Politikere får forsker-Danmark til at klappe i

Af Jan Birkemose og Allan Larsen
| @MichaelBraemer
Illustration: Gitte Skov
Anna Glent Overgaard

Når politikere offentligt raser over en forsker, trækker en stor del af den akademiske elite sig fra offentlige debatter. Det viser et rundspørge blandt 71 af landets mest kendte eksperter – knap hver fjerde regner det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at de fremover vil afslå at kommentere sager, der har politisk bevågenhed. Juraprofessor kalder de tavse forskere for »tøsedrenge«.

HALV-WIND! VISSEN-PIND! Pinsens debat mellem integrationsminister Søren Pind (V), Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og professor på Københavns Universitet, EU-eksperten Marlene Wind, fik torsdag aften professoren til at trække sig fra medierne på ubestemt tid. Men nu viser det sig, at store dele af Danmarks øvrige akademiske elite følger i Winds fodspor og fremover vil trække sig fra at kommentere sager, som har politisk bevågenhed.

Offentlig polemik, hvor voksne mennesker ender med at kalde hinanden øgenavne, og hvor en af landets mest magtfulde politikere dømmer Marlene Wind »færdig«, kan dermed få afgørende betydning for eksperters lyst til at deltage i offentlige debatter.

Et rundspørge, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt akademiske eksperter, viser, at knap hver fjerde – 17 ud af 71 personer – i fremtiden vil afslå at kommentere sager, der har politisk bevågenhed. Deltagerne, der som udgangspunkt blev lovet anonymitet, har for en stor dels vedkommende siddet i regeringens egne råd, nævn og udvalg og regnes for størstedelens vedkommende blandt landets førende eksperter indenfor økonomi, jura, politik og arbejdsmarked.

Eksempelvis vurderer professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet, at det er »sandsynligt«, at han i fremtiden afslår at kommentere sager, som har stor bevågenhed i det politiske miljø.

»Jeg afstår allerede nogle gange i forvejen, for det er svært at få tid til pressen. Men hvis man samtidig risikerer at få ørerne i maskinen, så ligger der en stærk tilskyndelse til at holde sin mund. Man har jo ikke noget ud af det i det miljø, der betyder noget – nemlig forskermiljøet,« siger Jørgen Goul Andersen, der fyrer følgende bredside af mod politikere som Søren Pind:

»At deltage i en debat er én ting, men at gå ud på den der måde, det er noget, der får folk til at sige, at de ikke skal have noget klinket. Det er jo ikke sådan, at man som regering ikke har mulighed for at forsvare sig. Regeringen har jo alle midler til rådighed for at kunne komme til orde. Og hvis man har de bedste argumenter, kommer > de jo i hvert fald frem. Så at gå ud på den der måde – det synes jeg er en meget uheldig tendens.«

Kortslutning af demokratiet

En forskerkollega havde ikke tænkt sig at dæmpe sine udtalelser i den offentlige debat, da vedkommende udtalte sig om Wind-sagen til Ugebrevet A4. Ikke desto mindre fik vedkommende dagen efter kolde fødder og bad af frygt for konsekvenserne om at blive holdt uden for artiklen. Vi har valgt at anonymisere udtalelserne fra forskeren, der ser meget alvorligt på politikernes fremfærd i den aktuelle sag:

»Niveauet er lavt, når en minister går ud og kalder en kritisk forsker for Halv-Wind. Men det virkelig grove er, at man prøver at intimidere forskere til at holde kæft. Pia Kjærsgaards udtalelse om, at Marlene Wind er færdig er et godt udtryk for, hvad man er gået efter: At begå et karaktermord på en af kritikerne. Man prøver at kortslutte den demokratiske proces, så forskere ikke tør kritisere magthaverne af frygt for at blive hængt ud. Den vigtigste del af den demokratiske proces er jo ellers at kunne kritisere magthavere.«

Ifølge forskeren spiller det forestående valg ind, og Søren Pind og Pia Kjærsgaards fremfærd over for EU-eksperten skyldes, at regeringen er tyndhudet og ømskindet:

»Hvis de havde været inde i en periode med langt til valget, masser af overskud og gode meningsmålinger, så havde de ikke reageret på den her måde. Så det er udtryk for en meget trængt regering, som så i øvrigt bliver ramt på et meget ømt punkt,« lyder vurderingen. 

