Politikere og topchefer har ansvaret for det høje sygefravær

Af Gladis Johansson

Det er fejlagtigt at se medarbejderne som problemet og årsagen til det høje sygefravær. Vend i stedet blikket mod politikere og ledere, mener konsulent i lederuddannelser Erik Parkvald. Det er nemlig dem, der skaber de arbejdsvilkår, som gør folk syge – og gør det nødvendigt for medarbejdere at pjække for at beskytte sig selv.

AV MIN ARM Når danske virksomheder åbner telefonerne om morgenen, vil de første mange opkald formentlig være fra medarbejdere, der ringer for at melde sig syge. I gennemsnit bliver 150.000 danskere nemlig hjemme fra jobbet hver eneste dag. De kan være sygemeldt i længere tid med alvorlig sygdom, stress eller mén fra en arbejdsulykke. De kan også lide af influenza, snue, hovedpine eller have brækket et ben.

En influenzaepidemi er der ikke meget at gøre ved. Men regeringen vil rigtig gerne en større andel af langtidssygemeldingerne til livs. Derfor har den netop offentliggjort en 80 sider lang handlingsplan for, hvordan man nedbringer det sygefravær, der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner.

Men planen vil næppe gøre hverken fra eller til, mener Erik Parkvald, selvstændig konsulent med 20 års erfaring i rådgivning og uddannelse af ledere især inden for den offentlige sektor.

Planen lider nemlig af den grundlæggende fejl, at den fokuserer alt for ensidigt på at få den syge tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt – i stedet for at gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, der gør medarbejderen syg.

»De metoder, man indtil videre har brugt, ser ikke ud til at virke. Det bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet? Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så skru dog på ledelsen.«

Ifølge Erik Parkvald har alt for mange lønmodtagere urimeligt dårlige arbejdsvilkår med for mange opgaver i forhold til ressourcerne, for mange unødige administrative opgaver, for megen kontrol og styring – og for dårlig ledelse. Og ved at gøre medarbejderen til det problem, der skal »skrues på«, skubber man ansvaret for det høje sygefravær nedad i hierarkiet. Man tørrer det simpelthen af på de medarbejdere, der hverken har ansvaret for urimelige arbejdsforhold eller mulighederne for at gøre noget ved dem.

Stangstyring dræber gejsten

Han mener, ledere skal slås for, at deres medarbejdere har nogle ordentlige arbejdsvilkår, at de har mulighed for i vid udstrækning selv at tilrettelægge deres arbejde, og at de ikke bliver slidt – og dermed syge. Det betyder, at man skal droppe noget af al den styring ovenfra, som Erik Parkvald har set for meget af i sit virke i den offentlige sektor.

Retter han for eksempel lyset mod daginstitutionsområdet, ser han politikere, der lover borgerne pasningsgaranti, færre lukkedage og bedre forhold i institutionerne. Altså øger forældrenes forventninger til pasningen af deres børn. Men det er også politikerne, der ikke lader pengene følge med – og som indfører mere administration og dokumentation. Og jo hurtigere pædagogerne skal løbe, jo mere papirarbejde de skal udføre, desto mindre tid har de til at tage sig af de børn, de er ansat til at passe. Det er jo logisk, mener Erik Parkvald:

»Men jeg synes ikke, det hænger sammen. Og i stedet for at bebrejde personalet, at de ikke gør det godt nok, eller sige, det er beklageligt, de er så syge, så skulle man sørge for, at rammerne var i orden.«

Stangstyring kalder han kontrollen ovenfra, og den tager motivationen og gejsten fra folk og ødelægger deres lyst til at tage på arbejde og gøre en engageret indsats. Det var for eksempel det, der skete på et plejehjem, Erik Parkvald var ude at løse en opgave for. Her havde personalet sat gang i et projekt, der skulle styrke beboernes trivsel. De ansatte brændte for projektet og havde brug for uddannelse til at gennemføre det. Men meldingen fra kommunen var, at al uddannelse det næste år skulle handle om it. Derfor kunne de ansatte glemme alt om deres trivselsprojekt.

»Tror du ikke, det var demotiverende? Det kan jeg love dig for, det var,« siger Erik Parkvald.

Pjæk er ansvarligt

Erik Parkvald er ikke i tvivl om, at en del af de 150.000 danskere, der er meldt syge fra arbejde i dag, hverken har brækket benet, har influenza eller migræne. De er blevet hjemme for at passe på sig selv. De pjækker. Og det, synes Erik Parkvald, er helt i orden.

Han mener dermed, at lønmodtagerne selv påtager sig det ansvar, som lederne burde tage: Nemlig at passe på medarbejderne. Gjorde lederne det, ville medarbejderne ikke være nødt til at bruge sygemeldinger – eller pjæk – som en sikkerhedsventil og en sikring mod en dag at gå helt ned med flaget.

»Jeg siger ikke, at enhver form for pjæk er i orden. Men jeg prøver at definere et område af pjæk, der handler om, at man som medarbejder forsøger at passe på sig selv. Og det synes jeg faktisk er i orden. Det er ansvarligt. Og jeg synes lige så godt, vi kan tale om det. For det finder jo sted,« siger Erik Parkvald.

