Politisk gyser om erhvervsskoler

Af

Regeringen lægger op til stor reform af erhvervsuddannelserne i efteråret. Men Folketingets partier er uenige om, hvordan man får erhvervsskolerne gjort populære blandt de unge. I en ny alliance med de borgerlige partier går både DA og LO ind for adgangskrav til skolerne, men det afviser både regeringen og Enhedslisten

Foto: Illustration: Sigrid Combert, Polfoto.

UNGEKVOTER Efter måneders forhandlinger på Christiansborg er en folkeskolereform netop faldet på plads. Og nu hvor dramaet omkring fremtidens folkeskole er overstået, går tæppet for et nyt storpolitisk drama på den uddannelsespolitiske scene. Nemlig dramaet om hvordan fremtidens erhvervsuddannelser skal se ud.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har for længst bebudet, at regeringen i efteråret vil præsentere en storstilet reform af landets erhvervsuddannelser, der slås med lav prestige, ringe søgning, tårnhøjt frafald og mangel på praktikpladser.

Men en rundringning til de uddannelsespolitiske ordførere fra en række partier viser, at en reform af erhvervsuddannelserne kan blive en lige så svær nød at knække for regeringen, som forhandlingerne om folkeskolen. For Enhedslisten kræver flere ressourcer og ingen adgangskrav, mens Venstre omvendt afviser flere penge til erhvervsskolerne og samtidig insisterer på, at de unge skal have bestået folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik for overhovedet at komme ind på en erhvervsskole.

Samtidig begynder Dansk Folkeparti at tale om kvoter til gymnasierne, således at flere unge afvises til de almene gymnasier for at få dem til at søge ind på erhvervsskolerne.

Håber på bredt forlig

Endelig forstærkes det politiske drama om en reform af erhvervsuddannelserne af, at det såkaldte erhvervsuddannelsesudvalg med repræsentanter fra både arbejdsgivere, fagbevægelse og regering i sidste uge måtte meddele, at man ikke kunne enes om fælles anbefalinger.

Nu forsøger regeringen at lægge sammenbruddet i trepartsudvalget bag sig og se fremad. Og målet er at få så mange partier som overhovedet muligt til at bakke op omkring en ny erhvervsuddannelsesreform, fastslår børne- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne Troels Ravn.

»Det er forhåbningen, at vi får et bredt forlig, og det tror vi på kan lade sig gøre. Mit indtryk er, at alle partier er meget optagede af at få skabt et indhold på erhvervsuddannelserne, som kan gøre dem attraktive for de unge mennesker,« siger Troels Ravn.

De politiske partier fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti kan da også sagtens enes om, at erhvervsuddannelserne trænger til et grundigt serviceeftersyn. Men når det kommer til, hvordan man får skabt verdens bedste erhvervsskole, er der straks mere der skiller end der samler.

En rundringning gennemført af Ugebrevet A4 viser, at Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokraterne ønsker, at et kommende reformudspil skal sigte på:

·         Bedre vejledning af uafklarede unge

·         Ny optagelsesprocedure på erhvervsskolerne

·         Bedre mulighed for videreuddannelse efter en erhvervsuddannelse. 

Uenighed under overfladen

Men selvom de forskellige partier er enige om de overordnede målsætninger, er der stor uenighed om, hvordan målene skal nås.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har samlet meldt ud, at alle elever som minimum bør have bestået dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for overhovedet at blive optaget på en erhvervsskole.

Regeringspartierne har afvist at imødekomme forslaget ved de igangværende folkeskoleforhandlinger.

Børne- og undervisningsordfører for Enhedslisten Rosa Lund mener også, at det er helt forkert at afvise unge med lyst til at blive håndværkere eller sosuer, alene fordi de er dumpet i dansk stil.

»Folkeskolens afgangsprøve fortæller ikke, om du har hænderne godt skruet på. I stedet for at afvise de unge ved indgangen skal vi tage imod dem med åbne arme og hjælpe dem igennem uddannelsen,« siger Rosa Lund.

Hun mener, at eleverne i stedet bør gennemgå en screening for fx ordblindhed, når de optages på en erhvervsuddannelse. På den måde kan man finde den enkeltes behov og opkvalificere eleven, når han eller hun først er startet på uddannelsen.

Den idé er børne- og undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen heller ikke helt afvisende over for og bløder dermed op for partiets hidtidige krav om, at alle elever skal have bestået folkeskolens afgangseksamen i bestemte fag.

