Polakker stuves sammen i usle boliger

Af | @JanBirkemose

3 ud af 10 polske bygningsarbejdere i København overnatter i sovesale eller i campingvogne, hvor de er mindst fire om at dele pladsen. Fagforeninger er rystede over de kummerlige forhold, og Lejernes LO taler om omfattende overtrædelser af loven.

MANDEHØRM Nogle faldefærdige skillevægge af byggeaffald forsøger at skabe lidt privatliv mellem de beskidte og gamle madrasser, der er spredt ud over fabriksgulvet i en udslidt bygning på Njalsgade i København. Indtil en torsdag aften sidste sommer, hvor Dansk El-forbund kom uanmeldt på besøg, betalte omkring 100 polske bygningsarbejdere hver 1.300 kroner om måneden for at bo i fabriksbygningen.

På den anden side af havnen har et par polakker slået deres telte op i buskadset mellem to motorveje i Avedøre. Lidt nordpå i Lyngby sover otte mand i kælderen under en villa, og på den gamle Kongens Mønt, der er ved at blive renoveret, er mindst 100 polakker netop blevet smidt på gaden, fordi det blev afsløret, at bygherren lod dem bo i skurvogne og barakker på byggepladsen.

Listen over nuværende og tidligere polakboliger i hovedstadsområdet er lang og farverig, når de københavnske fagforeninger inden for byggeområdet åbner for skufferne, og ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse blandt polske arbejdere i København tyder alt på, at fagforeningernes beretninger ikke er enkeltstående skandaler fra arbejdsmarkedets – og for den sags skyld boligmarkedets – b -hold. Tværtimod viser un­-der­søgelsen, der er foretaget blandt 151 polske arbejdere, at kun hver sjette polske bygningsarbejder har eget soveværelse, og at der blandt polakkerne findes mennesker, der deler logi med helt op til 70 andre personer.

»Det er mere reglen end undtagelsen, at polakkerne overnatter under det, vi efter almindelig dansk opfattelse vil kalde kummerlige forhold. 70 personer i et rum er ikke enestående, selv om det nok er mere normalt med 5 til 10 mand i hvert rum,« siger Palle Bisgaard, der som københavnsk gruppeformand for byggeområdet i forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) efterhånden har set lidt af hvert.

Han er derfor ikke forundret over de opsigts-vækkende besvarelser i Ugebrevet A4’s undersøgelse blandt de københavnske polakker:

  • 3 ud af 10 inden for byggeområdet overnatter i rum, skurvogne eller campingvogne, hvor der sover mindst fire personer. Topscoreren er 70 personer, men svarene 30, 15, 12 og 9 personer findes også i undersøgelsen.
  • Halvdelen har så »gode« forhold, at de overnatter i rum med kun to eller tre personer.
  • 16 procent af de polske bygningsarbejdere bor i enten barakker, skurvogne, campingvogne, biler eller på selve arbejdspladsen. Resten bor enten i lejligheder, huse, værelser eller på pensionater.

Uhumske og ulovlige boliger

Selv om det på papiret ser tilforladeligt ud, at over halvdelen af polakkerne bor i enten hus eller lejlighed, betyder det ikke, at der er tale om privatliv. Knap hver tredje af polakkerne i huse og lejligheder oplyser nemlig, at de sover mindst fire personer i rummet. Og blandt dem er der polakker, der sover i rum med både 7, 8, 9, 12 og 15 personer.

Og netop den type logi kender Palle Bisgaard alt for godt til. Et eksempel er otte polakker, der arbejdede på en byggeplads i Ørestaden. Når de havde fri fra arbejde, blev de transporteret hjem til chefens villa i Lyngby, hvor de arbejdede vid­ere med istandsættelse, indtil de sent på aftenen tørnede omkuld i en mørk kælder, der bar kraftigt præg af, at hele villaen var under omfattende renovering.

»Der var mørkt og ildelugtende i kælderen. Der var ikke noget bad og ikke noget køkken. Men de havde trukket vand fra et vaskerum, og banket en plade op med et enkelt kogeblus, så de kunne lave mad. Den slags boliger har vi set rigtig mange af,« siger Palle Bisgaard.

