Politikere sår tvivl om fremtidens førtidspension

Op til de kommende forhandlinger om en reform af førtidspensionen peger flere partier på at indføre et udviklingsforløb for potentielle førtidspensionister. Til gengæld ønsker ingen partier at melde ud, hvor stor – eller snarere hvor lille – ydelsen på et udviklingsforløb skal være.

ARBEJDSPRØVNING Kort før de politiske forhandlinger om en reform af førtidspensionen går i gang, bliver der nu skabt tvivl om førtidspensionisternes økonomi. Særligt gælder usikkerheden de mulige førtidspensionister, som flere partier vil placere i et såkaldt udviklingsforløb. Ideen med forløbet er, inden førtidspensionen endeligt tildeles, at hjælpe de mulige førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet i større eller mindre omfang.

Forslaget kom sidste år fra Arbejdsmarkedskommissionen, som også har anbefalet, at ydelsen i et udviklingsforløb skal svare til satsen for kontanthjælp.

Netop ydelsens størrelse bliver ifølge flere kilder, som Ugebrevet A4 har talt med, et afgørende punkt, der måske kan forhindre et bredt forlig i de kommende forhandlinger om en reform.

Men i dag ønsker ingen partier at tale om ydelsens størrelse og dermed melde ud, om arbejdsmarkedskommissionens forslag bliver til virkelighed.

»Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvor stor ydelsen skal være, men vi kommer med et oplæg senere,« lyder det næsten samstemmende fra partiernes arbejdsmarkeds- og socialordførere.

Ingen tal på ydelsen

Et af de få partier, der er kommet med en forsigtig udmelding omkring ydelsens størrelse er SF. Uden at ville sætte konkrete tal på mener partiet, at ydelsen under alle omstændigheder ikke skal være for lav.

Socialordfører Özlem Cekic forklarer:

»Det er ikke vores intention, at mennesker i den periode, hvor de yder rigtig meget for at komme igennem en svær behandling og en svær periode i deres liv, også skal bokse med økonomiske problemer. Det vil forringe deres behandlingsmuligheder, hvis de også bliver presset på økonomien. Vi ønsker en ydelse, der gør, at folk har ro omkring deres økonomi,« siger hun.

Hverken Venstre eller konservative ønsker på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvor stor ydelsen i udviklingsforløbet skal være. Men regeringens arbejdsmarkedskommission anbefaler en månedlig ydelse svarende til kontanthjælpssatsen for voksne over 25 år, der som udgangspunkt er 9.857 kroner for ikke-forsørgere og 13.096 kroner for forsørgere.

Den anbefaling er næstformand i LO Lizette Risgaard langt fra enig i. Hun skrev sidste år et åbent brev til Arbejdsmarkedskommissionen, hvor hun sammen med Danske Handicaporganisationer og hovedorganisationen FTF tog afstand fra en »så lav forsørgelsesydelse«. Lizette Risgaard støtter idéen om et udviklingsforløb, men hun mener ikke, at ydelsen skal være på det niveau, som arbejdsmarkedskommissionen foreslår:

»Vores synspunkt er, at man i et udviklingsforløb ikke skal blive økonomisk ruineret, fordi man er i en situation, som ikke er selvskabt. Det her er syge personer, der har brug for hjælp, og derfor skal man sikre et indtægtsgrundlag, der gør, at de ikke må gå fra hus og hjem eller på anden måde bliver stigmatiseret,« siger hun.

Direktør i SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard understreger, at ingen med forslaget vil gå ned i forsørgelsesgrundlag i forhold til det, de kender i dag. Tværtimod vil to grupper opleve at få en højere ydelse – nemlig unge under 25 år på kontanthjælp og sygedagpengemodtagere, der ikke er berettiget til kontanthjælp, når rette til sygedagpenge udløber. Jørgen Søndergaard mener derfor ikke, at en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen er for lav.

»Det er vigtigt, at ydelsen er sat sådan sammen, at der også er en indkomstfremgang at hente i forhold til at komme i fleksjob – også selv om det kun er få timer om ugen. Samtidig kan man sige, at en del af de mennesker, der vil komme i et udviklingsforløb, i forvejen kommer fra en kontanthjælp. Så for dem er der sådan set tale om at køre lige ud,« siger Jørgen Søndergaard.

