FAGLÆRT

Politisk flertal vil udvide brug af sociale klausuler og skabe flere praktikpladser

Af | @journallan

Sociale klausuler skal være med til at løse problemet med de manglende praktikpladser, lød det fra den tidligere regering. De foreløbige resultater skaber ikke jubelstemning. Nu ønsker Socialdemokraterne at sætte skub i oprettelsen af nye praktikpladser ved at udvide ordningen. Forslaget får opbakning fra et flertal uden om regeringen.

Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murer, vil udvide brugen af sociale klausuler for at skabe flere praktikpladser. Dansk Folkeparti kan skabe flertal uden om regeringen.

Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murer, vil udvide brugen af sociale klausuler for at skabe flere praktikpladser. Dansk Folkeparti kan skabe flertal uden om regeringen.

Foto: Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Der er mangel på praktikpladser. Det har i årevis været et mantra i både fagbevægelsen og på Christiansborg. Derfor var der også store forventninger, da den tidligere regering og Enhedslisten indførte krav om sociale klausuler ved offentlige udbud. 

Fra februar 2013 fik statslige institutioner pligt til at stille krav om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med relevante udbud. Eller i det mindste at forklare, hvorfor der ikke indgår sociale klausuler i kontrakten.

Og fra 2014 har kommuner og regioner været omfattet af de samme regler – det såkaldte ”følg- eller forklar-princip”.

En opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at de sociale klausuler resulterede i cirka 580 praktikpladser på det statslige område i 2014. Hverken kommuner eller regioner har et overblik over, hvor mange elev- og praktikpladser reglerne har kastet af sig.

Det er ikke et resultat, der får partierne bag aftalen til at klappe i hænderne. Men med et nyt forslag om at udvide ordningen ønsker Socialdemokraterne nu at sætte mere turbo på oprettelsen af nye praktikpladser.

»Når vi som samfund selv køber ind, så skal vi selvfølgelig sørge for, at vi også har fokus på elev- og praktikpladser. De initiativer, vi lavede med den tidligere regering, går i den rigtige retning, og nu vil vi så gerne udvide omfanget,« siger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye.

»Vi har virkelig brug for, at vi skaber nogle flere praktikpladser. Ellers ender vi i en situation, hvor vi kommer til at importere mere ufaglært østeuropæisk arbejdskraft.« Marlene Harpsøe, erhvervsuddannelsesordfører, Dansk Folkeparti

Opbakning fra Dansk Folkeparti

De ”relevante udbud” er i dag afgrænset til bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter med en varighed på 6 måneder eller mere og en kontraktværdi på minimum 10 millioner kroner.

Men står det til Mattias Tesfaye og Socialdemokraterne, så skal reglerne om sociale klausuler og praktikpladser fremover gælde inden for alle brancher, når det offentlige køber ind. Dog med en bagatelgrænse.

»Vi kan trods alt konstatere, at det fungerer nogle steder. Jeg har for eksempel selv besøgt byggeriet af en ny fløj på Rigshospitalet, som NCC bygger for Region Hovedstaden. Her kaldte byggelederen lærlingene sammen og sagde det, som det var: I har en praktikplads, fordi der bliver stillet de her krav fra regionens side,« fortæller Tesfaye.

Hos Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti får Socialdemokraternes udspil en varm modtagelse. Dermed tegner der sig et politisk flertal for at udvide ordningen.

»Vi har virkelig brug for, at vi skaber nogle praktikpladser. Ellers ender vi i en situation, hvor vi kommer til at importere mere ufaglært østeuropæisk arbejdskraft, mens vi mangler faglærte. Derfor vil vi rigtig gerne se positivt på Socialdemokraternes udspil, når vi får det endelige forslag,« siger Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

»Jeg vil ikke udelukke, at der kan være virksomheder, som ikke er egnet til at have elever. Men det må være den absolutte undtagelse.« Jakob Sølvhøj, erhvervsuddannelsesordfører, Enhedslisten

Muligheder på velfærdsområdet

Hos Enhedslisten mener erhvervsuddannelsesordfører Jakob Sølvhøj, at der er god fornuft i at kigge langt videre end byggebranchen, når det gælder brugen af sociale klausuler ved offentlige udbud.

»For eksempel på velfædsområdet vil det være meget oplagt. Store områder af ældreomsorgen er i dag på private hænder, og inden for det pædagogiske felt vokser de private tilbud med lynets hast. Så på hele det store velfærdsområde må der være rigtig meget at hente,« siger han.

