pittelkows påstand om, at den journalistiske dækning af valgkampe skulle have slagside til fordel for oppositionen. Undersøgelsens resultater vil foreligge næste forår.