Politikere ignorerer kommuners spareiver

Af

Mange års overforbrug i kommunerne er i dag erstattet af underforbrug. Men der lyder ingen jubelråb fra Christiansborg. For den kommunale spareiver hæmmer væksten i samfundet og koster tusindvis af arbejdspladser. Alligevel vil politikerne ikke gribe ind. Det vil være et anslag mod det kommunale selvstyre, mener de.

Foto: Foto: Thinkstock

HØJT TIL LOFTET Hverken gulerod eller pisk skal stoppe kommunernes konsekvente underforbrug. Selv om den kommunale spareiver koster titusindvis af job og bremser væksten, vil landspolitikerne ikke blande sig i kommunernes økonomi. De har ellers tidligere straffet kommunalt overforbrug, men underforbrug blander de sig udenom.

På begge fløje er politikerne enige om, at det må være op til den enkelte kommune at bestemme, om samtlige midler i budgettet bruges. Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, mener ikke, at det er statens opgave at straffe kommuner, der bruger for få penge, eller opstille økonomiske incitamenter, der kan fremme borgmestrenes købelyst.
»Så sætter vi det kommunale selvstyre ud af kraft, og det er jeg ikke tilhænger af. Der er væsentlig forskel på at bruge for meget og bruge for lidt,« siger John Dyrby Paulsen, der bakkes op af finansordføreren for Dansk Folkeparti, René Christensen:
»Der er jo kommunalt selvstyre, og derfor har kommunerne mulighed for at budgettere, som de vil, og også omrokere,« siger han.

Ved offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse tilbage i december opfordrede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i Jyllands-Posten landets kommuner og regioner til at bruge de midler, der er til rådighed:
»Det vil være ærgerligt for kommunerne og for samfundet samlet set, hvis de kommer til at ligge under budgettet igen. For det har konsekvenser. Vi kan se på den samlede vækst i Kongeriget som helhed, at 2012 virkelig ikke blev, hvad vi håbede eller troede på. En af flere årsager er, at det offentlige forbrug er så markant mindre,« lød ministerens ord dengang.

Lavt forbrug – mindre vækst

Det er rigtigt, at det lave offentlige forbrug kan have konsekvenser for den samlede økonomi, mener kommunalforsker Kurt Houlberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA:
»Offentligt forbrug i almindelighed og også det kommunale forbrug er en stimulering til landets økonomi, og det betyder selvfølgelig, at når væksten i kommunernes forbrug er mindre end det, der står i budgettet, så bliver der også en mindre stimulering af den samlede økonomi,« siger Kurt Houlberg og fortsætter:
»Det betyder selvfølgelig, at kommunerne, ved at have et lavere forbrug, også typisk har færre ansatte og grundlæggende har leveret – i kroner og øre – mindre service til borgerne, end de havde forventet,« siger Kurt Houlberg.

Men selv om lavt offentligt forbrug kan have negativ indflydelse på væksten, vil politikerne ikke indføre incitamenter, der kan få kommunerne til at bruge det planlagte budget. Finansordfører John Dyrby Paulsen (S) mener, at det er tilstrækkeligt med de nuværende sanktioner mod overforbrug:
»Vi er kommet ind i et setup, der gør, at kommunerne kommer til at bruge færre penge, fordi de er lidt bange for, hvordan de skal styre op til målet. Jeg tror, at man i år vil se, at gabet ikke bliver så stort, så det er jeg ikke så utryg ved,« siger John Dyrby Paulsen.

Han bakkes op af Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, der understreger, at beslutningen om at realisere budgettet i sidste ende ligger hos kommunerne selv som følge af det kommunale selvstyre:
»Vi laver en ramme i forhold til den samlede økonomi. Hvordan man så vælger at udmønte rammen, herunder hvor meget man vælger at bruge af rammen, det er op til den enkelte kommune at vurdere,« siger Jacob Jensen.  

Stort underforbrug

Efter år med massive budgetoverskridelser i kommunerne lancerede den forrige regering i 2010 den genopretningspakke, der blandt andet pålagde kommunerne kollektive sanktioner, hvis budgettet fremover skred. Målet var at sikre bedre styring med de offentlige finanser ved at lægge loft over udgifterne.

Sidenhen er kurverne for såvel forbrug som beskæftigelse i den offentlige sektor knækket midtover. Siden efteråret 2010 er den offentlige beskæftigelse faldet med 24.000 personer, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Svindet i de offentlige arbejdspladser hænger sammen med, at kommunerne i samme periode har haft et massivt underforbrug.
En anden undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at mens kommunerne i 2010 brugte 2,2 milliarder kroner for meget, lå det samlede offentlige forbrug i 2011 hele 9,1 milliarder kroner under det fastsatte loft. Det tilsvarende tal for 2012 er endnu ikke gjort op, men løber formentlig op til omkring ti milliarder kroner.