»Hvis en folkeskoleelev ikke består dansk og matematik, skal han alligevel have chancen for at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter en optagelsesprøve eller en samtale. Og så kan han sideløbende opkvalificere sig i dansk og matematik,« siger Alex Ahrendtsen.

Derudover diskuterer de politiske partier om, der skal være længere grundforløb på op til et års varighed. Blandt andet Enhedslisten og Socialdemokraterne mener, at det kan skabe et bedre socialt miljø på skolerne, ligesom det fagligt kan ruste nogle elever til at gennemføre en uddannelse i stedet for at springe fra.

Men Venstre stejler til gengæld overfor tanken om et længere grundforløb alene for at skabe et socialt kit blandt de unge. Venstre fremhæver blandt andet, at det kan blive dyrt at finansiere et langt grundforløb, og derfor foretrækker partiet erhvervsuddannelser i flere tempi.

»Nogle elever vil gerne hurtigt igennem og ud på arbejdsmarkedet, så hvorfor holde de unge mennesker tilbage? Så er det bedre med en erhvervsskole i flere tempi, så man får taget de individuelle hensyn. De, der har forudsætningerne og er afklarede med deres uddannelsesvalg og har motivationen, de kan løbe lidt stærkere. De, der har brug for at forbedre nogle kompetencer, kan operere i et andet tempi, så de godt nok får en lidt længere uddannelse, men samtidig også er bedre rustet, når de kommer ud,« siger Peter Juel Jensen, uddannelsesordfører for Venstre.

På med murerkasketten

LO-sekretær Ejner K. Holst har siddet med ved bordet som repræsentant for LO i regeringens erhvervsuddannelsesudvalg sammen med repræsentanter fra DA, KL, Danske Regioner og embedsmænd fra Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Han ærgrer sig over, at udvalgsarbejdet ikke ledte til konkrete anbefalinger og mener derfor, at det er vigtigt at komme hurtigt i gang med de politiske forhandlinger i Folketinget. 

»Vi er forfærdeligt kede af, at det ikke kunne lykkes, men det ændrer ikke ved, at problemerne fortsat er der, og at vi skal tage fat på dem så hurtigt som muligt,« konstaterer Ejner K. Holst. 

Han kalder en reform af erhvervsuddannelserne for helt afgørende, hvis Danmark skal bevare sin vækst og velfærd.

»Hvis vi fremover skal have nok faglærte til, at produktionssamfundet kan betale for velfærdssamfundet, haster det rigtigt meget med at nedbringe frafaldet på erhvervsskolerne og få de unge hurtigere igennem systemet,« siger Ejner K. Holst.

LO-sekretæren peger på, at bekymrende få unge søger ind på erhvervsuddannelserne direkte efter folkeskolen.  De seneste seks år er søgningen faldet år for år, og en simpel fremskrivning vil ifølge Ejner K. Holst betyde, at der i 2028 ikke vil være en eneste ansøger til en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Kvoter til gymnasier og erhvervsskoler

I dag søger 18,8 procent af eleverne ind på erhvervsskoler efter folkeskolen. Til sammenligning søger en andel på over 70 procent ind på landets gymnasier, understreger han.

Faktisk ser Ejner K. Holst gerne, at der indføres en minimumskvote for, hvor mange elever der skal optages på landets erhvervsskoler.

»Man kan sagtens have en målsætning om, at 30-40 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Det er vores målsætning, og den forsøger vi også at gøre politisk,« siger Ejner K. Holst.

På Christiansborg mener uddannelsesordfører fra Dansk Folkeparti Axel Ahrendtsen også, at man er nødt til at fastsætte en øvre grænse for, hvor mange der kan lukkes ind i gymnasiet.

»Vi kommer ikke uden om at tale om kvoter på gymnasieuddannelserne. Vi kan ikke bare blive ved med at sende så mange unge ind på gymnasiet og videre på universitetet, når vi ved, at vi vil mangle faglært arbejdskraft om få år. Optaget til det almene gymnasium skal ligge på et markant lavere niveau, end det er tilfældet i dag,« fastslår han.

Men Rosa Lund fra Enhedslisten synes, at det er »noget mærkeligt noget« at sætte kvoter på optagelsen. For hende er det vigtigt, at elever fortsat frit kan vælge uddannelse.

»Jeg mener, det er vigtigt, at unge mennesker er klar over, at de har mange valgmuligheder, at de bliver præsenteret for dem, og at de så vælger efter, hvad de har lyst til,« siger Rosa Lund og peger på, at bedre vejledning og brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelser er en vigtig brik i en ny reform. Og det synspunkt deler Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne også.

