Polakkerne er kommet for at blive

Af | @IHoumark
| @JanBirkemose

Trods lange arbejdsdage og arbejdsgivere, der snyder, er polakkerne så glade for Danmark, at tre ud af fire er her på ubestemt tid. Arbejdsgiverne er begejstrede for det ekstra arbejds­udbud, mens fagbevægelsen opfordrer til stabile ansættelser, hvis polakkerne skal fastholdes.

DANSKPOLAKKER Der er to muligheder: Enten fortsætter polakkerne som underbetalt arbejdskraft, der vandrer frem og tilbage over grænsen, eller også bosætter de polske arbejder sig fast i Danmark på lige vilkår med alle andre på arbejdsmarkedet. Uanset hvad, er polakkerne kommet for at blive.

Det fremgår af Ugebrevet A4’s undersøgelse blandt polske arbejdere i hovedstadsområdet. Ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt 151 polakker, har flere end tre ud af fire polakker ingen planer om at rejse fra Danmark. Af de adspurgte oplyser kun seks procent, at de forventer at rejse hjem inden for et år. Knap hver femte regner med at blive længere end et år og resten er her på ubestemt tid.

Og det er en konklusion, som glæder Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det er positivt, at det ser ud til, at polakkerne gerne vil blive. Vi kunne jo frygte, at tilstrømningen af arbejdskraft fra de øvrige EU-lande var et flygtigt fænomen. Men heldigvis tyder undersøgelsen på, at det ikke er tilfældet,« siger direktør Henrik Bach Mortensen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Han hæfter sig ved, at undersøgelsen også viser, at polakkerne allerede har været her i lang tid, og at en stor gruppe ønsker at blive i Danmark, uanset om de mister deres nuværende job. Godt halvdelen af polakkerne har allerede arbejdet i Danmark i mere end et år, og hele 42 procent oplyser, at de vil blive og søge nyt job, hvis de mister deres nuværende.

Hertil kommer, at polakkerne er glade for at være i Danmark. Hele 86 procent – svarende til næsten ni ud ti – synes det er »godt« eller »meget godt« at arbejde i Danmark. Og blandt de 43 procent, der har et sammenligningsgrundlag, fordi de også har arbejdet i andre EU-lande, er begejstringen over Danmark lige så stor.

I BAT-kartellet mener sekretariatschef Gunde Odgaard, at undersøgelsen bekræfter en vurdering, han længe har haft.

»Jeg tror helt sikkert, at polakkerne er kommet for at blive, og jeg kan høre fra vores polsktalende medarbejdere, at flere og flere taler om at få deres familie herop og for alvor starte et liv i Danmark. Jeg håber meget, at det bliver polakker, der har valgt at blive en integreret del af det danske samfund, der kommer til at dominere billedet i fremtiden,« siger Gunde Odgaard.

Polakker bør ansættes direkte

Et mere stabilt forhold til det danske arbejdsmarked vil samtidig lette fagbevægelsens intentioner om at organisere polakkerne i Danmark – eller i det mindste sikre, at de arbejder på lige vilkår med de danske lønmodtagere.

»Hvis folk har valgt, at de vil være en del af det danske samfund, er det klart, at de også er mere motiverede for at organisere sig som deres danske kollegaer. Desværre er de arbejdsgivere, der ønsker at betjene sig af østeuropæisk arbejdskraft, ikke særligt tilbøjelige til at ansætte dem direkte og dermed tilbyde dem nogle vilkår, som de kan se en fremtid i,« siger Gunde Odgaard med henvisning til, at størstedelen af polakkerne i den danske byggebranche er ansat af polske firmaer, der er hyret af danske entreprenører.

»Hvis du er ansat under udstationeringsdirektivet og i princippet skal forlade Danmark, når din aktuelle opgave er færdigafsluttet, har du ikke noget at bygge en tilværelse på. Så arbejdsgiverne må gå forrest og ansætte polakkerne direkte i stedet for igennem useriøse underentreprenører,« siger Gunde Odgaard.

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet, mener også, at graden af alvor i den polske udfordring er afhængig af, hvilken arbejdstagerstatus de har.

»Helt overordnet ser det ud til, at polakkerne bliver en permanent gruppe på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de bosætter sig fast eller er nogle, som er her kort tid, inden de afløses af andre østeuropæere. Hvis vi tænker på arbejdsmarkedsregulering og en sikring af de intentioner om lige vilkår, som der er bred politisk opbakning til, er der ingen tvivl om, at det er bedst, at polakkerne ikke er her via udstationeringsdirektivet,« siger Søren Kaj Andersen og fortsætter:

»Hvis arbejdsgiverne ikke selv ønsker at ansætte polakkerne, så får vi større udfordringer og problemer for arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark.«

I Dansk Arbejdsgiverforening har direktør Henrik Bach Mortensen ikke nogen mening om, hvilken type ansættelse der er bedst for arbejdsmarkedet.

»Det har jeg ingen kommentar til. Der er forskellige muligheder for at være her, og det er noget, den enkelte arbejdsplads og medarbejderen selv må beslutte. Det skal jeg ikke blande mig i,« siger han.

Brug for flere tilbud

Uanset hvad er Henrik Bach Mortensen dog enig i, at der skal fokuseres på at fastholde og integrere polakkerne.

