Politikere vil endevende finanskrise i ny kommission

Af

I USA og adskillige EU-lande har økonomer det seneste år endevendt finanskrisen for at finde svar på, hvordan en ny krise kan undgås. Herhjemme har regeringen hidtil afvist at udrede finanskrisens danske årsager. Nu tegner der sig imidlertid politisk flertal for, at også Danmark kan få en uafhængig undersøgelse af finanskrisen.

KRISEHJÆLP Det var den store garantibog, europæiske skatteborgere havde fremme under finanskrisen fra 2008 til 2010. En ny opgørelse fra EU-kommissionen viser, at de europæiske banker fik statsgarantier for astronomiske 34.000 milliarder kroner.

Danmark var med knap 4.500 milliarder kroner – eller to en halv gange det danske bruttonationalprodukt – helt fremme i feltet af garantiudstedere, når der måles per indbygger. Gennem regeringens to første bankpakker har hver dansk statsborger garanteret for godt 800.000 kroner – et beløb, der kun overgås af Irland.

Blandt andet størrelsen af de danske bankgarantier får nu et flertal uden om regeringen til at bakke op om, at en uafhængig kommission skal endevende krisen i Danmark og årsagerne til den.

Socialdemokraterne og SF står klar med et forslag til en uafhængig undersøgelse, som nu også får opbakning fra Dansk Folkeparti.

Om forslaget siger finansordfører Morten Bødskov (S):

»Nu har vi i Danmark i 80’erne, 90’erne og senest med finanskrisen været vidner til store finansielle kriser. Hver gang har vi set kraftig eksponering på ejendomsmarkedet, uhyre kreative finansielle produkter, risikovillige bankledelser og et finanstilsyn, der er haltet bagefter. Det gider vi simpelthen ikke se igen en fjerde gang. Derfor er en kommission nødvendig.«

En række lande har allerede færdiggjort udredninger af finanskrisen. Undersøgelserne har vakt mest opsigt i de hårdest ramte lande som Irland og Island, men også Frankrig, Norge, England og Holland har endevendt årsagerne til finanskrisen. I januar kom endelig USA’s kommission om finanskrisen.

Behov for svar

Professor ved Copenhagen Business School (CBS) Jesper Rangvid har kun gode ting at sige om de mange udredninger i udlandet.

»Det er rigtigt, at finanskrisen er global, men landene reagerede forskelligt. Her betød robustheden af landenes banksektorer meget. Det er derfor positivt, at landene hver især henter egne konklusioner for, hvorfor krisen udviklede sig, som den gjorde. Det er naturligvis nærliggende at spørge, om ikke også Danmark kunne have godt af at kigge samlet på de danske årsager til finanskrisen.«

Stod det til Jesper Rangvid, burde en finanskrisekommission undersøge både krisens årsager og foreslå nye tiltag for banksektoren.

»Kigger vi tilbage på finanskrisen, står vi med en viden om de enkelte bankkrak fra både Rigsrevisionen, Finanstilsynet og statens egen skraldespandsbank Finansiel Stabilitet. Men hvad gjorde de danske banker i årene op til krisen for at sikre sig mod risikable udlån, og var reglerne tilstrækkelige? Det svar har vi brug for, når vi skal beslutte vejen for, hvordan lignende kriser undgås i fremtiden.«

I bankernes brancheorganisation Finansrådet bifalder cheføkonom Niels Storm Stenbæk ikke en kommission.

»Vi har en god fornemmelse af, hvad der gik galt, og jeg har svært ved at se, hvad der mangler at blive belyst. Krisen var langt overvejende noget, vi fik importeret udefra, som belastede bankerne.«

Regeringen afviser kommission

Anderledes ser det ud på Christiansborg. Her møder Socialdemokraternes og SF’s forslag om en uafhængig undersøgelse af finanskrisen umiddelbart støtte hos Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. 

»Det vil være fint at få en undersøgelse, der sagligt gennemgår, hvad der er begået af dumheder og fejl under krisen. I den forbindelse kan man ikke undgå at komme ind på bankernes rolle. Jeg er sikker på, at regeringen også vil synes, at en sådan undersøgelse vil være en god idé.«

Nedsættelse af kommissioner er da heller ikke noget, der ligger regeringen fjernt. Alene i årets første to måneder har regeringen udpeget medlemmer til to nye af slagsen – en for de ældre og en for værdier. Alligevel er begejstringen hos politisk ordfører hos Konservative Carina Christensen til at overse.

