Polakker snydt i hobetal

Af | @IHoumark
| @JanBirkemose

Hver tredje polske arbejder i København er blevet snydt en eller flere gange af deres arbejdsgiver. Værst står det til i byggefagene. Det viser den første undersøgelse blandt polske arbejdere i Danmark.

UDNYTTET Der bliver snydt og bedraget på de københavnske byggepladser. Flere end hver tredje polske bygningsarbejder i København er ifølge den første undersøgelse blandt polakker på det danske arbejdsmarked blevet snydt en eller flere gange af deres arbejdsgiver.

Trods de opsigtsvækkende tal i Ugebrevet A4’s undersøgelse, tror flere kilder i fagbevægelsen med stort indblik i østarbejdernes forhold, at forholdene er endnu værre, og at A4’s undersøgelse kun viser toppen af isbjerget.

»Reelt er der sikkert tale om, at langt flere bliver snydt af deres arbejdsgiver. Men 35 procent er også et sindssygt højt tal, og det er helt uacceptabelt,« siger sekretariatschef Gunde Odgaard fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, BAT-kartellet.

Han bakkes op af gruppeformand for byggeområdet i Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) i København, Palle Bisgaard.

»Når 35 procent af polakkerne på hovedstadens byggepladser siger, at de er blevet snydt, så er det, fordi de har opdaget, at de er blevet fuppet. Hvis vi kiggede på det med vores kendskab til danske regler og overenskomster, ville tallet formentlig være 80 procent eller mere,« siger Palle Bisgaard.

I Dansk Byggeri, der organiserer 6.500 virksomheder i byggebranchen, mener direktør Børge Elgaard dog, at man skal være varsom med at betegne overenskomstbrud som snyd, hvis polakkerne alligevel ikke har forventet at være dækket af en dansk overenskomst.

»I mine øjne er det snyd, hvis man får mindre, end der er aftalt. Hvis man har aftalt 80 kroner i timen og ikke får det, så er det snyd. Men der er ikke tale om snyd, fordi man ikke bliver dækket af en overenskomst, hvis ikke man er blevet lovet det,« siger Børge Elgaard.

Han er dog enig i, at 35 procent også er et højt tal:

»Det er da rigtig træls, at så mange ikke får det, som de har forventet. Der er nogle arbejdsgivere, som har et alvorligt problem her, og jeg kan kun opfordre alle til at få disse sager frem. Ellers bliver det ikke bedre. Vi er som branche ikke interesseret i, at nogen konkurrerer på ulige vilkår ved at snyde deres ansatte.«

Langtidsophold giver mest snyd

A4’s undersøgelse giver for første gang et systematisk indblik i polakkernes arbejdsliv i Danmark. Normalt er der tale om en befolkningsgruppe, som stort set er umulig at komme i kontakt med. Men ved at kontakte polakker, der besøger de ugentlige gudstjenester i den katolske Sank Annæ Kirke på Amager, har Ugebrevet A4 fået 151 polakker til at udfylde et spørgeskema med spørgsmål om alt vedrørende deres ophold i Danmark – arbejdstider, sort arbejde, boligforhold, løn og fremtidsplaner.

Tallene viser, at de polakker, der har været længst tid i Danmark, også er dem, der oftest er blevet snydt.

42 procent af de polakker, der har arbejdet i Danmark i over et år, er blevet snydt en eller flere gange af deres arbejdsgiver. Kigger man på polske bygningsarbejdere, der har været her i mere end et år, er hele 54 procent – ­eller flere end hver anden – blevet snydt.

I alt er 35 procent af bygningsarbejderne blevet snydt, men måske overgås de af polske avisbude. Her oplyser hele 71 procent, at de er blevet snydt. Tallet skal dog tages med et kraftigt forbehold, da kun få avisbude har deltaget i undersøgelsen.

I alt oplyser 30 procent af samtlige polakker i undersøgelsen, at de er blevet snydt en eller flere gange af deres arbejdsgiver.

