Nyt liv i Danmark

Polakkerne er kommet til Danmark for at blive

Af

Flertallet af de polske indvandrere bor i hus eller lejlighed med deres familie, føler sig knyttet til Danmark og drømmer om at bosætte sig permanent i landet. Men vi ved meget lidt om polakkerne og risikerer at overse potentielle integrationsproblemer, advarer forskere.

58-årige Tadeusz Stefanko har boet i Danmark i 9 år sammen med sin kone Grazyna. Han er glad for Danmark og ser frem til at leve resten af livet her. 

58-årige Tadeusz Stefanko har boet i Danmark i 9 år sammen med sin kone Grazyna. Han er glad for Danmark og ser frem til at leve resten af livet her. 

Foto: Mathias Svane Kraft

»Kom ind, kom ind!«

58-årige Tadeusz Stefanko står klar med et stort smil og varm kaffe i sin hyggelige lejlighed. Her bor han med sin kone Grazyna. Men hvor de mange venner og familiemedlemmer på billedvæggen i parrets stue bor i Polen, er Tadeusz og Grazyna blandt de 35.588 polske indvandrere, som nu bor i Danmark.

Nogle polakker agter kun at være i Danmark midlertidigt. Men Tadeusz og Grazyna har slået sig permanent ned i Danmark, hvor parrets lejlighed i Nykøbing Falster nu danner rammen om et liv med arbejde, hobbyer og både danske og polske venner.

Dermed er parret en del af en større tendens. Hele 66 procent af de polske indvandrere drømmer nemlig om at bosætte sig permanent i Danmark, hvis de da ikke allerede har gjort det. Det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af polakkernes levevilkår i Danmark, som er lavet i et samarbejde mellem mellem Ugebrevet A4, Avisen.dk og Fagbladet 3F.

Hvor længe forventer du at blive i Danmark?
Kilde: Undersøgelse foretaget af Fagbladet 3F, Avisen.dk og Ugebrevet A4. 459 polakker har besvaret spørgsmålet.

Fakta: Sådan gjorde vi

Polske netværk

Den polske indvandring har især taget fart, efter EU's udvidelse mod øst trådte i kraft i 2004. Den betød, at central- og østeuropæiske lande som Polen, Ungarn og Litauen blev en del af det europæiske fællesskab.

At så mange kommer hertil for at bo permanent handler især om, at der med tiden er etableret solide polske netværk. Det forklarer Jonas Felbo-Kolding, som er Ph.D.-stipendiat ved forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.

»Der er efterhånden mange, som har en forestilling om at blive her i længere tid, nogle endda permanent. Polakkerne har i 11 år haft mulighed for at komme til Danmark, og derfor er der blevet skabt nogle netværk, der gør det lettere for dem at etablere sig. Mange kender nogen, der kan hjælpe dem i gang i Danmark, og nogle har måske endda et job, allerede inden de kommer hertil,« fortæller han.

Polske indvandrere 2000-2015
En indvandrer er i Danmarks Statistiks terminologi en person, som er født i udlandet og ikke har danskfødte forældre med dansk statsborgerskab. Efterkommere er børn født i Danmark, hvis forældre ikke danskfødte og ikke er danske statsborgere.

Det kender Tadeusz Stefanko alt til. For da han og Grazyna for ni år siden valgte at tage til Danmark, fik de hjælp af polske familier, der allerede boede her. Nu hjælper de også andre polske familier med at finde sig til rette i Danmark.

»Alle de polske familier, vi kender, fungerer rigtig godt her. Børnene går i skole og børnehave, og de voksne har allesammen arbejde. Vi er gode til at hjælpe hinanden,« fortæller Tadeusz, som møder både andre polakker og danskere, når han og Grazyna hver søndag besøger den katolske kirke i Nykøbing Falster.

Bor som danskere

Parret er også et typisk eksempel på, hvordan polakkerne bosætter sig. Mens især ikke-vestlige indvandrere ofte bosætter sig i de større byer, minder polakkernes bosætningsmønstre langt mere om danskernes. Derfor er den polske indvandring meget jævn fordelt over Danmark. Det kan gøre integrationen nemmere, vurderer Jonas Felbo-Kolding fra Københavns Universitet.

»Når de bosætter sig tilsvarende danskere, kommer de også til at bo steder, hvor der er ikke er så stor en koncentration af andre polakker. Dermed kommer deres børn også til at gå i daginstitutioner og skoler med etnisk danske børn, hvilket på længere sigt kan være medvirkende til, at de i højere grad bliver integreret i Danmark,« siger han.