»Jeg kan ærligt talt ikke se det store behov for, at vi nu skal have endnu en. Vi har haft masser af økonomer og andre eksperter til at kigge på krisen. Alt er kommet frem, og alle er jo fortsat fuldt opmærksomme på finanskrisen.«

Heller ikke Venstres finansordfører Jacob Jensen kan se fidusen ved en kommission.

»Man skal passe på ikke analysere sig ihjel. Vi er nødt til politisk at tage det ansvar på os, som vi nu engang er valgt til, og ikke lade økonomerne bestemme, hvad der skal ske her i landet.«

Hos SF mener finansordfører Ole Sohn, at regeringen forsøger at skjule sit eget medansvar.

»Regeringen interesserer sig ikke for de danske årsager til krisen, fordi den selv har et klart medansvar for, at banksektoren løb løbsk i risikable lån. Sagen er jo, at regeringen med indførelsen af eksempelvis afdragsfrie lån var med til at puste luft i boligboblen.«

Usikkerhed om bankerne

Professor ved CBS Jesper Rangvid mener, at de danske rekordgarantier giver stof til eftertanke.

»Der er jo tale om en gigantgaranti, som kun overgås af Irland. Det uhyggelige ved garantierne er jo, at de var nødvendige for at sikre bankerne mod en enorm usikkerhed. Hvis der ikke havde været usikkerhed om selve bankernes grundlag, havde staten jo ikke haft behov for at garantere dem.«

I Finansrådet mener Niels Storm Stenbæk ikke, at man skal lægge for meget i EU-kommissionens opgørelse.

»De danske bankgarantier var høje, men det er jo mere relevant at se på, hvad skatteyderne rent faktisk skulle udbetale til bankerne. Man skal samtidig huske på, at vi er de banker i EU, der formentligt har betalt flest penge til staten. Selv om vi er glade for bankpakkerne, vil vi gerne understrege, at de sandsynligvis ender med at blive en god forretning for staten.«

Den danske økonom Jacob Funk Kirkegaard er ansat ved den anerkendte tænketank Peterson Institute for International Economics. Han har forsket i EU-landenes svar på krisen og mener, at opgøret med bankernes rolle i finanskrisen indtil videre har været forsvindende lille i Danmark.

»I Danmark havde bankerne en væsentlig del af ansvaret for, at de offentlige finanser røg fra et pænt overskud på tre procent til et underskud på fem procent af bruttonationalproduktet. Så når Finansrådet i ramme alvor kan slippe af sted med at fremføre, at bankerne gennem bankpakker har bidraget, er det et tegn på, at debatten er helt ude af proportioner,« siger han.

Krisen var selvskabt

Siden begyndelsen af krisen har regeringen fastholdt, at finanskrisen kom udefra. Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) senest fast i sin åbningstale til Folketinget i oktober 2010:

»For to år siden truede den globale finanskrise med at vælte Danmark. Nu er vi ved at finde fodfæste igen. Vi har lagt det værste bag os. Vi har klaret krisen bedre end frygtet.«

Men professor Jakob Brochner Madsen ved Monash University i Australien mener, at statsministeren taler mod bedre vidende:

»Selv om chokket kom udefra, var det ubalancerne i dansk økonomi, der var årsag til, at det gik galt. Lande uden tilsvarende ubalancer og problemer eksempelvis Australien har ikke været påvirket af krisen. Krisen var selvskabt i Danmark, ligesom den var for Grækenland.«

Også professor Jesper Rangvid ­undrer sig over, at der ikke hersker større villighed til at diskutere, hvorfor de danske banker måtte hente rekordhøje garantier hos skatteyderne. Heller ikke han mener, at finanskrisen i Danmark alene kan tilskrives de globale markeder.

»I Danmark kan en betydelig del af krisen tilskrives banksektoren. Der udviklede sig en boligboble, hvor de nye lånetyper med afdragsfrie lån spillede en væsentlig rolle. Vi har aldrig fået undersøgt og dermed heller ikke fået svar på, hvor stor en rolle bankerne spillede. Derfor er det mærkværdigt, at Folketinget nu fortsætter med vigtig lovgivning om banksektoren uden at have svaret på de grundlæggende spørgsmål om krisen,« siger Jesper Rangvid.

 I Australien har Jakob Brochner Madsen mildest talt begrænsede forventninger til en finanskrisekommission. Han tvivler på, at der vil blive tale om uafhængigt udpegede medlemmer.