Også i Dansk El-forbund har man stor erfaring med uhumske og ulovlige polakboliger. Den største fangst fik organisations- og oplysningssekretær Hans Melvig sidste sommer, da han fik et tip om, at mindst 100 polakker overnattede et sted på Islands Brygge. Efter fire dages eftersøgning fandt han frem til en nedlagt fabriksbygning i Njalsgade.

»Jeg blev dybt chokeret over det, jeg så. Dyrene i Zoo har det bedre. Og det mener jeg helt seriøst,« siger Hans Melvig og uddyber:

»Der lugtede fælt derinde. Der boede mindst 100 mand, der lavede mad, gik på toilettet og vaskede sig på alt, alt for lidt plads. Der var to brusere til 100 mand. Det var virkelig rystende,« siger Hans Melvig og oplyser, at hver polak betalte 1.300 kroner om måneden for det kummerlige logi.

Han kender også til polakker, der boede på en byggeplads i Ørestaden og sov på isoleringsplader, hvor der var beskidt og ingen toiletter og bad. Senest har han afsløret, at 95 polakker bo­ede i såkaldte letskurvogne på Kongens Mønt, hvor man bygger luksusboliger.

»Hvis man bor på sin arbejdsplads, bliver det en slags arbejdslejr. Uanset hvad boligstandarden er, skal man adskille fritid og arbejde. Ellers er det altid arbejde, og det er undergravende for den standard, vi ønsker på både arbejds- og boligmarkedet,« siger Hans Melvig.

Sekretariatschef Claus Højte fra Lejernes LO er enig i, at polakkerne står i en meget dårlig situation, hvis deres arbejde ikke bliver skarpt adskilt fra deres bolig.

»Når du som arbejdsgiver sammenkæder arbejde og bolig, så får du virkelig krammet på de ansatte. Hvis de kæfter for meget op på arbejdet, kan du både fyre dem og sætte dem på gaden. Når du på den måde mister det hele, har du jo ikke engang mulighed for at gå ud og lede efter et nyt job,« siger Claus Højte.

Minder om slaveri

Set med boligjuridiske briller handler den værste sag, han har kendskab til, om en polak i Hillerød, der betalte 4.000 kroner om måneden for at leje et halvt værelse hos chefen.

»4.000 kroner for et delt værelse. Det er jo fuldstændig sindssygt, og det minder om slaveri,« siger han.

Netop når arbejdsgiver og boligudlejer er en og samme person, skaber det et virvar af regler, der kan overtrædes. Dels handler det grundlæggende om, hvorvidt lejemålet overhovedet er godkendt til menneskelig beboelse. Men når det er afklaret, skal det vurderes, om det er lejeloven eller reglerne i ansættelsesforholdet, der bliver overtrådt.

»Grundlæggende må man nok konstatere, at der ofte bliver jokket godt og grundigt på en masse paragraffer,« siger Claus Højte.

I TIB volder det også store vanskeligheder, når hovedparten af sagerne handler om arbejdsgivere, der også optræder som bolighajer.

»Det giver jo arbejdsgiverne en ekstra mulighed for at regulere lønnen, når de bare kan sætte huslejen op. I en sag har vi forhindret arbejdsgiverne i at sætte huslejen op. Til gengæld forsøger arbejdsgiveren nu at forbyde polakkerne at have gæster,« beretter Palle Bisgaard.

Han erkender dog, at det er vanskeligt at forestille sig, at de arbejdsgivere, der benytter sig af østeuropæisk arbejdskraft, ikke også skulle optræde som boligudlejere.

»Det er selvfølgelig meget logisk, at det ofte er arbejdsgiveren, der sørger for bopæl. Hvem skulle ellers? Problemet er blot, at vilkårene alt for ofte er alt for ringe.«

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er de polske kvinder bedst stillet på boligmarkedet. Her er det kun 10 procent, der sover i rum med fire personer.