Pjæk er nemlig ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt med medarbejderen. Det er et tegn på, at der er noget galt med arbejdspladsen. For glade og tilfredse medarbejdere vil gerne på arbejde:

»Hvis man synes, man har et rigtig spændende arbejde, så har man ikke lyst til at blive hjemme. Så går man på arbejde, også selv om man tænker: Okay, jeg er ikke helt på toppen i dag.«

I regeringens handlingsplan indgår blandt andet en samtale med den sygemeldte efter fire uger, der skal klarlægge, hvordan hun kan komme tilbage til arbejdet. Erik Parkvald er bestemt tilhænger af, at man gør en indsats for at få langtidssyge tilbage på arbejdet. Og han mener også, at omsorgssamtaler med medarbejdere, der er syge eller har det skidt, er af det gode. Hvis, vel at mærke, virksomheden i forvejen bedriver god personaleledelse og har et godt forhold til de ansatte. Ellers virker den slags samtaler i langt højere grad som kontrolsamtaler end som en støtteordning.

Og så er vi tilbage ved ledelsens ansvar for at skabe gode, gunstige vilkår for, at de ansatte kan udføre deres arbejde på tilfredsstillende vis.

»Der findes da masser af dygtige ledere. Men der er også nogle, der slet ikke har tilstrækkelig forståelse for, hvad mennesker er for en størrelse, og hvad der motiverer folk til at gøre et engageret stykke arbejde. Og bedriver man dårlig ledelse, smitter det af hele vejen ned i systemet.«

Tillid er nøgleord

For Erik Parkvald er anerkendelse, tillid og en anstændig tone over for folk nøgleord i god ledelse. Det kan lyde banalt, men det er alligevel elementer, der er fraværende på alt for mange arbejdspladser. For eksempel mødte Erik Parkvald engang en leder, der sagde til sine medarbejdere, at nu skulle de tage derhen og løse den opgave. Den regnede han med ville tage så og så lang tid, og når de så var færdige, skulle de komme tilbage på arbejdspladsen. For – som lederen bemærkede – hvis han ikke sagde, de skulle komme tilbage, så kom de ikke tilbage.

»Så er det, jeg spørger: Hvorfor er de menne­sker blevet sådan? Kunne det måske hænge sammen med den måde, lederen bedrev ledelse på? I stedet skulle han måske vise dem noget tillid. Min erfaring er, at folk gerne vil passe deres arbejde. Det er det, de vil.«

De ledere, Erik Parkvald har set fungere bedst, er dem, der virkelig er i stand til at lytte til deres medarbejdere, tage hensyn til deres forslag og give vide rammer for, at medarbejderne selv tilrettelægger arbejdet. De formår at bevare gejsten hos de ansatte.

Men generelt synes Erik Parkvald, at der er for lidt tillid og for meget mistro over for medarbejdere:

»Jeg kunne godt tænke mig nogle flere »naive« ledere. Nogle, der tror godt om folk. For jeg har erfaring for, at det gang på gang giver resultater. Det er klart, at hvis man hele tiden mistænker folk for det værste, så begynder de faktisk at opføre sig sådan.«

Og her vender vi tilbage til begrebet stang­styring. Ifølge Erik Parkvald lider mange ledere – og politikere – nemlig også af den fejltænkning, at de ansatte er til for at servicere dem. Det sker for eksempel, når offentligt ansatte skal dokumentere, kontrollere og informere opad i systemet. I virkeligheden skal serviceringen ske den anden vej:

»Ledere skal kæmpe for ordentlige vilkår for de ansatte til at udføre deres arbejde. De skal rydde alle sten af vejen for medarbejderne, for det er medarbejderne, der skal ud at levere varen. Medarbejderne skal ikke bruge tid på at være irriterede på deres leder. De skal bruge tid på at passe deres arbejde.«

Erik Parkvald er udmærket klar over, at kollegerne løber hurtigere, når en medarbejder melder sig syg. Men heller ikke det ansvar skal de ansatte tage på sig. »Lidt flabet« siger han, at også det problem kan man ledelsesmæssigt gøre noget ved.

»Når vi nu ved, hvor højt sygefraværet er, hvordan kan det så være, man stadig ikke tager højde for det i tilrettelæggelsen af arbejdet,« spørger han.

Begrebet »ondt i pjæktarmen« er for ham igen et udtryk for, de mennesker, der sidder nederst i hierarkiet, skal påtage sig ansvaret. Erik Parkvald mener ikke, at arbejde skal tappe, men derimod fylde en med energi. Når man går hjem, skal man glæde sig over, at det har været en god dag.

»Og det er bestemt ikke kun din opgave som medarbejder at sørge for det. Det er også en ledelsesopgave. Der er ingen statsgaranti for, at alle vil medvirke til den gode arbejdsplads. Men som leder kan du i hvert fald gøre en stor indsats.«