Hvis det står til Enhedslisten, så er det dog ikke tilstrækkeligt blot at udvide ordningen til at omfatte flere udbud, som Socialdemokraterne foreslår. Han ser gerne en obligatorisk ordning, så man som offentlig myndighed og virksomhed ikke kan forklare sig ud af kravet om at oprette praktikpladser.

»Jeg vil ikke udelukke, at der kan være virksomheder, som ikke er egnet til at have elever. Men det må være den absolutte undtagelse. Og jeg tror ikke, man for alvor kommer nogle vegne, med mindre man gør det obligatorisk,« siger Jakob Sølvhøj.

Også hos SF går man gerne endnu videre end Socialdemokraternes udspil, fortæller partiets erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

»Men nogle gange må man tage et skridt af gangen for at skabe politisk forandring. Hvis man vil have det hele på en gang, så får man det måske ikke. Vi har hele tiden ønsket at få de sociale klausuler bredt så meget ud som muligt. Derfor er det også glædeligt, at der nu er nye toner fra Socialdemokraterne om, at man er villig til at udvide ordningen,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun påpeger, at det var daværende SF-formand Annette Vilhelmsen, der som erhvervs- og vækstminister tog det første skridt ved at indføret følg- eller forklar-princippet i dets nuværende form.

Hos De Radikale er tilbagemeldingen en anelse mere lunken. Men dog imødekommende.

»Vi er åbne for at diskutere, om grænserne for brugen af sociale klausuler ligger rigtigt,« lyder det fra De Radikales erhvervsordfører, Ida Auken.

Ingen opgørelse fra regionerne

Mens partierne i rød blok og Dansk Folkeparti varmer op til at udvide ordningen, så viser de første undersøgelser dog et blandet resultat omkring de hidtidige resultater med sociale klausuler.

En opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser således, at der i de statslige institutioner blev indsat sociale klausuler i 81 ud af 93 relevante udbud – svarende til 87 procent - i 2014.  

En tilsvarende opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL) – også for 2014 - viser, at der i 59 procent af de relevante kontrakter i kommunerne var indsat sociale klausuler med krav om lære- og praktikpladser.

Omregnet til antal praktikpladser, så viser beregninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at følg- eller forklar-princippet har ført til cirka 580 praktikpladser i 2014. Det skal sættes i forhold til en samlet kontraktsum på 19,9 milliarder kroner

KL’s undersøgelse viser ikke noget om, hvor mange praktikpladser, der er skabt som følge af de sociale klausuler, og hos Danske Regioner har man ingen samlet opgørelse. Det påpeges dog, at der i forbindelse med sygehusbyggerierne over en længere årrække er etableret 340 praktikantårsværk.

»At sige det er en succes, det er nok lige at stramme den.« Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører, Socialdemokraterne

På baggrund af de tal er Socialdemokraternes Mattias Tesfaye forsigtig med at udråbe de sociale klausuler til en succeshistorie.

»At sige det er en succes, det er nok lige at stramme den. Men det er også derfor, at vi gerne vil udvide ordningen, så det er noget, man i højere grad kommer til at gøre brug af,« siger han.

Hos Enhedslisten lægger Jakob Sølvhøj ikke skjul på, at han på ingen måde er tilfreds med de foreløbige resultater af brugen af sociale klausuler.

»Det har jo i hvert fald ikke været en tilstrækkelig succes. Det er især i kommunerne, at vi har de store problemer med at få det her op at køre. Og tallene her viser også, at kommunerne slet ikke i tilstrækkeligt omfang bruger klausulerne.  Hvis vi som samfund vil have, at de private virksomheder lægger kursen om og opretter praktikpladser, så er det helt håbløst, at man, når det er det offentlige selv, der er arbejdsgiver, ikke tager det mere alvorligt.«

Det billede kan man dog ikke genkende hos Kommunernes Landsforening. KL har umiddelbart ingen planer om at lave en ny undersøgelse omkring brugen af sociale klausuler i kommunerne. Men ifølge Karsten Thystrup, der er kontorchef i KL Jura og EU, så kommer der hele tiden mere fokus på kommunerne.

»Jeg vil tro, at hvis man lavede den samme undersøgelse for 2015, så ville tallet være noget højere. Det vigtige her er at understrege, at der er simpelthen ingen kommunal modvilje mod sociale klausuler«, siger han.