Forskeren er optimistisk nok til at tro, at kollegerne ikke bare lægger sig ned, men mener, at forskerverdenen skal forberede sig på en ny stil:

»Nu er proppen taget af, og ånden er røget ud af flasken. Nu er det legitimt at gå efter forskerne.«  

Meget på spil

At debatklimaet tilsyneladende opfattes som ubehageligt bekræftes af en professor på Aarhus Universitet, der i torsdags først godkendte følgende citat, som vedkommende også ville lægge navn til:

»Hvis man angriber en forsker for at være uvederhæftig og partisk, er det et alvorligt angreb mod en person. Hele forskerkarrieren bygger netop på neutralitet og videnskabelighed. Man har hele sit cv, og alt det man står for, på spil. Det er ikke bare den ene sag, det drejer sig om, men hele ens uafhængighed og neutralitet,« lød det først.

Syv timer senere – men cirka to timer før Marlene Wind trak sig fra offentligheden - fik professoren dog kolde fødder, hvilket fremgår af en kort mail til Ugebrevet A4: »Vær venlig at se bort fra mine udtalelser. Jeg vil ikke blandes ind i denne diskussion«.

En anden professor, som har været formand for og medlem af flere af regeringens egne kommissioner og råd, ønsker heller ikke at stå frem. Professoren gør i rundspørget dog opmærksom på, at vedkommende bliver udsat for en langt værre behandling end Wind:

»Det (…) er peanuts i forhold til den form for forfølgelse, jeg selv udsættes for af politikere - der er i perioder tale om en sand hetz, hvor visse politikere har fri adgang til dele af pressen og fra kulisserne styrer personhetzen, når jeg har fremsat udtalelser, der ikke passer ind i deres politiske univers. Pind er slet ikke så farlig - for han står trods alt frem! Meget værre er det, når eksperter forfølges af politikere - via stråmænd - med adgang til smudspressen.«

Trods dette vil vedkommende stadig deltage i den offentlige debat. Det vil en anden fremtrædende professor, som ønsker at være anonym, dog ikke:

»Visse politikertyper som Søren Pind og Pia Kjærsgaard er fundamentalt set lige så udemokratisk indstillede, som de er populistiske, lige så kyniske, som de er ukyndige i forhold til, hvordan eksperter kan fungere positivt med hensyn til at skabe et mere informeret diskussionsgrundlag. Det er forstemmende.«

Underlødig kritik

I rundspørget angiver mere end hver tredje – 25 personer – at vedkommende er blevet angrebet af politikere efter, at personen har udtalt sig som ekspert.

Juraprofessor på Københavns Universitet Eva Smith husker, hvordan hun som medlem af Ungdomskommissionen i 2009 fik det, hun betegner som underlødig kritik, fordi kommissionen blandt andet gik ud med et synspunkt om, at hårdere straffe ikke får unge til at holde sig fra kriminalitet – synspunktet gik direkte op imod regeringens politik, der i årevis har talt for strengere straffe.

»Da hed det sig, at jeg bare var venstreorienteret,« siger hun og fremhæver en anden gang, hvor hun kom i offentligt klammeri med tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), som vedblev at hævde, at ministeren ikke kunne omstøde afgørelser fra Flygtningenævnet. Da Eva Smith påpegede, at det var forkert, blev hun mødt af hån fra ministeren.

»Det er smadderirriterende, når for eksempel Birthe Rønn Hornbech siger noget forkert og, når man så gør opmærksom på det, svarer: Det er bare et politisk synspunkt. Det er en irriterende måde at blive brushet-af på,« siger Eva Smith, som dog ikke har tænkt sig at holde sig tilbage fra offentlige debatter af den årsag.