TIB er en af de fagforeninger, som ofte får kontakt med polakker, der er blevet snydt af deres arbejdsgiver. Her mener gruppeformand Palle Bisgaard, at der ikke alene er en meget stor gruppe polakker, som ikke aner, at de bliver snydt, men at der også er mindst lige så mange, som stiltiende accepterer, at arbejdsgiveren fupper dem. Han vurderer, at de 35 procent bygningsarbejdere, der i undersøgelsen oplyser, at de er blevet snydt, er blevet snydt så eftertrykkeligt, at de ikke længere holder mund med det.

»Det er dem, der ender med at blive så tossede, fordi det hele er gået helt galt, at de kommer ind og klager deres nød til os. Men inden da er de blevet snydt og bedraget igennem længere tid, uden at de har klaget,« siger Palle Bisgaard.

Ikke overraskende har kun meget få af polakkerne i A4’s undersøgelse ønsket at stå frem og fortælle, hvordan de er blevet snydt. Mod et løfte om anonymitet har enkelte af dem dog givet et lille indblik i deres arbejdsliv.

»Siden jeg kom til Danmark i 2007, er jeg blevet snydt flere gange. Jeg slås hver dag for at klare mig selv, og jeg går til dansk, fordi jeg så måske en dag kan komme til at arbejde inden for mit eget fag,« fortæller en 43-årig kvinde, der er uddannet sygeplejerske i Polen.

Hun fortsætter: »Jeg blev lokket til Danmark med løfte om at arbejde som sygeplejerske, men det viste sig at være rengøring. I to måneder fik jeg ikke løn, men kun lommepenge. På et tidspunkt sagde min arbejdsgiver, at jeg og en ven­inde kunne leje første sal på en villa, hvis vi også ville passe handicappede mænd i vores fritid. Men det ønskede vi ikke. Vi ville have fri, når vi havde fri og ikke arbejde gratis,« fortæller den polske syge­plejerske.

En anden polak i undersøgelsen, der er blevet snydt flere gange, siger kort:

»Jeg havde noget fusk-arbejde i to-tre dage. Men pludselig ønskede kunden ikke at tale med mig og nægtede, at de skyldte mig penge. Det er enormt svært at acceptere, for jeg havde arbejdet hårdt, og det gør mig meget ked af det.«

En tredje polak, der gør rent, har også fået ødelagt sit humør af grådige arbejdsgivere:

»Når jeg bliver snydt, bliver jeg meget skuffet. Jeg har jo altid fået af vide, at danskerne var lovlydige og samfundet retfærdigt, og at man ikke snyder som i Polen.«

Snyd i millionklassen

Ifølge Palle Bisgaard fra TIB er den typiske historie, at polakkerne bliver hyret i Polen af et polsk firma, der har kontakter med danske entreprenører. Herefter bliver der indgået en aftale om, at lønnen skal være for eksempel 50 kroner i timen, og at arbejdsgiveren betaler bolig og transport.

»Men efterhånden som arbejdet skrider frem, begynder arbejdsgiveren at ændre i aftalen, så polakken selv skal betale det ene eller andet. Gradvist bliver det værre og værre, og til sidst handler det om, at arbejdsgiveren helt stopper med at betale løn, fordi de enten er gået konkurs eller bare har forladt Danmark og efterladt deres ansatte uden løn eller noget som helst.«

Et godt eksempel på sådan en historie er, da ni polakker i efteråret blev snydt for 1,1 millioner kroner, efter de i tre måneder havde knoklet 10 timer om dagen på luksusbyggeriet Tuborg Nord i København. Hovedentreprenøren NCC havde hyret et mindre byggefirma Loyal Byg til at sætte indvendige vægge op. Loyal Byg sendte opgaven videre til et tredje firma, Alfield Aps, der igen bestilte polakkerne igennem et tysk firma, Total Bau.

I sidstnævnte firma blev polakkerne hyret til 50 kroner i timen. Men da polakkerne igennem flere måneder ikke fik deres aftalte løn, fik de til sidst nok og gik i samlet flok til TIB. Ifølge Palle Bisgaard fra TIB vender polakkerne oftest den anden kind til, når de bliver snydt. Først når de absolut intet har at tabe, sætter de hælene i over for deres arbejdsgiver.

»Selv om polakkerne i den her sag havde meget svært ved at finde ud af, hvem der egentlig havde ansat dem, vidste de godt, at de arbejdede illegalt i Danmark, og at de risikerede at ryge ud af landet. Derfor turde de i lang tid ikke klage. Først da de ikke havde fået løn i en måned, tog de mod til sig og gik til os,« siger Palle Bisgaard.

