EN KØN REFORM

Piger på vild flugt væk fra erhvervsskolerne

Af | @GitteRedder

Senest fredag skal eleverne i folkeskolens 9. klasser vælge ungdomsuddannelse. Går det som de senere år, vælger kun hver syvende pige en erhvervsskole. Heller ikke blandt drengene hitter erhvervsskolerne, og det søgemønster vil den nye reform ikke ændre på, mener forsker.

Sara Byvald fra Dragør er lidt af en sjældenhed. Mens hun svinger pensel og rulle, er piger generelt i vild spurt væk fra erhvervsskolerne. 

Sara Byvald fra Dragør er lidt af en sjældenhed. Mens hun svinger pensel og rulle, er piger generelt i vild spurt væk fra erhvervsskolerne. 

Foto: Foto: Klavs Bo Christensen

Emma, Julie og Pernille i 9. klasse skal inden 1. marts vælge, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker efter sommerferien. Men deres interesse for erhvervsuddannelserne kan ligge på et meget lille sted.

Pigerne i folkeskolen vender nemlig i stigende grad ryggen til erhvervsuddannelserne, og historisk set har der aldrig været så ringe søgning til erhvervsskolerne fra pigernes side som i de senere år. Det viser nye beregninger, som tænketanken DEA har gennemført på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Ifølge DEAs tal begyndte kun 15 procent af de piger, der forlod grundskolen i 2011, på en erhvervsuddannelse.  Mere end hveranden pige, nemlig 51 procent, styrede til gengæld direkte mod det almene gymnasium og en rød studenterhue.

Folkeskolepiger dropper erhvervsskolerPå disse ungdomsuddannelser havner folkeskoleeleverne
Kilde: Tænketanken DEA’s beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet.

Blandt drengene falmer interessen for de faglige uddannelser også – men knap så meget som for pigernes vedkommende. Hver tredje dreng, der forlod grundskolen i 2011 begyndte på det almene gymnasium, mens 27 procent af drengene, eller godt hver fjerde, forfulgte drømmen om et svendebrev som murer, tømrer eller elektriker.

Nul piger på vej mod erhvervsskoler

Tallene fra DEA kommer ikke bag på UU-vejleder i Københavns kommune, Lene Juul.  Som vejleder på Holbergskolen, Bellahøj Skole og Rødkilde Skole har hun netop talt op, hvor mange af eleverne i 9. klasse der i år søger en erhvervsuddannelse.

I otte forskellige 9. klasser med tilsammen 164 unge er der nul piger, der søger direkte ind på en erhvervsskole i år. UU-vejleder Lene Juul

»I otte forskellige 9. klasser med tilsammen 164 unge er der nul piger, der søger direkte ind på en erhvervsskole i år. Og der er kun fire drenge, der søger en erhvervsuddannelse. Tre som mekanikere og en som finmekaniker,« fortæller Lene Juul.

Til gengæld hitter det almene gymnasium efterfulgt af handelsgymnasium og 10. klasse, konstaterer UU-vejlederen.

»Gymnasierne har fået stjernestatus, mens erhvervsskolerne har lavstatus hos både forældre og elever. Men vi har også sendt en stor andel elever videre til 10. klasse, fordi de der har en mulighed for at snuse til forskellige erhvervsuddannelser i stedet for pr. automatik at vælge gymnasiet, som afgjort ikke er det rigtige for alle,« siger hun.

Reform holder ikke en meter

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har netop slået søm i et bredt politisk forlig om en ny reform af erhvervsuddannelserne.  Det overordnede mål med reformen er at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10 klasse. Ambitionen er, at 25 procent af de unge, der forlader grundskolen i 2020, skal begynde på en uddannelse en erhvervsuddannelse.

Christine Antorini sætter ind med blandt andet en styrket uddannelsesgaranti, en enklere struktur, flere undervisningstimer, adgangskrav og bedre videreuddannelsesmuligheder.

Se indholdet af hele reformen her.

Samlet set mener Christina Antorini, at reformen er ambitiøs og styrker erhvervsskolerne markant ved at indføre et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø med et forbedret grundforløb.

Undervisningsministeren kalder det selv ’et stort kvalitetsløft af erhvervsskolerne’ og er overbevist om, at de unge fremover vil søge mod erhvervsskolerne.