»Jeg er ikke sikker på, om der er et formål med en sådan en kommission. Den bliver alligevel besat af folk fra indercirklen, som var impliceret i krisen, og som sagde, at alt var i den skønneste orden, inden det gik galt. Medlemmerne vil bruge deres energi på at vaske deres egne hænder.«

Jesper Rangvid mener dog ikke, at det burde blive et problem at finde uafhængige kandidater.

»Vi er jo i Danmark gode til at nedsætte kommissioner, når sager skal belyses, og det plejer ikke at være et problem at finde egnede folk hertil. Jeg tror, der er masser af dygtige, uafhængige økonomer, jurister og andet godtfolk, der kunne tilføre meget ny viden til spørgsmålet.«

Men Jacob Jensen (V) mener, at regeringens egne beregninger fint tilfredsstiller behovet.

»I Folketinget har vi allerede modtaget mange glimrende analyser og beregninger fra Finansministeriet om finanskrisen. Endeligt er der jo ikke nogen, der forhindrer landets udmærkede økonomer i selv at undersøge krisen nærmere, hvis de mener, at det er relevant at kigge bagud.«

Peter Skaarup (DF) takker imidlertid pænt nej til Finansministeriets undersøgelser.

»Finansministeriet er måske nok de dygtigste folk til opgaven, men en kommission skal ikke kunne skydes i skoene, at den er politisk. Så undersøgelsen skal ikke foretages af regeringen. Jeg vil foretrække en uafhængig, hurtigarbejdende kommission, der kan færdiggøre opgaven på under et år.«

Krav til bankerne efterlyses

I England forventes en bankkommission at føre til krav til bankerne om højere egenkapital som sikring mod kommende kriser. Ifølge økonom Jacob Funk Kirkegaard bør en dansk kommission se på, hvordan tilsvarende konkrete krav kan indføres over for banksektoren herhjemme.

»Hvis der skal være nogen som helst mening med en kommission, skal den være med til at skabe en åben diskussion om de banker, der er for store til at gå ned eller ’too big to fail’. Det gælder især Danske Bank, der jo var krakket uden statsstøtte for to år siden. Nu er ledelsen af banken igen forhippet på at vokse sig endnu større. Hvis vi lader dette ske, så risikerer vi irske tilstande,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

I Finansrådet advarer Niels Storm Stenbæk om, at øgede krav til egenkapitalen kan koste dyrt på konkurrenceevnen over for udlandet.

»Sætter man fra statens side ekstra høje krav til bankernes kapitaldækning, kan det medføre lavere udlån enten via højere renter eller mere tilbageholdenhed. Det vil især gå ud over de små virksomheder i Danmark, der er meget afhængige af deres bank.«

Men Jesper Rangvid mener, at Finansrådet skylder at tage de samfundsøkonomiske briller på.

»Skal man undgå finanskriser, er der kun en ting, der tæller, og det er størrelsen af bankernes egenkapital. Det viser al uafhængig forskning på området. Selvfølgelig vil det koste bankerne penge at skulle holde flere penge i kassen og låne mindre ud. Men ser man på samfundets interesse, kan man sagtens forhøje kravene til de danske bankers egenkapital ganske markant.« 

For Morten Bødskov (S) er højere krav til bankernes egenkapital ikke til at komme udenom.

»Finansrådets hofsynspunkt er, at ethvert selvstændigt dansk krav til finansregulering kan sende bankerne på flugt til udlandet. Men uanset, hvor vi kigger hen, kan vi jo konstatere, at øgede krav til bankerne accepteres som helt almindelig sund fornuft. Se bare på USA, hvor Obama-administrationen har foreslået højere krav til bankernes egenkapital og afgifter mod en lang række spekulative finansielle produkter.«

Carina Christensen (K) mener dog allerede, at der er fokus på udviklingen i udlandet.

»Vi følger allerede den internationale udvikling tæt, for det er vigtigt at lægge sig tæt op ad de regler, som andre EU-lande kommer frem til. Det gælder eksempelvis i det udvalg, hvor vi nu er ved at definere Finanstilsynets rolle i fremtiden. Så alle gode kræfter arbejder fortsat på at finde løsningerne.«

At EU kan løse en del af opgaven, er Ole Sohn (SF) er enig i. Han mener dog ikke, at bankerne kan komme uden om en øget bevågenhed fra Folketinget.

»Den måde, som spekulanter har ført Amagerbanken og Roskilde Bank ud over kanten på, kan vi ikke bare sidde og se på. En del stramninger er allerede på vej, men vi må sikre, at bankerne også selv har en interesse i at føre en lidt mere konservativ bankdrift med færre risikable udlån.«

Det har på grund af ferie ikke været muligt at træffe økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).