Også faglig sekretær Jesper Weihe fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejder Fagforeningen (BJMF) under 3F har mødt masser af polakker, der i lange perioder har accepteret at blive snydt.

»Det kan godt være, at de bliver snydt og får en meget lavere løn, end de har krav på. Men de tjener måske stadig det dobbelte af en almindelig løn i Polen. Samtidig er der stor arbejdsløshed i mange områder i Polen, så hvis de brokker sig, risikerer de at ende i en polsk arbejdsløshedskø. Og det er næppe ret sjovt,« siger Jesper Weihe.

Selv om Ugebrevet A4’s undersøgelse kun omfatter 151 polske arbejdere, flugter resultaterne fint med andre undersøgelser på området. I en stor norsk undersøgelse fra FAFO – institut for arbejdslivs- og velfærdsforskning – blandt 510 polske arbejdere i Oslo-området, konkluderes det også, at 30 procent er blevet snydt af ­deres arbejdsgiver i Norge.

Arbejdsmarkedsforsker Jon Horgen Friberg fra FAFO forklarer det udbredte snyderi med, at der er sket en opblomstring af mindre underleverandører, der specialiserer sig i billig arbejdskraft.

»Det har skabt en underskov af små virksomheder, der lever af, at prisen er det helt afgørende konkurrenceparameter. De fleste store aktører optræder seriøst, men blandt de små virksomheder gælder det, at den, der kan presse prisen længst ned, vinder opgaven, og det åbner et marked for useriøse firmaer og udnyttelse,« siger Jon Horgen Friberg.

Også i Danmark indikerer flere undersøgelser, at A4’s undersøgelse giver et retvisende billede af situationen. Blandt andet har TIB dokumenteret, at kun én ud af 86 udenlandske virksomheder indbetaler pensionsbidrag og feriepenge til deres ansatte.

Udover at arbejdsgiverne snyder en meget stor gruppe polakker, viser ugebrevets undersøgelse blandt hovedstadens polske arbejdere også, at lønsedler er en stor mangelvare. Kun 58 procent af alle polakker i undersøgelsen får altid lønsedler. I byggeriet får kun 40 procent altid en lønseddel, mens 44 procent aldrig ser én.

Og det er ifølge Jesper Weihe fra BJMF et stort problem, når ansættelsesforholdene ender i snyd.

»Det er frygtelig besværligt at bevise snyd, når man ikke har papir på, at man er ansat, hvad der er aftalt, eller hvor meget man har arbejdet,« siger han.

I TIB finder Palle Bisgaard problematikken med lønsedler endnu værre. Han har oplevet, at mange polakker får lønsedler, der er fabrikeret til ære for de polske myndigheder. Det betyder, at den fiktive timeløn er så lav som 12 zloty – svarende til 27 kroner – for at spare arbejdsgiveren for sociale bidrag til den polske statskasse

Skiderikker skal holdes nede

Østarbejderne med polakkerne i spidsen har nu været på det danske arbejdsmarked, siden EU udvidede mod øst 1. maj 2004. Men som A4’s undersøgelse afdækker, har de fire og et halvt år, der er gået, ikke været med til at normalisere forholdene for polakkerne. Derfor mener Gunde Odgaard fra BAT-kartellet, at indsatsen mod udnyttelsen af østarbejderne skal optrappes.

»Det er slet ikke nødvendigt med nye regler. Men der skal ske et holdningsskift hos myndighederne, så de regler, vi allerede har, bliver anvendt i meget større stil. Der er ingen grund til at holde hånden over de useriøse arbejdsgivere. De skal åndes i nakken fra første dag, de optræder på dansk jord. Det er den måde, man rydder op i branchen på,« siger Gunde Odgaard, som gerne ser, at både Arbejdstilsynet og Skat sætter 100 ekstra mand af til opgaven.

Alligevel gør han sig ingen illusioner om, at alle problemer kan løses.

»Der vil altid være nogle skiderikker. Men vi skal sørge for at holde dem nede. Det er ligesom med skvalderkål. Man skal holde det nede, ellers overtager det hele haven.«