Men reformen vil hverken få piger eller drenge til at valfarte til erhvervsskolerne, mener uddannelsesforsker på Aalborg Universitet Peter Koudahl.

»Der er intet i den nye reform, der skubber på for, at eleverne fremover vil vælge erhvervsskolerne frem for gymnasiet.  Og det er politisk ønsketænkning at tro, at hver fjerde pige og dreng i folkeskolen om fem år vælger en erhvervsskole. Det holder ikke en meter,« siger han.

Heller ikke direktør i DEA, Stina Vrang Elias, mener, at reformen af erhvervsuddannelserne med et trylleslag vil få folkeskolens afgangselever til at vælge svendebrevet frem for studenterhuen.

»Jeg kan godt håbe på det, men jeg tror det ikke. Vi har brug for at se på ungdomsuddannelserne i et helhedsperspektiv og skabe et system, der er mere i øjenhøjde med de unge. Det nytter ikke bare at se på erhvervsuddannelserne alene,« understreger Stina Vrang Elias.

DEA-direktøren kalder det en kæmpe udfordring for både vejledere, forældre, folkeskolelærere og politikere at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for pigerne lige efter folkeskolen.

»Det er tankevækkende, at flertallet af de unge piger vælger gymnasievejen, for det er jo ikke en vej, der nødvendigvis er i samklang med udviklingen på arbejdsmarkedet,« siger Stine Vrang Elias.

»Vi ved, at rigtig mange piger ender med en studenterhue uden at læse videre, og nogle piger falder også fra i gymnasiet undervejs. Det har store omkostninger både for samfundet og for den enkelte pige, der oplever nederlag,« siger hun.

Milliard-pris for dobbeltuddannelse

Mange af pigerne, der i første omgang vælger gymnasiet eller nogle år som ufaglært, vælger senere i ungdomsårene en erhvervsuddannelse. 46 procent af dem, der startede på en erhvervsuddannelse i 2011, var piger. 39 procent af pigerne var fyldt 25 år, da de begyndte på uddannelsen, og 45 procent havde enten været omkring gymnasiet eller en anden uddannelse eller havde arbejdet et par år.

Erhvervsskolerne er simpelthen nødt til at få bedre fat i de helt unge piger allerede i folkeskolen. DEA-direktør Stina Vrang Elias

Den trafik er dyr for samfundet, viser beregninger.

DEA er fulgt i uddannelsessporet for de 31.405 unge, der i 2001 fik enten en almennyttig (STX/HF) eller en erhvervsgymnasial (HHX/HTX) studentereksamen.

Ti år senere, i 2011, havde 18 procent af dem – 5.765 unge – også fuldført en erhvervsuddannelse. Ifølge DEAs beregninger resulterer merudgiften til taxametre og SU i en regning på 1,4 milliarder kroner.

»Det er meget dyrt for samfundet, men også for den enkelte kan det have store personlige omkostninger at gå ud og ind ad forskellige uddannelsesdøre,« siger Stine Vrang Elias fra DEA. Hun vurderer, at reformen af erhvervsuddannelserne ikke for alvor vil sætte prop i dobbeltuddannelserne.

»Erhvervsskolerne er simpelthen nødt til at få bedre fat i de helt unge piger allerede i folkeskolen, og det er politikerne nødt til at adressere meget mere end hidtil,« fastslår hun.

Erhvervsskoler skal i charmeoffensiv

Men også drengenes uddannelsesvalg de sidste år springer i øjnene.  For fem år siden valgte 33 procent af drengene i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse, mens 27 procent valgt det almene gymnasium. I 2011 var det lige omvendt, hvor studenterhuen også var topscorer hos drengene.

»Den tendens, der har været hos pigerne gennem flere år, slår nu også igennem hos drengene. Vi er simpelthen pisket til at gøre noget ved det søgemønster, for udviklingen er jo helt ude af trit med udviklingen på arbejdsmarkedet, der efterlyser faglært arbejdskraft,« noterer Stina Vrang Elias.

Ifølge Peter Koudahl træffer pigerne i 9. klasse det eneste fornuftige valg, når de går efter studenterhuen.