Om de af hendes lærde kolleger, som i fremtiden trækker stikket til offentlige debatter, siger hun:

»Det er tøsedrenge. Hold nu op ... Hvor selvhøjtidelig kan man blive.«

Journalister er medskyldige

I kølvandet på Pind-Wind-balladen har flere eksperter fortalt, hvordan de oplever, det er journalister, som er skyld i, at eksperter og politikere ryger i flæsket på hinanden.

Ifølge Ugebrevet A4’s rundspørge er mere end hver anden – 49 personer – af den opfattelse, at »medierne sætter eksperter i en forkert ramme ved at spørge til forskernes holdninger frem for deres faglige viden«.

I en kommentar i rundspørget skriver en fremtrædende professor, at medierne går efter hurtige, let citerbare punchlines frem for fakta:

»De fleste i branchen har længe vidst, at Marlene Wind typisk går langt over holdningsstregen i sine udtalelser og desuden ofte udtaler sig om ting, hun ikke har beskæftiget sig med forskningsmæssigt (som for eksempel vælgeradfærd ved EP-valg og folkeafstemninger). Det, der har undret mig mest, er, at medierne er fortsat med at bruge hende. På den anden side ved jeg jo godt, hvad der gør hende attraktiv for journalister.«

Professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Bent Greve har imidlertid fuld forståelse for pressens arbejdsbetingelser og mediernes behov for en klar historie leveret på begrænset spalteplads.

Han finder det meget vigtigt, at forskere ud fra deres faglige viden bidrager med deres fortolkninger af samfundsudviklingen. Man skal bare være klar over, at meget af den viden, man har, er usikker, og at der ikke er nogen éntydig sandhed – heller ikke, når en forsker fremfører den, pointerer han.

»Folk tror jo, at jura er en eksakt videnskab. Men hvorfor skulle der så være både en anklager og en forsvarer,« spørger han.

Personligt har Bent Greve ingen problemer med, at de forbehold, han som forsker bliver nødt til at tage, når han for eksempel tolker på tal over for en journalist, ikke altid kommer med i det journalistiske produkt.

»Man må forstå mediernes præmisser og så ind imellem skrive indlæg andre steder, hvor man udfolder argumenterne,« mener han.

Upåvirket af den modvind, som Marlene Wind er røget ud i, er han imidlertid ikke.

»Jeg vil være mere påpasselig fremover, end jeg har været tidligere, når der dukker sager op, som kan misbruges i en politisk sammenhæng. Der vil være ting, hvor jeg vil vurdere, at det er bedst at afstå fra at komme med kommentarer,« erkender Bent Greve.

Han er overbevist om, at forskerkollegerne vil reagere på samme måde.

»De har ikke lyst til at komme ind i sådan et stormvejr. De vil lægge en dæmper på sig selv. Men det er en reaktion, som naturligvis vil aftage over tid,« forventer Bent Greve.

Mand dig op, ekspert

Integrationsminister Søren Pind var den, der antændte balladen om Marlene Wind. Han vil dog ikke lade sig kue af, at hver fjerde forsker i Ugebrevet A4’s rundspørge fremover vil holde sig tilbage fra den offentlige debat på grund af typer som ham selv.

»Skulle jeg lade være med at gå imod folk, der politiserer? Nej, de må mande sig op. Det kan jeg slet ikke forholde mig til. Det er en væsentlig problemstilling, at forskerne bliver puttet op på en piedestal og udtaler sig som lægmænd om noget, de ikke har en bjælde forstand på. Det vil jeg have min frihed til at gå imod. Hvis det betyder, at de siger: Puha, så vil jeg ikke længere udtale mig fagligt på mit område, er det jo heldigt, at vi har 75 procent andre, der gerne vil,« siger han.

Heller ikke Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti, er bange for, at den offentlige debat bliver fattigere, hvis forskere og eksperter føler sig kvalt på forhånd.

»Kommer man med nogle totalt nedgørende tillægsord, som ikke har noget med forskerrollen at gøre, indbyder man selv til de udtalelser, der er kommet. Det tror jeg, langt de fleste forskere er klar over, og derfor kommer de jo heller ikke med den slags udtalelser,« siger Peter Skaarup.