Hos de radikale har man heller ikke lagt sig fast på, hvor stor ydelsen på et udviklingsforløb skal være. Arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard advarer dog imod at gøre ydelsen for attraktiv:

»Vi skal undgå, at det bliver dét at være i forløbet, der bliver det attraktive. Det er jo meningen, at forløbet skal bringe folk væk fra førtidspension og tilbage på arbejdsmarkedet. Og vi ved jo godt, at ydelsesniveau og incitamenter betyder noget,« siger Morten Østergaard.

Ifølge formand for Landsforeningen for Førtidspensionister Carl-Erik Nielsen vil en ydelse på et udviklingsforløb svarende til en kontanthjælp kun være med til at stigmatisere gruppen af fysisk eller psykisk syge danskere yderligere:

»Jamen, det kan man da ikke leve af. Hvis man virkelig ønsker at gøre dem raske, så er det simpelthen et for lille forsørgelsesgrundlag for en gruppe af mennesker, der i forvejen er sårbare,« mener Carl-Erik Nielsen.

Frem- eller tilbagerettet

Et andet afgørende punkt i de kommende forhandlinger bliver, om et udviklingsforløb kun skal gælde de kommende førtidspensionister, eller om det også skal omfatte gruppen af nuværende førtidspensionister. Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal de nuværende førtidspensionister ikke være bange for at få frataget deres pension og blive sat i udviklingsforløb. Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted siger:

»Det skal ikke gælde med tilbagevirkende kraft. Det er de kommende førtidspensionister, som det skal gælde.«

Heller ikke hos Socialdemokraterne og SF mener man, at de nuværende førtidspensionister skal tvinges ind i et udviklingsforløb. Men derfor kan man godt give de nuværende førtidspensionister tilbuddet om et udviklingsforløb, forklarer socialordfører Özlem Cekic:

»Vi vil rigtig gerne give muligheden til de nuværende førtidspensionister, hvis man vurderer, at deres arbejds­evne kan forbedres, og hvis de føler, de har ressourcerne til det,« siger hun.

De radikales arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard er enig:

»Det skal gælde fremadrettet, men man kunne godt overveje, om det ikke også skulle være en mulighed for nuværende førtidspensionister, der har lyst til at gå igennem et udviklingsforløb, fordi de måske tror, at det kan bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet,« siger Morten Østergaard.

De konservative, der som et af de eneste partier er kommet med konkrete forslag til en kommende reform af førtidspensionen, foreslår, at alle kommende og nuværende førtidspensionister under 40 år skal have revurderet deres evne til at arbejde – og dermed deres førtidspension – med faste mellemrum, eksempelvis hvert tredje år. Men det sker ikke med Socialdemokraternes eller SF’s gode vilje:

»Vi er imod midlertidig førtidspension. Vi vil hellere forebygge, at folk ender på førtidspension,« siger socialordfører i SF Özlem Cekic.

Ikke overraskende understreger partierne på Christiansborg vigtigheden af at opnå et bredt forlig om førtidspensionsreformen. De radikales Morten Østergaard fortæller, at man vil gøre sig »ekstremt store bestræbelser« på at holde sammen på forligskredsen.

»Det er et vigtigt område, der kan skabe usikkerhed for en hel masse mennesker, hvis der ikke er bred opbakning til førtidspensionssystemet. Alle må være villige til at bøje sig. Omvendt er den store udfordring, at regeringen har et efterslæb på fem milliarder kroner i forhold til sin egen 2015-plan – og mulighederne bliver færre og færre. Hvis der skal være besparelser fra dag 1, så er det jo en udfordring i forhold til en mere langsigtet strategi,« siger Morten Østergaard.

Behov for langsigtet løsning

I SF opfordrer man også regeringen til at tænke langsigtet:

»Det er vigtigt, at forhandlingerne ikke munder ud i milliardbesparelser på førtidspensionsområdet,« siger Özlem Cekic og fortsætter:

»Det kræver selvfølgelig en investering, hvis man vil gøre folk raske. Alt andet ville være samfundsøkonomisk ekstremt kortsigtet.«

Næstformand i LO Lizette Risgaard følger trop og opfordrer politikerne til ikke at tage den kortsigtede løsning:

»Vi er også nødt til at kigge ud i fremtiden. Det her er trods alt ikke noget man skal ind og pille ved hvert andet år. Vi skulle gerne have en ændring, der kan gælde mange år fremover.«