Politikerne har svigtet Øresundsregionen

Af | @MichaelBraemer

Manglende politisk vilje har gjort integrationen på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen til en fiasko. Ingen påtog sig det slidsomme arbejde med at få to forskellige lovgivninger til at spille sammen, da skåltalerne ved broens åbning for to år siden fortonede sig.

Selv om Øresundsbroen fylder to år 1. juli, kan ordet fiasko med fuld ret tages i anvendelse, når det gælder integration på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Flere rapporter peger på, at integrationen først og fremmest svigter, fordi skattesystemerne i Sverige og Danmark er vidt forskellige og trods flere års forhandlinger endnu ikke er blevet harmoniseret, ligesom det er for dyrt at pendle over Øresund.

Problemerne har været kendt i flere år. Alligevel er intet sket, og det skuffer Peter Kay Mortensen, der er formand for LO-Storkøbenhavn og Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd (ØAR) – et samarbejde mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, amter, kommuner og arbejdsmarkedsmyndigheder i Skåne, Sjælland og Bornholm.

»Der er absolut ingen politisk vilje til at gøre noget som helst. Og i Jylland og på Fyn er de slet ikke interesserede i en stærk Øresundsregion. De er bange for, at det vil forrykke balancen på nationalt plan,« siger Peter Kay Mortensen.

Han er desillusioneret over den manglende integration på arbejdsmarkedet og bebrejder politikerne at have glemt visionerne i de festtaler, de holdt, da Øresundsbroen blev åbnet for to år siden.

København savner svenskere

På arbejdsgiversiden har Handelskammeret i Danmark og det sydsvenske handelskammer sammen etableret Øresund Industri & Handelskammare, som blandt andet udarbejder det årlige Erhvervslivets Øresundsindeks, der giver karakterer til integrationen i regionen. Handelskammerets formand, Bent Larsen, er næstformand i Øresund Industri & Handelskammare, og han er også særdeles skuffet over, at integrationen går så langsomt.

»Arbejdsmarkedet er virkelig det svage punkt i forhold til integration i regionen, og det har politikerne en stor del af skylden for. De har ikke løst de konkrete problemer, der er ved at bo i det ene land og arbejde i det andet. Det er uhyggeligt, for de har vidst i 8-10 år, at broen kom, og så er der alligevel stadig en række praktiske problemer, der blokerer for integrationen,« siger Bent Larsen.

Han og Peter Kay Mortensen er enige om, at Øresundsregionen er en fantastisk mulighed for at skabe yderligere vækst og velstand på Sjælland og i Skåne. Københavns-området har oplevet stor vækst gennem de seneste år, og hvis det skal udbygges, er den store udfordring at skaffe tilstrækkelig, kvalificeret arbejdskraft. Den kraftige vækst har allerede givet flaskehalsproblemer på flere områder, og derfor kan de unge svenskere blive guld værd for de københavnske virksomheder. De unge årgange er nemlig større i Sverige end i Danmark.

Depression er ubegrundet

Det har ikke været muligt at træffe erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), som har det overordnede ansvar for Øresundsregionen på dansk side. Men hans forgænger Ole Stavad (S), som var erhvervsminister i knap et år inden Bendtsen, føler sig ikke ramt af kritikken. Han mener, at han gjorde et stort stykke arbejde for integrationen, og at der blot ikke er blevet fulgt tilstrækkeligt op på det. Og han mener samtidig, at Bent Larsen og Peter Kay Mortensen har haft for store forventninger til regionen.

»Deres depression er ubegrundet. Der er sket rimelig meget, og det er en illusion, at man vil få et fuldstændigt sammenhængende arbejdsmarked, bare fordi man bygger en bro,« siger Ole Stavad.

Han kan dog godt se, at politikerne ikke interesserer sig nær så meget for Øresundsregionen, som da broen blev åbnet. Men han skyder igen tilbage på organisationerne selv.

»Det er også en opgave for dem at holde det politiske fokus på sagen. Det er vigtigt med et konstant pres, hvis en minister skal tvinges til at lave kompromisser.«

Det går for godt i København

Christian Wichmann Mathiessen er professor i geografi ved Københavns Universitet og har fulgt tankerne om Øresundsregionen gennem hele forløbet. Han havde store forhåbninger til regionen, men er også foreløbig blevet skuffet over integrationen på arbejdsmarkedet. Han fremhæver ellers, at både erhvervslivet og fagbevægelsen har spillet positivt med. Også han giver politikerne en stor del af skylden. De har talt store ord, men handling har det knebet gevaldigt med.

»Allerede inden broen blev åbnet, skrev ministerierne en serie rapporter, der identificerede et hav af lovgivningsmæssige barrierer for integrationen, men siden er der ikke pillet ved nogen af dem. Nu er vi havnet i et fuldstændigt dødvande, hvor Øresundsregionen er gledet helt ud af det politiske fokus,« siger han.

Christian Wichmann Mathiessen er opmærksom på, at den nærmeste konkurrent til Øresundsregionen er Stockholm, som derfor ikke ligefrem skubber på integrationen. Alligevel er han ikke bange for at udpege Danmark som den største fodslæber i projektet.

»Holdningen i Danmark er præget af, at det går for godt. København har ikke brug for den øgede vækst og dynamik, som integrationen kan give. Derfor er der uden enhver tvivl større pres fra svensk side for at få det til at rulle. Malmø og Lund er jo byer på et andet udviklings- og indkomstniveau og derfor mere sultne,« siger han. 

En af hovedmændene bag den politiske aftale om at bygge Øresundsbroen var daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), og han er enig i, at der på det politiske plan ikke er meget luft i Øresunds-ballonen længere.

»Det ærgrer mig, at integrationen går så langsomt, for der er enorme fordele at hente. Jeg tror såmænd nok, det skal komme, men det er for dumt at spilde tiden med selvskabte barrierer,« siger Uffe Ellemann-Jensen.