Platugler risikerer at få låst kontoen

Af | @IHoumark

Det skal være sværere for udenlandske firmaer at snyde ansatte for løn, fremgår det af nyt forslag fra EU. Fremover skal platugler risikere uden varsel at få låst deres bankkonto. Forslaget bakkes op af fagbevægelsen, som har over 30 millioner kroner til gode fra udenlandske håndværksfirmaer.

Foto: Foto: Anders Birch, Polfoto

SPÆRRET Polske, litauiske og andre udenlandske håndværksmestre slipper meget ofte af sted med at blæse på de domme, som de har fået for at snyde ansatte for løn og feriepenge. Det er nemlig noget nær umuligt at inddrive pengene, når de udenlandske firmaer er draget hjem.

Problemet med platugler inden for EU er så stort, at Kommissionen har lavet et forslag til en ny forordning. Det går kort fortalt ud på, at hvis et udenlandsk firma snyder ansatte eller andre, så skal det være muligt for en domstol at indefryse det pågældende beløb på virksomhedens konto i hjemlandet.

Et eksempel kunne være en polsk entreprenør, som af fagbevægelsen bliver slæbt i Arbejdsretten indklaget for at have snydt ansatte for en million kroner i løn, feriepenge og indbetalinger til pension. Allerede ved indledningen af sagen vil fagbevægelsen kunne få indefrosset den ene million kroner på firmaets bankkonto i Polen, så pengene er der den dag, fagbevægelsen måtte få medhold i sin klage.

Forslaget fra EU vækker glæde i fagbevægelsen, som lige siden åbningen i 2004 for østeuropæiske håndværkere har haft et værre hyr med at bekæmpe social dumping. Altså at udenlandske firmaer giver deres ansatte meget ringe løn og dermed underbyder danske lønmodtagere og virksomheder. Formanden for LO-fagbevægelsen, Harald Børsting, siger:

»Det er et fornuftigt forslag, for en ny forordning vil kunne hjælpe os betydeligt med at inddrive de penge, som vi ifølge Arbejdsretten har krav på. I de senere år drejer det sig om ikke mindre end 30 millioner kroner, som fagbevægelsen inden for byggeriet ikke har kunnet få inddrevet fra udlandet.«

Det er godt, hvis der kommer en mulighed for ramme udenlandske lovbrydere på økonomien, mener lederen af sekretariatet under Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Gunde Odgaard.

»Det er dybt frustrerende, at vi kan vinde den ene sag efter den anden i Arbejdsretten, og så kan platuglerne fra de udenlandske firmaer sidde i hjemlandet og lade hånt om dommene. Det krænker min retsfølelse,« siger Gunde Odgaard.

Umulig opgave

Forhandlingssekretær Palle Bisgaard fra 3F’s byggegruppe fremviser en liste med 27 sager, der er vundet over udenlandske virksomheder i Arbejdsretten. Ifølge kendelserne skylder virksomhederne hver især mellem 20.000 kroner og én million kroner. De penge prøver 3F at få fat i.

»Vi har haft danske advokater med eksempelvis polske partnere til at forsøge at inddrive pengene. Men advokaterne fortæller os, at enhver sagfører for de polske arbejdsgivere kan trække en hvilken som helst sag i langdrag i mindst fem år. Og hvis du får en rigtig god advokat, kan han forhale sagen i mere end fem år,« fortæller Palle Bisgaard.

3F har også forsøgt sig med internationale advokatfirmaer, som har speciale i at inddrive penge.

»Men vi har ikke fået så meget som én krone ud af vores store arbejde. Bundlinjen er, at vi i de her sager kaster gode penge til advokater efter dårlige penge,« siger Palle Bisgaard.

Han håber på, at en ny EU-forordning kan blive et effektivt redskab for fagbevægelsen.

»Det vil få stor betydning, hvis vi allerede ved indledningen af en sag i Arbejdsretten kan få låst midler. Som det er nu, så har firmaerne ofte forladt Danmark, er gået konkurs eller har flyttet pengene, når vi endelig får en kendelse fra Arbejdsretten,« siger Palle Bisgaard.

Nogle går ram forbi

Arbejdsgiverne inden for byggeriet ser velvilligt på den nye forordning, oplyser Peter Stenholm, som er direktør i Dansk Byggeri med ansvar for juridisk afdeling og overenskomster.

»Vi er grundlæggende positive over for, at det skal være nemmere at inddrive penge fra skyldnere i udlandet. Men jeg kan godt have mine tvivl om, hvor effektivt et middel det bliver. Man får eksempelvis ikke med forordningen fat i hele det sorte arbejdsmarked,« siger Peter Stenholm.

En del af de udenlandske håndværkere arbejder sort for mere eller mindre fiktive firmaer. Både håndværkere og firmaer har det med at forsvinde, når fagbevægelsen opdager dem.

Begrænset effekt

Forslaget fra EU, som for tiden er i høring i Danmark, har ifølge fagbevægelsen en række indbyggede fordele. Eksempelvis at tilgodehavender kan indefryses, uden at virksomhederne får et forvarsel og dermed mulighed for at flytte penge. Det fremgår også af forslaget, at eventuelle klager over kendelser som hovedregel skal ske til den domstol, der har udstedt kendelsen. Med andre ord får skyldnere ikke mulighed for at spille EU-landes domstole ud mod hinanden.

 I forslaget ligger også bud på, hvordan man undgår, at fagbevægelse, virksomheder eller enkeltpersoner misbruger ordningen til at chikanere virksomheder, som man af den ene eller anden grund gerne vil have ram på.

Selv om Gunde Odgaard fra BAT-kartellet gerne ser forordningen gennemført, er han dog også skeptisk.

»Lur mig om ikke modellen bliver så bureaukratisk, at den bliver svær at bruge i praksis,« siger Gunde Odgaard.

LO-formand Harald Børsting mener, at forordningen vil få en effekt, men den er kun et bidrag til at sikre, at udenlandske firmaer spiller efter danske regler.

»Det her er kun en lille del af løsningen på problemet med social dumping. Fagbevægelsen skal stadig gøre et kæmpe fodarbejde for at få tegnet overenskomster og få dem overholdt,« konstaterer Harald Børsting.

Juridisk besværligt

Selv om forordningen bliver vedtaget i EU-systemet, vil den som udgangspunkt ikke gælde i Danmark på grund af det danske retsforbehold. Det kan dog vel være, at Danmark kan tilslutte sig forordningen via en såkaldt parallel-aftale. Jurist og ekspert i østeuropæisk arbejdskraft, ph.d.-stipendiat Klaus Pedersen fra Københavns Universitet siger:

»Umiddelbart vil jeg tro, at Kommissionen og de andre medlemslande vil være indstillede på at lade Danmark få en parallel-aftale til denne forordning.«

Han ser en række problemer i forslaget til den nye forordning. Eksempelvis om Arbejdsretten i EU-regi vil kunne få lov til at beslaglægge indestående på konti i udlandet.

»Jeg tror, at Arbejdsretten med sin ene juridiske dommer og meget snævre mandat ikke vil blive anset for at være kompetent til at afsige udlægskendelser. Det vil indebære, at sådanne sager skal sendes ind over de danske, ordinære domstole. Det risikerer at bryde helt med den danske model, fordi det herefter vil være vanskeligt at holde arbejdsretlige sager inden for den nuværende meget sammenhængende og juridisk afgrænsede model,« vurderer Klaus Pedersen.