SEND FLERE PENGE

Politisk krav om nye maskiner til erhvervsskoler

Af

Erhvervsskolerne skal have penge til nye maskiner, mener flere partier. De vil tage kravet med til finanslovsforhandlingerne.

Denne maskine er fra Danfoss Museum og trods alt ikke fundet på en af landets erhvervsskoler. Men generelt er udstyret på skolerne for gammelt, lyder kritikken.

Denne maskine er fra Danfoss Museum og trods alt ikke fundet på en af landets erhvervsskoler. Men generelt er udstyret på skolerne for gammelt, lyder kritikken.

Foto: Jesper Dall, Polfoto

Maskinerne på landets erhvervsskoler er så gamle og slidte, at det er nødvendigt med en økonomisk håndsrækning fra Christiansborg. Sådan lyder meldingen fra flere partier i både rød og blå blok, som vil øremærke penge til nyt udstyr på næste års finanslov, der i øjeblikket forhandles på plads.

For nylig meldte Venstre ud, at partiet ønsker at afsætte 100 millioner kroner til en opgradering af skolernes udstyr. Partiets undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, mener, det er vigtigt, at eleverne stifter bekendtskab med det udstyr, virksomhederne bruger, allerede på skolen.

»Nogle skoler har ikke den kapital, der skal til, for at investere i nye maskiner. Med ekstra penge kan vi få sparket erhvervsuddannelsesreformen ordentligt i gang, så vi sikrer, at de unge får kendskab til de sidste nye maskiner, og de dermed har en god chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet,« siger Peter Juel Jensen.

Og det er yderst tiltrængt, viser en ny undersøgelse fra fagforbundet Dansk Metal, som Ugebrevet A4 har skrevet om i dag. Her oplever op imod halvdelen af eleverne på landets erhvervsskoler, at maskiner og udstyr halter bagefter virksomhedernes.

Kæmpestort problem

Enhedslisten står som eneste parti uden for sidste vinters aftale om en ny reform af erhvervsuddannelserne. Partiets undervisningsordfører, Rosa Lund, mener, at reformen skal følges op med en pose penge til nye maskiner.

»Flere arbejdspladser fortæller, at de er nødt til at lære lærlingene op igen, når de er færdigudlært, fordi udstyret på skolerne har været så gammelt, at det slet ikke er det udstyr, man bruger i virksomhederne. Det er uholdbart og et kæmpestort problem,« siger Rosa Lund.

Derfor vil partiet tage forslaget med til de igangværende finanslovsforhandlinger, hvor 1,5 milliarder kroner endnu ikke er øremærket et bestemt formål.

»Det er meget svært for industriteknikerne, smedene og tømrerne at blive de dygtigste håndværkere, hvis der ikke er de maskiner, de skal bruge. Vi har heldigvis en industri, der udvikler sig, og derfor er maskinerne på de tekniske skoler nødt til at følge trop,« siger Rosa Lund.

Hun pointerer, at 100 millioner lyder som et »rimeligt beløb«.

Samme toner lyder fra Dansk Folkeparti, der også bakker op om Venstres forslag.

»Det er en glimrende idé, som vi bakker helhjertet op om. Nogle af skolerne har været gode til at investere i nyt udstyr, mens andre ikke har haft råd til det,« siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen.

Færre penge

Han mener, at erhvervsskolerne får meget svært ved at købe nye maskiner inden for de eksisterende taxametre, skolerne har til rådighed.

»Med reformen har vi strammet adgangskravene, så skolerne vil miste en del penge, fordi der vil være færre elever, der kommer ind de første år, end skolerne har været vant til. Med færre penge får skolerne ikke råd til at investere i nyt udstyr, og derfor er det en god ide at støtte dem fra politisk side i de første svære år,« siger Alex Ahrendtsen.

I SF er ungdomsuddannelsesordfører Trine Mach også klar til at se på, hvordan man fra politisk side kan løse problemet.

»Undersøgelsen peger på en problemstilling, som vi skal tage meget alvorligt. Hvis udstyret på en lang række skoler er så elendigt, skal vi fra politisk side se på, hvordan vi kan løse den udfordring, der helt åbenlyst er der,« siger Trine Mach.

Skal sikre danske job

Peter Juel Jensen fra Venstre peger på, at tidssvarende udstyr på skolerne i sidste ende kan være med til at sikre, at industrijob går til danske håndværkere.

»Hvor det førhen kun var ufaglært arbejdskraft, der kom til Danmark, begynder der i højere og højere grad også at komme faglærte hertil. Når vi ikke vil konkurrere på løn eller arbejdsmiljø, skal vi sikre, at vores faglærte er bedre end de andre,« siger Peter Juel Jensen.

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra de to regeringspartier.