»Det er ikke pigerne, der er problemet. Det er hele strukturen på ungdomsuddannelserne, der er problemet. Jeg kan godt forstå, at forældre rådgiver deres døtre til at tage gymnasie-vejen, for uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelser har hidtil ikke fungeret, og pigerne ved ikke, om de kan blive færdige,« siger han.

Endvidere kalder han det ’hul i hovedet’, at de unge fremover skal have 02 i dansk og matematik for at få adgang til drømmeuddannelser som snedker eller tjener.

»Vores forskning viser, at en tredjedel af dem, der bliver færdige med en faglært uddannelse og får arbejde, ikke ville kunne honorere karakterkravene i den nye reform. Så faktisk kan de nye adgangskrav betyde at færre vil søge videre på erhvervsskolerne i fremtiden,« vurderer forskeren.

Historisk set har folkeskolelevernes valg af ungdomsuddannelse svinget meget gennem tiderne.  Tilbage i 1990 søgte godt fire ud af ti drenge ind på datidens tekniske skoler eller handelsskoler efter deres afgangseksamen.

Men efter daværende undervisningsminister Bertel Haarders reform af erhvervsuddannelserne søgte kun hver femte dreng direkte fra folkeskolen over på en erhvervsskole. Op gennem 90erne voksede lysten til et svendebrev igen hos de unge, men i de seneste ti år er lysten faldet dramatisk hos både piger og drenge.

Tidslinje: Reform af erhvervsuddannelser. Her kan du se forløbet.Regeringens reform af erhvervsuddannelserne har været to et halvt år undervejs.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Undervisningsministeriets hjemmeside og diverse medier og kilder.

Kaos på skolerne

Ifølge Peter Koudahl hersker der kaos på de danske erhvervsuddannelser i dag, og det kaos vil også kendetegne uddannelserne efter reformen træder i kraft i 2015.

»Hold da op, hvor har politikerne og arbejdsmarkedets parter travlt lige nu med at juble over reformen. Men der er grundlæggende tale om et stort svigt fra deres side, for vi har stadig væk ikke en reel uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne, der skaber tryghed omkring uddannelserne,« siger han.

Endelig påpeger han, at UU-vejledningen skæres med cirka 140 millioner kroner, og det vil ifølge ham forstærke søgningen til de populære gymnasier.

Formanden for vejlederne i UU-Danmark, Mark Jensen, vurderer heller ikke, at de unges trafik hen imod gymnasierne vender i løbet af nul komma fem. Og slet ikke lyset af, at der spares millioner på vejledningen i grundskolen.

»Jeg synes, at det er farligt at overlade ansvaret for vejledningen til en folkeskole, der i forvejen har travlt med inklusion og få implementeret en folkeskolereform. Det er ærgerligt, at regeringen vælger at skære på vejeledningen, fordi det var os der skulle skubbe både de bogligt stærke og de svagere elever i retningen af erhvervsskolerne,« siger Mark Jensen.

Han understreger dog, at der er gode takter i reformen, der blandt andet øger muligheden for EUX.

Unge skal gå imod strømmen

Også direktør i DEA, Stina Vrang Elias, udtrykker bekymring for, at vi i de næste år ser flere piger og drenge danse rundt om storkespringvandet med røde huer frem for at fejre et svendebrev.

»Jeg tror desværre, at tendensen vil fortsætte. Også fordi vi fortsat bruger negative ord om erhvervsskolerne. Vi kan ikke forvente, at unge mennesker skal vælge noget, som en masse voksne rollemodeller taler grimt om,« siger hun.

I dag skal der noget ekstraordinært til, hvis en folkeskoleelev vælger erhvervsskolen, påpeger hun.

»Du skal gå imod strømmen som 15- og 16-årig, hvis du vælger erhvervsskolen. Og som ung har du ikke lyst til at gå imod strømmen. Det er rigtig svært for mange unge at vælge anderledes end det, kammeraterne gør,« fastslår hun.

Også Lene Juul, UU-vejleder i København, fremhæver, at det er svært for unge at gå imod både strømmen men også forældrenes forventninger.

»Der er i den grad brug for en holdningsændring til erhvervsuddannelserne fra både forældrene og eleverne selv. Men det er jo også forståeligt nok, at en pige på 15 år udsætter sit uddannelsesvalg, når hun ikke ved om hun kan få en praktikplads til for eksempel frisør og gøre sin uddannelse færdig,« siger hun.