NEDSLIDNING

Politikere mister troen på seniorførtidspension: Brug for mere hjælp til nedslidte

Af | @journallan

Efter snart tre års erfaringer med seniorførtidspensionen har en bred politisk alliance og LO-fagbevægelsen mistet tålmodigheden. Det skal være nemmere for nedslidte seniorer at få en værdig tilbagetrækning, lyder kravet. Minister afviser behov for ændringer, men åbner for en drøftelse i forligskredsen.

Beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale og Dansk Folkepartis Bent Bøgsted er blandt dem, der vil have ændret reglerne for seniorførtidspension.

Beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale og Dansk Folkepartis Bent Bøgsted er blandt dem, der vil have ændret reglerne for seniorførtidspension.

Foto: Simon Skipper og Jeanne Kornum/Scanpix

Debatten om højere pensionsalder har buldret, siden Løkke-regeringen for snart et halvt år siden fremlagde sin 2025-plan.

Til gengæld har der været tæt på tavshed om det hullede sikkerhedsnet, som blev spændt ud under nedslidte seniorer, sidste gang politikerne hævede pensions- og efterlønsalderen.

Den såkaldte seniorførtidspension blev indført i 2014 med forventningen om, at flere tusinde nedslidte danskere på den måde kunne få en værdig afsked med arbejdsmarkedet. 

Men en ny opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at der de første tre kvartaler af 2016 blot er kommet 204 nye seniorførtidspensionister. Og næsten tre år efter indførelsen har kun 653 personer i alt fået tilkendt seniorførtidspension.

På den baggrund melder alle partier uden for regeringen – med undtagelse af Socialdemokratiet – nu klart ud, at reglerne bør lempes, så flere nedslidte får en hjælpende hånd.

Det gælder også De Radikale, som tilmed åbner for en aftale uden igen at skrue op for pensionsalderen.

»Uanset om man vil være med til at fremrykke den allerede vedtagne pensionsalder eller ej, skylder man at gøre noget mere for de nedslidte på arbejdsmarkedet. Det synes jeg faktisk, vi mangler at tale om,« siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Socialdemokratiet har ikke taget stilling til, om der er brug for nye regler, men ser gerne en drøftelse af ordningen i forbindelse med en kommende evaluering af førtidspensionsreformen. 

Det er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) åben for, selvom han ikke ser nogen grund til at ændre reglerne.

Efterlønnens afløser

Seniorførtidspension kom til verden som en del af den store tilbagetrækningsreform, hvor efterlønnen blev kortet ned fra fem til tre år og både efterlønsalder og pensionsalder blev skruet i vejret.

Forventningerne til ’efterlønnens afløser’, som seniorførtidspensionen også er blevet kaldt, var store. Den skulle opsamle nedslidte danskere med mindre end fem år til folkepensionsalderen og give dem ”en mere hurtig og enkel vej til førtidspension – uden arbejdsprøvninger”.

»Jeg tror, der er en stor gruppe, der bliver slæbt igennem det ene ressourceforløb efter det andet i stedet for at få seniorførtidspension.« Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører, Dansk Folkeparti

Forventningen var, at 2.700 personer alene i 2015 skulle have tilkendt seniorførtidspension. Og i 2020 skulle der være 8.500 seniorførtidspensionister i Danmark. Men virkelighedens verden har altså vist sig helt anderledes.

Ifølge Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, skal årsagen findes i den reform af førtidspension og fleksjob, som Mette Frederiksen (S)  stod i spidsen for som beskæftigelsesminister. Og som DF stemte imod.

Selvom man ikke skal gennem arbejdsprøvning for at få seniorførtidspension, er man nemlig underlagt samme regler som almindelig førtidspension. Med dertilhørende ressourceforløb og fleksjob.

»Det er nødvendigt at løsrive det her fra reglerne om almindelig førtidspension. Jeg tror, der er en stor gruppe, der bliver slæbt igennem det ene ressourceforløb efter det andet i stedet for at få seniorførtidspension, og det har aldrig været meningen,« siger Bøgsted.

Plaster på et åbent benbrud

Da seniorførtidspensionsordningen senest var til diskusion på Christiansborg sidste forår fulgte tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) op med et brev til kommunerne, som skulle sikre, at alle kendte til ordningen og informerede borgerne om det.

Men med de nye tal for brugen af ordningen - eller mangel på samme - må tiden være løbet fra flere politiske bortforklaringer, mener SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

»Ordningen viser igen sin utilstrækkelighed. Det var nok mest en ordning, der skulle signalere en eller anden form for handlekraft. Men den fungerer som et plaster på et åbent benbrud,« siger Hønge og fortsætter:

»Jeg er helt sikker på, at behovet for at komme af karrusellen, før man er helt slidt ned, er langt større. Derfor er det også decideret pinligt, at der er så få, der får tildelt seniorførtidspension, og det bør føre til en politisk revurdering af ordningen.«

Vi skal jo også finde pengene

Også De Radikales beskæftigelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, har mistet troen på, at den nuværende ordning kan samle alle op, der har brug for det.

»Der er behov for at gøre mere for dem, der er nedslidte, uanset om pensionsalderen er 67 eller 68 år i 2025.« Sofie Carsten Nielsen, beskæftigelsesordfører, Radikale Venstre

De Radikale har tidligere fremlagt et forslag med inspiration fra LO, som vil give ret til seniorførtidspension, hvis man ikke kan varetage et ordinært job og har mindre end fem år til pensionsalderen.