Den omfattende undersøgelse af polakkernes livsvilkår i Danmark viser også, at det gængse billede af deres boligforhold næppe holder. Flere medier har gennem årene kunnet dokumentere, hvordan polakker blandt andet blev stuvet sammen i uhumske boliger eller i små barakker på byggepladser. Men ifølge undersøgelsen bor det store flertal mere ordinært. Hele 81 procent bor nemlig i enten hus eller lejlighed, og 61 procent bor sammen med deres familie.

Hvilken type bolig bor du i?

Hvem bor du sammen med i Danmark?
Kilde: Undersøgelse foretaget af Fagbladet 3F, Avisen.dk og Ugebrevet A4. 445 polakker har svaret på spørgsmålet.

Redaktør: Skævt billede af polakkerne

En af dem, som følger Polen og polakkerne tæt, er journalisten Jens Mørch. Han er chefredaktør på netavisen PolenNu.dk, der i otte år har bragt nyheder på dansk om polske forhold.

Ifølge Jens Mørch er især pressen med til at tegne et billede af polakkerne, som ligger meget fjernt fra virkeligheden.

»Der bliver tegnet et meget uværdigt billede af Polen og polakkerne. Kulturelt og handelsmæssigt har vi tætte bånd, men alligevel er vi enormt uoplyste om dem. Og når der bliver talt om social dumping, er det ofte polakkerne, der får skylden. Men det er jo tværtimod dem, det går ud over, og meget ofte er det offentlige bygherrer, der står bag de byggerier, hvor det går galt. Så det er dem, man skal skyde på, ikke polakkerne,« siger Jens Mørch.

Han mener, at tallene fra undersøgelsen tegner et billede af polakkerne som en befolkningsgruppe, der minder utroligt meget om resten af Danmarks befolkning. Men det er bare ikke det billede, danskerne generelt har af polakkerne, mener han.

»Der er mange unge polakker, som søger ud på grund af arbejdsløshed. Men det handler ikke kun om bedre vilkår. Mange tager også ud for at opleve verden, ligesom unge danskere jo også gør. Medierne tegner et billede af polakkerne som nogen, der kun render rundt med en malerspand eller skifter lagener på et hotel. Men du finder også polakker i høje stillinger. De er meget attraktive for virksomhederne, for de har en helt anden arbejdsmentalitet,« siger Jens Mørch.

Tid til livet i Danmark

Jonas Felbo-Kolding fra Københavns Universitet  skelner i sin forskning mellem to grupper af polakker i Danmark.

»Nogle er her kun i en kort periode for at tjene nogle penge, som de skal bruge til at forbedre deres liv i Polen. Hos dem er lønnen som regel det altafgørende parameter. Men hos den anden gruppe, som bliver i længere tid, er der langt flere parametre, og her er det ikke lønnen, men familiens tilværelse som helhed, det handler om: Børnenes muligheder for uddannelse, om man er glad for at gå på arbejde og så videre. Her bliver lønnen i virkeligheden ofte noget sekundært - akkurat som hos flertallet af danskerne,« forklarer Jonas Felbo-Kolding.

I første omgang var det både økonomien og arbejdspresset, som gjorde, at Tadeusz og Grazyna for ni år siden drog mod Danmark.

»Hvis du virkelig knokler, kan du godt klare dig i Polen. Men i mange almindelige job, skal du arbejde 12-14 timer hver dag. Ellers tjener du ikke nok til, at du kan betale for dit hus. Vi er jo ikke helt unge længere, og det blev svært at holde til så meget arbejde,« fortæller Tadeusz Stefanko.

Han er især glad for, at den danske arbejdsuge er noget kortere end den polske.

»I Danmark har vi tid til at leve. Der er tid til at være sammen med sin familie og tid til at se sine danske og polske venner. Og så er der tid til vores hobby. Hver lørdag tager vi ud og fisker i Nakskov, Sakskøbing, på Møn eller i Guldborgsund. Så får vi også mødt nogle danskere, og vi fanger gedder, torsk, sild, ørreder og abbore,« fortæller Tadeusz Stefanko begejstret.

Da parret kom til Danmark, fik konen Grazyna hurtigt arbejde som rengøringsassistent. Imens arbejdede Tadeusz som altmuligmand på et gods. Siden fulgte et job som murer, indtil han fik problemer med sin skulder, og kommunens lægekonsulent måtte bede ham stoppe det hårde arbejde. Nu har han i stedet taget en uddannelse, så han kan føre både store og små entreprenørmaskiner.

»Det er ikke så hårdt for kroppen, for man kan styre det hele med rat og joystick. Der er mange, der skal bruge folk til at køre gravemaskine, så jeg tror ikke, det bliver svært at finde et job. Måske som vejarbejder,« siger Tadeusz Stefanko.

Arbejdskraft efter behov

EU's udvidelse mod øst har betydet, at polakkerne nu er den største indvandrergruppe i Danmark. På en kort årrække har de således overhalet både tyrkerne, tyskerne og irakerne.