»Vi står og mangler titusinder af medarbejdere, så i jo højere grad vi kan holde på vores polske medarbejdere og andre, jo bedre. Generelt er det sådan, at vi skal være bedre til at modtage udenlandsk arbejdskraft i Danmark, end vi har været hidtil. Det skal gå hurtigere at komme igennem de bureaukratiske møller, og det skal være så ukompliceret som muligt at blive klar over, hvordan reglerne er i Danmark,« siger Henrik Bach Mortensen.

Næstformand i LO Lizette Risgaard er enig i, at det er positivt, hvis polakkerne ønsker at integrere sig på det danske arbejdsmarked.

»Vi har jo brug for arbejdskraft og det vil være en stor fordel, hvis vi skaber nogle forhold, så de polakker, der allerede er kommet herop, har lyst til at blive. Det vil give den bedste gevinst til samfundet,« siger Lizette Risgaard og fortsætter:

»Sidst vi hentede arbejdskraft i udlandet, var vi ikke gode til at integrere dem. Derfor gælder det for både fagbevægelsen og alle andre aktører, at der bliver taget anderledes fat denne gang. Især arbejdsgiverne har et stort ansvar for at tilbyde ordentlige og stabile forhold. Hvis polakkerne oplever, at de er andenrangs-lønmodtagere, der får lavere løn og bor under usle forhold, tror jeg, det bliver svært at motivere dem til at blive integrerede og for eksempel hente deres familier herop.«

I de senere år har flere fagforeninger oprettet polske klubber samt information på polsk. Alligevel vil Gunde Odgaard fra BAT-kartellet ikke udelukke, at der er brug for flere tilbud til polakkerne. Samtidig fastslår han, at polakkerne også har et stort ansvar for at blive integreret.

»De udenlandske arbejdstagere skal også selv gøre en indsats for at forstå, hvad det er for et land, de er kommet til. Hvis de kommer på en arbejdsplads, hvor det er mest almindeligt, at man er i fagforening, så må de også forstå, at de skal melde sig ind, hvis de vil accepteres af deres danske kolleger. Man er nødt til at tude med de ugler, man er i mose med.«

Polakkernes manglende hjemrejseplaner og store tilfredshed med at være i Danmark står dog i skrigende kontrast til, at undersøgelsen – som beskrevet i en tidligere artikel i A4 – også viser, at 3 ud af 10 er blevet snydt en eller flere gange af deres danske arbejdsgiver.

43-årige Ewa Grochowska, der har deltaget i undersøgelsen, mener dog ikke, at de to forhold udelukker hinanden. Selv er hun personligt blevet snydt flere gange, og alligevel er hun godt tilfreds med at være i Danmark. Blandt andet blev hun lokket til Danmark for at arbejde som sygeplejerske, men endte i et rengøringsjob.

»Mit første job i Danmark var spild af tid og sled mig hårdt psykisk. Selv om jeg er uddannet sygeplejerske, stod jeg med kun 3.000 kroner i hånden efter tre måneders rengøringsarbejde. Men nu har jeg et andet rengøringsjob, som er meget bedre. I Polen var der altid overarbejde, og jeg var meget træt, når jeg vendte hjem fra arbejde. Nu er jeg frisk, når jeg har fri. Det er meget tilfredsstillende,« siger Ewa Grochowska, der har 20 års erfaring som sygeplejerske.

Fra ilden til asken

Trods sine blandede oplevelser med det danske arbejdsmarked, mener Ewa Grochowska, det er »godt« at arbejde i Danmark. Og hun har derfor ingen planer om at rejse videre.

»Jeg vil nok ikke være i Danmark resten af mit liv. Men måske de næste 10 år,« siger hun.

Polskfødte Robert Olejnik, der arbejder som faglig konsulent i Byggefagenes Samvirke, mener også, at den store tilfredshed med Danmark blandt polakkerne i Danmark skyldes, at de er vant til dårligere forhold.

»Det kan godt være, at de bliver snydt i Danmark. Men det er de også vant til at blive i Polen. Og selv om deres danske arbejdsgiver fupper dem, ender de som regel med alligevel at have tjent flere penge, end hvis de var blevet hjemme,« vurderer Robert Olejnik.

Han henviser til, at mange af de ufaglærte polakker, der arbejder i Danmark, enten ville have været arbejdsløse eller arbejdet til den absolutte mindsteløn på 1.200 zloty om måneden – svarende til 2.400 kroner – hvis de var blevet i Polen.

»I det lys er det ikke svært at forstå, at de er tilfredse med at være her,« tilføjer Robert Olejnik.

Spørgsmålet er så, om fagbevægelsen i de senere år har overdrevet polakkernes kummerlige vilkår i Danmark. Nej tværtimod, lyder det fra Gunde Odgaard, der understreger, at der har været snyd og fup i stor stil, uanset om polakkerne er tilfredse eller ej.

»Det er da godt, at polakkerne er tilfredse. Vi vil så bare gøre dem endnu mere tilfredse. Polakkernes udsagn viser jo bare, at der trods alt er lidt mere styr på tingene i Danmark end i Polen,« siger Gunde Odgaard.

Ud over fremtidsplaner og holdning til arbejdsmarkedet viser undersøgelsen også, at flertallet af polakkerne har meget lange arbejdsdage. 3 ud af 10 arbejder mere end 50 timer om ugen, og færre end halvdelen arbejder under 40 timer om ugen. Længste arbejdsdage findes blandt de polske bygningsarbejdere. Her arbejder halvdelen over 50 timer om ugen.