Må ikke være en endestation

Hvis flere elever fremover skal skifte oldtidskundskab og spanske verber ud med svejseapparat og høvlebænk, handler det ifølge Venstres børne- og undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, om at give de unge mulighed for at bygge videre på deres erhvervsuddannelse.

»Hvis vi skal have gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive for dem, som i dag vælger gymnasiet, skal det være væsentligt lettere at bygge en teoretisk uddannelse oven på en håndværksuddannelse,« siger Peter Juel Jensen og fortsætter:

»Det skal vi have puttet ind i alle grundforløb, så en erhvervsuddannelse ikke bliver en endestation, men et trin på vejen mod at realisere de drømme og ideer, man har,« siger Peter Juel Jensen.

Han bakkes op af Axel Ahrendtsen fra DF.

»I dag kan erhvervsuddannelserne virke som en blindgyde.  Erhvervsuddannelserne er rettet mod, at man kommer ud i en virksomhed, og selvom det i dag er muligt at læse videre, er det ikke udbredt. Vi skal have sat det mere i system og gjort det nemmere,« siger Axel Ahrendtsen.

Han fremhæver Schweiz som eksempel på et land, hvor erhvervsskolerne er en populær vej efter grundskolen.  Her griber hele to tredjedele af afgangseleverne hellere hammer og søm frem for bog og pen, og en af årsagerne er ifølge Axel Ahrendtsen, at eleverne har mange muligheder med et svendebrev i hånden.

»Uanset hvilken ungdomsuddannelse man tager, vil man altid kunne bygge ovenpå og komme videre. Det kan vi godt kopiere i Danmark,« siger han.

LO-sekretær Ejner K. Holst er glad for, at partierne har øje for, at de faglærte skal have muligheder for at videreuddanne sig. Allerede i sidste uge blev der indgået et bredt forlig på Christiansborg om nye uddannelser på erhvervsakademierne, og den aftale er et første skridt i den rigtige retning, påpeger han.

»For LO er det vigtigt, at der bliver bedre sammenhæng til de videregående uddannelser,« siger han.

Frem med lommeregneren

En gennemgribende reform på erhvervsskoleområdet behøver ikke at blive en dyr affære, fremhæver Peter Juel Jensen fra Venstre.

»Vi har med uddannelser at gøre, hvor der spildes ufatteligt mange ressourcer på unges frafald og omvalg. Pengene er i systemet i forvejen. De skal bare bruges mere fornuftigt,« siger Peter Juel Jensen.

Men Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti vil ikke afvise at sende flere penge i erhvervsskolernes retning. Flere ressourcer kan nemlig gøre skolerne mere attraktive for nye elever.

»Vi bliver nødt til også at se på tildelingen af ressourcer, fordi jo flere penge, des større prestige,« siger Alex Ahrendtsen.

Han bakkes op af Rosa Lund fra Enhedslisten, der tvivler på, at en ambitiøs reform kan holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Hun mener, at der ligger en stærk signalværdi i at tildele erhvervsskolerne flere midler.

»Vi skal signalere, at det er vigtigt for Danmark, at nogle tager en faglig uddannelse. Når man kommer ind på en teknisk skole, hvor lofterne er ved at falde ned, og maskinerne er fra forrige århundrede, er det klart, at det sender et andet signal,« siger Rosa Lund.

 Hun henviser blandt andet til Filmskolen, der udover topmoderne udstyr også har supergod kantine og i det hele taget tiltrækker og fastholder unge, fordi der både er et godt fagligt og socialt miljø. De signaler, der udsendes fra filmskolen, betyder, at det er en skole, som appellerer til unge. Og sådan burde det ifølge Enhedslisten være på alle erhvervsskoler.

Vil stadig inddrage parter

Selvom erhvervsuddannelsesudvalget brød sammen, og anbefalingerne udeblev, fremhæver Troels Ravn fra Socialdemokraterne, at regeringen fortsat vil lytte til input udefra.

»Vi har stadig nogle parter, LO og DA, som vi vil trække på og benytte os af. Vi har stadigvæk noget at mødes om og noget at sige til hinanden. Det er en proces, hvor vi også skal tage imod input,« siger Troels Ravn.

Og det er da også forventningen hos LO, at regeringen vil lytte og ikke mindst se på det fælles udspil til en erhvervsskolereform, som LO og DA er enige om.

»Jeg har en stærk forventning om, at ministeren vil tale med os, inden der kommer et udspil. Vi vil bruge sommeren på at uddybe de indstillinger, vi har fremlagt med DA, samtidig med at vi vil snakke med ministeren og ordførerne så meget, som vi overhovedet kan,« fastslår han.