De 10 største indvandrerlande
En indvandrer er i Danmarks Statistiks terminologi en person, som er født i udlandet og ikke har danskfødte forældre med dansk statsborgerskab.

Generelt ved vi dog meget lidt om, hvor godt polakkerne bliver integreret. For mens ikke-vestlige indvandrere og flygtninge bliver mødt med integrationskrav og sprogkurser, er der slet ingen indsatser rettet mod at integrere indvandrere fra EU-lande - herunder Polen.

Men det skyldes især, at man slet ikke har tænkt på polakkerne som en gruppe, der skal integreres.

»Polakkerne bliver primært forstået i en arbejdskraftoptik. Som nogle, som kan rekrutteres, når der er brug for dem, og som forlader landet igen, når der ikke længere er brug for arbejdskraften. Men når man har fri bevægelighed og ret til at bo, hvor man vil i EU, kan man ikke bare justere det efter behov,« fortæller Jonas Felbo-Kolding fra Københavns Universitet

Integrationsadvarsel

Når vi udelukkende tænker på polakkerne som arbejdskraft, glemmer vi at undersøge, hvor godt de i virkeligheden bliver integreret i vores samfund.

»Det kan blive et problem, at vi primært omtaler polakkerne som arbejdskraft. Det gør, at diskussionen om, hvor godt de bliver integreret i samfundet, og hvor godt deres kompetencer bliver udnyttet på arbejdsmarkedet, fylder meget lidt. Det er selvsagt en mulighed, at der slet ingen udfordringer bliver på længere sigt. Men det er et potentielt problem, at vi slet ikke diskuterer det,« mener Jonas Felbo-Kolding.

Den samme holdning har kollegaen Anders Ejrnæs, som er lektor og integrationsforsker på Roskilde Universitet. Han drager paralleller til de mange tyrkiske gæstearbejdere, som kom til Danmark i 1970'erne.

»Der var ingen integrationsindsats overhovedet, fordi man troede, at de ville rejse hjem, når der ikke var arbejde. Da mange af industrivirksomhederne flyttede ud, blev mange tyrkere også arbejdsløse. Pludselig stod man så med en gruppe, som havde det svært, fordi man ikke havde gjort noget for at integrere dem og lære dem dansk. Tiden vil vise, om vi kommer til at stå i samme situation med østeuropæerne, men jeg mener, at der kan være et potentielt problem,« siger Anders Ejrnæs.

Hans forskning viser blandt andet, at mange af øst- og centraleuropæerne får job i servicesektoren, hvor mange job er alenearbejde.

»Vi ved, at mange af dem arbejder i brancher, hvor de ikke nødvendigvis har så meget interaktion med danskere. Derfor er det tit ikke gennem arbejdet, at de får den sociale integration,« forklarer Anders Ejrnæs.

Det gode liv i Danmark

Tilbage i lejligheden i Nykøbing Falster er der dog intet, der tyder på integrationsproblemer. I de første fire år som altmuligmand talte Tadeusz Stefanko ganske vist kun tysk på jobbet. Men siden fulgte et job som murer, hvor han arbejdede side om side med danskere og på den måde begyndte at lære sproget. Og ligesom kollegerne har både Tadeusz og Grazyna været medlem af fagforeningen 3F i mange år.

»Vi har fået mange danske venner nu. Vi kender folk i Nykøbing Falster, Nakskov, Maribo og København, som besøger os en gang imellem. Så hygger vi, snakker sammen og hjælper hinanden med forskellige ting,« siger Tadeusz Stefanko.

Tadeusz og hans kone Grazyna nyder livet i Danmark. De har ingen planer om at tage tilbage til Polen. Foto: Mathias Svane Kraft

På væggen bag ham hænger de to døtres bryllupsbilleder. Døtrene bor stadig i Polen, hvor de begge har et godt job i en stor bank. Derfor har de ingen planer har om at tage til Danmark. Omvendt har Tadeusz og Grazyna heller ingen planer om at tage tilbage til Polen, når de rammer pensionsalderen og nogle år.

»Vi bliver her nu, for vi er rigtig glade for Danmark. For hvert år, der går, får vi flere venner. Og Danmark har rigtig gode forhold for de ældre. De har tid og penge til at tage på udflugter og cykelture, og der er mange aktiviteter og foreninger for ældre,« siger Tadeusz Stefanko.

Han fortryder ikke et øjeblik, at han og Grazyna tog til Danmark.

»Vi har et meget, meget godt liv i Danmark, slutter han.«

Sådan bor polakkerne i Danmark
"Polsk oprindelse" forstås som både polske indvandrere og efterkommere til polske indvandrere.