En stor del af underforbruget ligger hos kommunerne. I december skønnede Økonomi- og Indenrigsministeriet, at kommunerne i 2012 sammenlagt ville have et underforbrug på omtrent fem milliarder kroner. Siden da er det offentlige forbrug blevet yderligere nedjusteret.

Forsigtige kommuner

Det er blandt andet frygten for sanktioner ved overforbrug, der får landets kommuner til at holde igen med serviceudgifterne. Det vurderer kommunalforsker Kurt Houlberg:
»Det er en slags kollektiv sanktionspanik, der har grebet kommunerne og deres skoler og institutioner og så videre i kølvandet på sanktionspolitikken,« siger forskeren.

Af samme grund mener Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, at man helt bør fjerne de sanktioner, der blev indført med genoprettelsespakken:
»Der er kommunalt selvstyre, og problemet er, at sanktionerne virker mest i retning af, at kommunerne ikke tør bruge de penge, de har,« siger finansordføreren og fortsætter:
»Jeg er sikker på, at hvis man fjerner sanktionerne, så vil kommunerne i meget højere grad udfylde deres råderum.«
Men Dansk Folkepartis René Christensen mener, at det snarere er regeringens reformiver, der får kommunerne til at lægge en vis sikkerhedsafstand til loftet:
»Det er en meget usikker tid for kommunerne nu, fordi der er reformer konstant. Derfor tror jeg, at kommunerne har holdt lidt igen med deres budgetter for at kunne være rustet til de udfordringer, som man bliver pålagt fra centralt hold,« siger han og fortsætter:
»Det er vigtigt at få lavet et råderum, så kommunerne har mulighed for at have midler til uforudsete udgifter.«

Private job er bedre

Når den offentlige beskæftigelse svinder under det lavere forbrug, skyldes det, at to tredjedele af de offentlige udgifter går til løn til offentligt ansatte. Den sidste tredjedel går til det offentlige vare- og tjenestekøb. Men det er ikke nødvendigvis et problem, at de offentlige job bliver færre, mener finansordføreren for Dansk Folkeparti:
»Det offentlige er jo ikke et beskæftigelsesprojekt i sig selv. Der skal være de ansatte i det offentlige, der skal til, for at de kan udføre de opgaver, som kommunen har lavet et serviceniveau for,« siger René Christensen.
Den konservative finansordfører, Mike Legarth, bakker op:
»Den offentlige sektor fylder for meget i forvejen. Vi vil gerne bevare den offentlige sektor i den størrelse, den har, og i fremtiden minimere den i forhold til den private sektor. Der, hvor vi vil sætte ind for at skabe job, er i den private sektor,« siger Mike Legarth.

Kommunalordfører Jacob Jensen (V) er enig i, at det er i det private, væksten skal findes:
»Det er den private sektor, der skal drive det og tjene kronerne til, at man efterfølgende kan lave noget service i den offentlige sektor,« siger han.

Konservativ belønning

Ingen af de partier, som A4 har talt med, går ind for at straffe de kommuner, der bruger for få penge. Finansordfører Mike Legarth fra Konservative er direkte uenig i, at det skulle være vejen frem:
»Jeg vil hellere belønne dem. Det gælder jo om at bruge de penge, der skal til for at levere det serviceniveau, som er nødvendigt, for at borgerne er tilfredse,« siger den konservative finansordfører og fortsætter:
»Hvis det er sådan, at de har et mindre forbrug, og der ikke er et behov, så synes jeg, at det er glimrende. Man skal jo ikke bruge penge bare for at bruge dem,« siger Mike Legarth.

I stedet har regeringen åbnet op for, at pengene kan bruges andre steder i kommunernes økonomi. I januar indgik regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening om at hæve det kommunale anlægsloft med to milliarder i 2013 til samlet 18 milliarder kroner. På den måde får kommunerne lov at tage ubrugte midler fra driften og anvende dem til at færdiggøre en række bygge- og renoveringsprojekter. Det er muligt at bruge pengene her, fordi anlægsmidler ofte er engangsudgifter og ikke varige stigninger i kommunernes udgiftsniveau.

Tillid til økonomien

For Venstre er det vigtigt, at kommunerne ikke tvinges til at bruge deres budgetter fuldt ud, og at man bevarer de nuværende sanktionsmuligheder ved overforbrug.
»Det afgørende for kommunerne er ikke kun, hvor rammen ligger, men også om der er fuldstændig tillid til den danske økonomi, og at renterne er lave og afføder investeringer, som giver indtægter til kommunekassen,« siger kommunalordfører Jacob Jensen (V) og fortsætter:
»Et signal fra Danmark om, at vi slækker på økonomistyringen, ville betyde, at Danmark som sikker havn ville forsvinde som begreb og dermed også, at udlandets placering af midler og investeringer i Danmark ville forsvinde,« siger kommunalordføreren.