Det blev dog kædet sammen med en yderligere fremrykning af den højere pensionsalder, men sådan behøver det ikke være, lyder det nu fra Sofie Carsten Nielsen.

»Vi har ikke koblet det her sammen 1:1. Vi synes, det ville være naturligt at gøre sammen, for vi skal jo også finde pengene. Men der er behov for at gøre mere for dem, der er nedslidte, uanset om pensionsalderen er 67 eller 68 år i 2025.«

S: Svært at svare på

Også Enhedslisten og Alternativet har tidligere slået fast, at de ønsker reglerne lempet, så flere kan få seniorførtidspension.

Men mens alle andre oppositionspartier har mistet troen på seniorførtidspensionen i sin nuværende form, har Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ikke ikke noget klart svar på, om de nuværende krav til at opnå seniorførtidspension er for skrappe.

»Det er svært for mig at svare på. Men der er brug for, at vi får taget hele den her diskussion op, når man taler om højere tilbagetrækningsalder. Hvad så med dem, der ikke kan arbejde så lang tid? Hvad skal de så gøre?« lyder det fra Leif Lahn.

Derfor ser den socialdemokratiske ordfører også gerne en politisk drøftelse af erfaringerne med seniorførtidspension.

»I foråret 2017 skal vi jo evaluere hele førtidspension- og fleksjobreformen. Jeg kan da godt forestille mig, at seniorførtidspensionsordningen vil blive taget op i den sammenhæng. Den har hjulpet mange, men spørgsmålet er, om det har hjulpet nok.«

»Først og fremmest er det en positiv nyhed, at færre seniorer end oprindeligt skønnet ser ud til at være så nedslidte, at de søger om en førtidspension.« Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

Man skal dog ikke regne med, at Socialdemokratiet møder op med et færdigstrikket forslag til at gøre det nemmere at få seniorførtidspension.

»Hvis der er brug for at ændre noget omkring seniorførtidspensionen, så må regeringen komme med et udspil. Det er dem, der har bolden.«

Minister: En positiv nyhed

Hvis bolden bliver på regeringens halvdel, kommer der dog ikke til at ske det store. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) slår fast, at han ikke ser behov for ændringer. 

Han ser det snarere som godt nyt, at der langt fra er så mange seniorførtidspensionister som forventet.

»Først og fremmest er det en positiv nyhed, at færre seniorer end oprindeligt skønnet ser ud til at være så nedslidte, at de søger om en førtidspension. Det er et tegn på, at gruppen af seniorer generelt klarer sig godt og har helbredet til at bidrage med noget på arbejdsmarkedet,« siger Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar.

»Tallene viser, at omkring 90 procent af dem, der søger en seniorførtidspension, får den. Derfor ser jeg ikke noget umiddelbart behov for ændringer, men jeg drøfter det naturligvis gerne med forligskredsen,« fortsætter ministeren.

»Der er rigtig mange ældre kolleger, der bliver fanget i systemet i de sidste år af deres arbejdsliv i nogle midlertidige og uværdige ordninger.« Morten Skov Christiansen, næstformand, LO

Fanget i uværdige ordninger

Den udlægning af virkeligheden ryster man dog på hovedet over i fagbevægelsen.

LO's næstformand, Morten Skov Christiansen, kan slet ikke genkende at behovet for hjælp til nedslidte er så lavt, som omfanget af seniorførtidspensionister indikerer.

»Hvis man lytter til regeringen, så lyder det nærmest som om, at alle danske lønmodtagere i dag kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Men det er slet ikke den virkelighed, vi oplever. Der er mange ældre kolleger, der bliver slidt op, men de kriterier, der er lagt ned over seniorførtidspension er for strenge og umulige for mange af vores kolleger at opfylde.«

Men er det ikke snarere en god nyhed, at der ikke er så mange af LO's medlemmer som forventet, der har brug for seniorførtidspension?

»Nej, det kan man desværre ikke læse ud af de her tal. Der er rigtig mange ældre kolleger, der bliver fanget i systemet i de sidste år af deres arbejdsliv i nogle midlertidige og uværdige ordninger.«

»Vi er optaget af at få skabt et system, så de kolleger, der har været længst på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage på en værdig måde,« siger LO's næstformand Morten Skov Christiansen.

Fakta om seniorførtidspension

1. Fem år til pension

Gælder for personer, der har mindre end fem år til folkepensionen. 

2. Fuldtidsbeskæftigelse

Man skal have haft job på fuld tid i 20 til 25 år.

3. Nedslidt

Kriterierne for at få seniorførtidspension er de samme som for førtidspension. Det vil sige, at arbejdsevnen skal være nedsat i en sådan grad, at man ikke er i stand til at varetage et almindeligt job eller fleksjob. Dog slipper man for arbejdsprøvninger.

4. Gælder alle

I modsætning til efterlønnen er seniorpension ikke betinget af, at man har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.

5. Hurtig sagsbehandling

Ideen med ordingen er, at nedslidte seniorer skal sikres et fast track - en enkel og hurtig adgang til førtidspension. Afgørelsen skal træffes senest seks måneder, efter kommunen har modtaget ansøgningen.

Kilde: Avisen.dk/3F