Politikere i kø for at bejle til børnefamilierne

Af | @JanBirkemose

De politiske partier har travlt med at overbyde hinanden med nye gaver til børnefamilierne. Senest er socialminister Henriette Kjær gået solo med en stribe kostbare og vidtrækkende ideer. Valgforsker mener, at regeringen er bange for at tabe børnefamilierne på gulvet.

Klatretræerne er tæt på at vokse ind i himmelen i øjeblikket. Central barselsfond, seks måneders pasningsgaranti, kommunale babysittere med børnepanodil og snotklude, flere omsorgsdage, skattefradrag for babysittere og loft på 1.000 kroner for en vuggestueplads. Sådan lyder nogle af de forslag, som regeringspartierne og Socialdemokraterne har markedsført sig med, siden statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårstale gjorde børnefamilierne til et politisk varmt emne.

Interessen for at få børnefamiliernes arbejdsliv til at hænge bedre sammen med familielivet, blev da også så stor for socialminister Henriette Kjær (K), at hun i sidste uge brugte det meste af sin vinterferie på at lancere nye ideer, der kan forbedre børnefamiliernes dagligdag. Modtagelsen af den konservative socialministers mange forslag, der ifølge hende selv vil koste en formue, var dog væsentlig varmere hos oppositionen end hos regeringsfællerne i Venstre.

Herfra blev opbakningen begrænset til et »ingen kommentar« fra politisk ordfører Jens Rohde.

Benspænd

Tavsheden fra Venstre skyldes, at Henriette Kjær ikke har inddraget den øvrige regering i sine tanker, og at børnefamiliernes vilkår skal diskuteres bag lukkede døre på onsdag i en ministerarbejdsgruppe med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) som formand. Her er alle regeringens medlemmer inviteret til at komme med ideer, men Henriette Kjærs enegang har kortsluttet processen og sat niveauet for, hvor mange nuller der skal være på regeringens check til forbedringer for børnefamilierne. Udgangspunktet for regeringens arbejdsgruppe var ellers, at nye initiativer ikke må koste penge eller reducere arbejdskraften.

Derudover udløser Kjærs idé om seksmåneders pasningsgaranti også hovedrysten i Venstre.

Pasningsgarantien er allerede en realitet over hele landet på nær i 21 kommuner, og hvis man gør det til et lovkrav, skal regeringen selv finde pengene i stedet for at lade de enkelte byråd slås med prioriteringerne. De penge, som det vil koste regeringen, kunne bruges på andre forbedringer, der rykker mere for børnefamilierne, lyder analysen i Venstre.

Henriette Kjær mener dog, at hendes forslag er godt og anser pasningsgarantien som det mest sandsynlige udfald af regeringens bestræbelser på at række hånden ud til børnefamilierne.

»Pasningsgarantien er der nok gode muligheder for at få igennem. Ideen har bred opbakning, og kombineret med barselsorloven vil den give børnefamilierne en meget reel valgfrihed. Det er rigtigt, at vi kommer til at betale kommunerne for garantien, men sådan er det jo, når man stiller krav,« siger Henriette Kjær, som håber, at man kan finde »en retfærdig måde« at betale regningen på, så de kommuner, der allerede for egne penge har gennemført pasningsgaranti ikke føler sig snydt.

Tilbagetog

Seksmåneders pasningsgaranti indgår også i Socialdemokraternes børnefamiliekatalog. Partiet fremsatte allerede forslaget i 2001, hvor det blev nedstemt af blandt andre Henriette Kjær. Men nu genfremsætter partiet forslaget for at tage Henriette Kjær på ordet.

»Jeg vil højst sandsynligt stemme nej. Det skyldes, at man ikke kan lave børnepolitik ved at komme drypvis med forskellige forslag. Der skal være et helhedsperspektiv i det, og det er der ikke, hvis man den ene dag vil nedsætte taksterne og dagen efter lave pasningsgaranti,« siger Henriette Kjær og indrømmer, at det bliver en pædagogisk udfordring at forklare vælgerne, hvorfor hun ikke stemmer ja, når hendes egen idé fremsættes.

Hos socialdemokraterne mødes socialministerens holdning med undren.

»Hvis hun stemmer nej, har hun et rimeligt stort problem. En ting er, at man i opposition ikke kan få gennemført alle sine ideer, men som minister fanger bordet. Det nytter ikke noget, at Henriette Kjær tror, hun kan score de billige point og så bagefter løbe væk, når der skal trykkes på knapperne i folketingssalen. Det er utroværdigt,« siger Socialdemokraternes næstformand Lotte Bundsgaard.

Socialdemokraternes andet forslag er at indføre et loft på 1.000 kroner for en daginstitutionsplads. Pengene til de store rabatter skal hentes ved at nedsætte småbørnsfamiliernes børnecheck, så de får det samme beløb, som familierne får for børn over syv år. Forslaget er blevet anklaget for at have en skæv social profil, fordi de lavtlønnede familier i forvejen har en lav institutionsudgift på grund af fripladsordninger, men alligevel vil få skåret i deres børnecheck. Men den kritik er skudt ved siden af, mener Lotte Bundsgaard.

»Det passer ikke. Familier med friplads vil blive kompenseret med en højere børnecheck, så de ikke kommer til at miste noget. Sandheden er, at de, der kommer til at få mindst ud af ordningen, er de familier, hvor man går hjemme og passer børnene. Det er ofte indvandrermødre, og den her ordning vil være med til at motivere dem til at komme ud af hjemmet og få børnene i institution. Og det vil kun være godt for integrationen,« siger Lotte Bundsgaard.

Små skridt

Mens de konservative og Socialdemokraterne åbner den store tegnebog på klem for børnefamilierne, er Venstre mere behersket i sit udspil. Indtil videre har regeringspartiet kun spillet ud med et beskedent forslag om at give skattefradrag til at have ung pige i huset. Selv om Venstres socialordfører Eva Kjer Hansen erkender, at det nok ikke er en ordning, der vil løse det store flertals problemer, afviser hun, at Venstre ikke er med helt fremme på den børnepolitiske front.

»Vi har hele tiden haft et stort fokus på børnefamilierne. Vi har indført etårig barselsorlov, givet alle ret til deltidsarbejde, skabt muligheder for privat pasning og for, at man kan få sine børn passet på tværs af kommunegrænserne. Altsammen har gjort det lettere for familierne at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen,« siger Eva Kjer Hansen.

Valgforsker Ole Borre fra Århus Universitet er lidt overrasket over børnefamiliernes entre i det politiske rampelys. Han peger dog på, at der for alle partier ligger en langtidsinvestering i at bejle til børnefamilierne.

»Partierne har i en del år interesseret sig for de ældre, og nu er turen åbenbart kommet til børnefamilierne. En del af forklaringen kan nok findes i, at børnefamilierne ikke føler, de har fået nok glæde af skattestoppet, og at de oplever taksstigninger i børnehaverne. En anden forklaring er, at det er naturligt at interessere sig for de unge, for får man først deres sympati, kan den hænge ved i mange år,« siger Ole Borre, der samtidig mener, at børnefamilierne er en svær, men vigtig gruppe for regeringen.

»Selv om børnefamilierne er en meget bred gruppe, har der traditionelt været en tendens til, at den er mere venstreorienteret end resten af samfundet. Det betyder, at det er en svær gruppe at mobilisere for regeringen, og måske frygter de, at de er ved at tabe gruppen til oppositionen.«