En god forklaring

Når det gælder de statslige myndigheder, så var der i 2014 12 udbud med en samlet kontraktsum på omkring 820 millioner kroner, hvor følg- eller forklar-princippet ikke blev overholdt.

Ifølge et notat fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som Ugebrevet A4 har fået indsigt i, så har de pågældende myndigheder vidt forskellige forklaringer på, hvorfor de ikke har fulgt reglerne.

Selvom Mattias Tesfaye efter eget udsagn er "rimeligt large", når det gælder begrundelser for ikke at bruge sociale klausuler, så sætter han spørgsmålstegn ved nogle af myndighedernes forklaringer.

»Der kan være brancher og arbejdsopgaver, hvor det kan være rigtigt, at der ikke er mulighed for at lave praktikpladser. Det er derfor, vi har det her følg- eller forklar-princip. Men når det gælder almindeligt vejarbejde for Vejdirektoratet eller madlevering til Kriminalforsorgen, så er det områder, hvor vi faktisk står og mangler nogle praktikpladser,« siger Mattias Tesfaye.

LO: Alle skal være med til at uddanne arbejdskraft

Det stærke politiske fokus på sociale klausuler og kravene om elev- og praktikpladser vækker begejstring hos LO, hvor man ser god mening i at udvide ordningen. 

»De her uddannelsesklausuler, som jeg foretrækker at kalde dem, har jo ikke løst problemet. Men det har da helt sikkert været en støtte til at opnå flere praktikpladser. Jeg synes jo, at det er helt fair, at hvis man vil arbejde for samfundet, så må man betale samfundet tilbage i det omfang, man kan. Derfor synes jeg også, at alle, der kan, skal være med til at levere uddannet arbejdskraft,» siger LO's næstformand Ejner K. Holst.

LO-næstformanden advarer dog mod at tro, at man kan løse praktikpladsproblemet alene ved brug af klausuler ved offentlige udbud.

»Der findes ingen universalløsning til at sikre det fornødne antal praktikpladser. Der skal være en palet af forskellige tiltag, og her kan uddannelsesklausulerne sagtens være et brugbart redskab i værktøjskassen,« siger han.

»Vi arbejder for at skabe flere praktikpladser, men jeg tror ikke, det her er den rigtige måde at gøre det på.« Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører, Venstre

Venstre: Kan gøre de unge en bjørnetjeneste

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), som deltager i det danske eksportfremstød i Saudi-Arabien og Qatar.

Venstre var dog stærkt kritiske over for brugen af sociale klausuler, da den tidligere regering vedtog at gøre brug af dem, og det har ikke ændret sig, siger Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

»Vi har hele tiden været kritiske over for at gå den vej. Vi frygter primært, at nogle virksomheder vil holde igen med at ansætte lærlinge, indtil de får offentlige kontrakter, hvor det er et krav. På den måde risikerer vi jo sådan set at gøre de unge en bjørnetjeneste,« forklarer Torsten Schack Pedersen.

»Og det her med bare bevidstløst at udvide det, er jeg umiddelbart noget kritisk overfor. Nogle gange kan det være sådan, at noget, der lyder rigtig flot, kan vise sig at fungere helt anderledes, når man dykker ned i det. Vi arbejder for at skabe flere praktikpladser, men jeg tror ikke, det her er den rigtige måde at gøre det på,« fortsætter han.

Dyrere på kort sigt

Samtidig læner Venstre sig op af Produktivitetskommissionen, som i en rapport fra 2014 direkte anbefaler, at det offentlige dropper sociale klausuler, fordi det hæmmer konkurrencen, og gør det uklart, om man opnår den lavest mulige pris.

Men i sidste ende kan det være fornuftigt at betale lidt ekstra, mener Mattias Tesfaye.

»Det er rigtigt, at det kan være en fordyrende proces på kort sigt, hvis man kigger på det enkelte udbud. Men ud fra en samfundsmæssig betragtning er det en god forretning, fordi vi får oprettet nogle elev- og lærlingepladser. Det er jeg 110 procent sikker på. Og hvis vi får for mange ufaglærte i fremtiden, så rammer det os lige i røven,« siger han.

Ifølge Torsten Schack Pedersen har regeringen omvendt ingen konkrete planer klar om at droppe de sociale klausuler i den nuværende form. Man vil dog kigge nærmere på effekten af følg- eller forklar-princippet, når man senere på året kigger på hele konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor, lyder det fra Venstre-ordføreren.